• TABLE OF CONTENTS
HIDE
 Front Cover
 Title Page
 Foreword
 Introduction
 Det projekterede salg af de dansk-vestindiske...
 Verdenssammenslutningen "polen...
 Hindringen af osalget
 Hvad er polentia?
 "Polentia"s forste internationale...
 "Polentia" - organisationens...
 "Polentia" - gruppen i Danmark
 Villars Lunns beskyldninger mod...
 Bestyrelsens erklaering i den danske...
 Efterskrift
 Table of Contents














Group Title: Potentia, diplomatiske principper og forhandlinger fremviste med en beretning om Niels Gro¨ns forhold til udenrigsministrene Deuntzer, Rbaen-Levetzau og Ahlefeldt-Laurvig samt til forhandlingerne om de Dansk-Vestindiske øoers salg
Title: Potentia, diplomatiske principper og forhandlinger fremviste med en beretning om Niels Gröns forhold til udenrigsministrene Deuntzer, Rbaen-Levetzau og Ahlefeldt-Laurvig samt til forhandlingerne om de Dansk-Vestindiske øoers salg
CITATION THUMBNAILS PAGE IMAGE ZOOMABLE
Full Citation
STANDARD VIEW MARC VIEW
Permanent Link: http://ufdc.ufl.edu/UF00078481/00001
 Material Information
Title: Potentia, diplomatiske principper og forhandlinger fremviste med en beretning om Niels Gröns forhold til udenrigsministrene Deuntzer, Rbaen-Levetzau og Ahlefeldt-Laurvig samt til forhandlingerne om de Dansk-Vestindiske øoers salg
Physical Description: 112 p., 1 l. : ; 23 cm.
Language: Danish
Creator: Lütken, Mathilde Frederikke Vilhelmine
Publisher: J. Gjellerup,
J. Gjellerup
Place of Publication: København
Publication Date: 1912
 Subjects
Subject: Virgin Islands of the United States   ( lcsh )
Genre: non-fiction   ( marcgt )
Spatial Coverage: United States Virgin Islands
 Notes
Statement of Responsibility: af Mathilde Lütken, med forord af Niels Grön.
 Record Information
Bibliographic ID: UF00078481
Volume ID: VID00001
Source Institution: University of Florida
Holding Location: University of Florida
Rights Management: All rights reserved by the source institution and holding location.
Resource Identifier: ltuf - AEU2269
oclc - 15070306
alephbibnum - 000967185

Table of Contents
    Front Cover
        Front Cover 1
        Front Cover 2
    Title Page
        Page i
        Page ii
    Foreword
        Page iii
        Page iv
    Introduction
        Page v
        Page vi
        Page vii
    Det projekterede salg af de dansk-vestindiske oer
        Page 8
        Page 9
        Page 10
        Page 11
        Page 12
        Page 13
        Page 14
        Page 15
        Page 16
        Page 17
        Page 18
        Page 19
    Verdenssammenslutningen "polentia"
        Page 20
    Hindringen af osalget
        Page 21
        Page 22
        Page 23
        Page 24
        Page 25
        Page 26
        Page 27
        Page 28
        Page 29
        Page 30
        Page 31
        Page 32
        Page 33
        Page 34
        Page 35
        Page 36
        Page 37
        Page 38
        Page 39
        Page 40
        Page 41
        Page 42
        Page 43
        Page 44
        Page 45
        Page 46
        Page 47
        Page 48
        Page 49
        Page 50
        Page 51
    Hvad er polentia?
        Page 52
        Page 53
    "Polentia"s forste internationale konference
        Page 54
        Page 55
        Page 56
        Page 57
        Page 58
        Page 59
        Page 60
        Page 61
    "Polentia" - organisationens dannelse
        Page 62
        Page 63
        Page 64
        Page 65
        Page 66
        Page 67
        Page 68
        Page 69
        Page 70
    "Polentia" - gruppen i Danmark
        Page 71
        Page 72
        Page 73
        Page 74
        Page 75
        Page 76
        Page 77
        Page 78
        Page 79
        Page 80
        Page 81
        Page 82
        Page 83
        Page 84
        Page 85
        Page 86
        Page 87
        Page 88
        Page 89
        Page 90
        Page 91
        Page 92
        Page 93
        Page 94
    Villars Lunns beskyldninger mod Niels Gron
        Page 95
        Page 96
        Page 97
        Page 98
        Page 99
        Page 100
        Page 101
        Page 102
        Page 103
        Page 104
        Page 105
        Page 106
    Bestyrelsens erklaering i den danske presse
        Page 107
        Page 108
        Page 109
        Page 110
    Efterskrift
        Page 111
        Page 112
    Table of Contents
        Page 113
Full Text







POTENTIAL


DIPLOMATISKE PRINCIPPER OG
f METODER FREMVISTE

MED EN BERETNING OM NIELS GRONS FOR-
HOLD TIL UDENRIGSMINISTRENE DEUNTZER
RABEN-LEVETZAU OG AHLEFELDT-LAURVIG
SAMT TIL
FORHANDLINGERNE OM
DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS SALG
AF


MATHILDE LUTKEN
MED FORORD AF NIELS GRON









KOBENHAVN
I COMMISSION HOS JUL. OJELLERUP
1912


ANDET TUSINDE


PRIS: KR. 1.50






















St












POTENTIAL


DIPLOMATISKE PRINCIPPER OG
FORHANDLINGER FREMVISTE

MED EN BERETNING OM
NIELS GRONS FORHOLD TIL UDENRIGSMINISTRENE
DEUNTZER, RABEN-LEVETZAU or, AHLEFELDT-LAURVIG
SAMT TIL
FORHANDLINGERNE OM
I)E DANSK-VESTINDISKE 0ERS SALG
AF


MATHILDE LTKEN
MED FORORI) AF NIELS GRON














KOBENHAVN
I COMMISSION HOS JUL. GJELLERUP
1912














r















Published i, 1912.
Privilege of Copyright in the United States reserved under the Act approved by vPotentia*Orga.
nisation Ltd.m, London & Copenhagen.


H. MEYERS BOGTRYKKERI KOBENHAVN
















FORORD


Da jeg sorm den, der har oplevel disse Begivenheder, kan
have svcert ved at se, hvor Vanskelighederne og Problemerne i
dem ligger fbr en udenforstaaende, har jeg samtykket i at lade
en anden gennemgaa det Stof, jeg kunde still til Raadighed,
idet jeg er ansvarlig for, dels, at dette er korrekt, dels, at intel.
som kunde tjene til Sagens Oplysning, er tilbageholdt.
Som det ses, har jeg ventet lenge, for jeg har samtykkel i
Offentliggorelsen af en samlet Oversigt over disse Kendsger-
ninger, da jeg havde haabet, at det ikke have vceret nodven-
digt, men ved de ideligt gentagne Angreb der maatte ramme
ikke alene mig, men alle de Mcend, som i Ud- og Indland have
knyttet sig til mig -, har jeg og mine Venner indset, at det
nu var en Nodvendighed at klarlwegge alt for Offentligheden.

Kobenhavn, den 15. January 1912.
Niels Gron.
























INDLEDNING


Hver Gang nPotentiate har gjort Skridl til at komme i Gang
herhjemme, har den atter og atter stodt paa en Modstand, der
er begyndt forest hvisket ganske still i Krogene, dernast
har bredt sig i videre og videre Kredse og er optaget af den
Del af Publikum, som kun er altfor villigt til at lytte til
Sensationen og Sladderen, der rammer Ncesten!

Vi kender alle H. C. Andersens beromte Eventyr om Honen,
der pillede den lille Fjer af sin Krop, og om, hvorledes denne
lille Fjer voksede og voksede og blev til en hel Masse Hons.
Denne Lignelse gcelder den Dag i Dag; kun vokser Rygtet nu
om Stander med en Hurtighed, en Magt, der er langt store
end paa den Tid, da H. C. Andersens lille Hone levede.

)Potentia(s Opgave er at indfore en Magi, der kan og vil
mere en Kontrol, en gensidig Kontrol man kan ogsaa godt
kalde det en Art Selvkontrol, med det ideale Maal gennem
praktiske Virkemidler at bekawmpe Sladder, Logn, Svig og Be-
drag alt dette, der i Virkeligheden er Roden til al den
Fortrced, der eksisterer i Verden.
At )Potenlia(( og dens Tilhcengere vil scette alt ind paa at
bekempe Sladderen og Lognen, er saa meget mere forstaaeligt,
som det er denne Sladder og Logn, der i aarevis har hindret
den i at trange igennem, denne Sladder og Logn, som er










udbredt fra saadanne Steder, at selv de iblandt Publikum,
soin ikke finder en Hovedinteresse i at lytte til og udbrede
Sladder og Logn, har laant denne Ore og ment at maatte tro
derpaa.

Den Sladder og den Logn, her sigtes til, er vor Landsmand
Niels Grins Forhold til det senest for godt en halv Snes Aar
siden projekierede Salg af de dansk-vestindiske 0er. Naar
som heist der er forsogt en Paabegyndelse af )Potentiac(s prak-
fiske Virksomhed, har denne Sladderens og Lognens Stemme
udsendl sit still hviskede Ord, der er vokset og vokset, har
faaet tidligere Statter til at falde fra, men paa den anden Side
ogsaa bland Mennesker, som har haut Viljen til at trcenge til
Bunds, har skabt en stark og sejg Kraft, der som en lille, men
paalidelig He'r vil kaste sig i Brechen for Sandheden, i Troen
paa og Overbevisningen om, at denne tilsidst altid sejrer.

Hensigten med denne lille Bog er da hovedsagelig at klar-
la'gge Niels Gr6ns Forhold i Sagen angaaende de dansk-vest-
indiske Oers Salg og derncest )Potentiaas Historie i korte Trcek
siden den Tid. Det er uundgaaeligt, at Skriftet maa anklage
og angribe Personligheder, som burde vcere uangribelige.
Del, der skal fremhweves, er ikke scerlig den Uret, der i dette
Tilftwide er gjort Manden Niels Gr6n, men forst og fremmest,
den utilborlige, til Tider strafvcerdige Opforsel, der er udvist af
Personligheder, hvis Ord udelukkende har havt Vcegt, fordi de
Ma'nd, der udtalte dem, har bekledt hoje Embeder og Stillinger.
De Meand har ikke villet forstaa, at disse deres Stillinger giver
dem et stort Ansvar, de har ikke villet forstaa, at naar de
var Redskaber til og Befordrere af Rygterne, maatte de ogsaa
stage Ansvarel.
Her er da kun een Domstol, disse Mcend kan stilles for:
Offentlighedens: kun een Dom, af hvilken de kan dommes:
Folkedommen.
Denne paakaldes her.








VII

Offentlighedens Domstol maa og skal forlange Beviser. De
uil blive givne i efterfolgende Skrift; ingen Beskyldning oil
blive rettet mod nogen, uden at der fremfores Beviser for den.
Folkedommen paakaldes her. Det bliuer dens Sag enten at
domme de Personligheder, som her anklages, eller at knuse
)Potentia((. Vil Offentligheden her skyde sin Pligt fra sig,
findes der udenfor Landets Grcenser en Offentlighed, der er
sterk nok til, at enhver nok saa hojtstillet Personlighed eller
Autoritet maa tage Hensyn til dens Donm.

15. January 1912.
Mathilde Liitken.



















DET PROJEKTEREDE SALG
AF
DE DANSK-VESTINDISKE 0ER


I.
Inden jeg her giver Beretning om de Forhandlinger, der
fortes mellem Danmark og Amerika om de dansk-vestindiske
Oers Salg, og hvorved Niels Grin var Mellemmand i 1898,
er det nodvendigt at forudskikke et Par orienterende Bemrerk-
ninger fra den Tid, da Osalget forste Gang var paa Tale.
De, som kender de Forhandlinger, der fandt Sted mellem
Amerika og I)anmark-i Aarene 1864-67 om Salget af de
dansk-vestindiske Oer, ved, at det var efter indtrengende
Opfordring fra amerikansk Side, at man herhjemme gik
ind paa at oprette en Traktat, hvorved Danmark sam-
tykkede i at selge Oerne St. Thomas og St. Croix til de
Forenede Stater for 7'/2 Million Dollars. Denne Traktat blev
vedtaget haade af Folketinget og Landstinget, den blev under-
skrevet af Kong Kristian IX., og Hans Majestaet senate en
Afskedsskrivelse til Befolkningen paa Oerne. Det eneste, der
endnu manglede, var Vedtagelsen af Traktaten i de Forenede
Staters Senat, men selvfolgelig var der ingen i Danmark, som
- efter den sterke Opfordring fra amerikansk Side et
Ojeblik tvivlede om, at Senatet vilde vedtage den, navnlig da
alle de nodvendige Skridt var tagne i Danmark. Dog skete det
ganske overraskende, at Traktaten ikke alene ikke blev ved-
taget, men at den aldrig blev sat under Diskussion i de For-
enede Staters Senat. Grunden hertil var, at da Statssekret'er
Sewart overgav Formanden i Komit6en i Senatet for uden-










landske Sporgsmaal, Sumner, Traktaten til Behandling og
senere Fremleggelse i Senatet, lod Sumner af personlig Uvilje
mod Sewart Sagen ligge, saa Tiden for Afgorelsen udlob.
Danmark fik derpaa Anmodning om at forlenge Fristen, hvad
man herhjemme ogsaa gik ind paa, men Resultatet blev det
same.
Som det var naturligl, ansaa den danske Konge denne
Behandling for en stor Fornermelse, og af den Grund var
det ugorligt senere hen paa ny at bring Sagen angaaende
Salget af Oerne frem ad official Vej herhjemme. Da der derfor
efter eh Del Aars Forlob i Amerika atter viste sig sterk
Stemning for at kobe de dansk-vestindiske Oer saa stoerk,
at Repuhlikanerne i 1896 have Kobet paa deres politiske
Valgprogram -, maatte Sagen brings frem ad anden Vej.
Men hvorledes skulde den grimes an? Behandlingen i 1867
udelukkede som sagt official Tilnmermelse )aade fra den
danske Konges og Regeringens Side.
Vor Landsmand Niels Gr6n havde under Mac Kinleys Valg-
kampagne taget ivrig Parti for denne og som Medlem af den
republikanske Centralkomit6 talt for Mac Kinley og Repu-
blikanerne i mange forskellige Stater baade i Ost og Vest og
var derfor bedre end de fleste inde i Forholdene fra ameri-
kansk Side. Da han efter Republikanernes Sejr i December
1896 var hjemme i Danmark, er det derfor ret rimeligt at
antage, at det var af den Grund, at Departementschef i Uden-
rigsministeriet, Vedel kort efter Nytaar 1897 indlod sig paa
at diskutere Sporgsmaalet om Salget af de dansk-vestindiske
Oer med ham. Gr6n udpegede en Vej, ad hvilken en For-
handling kunde swettes i Gang, og hans Forslag maa have
fundet Ore, thi straks efter, at han havde forladt Vedel, sogte
denne Formanden for Komiten for .vestindiske Sager i
Folketinget, davyerende Kaptajn E. Bluhme, og bad ham om
at soge at formaa Gr6n til at tage Sagen op i Washington.
Bluhme sogte Gr6n Dagen efter, og foreslog, at han private
skulde undersoge Forholdene i Washington, paa sin egen
Bekostning rejse derover og derpaa komme tilbage til Dan-
mark, om muligt med Sikkerhed for, at Sporgsmaalet kunde
live lost. Bluhme forsikrede private (Grn om, at dersom han
kunde udpege en praktisk Vej til Losningen af Sporgsmaalet,
vilde denne finde Stotte hos den danske Regering og Folket.










I Foraaret 1897 opholdt (Grn sig i Washington, og da han
om Efteraaret samme Aar vendte hjem til Danmark, var han
i Stand til at kunne meddele Bluhme og Vedel, at det var
de Forenede Staters Onske at kobe Oerne.
Da Regeringen i Danmark af fornaevnte Grunde imidlertid
hverkcn vilde eller kunde gaa ind paa direkte Forhandlinger,
foreslog Gr6n, at der herhjemme skulde dannes en saa stark
representative Komit& for Osalget, at den vilde faa Kongens
og Regeringens uhetingede Tillid, og denne Komit6 skulde
saa af Regeringen erholde Tiladelse til at handle i dennes
Navn. (;Grn paatog sig at danne denne Komit6, der kom til
at bestaa af nedenstaaende 9 Ma'nd:

General Bahnson.
Kaptajn E. Blihme.
liedaktor Carl Carsiensen.
Lensgreve Mogens Frijs.
Grosserer, Folketingsmand Christopher Hage.
Fabrikejer G. A. Hagemann.
Etatsraad Gustav Hansen.
Hojesteretssagforer Octavius Hansen.
Redaktor V. Horup.
Efter (Grns Forslag skulde saa denne Komit6 vaelge en
Mand, hvem den kunde overlade at benytte den Myndighed,
den have, til at handle paa den danske Regerings Vegne.
Komit6en anmodede Gr6n om at vere denne Mand og stil-
lede til hans Disposition 5000 Kroner til de forste Omkost-
ninger ved Skabelsen af en lignende Komit6 i Amerika.
Director Hagemann foreslog, at Grin som Medlem af den
amerikanske Komit6 skulde tage hans Yen, Direktoren for
Standard Oil Company, Henry H. Rogers. Gron svarede hertil,
at han ikke kendte denne, men gerne vilde medtage en Intro-
duktionsskrivelse til ham. Hertil bemaerkede Grey Frijs dog,
at Gr6n maatte have frie Hender til at velge, hvem han
vilde.
I)et er en Selvfolge, at der vilde live betydelige Omkost-
ninger forlundne med Ordningen af Salget; Komit6en frem-
kom da med det Sporgsmaal, om ikke Gr6n og hans Venner
i Amerika vilde paatage sig Udlaeggene, da der herhjemme
ikke eksisterede noget hemmeligt Fond, man kunde ty til,










og da man ikke naar Sagen ikke skulde vaere official -,
kunde faa Rigsdagen til at bevilge en Sum hertil og Komi-
teen heller ikke saa sig i Stand til at financiere ud over den
forste lille Sum, der foran er naevnt. Grey Frijs fremkom da
med det Forslag, om ikke Gr6n og den vordende Komite i
Amerika kunde 1)evaeges til at afholde Omkostningerne mod
at faa en vis Procentdel af Kobesummen, naar Salget var
gaaet i Orden. Et andet Medlem af Komit6en bemaerkede
til dette Forslag, at det jo let kunde ske, at Forhandlingerne
herom kunde traekke ud i flere Aar, og at Omkostningerne
som Folge deraf kunde blive meget store. Ligeledes kunde
det jo ogsaa tenkes, at Sagen efter de lange Forhandlinger
alligevel ikke gik i Orden, og i saa Tilffelde vilde de Mend,
der havde staaet for Udleggene, komme til at lide et betyde-
ligt Tab. Grey Frijs bemaerkede hertil, at man da maatte
tilbyde en saa hoj Procent, at nogen vilde lobe Risikoen, og
man blev da enig om at give Gron Autorisation til at tilbyde
den eventuelle Komit6 10 Procent af Kobesummen for at lobe
denne Risiko.
Gr6n rejste saaledes med Bemyndigelse fra den danske
Regering gennem 9-Mands Komit6en, ankom til Amerika 9.
January 1898 og fik der dannet en Komit6, hvoraf han selv
og Direktor Rogers blev Medlemmer. Den danske Gesandt i
Washington, Brun, havde naturligvis ikke officielt noget med
Sagen at gore, men han meddelte senere Grin, at den danske
Regering havde underrettet ham om Grins Mission.
Sagen gik saa hurtigt frem, at Sekretwer i de Forenede
Staters Indenrigsministerium, Cornelius N. Bliss, om Morgenen
den 23. Marts telegraferede til Direktor Rogers, at Sporgs-
maalet om at kobe de dansk-vestindiske Oer vilde blive bragt
frem i Kabinettet samme Dag. Fra det amerikanske Uden-
rigsministerium telefonerede Iepartementschef Kasson efter
Ministermodet til den amerikanske Kobekomit6 om, at Grin
hurtigst burde rejse til Danmark og paavise Nodvendigheden
af straks at tage Sagen op d6r, da det trak op til Krig mel-
lem Amerika og Spanien. Grin telegraferede til den danske
Komite, at han vilde rejse til Danmark neste Morgen, og
at den amerikanske Komit6, hvis det skulde vere nodvendigt,
da hurtigst vilde tage Affiere, medens han var paa Havet.
Ved sin Ankomst til Queenstown modtog Gron et Ciffertele-











gram fra Amerika, der meldte: )Sagen vil gaa igennem, hvis
Danmark handler hurtigt.(
Under Grdns Hjemrejse fra Amerika var Forhandlingerne
altsaa gaaede saa hurtigt frem, at Senator Lodge 1. April
introducerede en Bill i de Forenede Staters Senat med det
Forslag, at Reprausentanternes Hus skulde anmodes om at
hevilge Pengene (5 Millioner Dollars) til Kohet af de dansk-
vestindiske Oer. Denne Pris var bleven akcepteret af Dan-
mark, og alt svntes at skulle gaa efter Onske. Da Grsn den
6(. April ankom til Kohenhavn, stood det imidlertid klart for
den offentlige Bevidsthed, at Krigen mellem de Forenede
Slater og Spanien vilde bryde ud, og Medlem af 9-Mands-
Komiten, H1ojesteretssagforer Oclavils Hansen, meddelte Gr6n,
- samtidig med at han udtalte Komit6ens store Anerkendelse
og Bemndring over den Hurtighed og Iiskretion, hvormed
(irin og den amerikanske Komiit havde handle, at selv
om der blev budt D)anmark 20 Millioner Dollars, vilde det
paa del nuvairende Tidspunkt vw're umuligt at modtage Til-
budet, da del vilde fore til Misstemning i Udlandet, eftersom
hele den europa'iske Sympati var paa Spaniens Side. Det
var allsaa umuligt i Ojeblikkel at fore Sagen videre, men der
hlev sent et langt Telegram til Amerika med Anmodning
om ikke at aflvryde Sagen, men at udsavtte den til et Tids-
punkt, naar Krigen var endt, og Formanden for 9-Mands-
Komiteen, Etatsraad (ustav Hansen, skrev i den Anledning
folgen(le Brev lil (ir6n:
Kobenhiluan, ,1., 98.
Ka're H r. Grii n!
.ieg imotlito i I)ag I)eres Ilreve ;at 7. og ). (is. saint Dercs Beret-
ning oif a). ds., for hvilkcn jeg meget takker. Den vil nu sanimmcn
Inid vor IForhandlingsl)rotokol, eftcr .Aftale med Konscjlspritsidenten,
Iliive indsendt til lham. Jeg lir meet onsket, at han skulde vaire
ludlsta-ndig inde i Sagen og navnlig ogsaa vide, hivorledes Sagen nu
star t den ikke er helt opgivet, men at vi ved lHjalp af vore
Venner Ima lden anden Side Vandet vil kunne optage den igen, naar
Tiden syncs gunstig. D)crfor har jeg i IForhandlingslprotokollen indfort
min Skrivelse til d'lHrr. Hogers og Flint. I)cnne vil live I)em
lilstillet, naar dien har cirkuileret nellem Medlemnimrne. I)en bigger
vist for Tiden Ipa Frijsenborg; det er muligt, at Grec Frijs ikke cr
Ijecnimie . .. o. osv. osv.
I)eres hengivne
Guislt Htnsen.










Det ses af dette bedst, at man herhjemme ikke have
oplost Komit6en, men at man agtede at genoptage Forhand-
lingerne, og efter at Freden mellem de Forenede Stater og
Spanien var afsluttet i Paris 10. December 1898, fik (Gron da
ogsaa herhjemme fra Opfordring til paa ny at tage Sagen op
i Amerika, og det blev vedtaget, at han, naar han maatte
finde Lejligheden dertil gunstig, atter skulde soge at indlede
Forhandlinger derom, nemlig naar Kongressen i Washington
havde ordnet Sporgsmaalet angaaende Kuba og Portorico.
Folgende Brev fra Etatsraad Gustav Hansen til GrSn viser
dette:

Kobenhavn. -"i,, 9X.
Kiere Hr. Gr6n!
.leg liar modtaget Deres Brev af 18de ds. (fra Stuttgart).
Indlagt sender jeg Demn Udskrift af Tilforslen til Forhandlings-
protokollen fra Modet den 9de ds.
De vil heraf se, at Komitkens Medlemmer sluttede sig til Under-
udvalgets Vedtagelse. Jeg har sendt Konsejlsprresidenten en Udskrift.
Dersom han ikke ger Indsigelser, kan vi gaa ud fra, at han betragter
de game Aftaler soni endnu vierende ved Magt.
Deres hengivne
Guslta Hansen.

Grin har aldrig modtaget nogen Meddelelse om, at Kon-
sejlspraesidenten skulde have gjort Indsigelser, saa man tor
gaa ud fra, at dette ikke er sket.

Paa dette Tidspunkt skete der imidlertid noget, som lik
den danske RIegering til at foretage et saa nedvwerdigende
Skridt, at Gron og hans Kolleger i den amerikanske KomitW
snart efter maatte travkke sig ud af Forhandlingerne.
Det skal her bemrarkes, at de Forhandlinger, der have
fundet Sted mellem 9-Mands-Komitien og (Grin, var forte
stilfawrdige og hemmelige, og selvfolgelig skulde ingen udenfor-
staaende have noget om dem at vide. Forhandlingerne var
hovedsagelig forte i Etatsraad Gustav Hansens Hus, som jo
var 9-Mands-Komiteens Formand. Gennem en Son af ham,
Hr. Folmer Hansen. blev Hr. Walter Christmas imidlertid
bekendt med Detaillerne angaaende Forhandlingerne, som var









i et saa godt Spor, at det kunde antages, at de vilde fore til
det foronskede Resultat.
De to Herrer: Walter Christmas og Folmer Hansen, be-
stemte sig imidlertid til paa Basis af det Kendskah, de havde
til Forhandlingerne, at gore sig en stor Fordel. Uden noget
som heist Mandat rejste de til New York, udgav sig for at
viere Danmarks Agenter og udnaevnte Fischer Hansen til Dan-
marks Advokat. Denne introducerede Christmas og Folmer
Hansen til Sagforer Abner Mac Kinley, en Broder til President
Mac Kinlev.
For at faa at vide, paa hvilket Standpunkt Forhandlingerne
stod, sogte Walter Christmas Gr6n og presenterede sig som
Agent for Anker-Marmor, medens Folmer Hansen havde med-
bragt et Introduktionsbrev til Direktor Rogers og sagde, at
han vilde besoge amerikanske Hospitaler, men begge sogte
under Samtalerne med Gron og Rogers at komme ind paa
Sporgsmaalet om Salget af Oerne.
Dette var i Efteraaret 1899.
Abner Mac Kinley presenterede Christmas for sin Broder,
IPrasidenten, og denne prsesenterede ham for Mr. John Hay,
som nylig var eleven Statssekretyer (Udenrigsminister) og nok
var bekendt med, at der ad uofficiel Vej forhandledes om
Kobet af de dansk-vestindiske 0er, men ikke vidste Besked
om gennem hvem. Han tvivlede derfor ikke paa, at Christ-
mas var den Person, der representerede Danmark, og gjorde
sig derfor skyldig i det store diplomatiske Fejlgreb at anmode
den af den danske Marine afskedigede Lojtnant Christmas
om til sin Regering at introducere en amerikansk Diplomat.
Som man kan forstaa, greb Christmas med Glade dette For-
slag, og ikke lang Tid efter kom han til Kobenhavn med
Mr. Henry White, som var Forstesekreter ved den ameri-
kanske Legation i London.
Davierende Udenrigsminister Rarn blev derved sat i en
slem Forlegenhed, thi han kunde selvfolgelig ikke afslaa at
modtage den amerikanske Udsending, men vilde ikke mod-
tage Christmas, som i Unaade var afskediget af den danske
Marine. Resultatet blev folgende:
Udenrigsminister Ravn modte Christmas og White i Mini-
steriets Forvaerelse, hvor Christmas proesenterede White for
ham. Ravn bad White trade ind i hans Modtagelsesvaerelse,







15

men da Christmas vilde folge efter, sagde han, at han intet
havde med Christmas at gore, gik ind med White, lukkede
Doren og lod Christmas tilbage i Forvaerelset.
Ravn havde talt til Christmas paa Dansk, hvorfor White
ingen Anelse havde om, hvad der blev sagt.
Christmas opsogte fornermet sin Vens Fader, Etatsraad
Gustav Hansen, og erklerede, at han havde Ret til at over-
vaere Forhandlingerne, da han var sendt hertil af den ameri-
kanske Statssekretqer Hay. Etatsraad Gustav Hansen raadede
dog Christmas til at forholde sig rolig, hvilket Raad han
fulgte som det viste sig til sin store Fordel; thi White,
som var Christmas' Gaest paa Hotel Ph6nix, forlod Udenrigs-
ministeriet uden at have mindste Anelse om det dramatiske
Optrin, der umiddelbart i Forvejen og i hans Nervaerelse
var blevet udspillet mellem Christmas og den danske Uden-
rigsminister.
For White forlod Kobenhavn, udtalte han efter Christmas'
Onske i Udenrigsministeriet, at man burde sende ham (Christ-
mas) tilbage til Washington for at fuldende de Forhandlinger,
han havde begyndt.
Hele Sagen kommer saa meget mere til at ligne en Komedie,
naar man betaenker, at lige til dette Tidspunkt havde Christ-
mas ikke havt mindste Autorisation fra den danske Regering,
hvilket Ravns Optraden overfor ham ogsaa maa bekrefte.
Gaa tilbage til Washington uden Mandat fra Regeringen kunde
Christmas imidlertid ikke, og n-erme sig den danske Uden-
rigsminister (Ravn) kunde han heller ikke, men her kom
hans Ven, Folmer Hansen, ham til Hjaelp, idet han skaffede
ham Stotte hos sin Fader, Etatsraad Gustav Hansen, 9-Mands-
Komit6ens Formand. Man tor vel ogsaa gaa ud fra, at Christ-
mas fik andre indflydelsesrige Personers Stotte, siden Kon-
sejlspraesident Herring indlod sig paa Forhandling med ham
af en saa nedvaerdigende Art som den, at gaa ind paa en
Kontrakt, der tillod Christmas at benytte 500,000 Dollars eller
10 pCt. af Kobesummen for Oerne til at bestikke Medlemmer
af det amerikanske Senat, Reproesentanternes Hus og Pressen.
At Konsejlspraesident Horring havde indgaaet en saadan
Bestikkelseskontrakt med Christmas, er absolut fastslaaet
gennem en (uimodsagt) Artikel, som Georg Brandes offentlig-
gjorde i )Politiken(( for 21. February 1903, og i hvilken det










bl. a. hedder: at efter Aftale med Minister Horring rejste
han (Christmas) til Washington((; efter den amerikanske
Udenrigsministers (Hays) udtrykkelige Onskc, bragte han
Legationssekretwaren ved del amerikanske Gesandtskab i Lon-
don, Mr. White, med sig((; ))Underhandlingerne fortsattes
under de to folgende Regeringer(; )der kan ikke opkastes
Tvivl om, at Christmas har havt Mandat fra den danske
Regering som dens hemmelige Agent for Overdragelsen af
Oerne til de Forenede Stater, heller ikke om, at der var
tilsagt ham en hetydelig Sum, naar Salget var i Orden, o. s. v.
Allfor mange Aktstykker er Vidne om Forholdet, der bestod.((
At der her hentvdes til Bestikkelser, fremgaar af folgende
ldtalelse i same Artikel: )I)en, der er gammel nok til at
have oplevet Salgsforhandlingerne i 1867, kan vidne, at hele
den politiske Verden den Gang b)etragtede det som give, at For-
handlingerne var stranded, fordi man ikke havde give
Underhandleren en Sum at raade over. De Danskes Harme
over Christmas' Henstilling til Regeringen, der aldrig havde
skullet heses af noget fremmed 0je, var Hykleri og intet andet(.
Ingen Rost luevede sig imod Brandes' Ord; havde de vaeret
usande, maatte den danske Regering have nedlagt Indsigelse
imod dem, men dette skete som bekendt ikke.
Hvilke Medlemmer af 9-Mands-Komit6en der har vaeret
vidende om IFormandens, (ustav Hansens, Relationer til Christ-
mas, kan ikke med Bestemthed oplyses; kun et af dem:
General Bahnson, har offentliggjorl en Protest mod at have
havt noget med Christmas at gore, hvilket meddeltes Gran i
et Telegram, send til ham i London af Fran: von Jessen,
og hvis Ordlyd er nedenstaaende:

(;dr6n, Savov, London!
Christmas offentliggor Erkhering udtalende urokkelig Tillid til,
at Hegering, Rigsdag bevilgcr ham Midler til I)Dkning af Forplig-
telser ipataagne i Amerika for Tilfalde af Salg. Bahnson offentliggor
Indsigelse mod at have sanarbejdet med Christmas.*)
Christmas fik altsaa (som den amerikanske Kongres' offici-
elle Undersogelse klart har paavist) Mandat til at rejse til

*) Telegranimet er dateret ))Kobenhavn, den 18. February 1902( og er
under Udarbejdclsen af dette Skrift ligesom alle de andre Doku-
nmenter i min Besiddelse. M. L.










Washington for at bestikke Medlemmer af det amerikanske
Senat, Reprtesentanternes Hus og Pressen. Straks efter med-
delte Verdenspressen, at Kaptajn Christmas-Dirckinck-Holm-
feld af den danske Regering var udnlevnt til at forhandle
med Regeringen i Washington om Traktatens Afsluttelse.
Ien danske Minister i Washington, Kammerherre Brun, der
forstod, hvilken Skandale dette maatte fore til, had Gron
sege at faa fat i Christmas ved hans Ankomst til New York
og forhindre hans Optraden i Washington.
Christmas ankom til New York, medhringende et Brev til
(Grin fra Etatsraad Gustav Hansen og et til H. H. Rogers fra
Director (. A. Hagemann, men da han paa (irins Opfordring
ikke gik ind paa at forholde sig fuldstendig rolig og intent at
foretage sig, naegtede )aade (iran og Rogers at have noget
med ham at gore.
Hvor nedvierdigende og skandalost for Danmark (let Spor
var, hvorpaa Salgsforhandlingerne var komne ind, vises bedst
af Christmas' egen Indberetning til den danske Regering,
hvoraf nedenstaaende gives forskellige Uddrag:

,I)et stood Konsejlspraesidenten klart, hvor nodvendigt (let var, at
jeg matter kom over til Amerika, da jeg saa at sige hold alle Traa-
dene i min Haand og alene kendte de Personer, dcr skulde agere
under de forestaaendc Negotiationer og Forhandlinger i Kongressen.
Desuden havde Mr. White indtranngende raadet Udenrigsministeren
til at lade mig fuldforc, hvad jeg havde begyndt, da jeg, som
Mr. White sagde var persona gratissima i Washington., -- )Kon-
sejlsIrnesidentens Brev til Ministcren i Washington blev afsendt.
Indholdet kender jeg ikkc, men derimod Resultatet: Kmhr. Brun
arbcjdedc med stor Energi imod mig, og (let lykkedes ham at ode-
hlegge min Position og mit Renommi i Washington.o

Hr. Christmas omtaler i sin Rapport sin i sin Tid meget
omtalte Afskedigelse fra Marinens Tjeneste ved Krigsretsdom,
)eklager sig over, at man ikke, skont der blev arbejdet staerkt
derfor, vilde gore noget for at tendre hans Position, og med-
deler, at Marineminister Ravn i sin Tid folrhindrede mig i at
lage min Afsked, da jeg foretrak dette firemfor en Krigsrets-
doms Afgorelse.< Senere skriver han: ))Kmhr. Brun started
den opsigtsviekkende Nyhed, at den Mand, der havde vaeret
Mellemmand mellem den amerikanske og danske Regering
)had been kicked oul of the danish navy by court martial.
-Potentia 2











Hr. Christmas fortleller videre i sin Beretning, at Konsejls-
prIasidenten ved hans Afrejse )med stor Venlighed paalagde
mig at sorge godt for min egen Fortjeneste af de 10 pCt<(.
Beskyldningen om Bestikkelighed hos den amerikanske
Presse udtaler Hr. Christmas bl. a. i folgende Ord:

Dl)et er vanskeligt fra hjemlige Forhold at bedolnmme amerikanske
og da navnlig amerikanske Presseforhold. Jeg i (let mindste have
aldrig anet, i hvilkcn Grad den amerikanske Presse er til Fals baade
til politiske og andre Spekulationer og Intriger.,(

Christmas l)eklager sig i sin Beretning hyppigt over, at
(riin blev stottet af den danske Gesandt, og udtaler derom
1)1l. a.:
l)Desuden have (iron jeg beklager at imaatte sige (let, -- sin
bedste Stotte i den danske Minister Kmhr. Brun, og denne var
samtidig mnin virste Fjende.a(

Ligeledes senere:
,)ed (esandtens Symnpati for Gr6n, som han vidste, bekainm-
)eIde mig og hans Antipati mod mig skal jeg ikke dvtele hengere,
men jeg maa her udtale min Indignation over Kmhr. Bruns Fors0g
paa at gore mig timulig i Washington.<(
At den danske Regering har havt official Forbindelse med
Christmas, fremgaar bl. a. af et Telegram til Gran og Rogers
fra Komiteen i Kohenhavn, som Christmas ogsaa har citeret
i sin Rapport. )et var Svar paa en Opfordring til at fratage
Christmas hans Mandat og lyder:
impossiblee; matter officially in Christmas' hands.((
I Overstettelse:
,Ulmuligt; Sagen officielt i Christmas' Hzender.((

)et vil, som det ses, vaere umuligt for Regeringen at ntegte,
at den paa dette Tidspunkt havde givet nogen Autorisation
til Christmas paa det omtalte uvwerdige Grundlag.
Christmas udtaler senere i sin Rapport om Senator Lodge,
at han er ,den eneste absolut ulestikkelige politiske Person-
lighed, jeg har modt i Amerika,", hvilket yderligeree e et Bevis
paa, hvad Midler han iovrigt har paastaaet at have anvendt.
Senere fremkommer atter en Beskyldning mod Kammer-
herre Brun for at have svaertet Christmas, der herom skriver:










)Som jeg tidligere har berettet, fortalte Kaimmerherre Brun omn
min Afskedigelse, saaledes at det kom baade Mr. Hay, Senator
Lodge og andre for Ore. Paa forskellig Maade mierkede jeg, at den
Elskvaerdighed, hvormed jeg var bleven modtaget, kolnedes --
,En Dag spugte Senator Lodge mig i sit Privatvierelse i Senatet
om, hvorledes Sagen forholdt sig, og da jeg sidste Gang havde
Audiens hos Mr. Hay, rettede han det same Sporgsmaal til mig.
Jeg kunde ikke benegte det Faktum, at jeg var afskediget i Adis-
grace((, og mine Forsog paa at give en formildende Forklaring,
hjalp ikke meget.((

Christmas' Rapport er i det hele taget ct Aktstykke, som
(let kunde vire interessant at aftrykke i sin Helhed. .leg har
noje gennemlhest det, fundet det fuldt af Modsigelser, navnlig
angaaende hvad der vedrorer Gran. Christmas fortteller, at
han og hans Klike har budt (rirn og Rogers indtil 2/3 af de
10 pCt.s Udbytte af Osalget, saafremt de vilde hjalpe ham.
Naar Christmas altsaa for sit eget Vedkommende kunde lade
sig noje med 1/3 deraf, heviser dette dog, at han ikke har
havt nodig at anvende saa meget til )Bestikkelse(( i Amerika,
som han stadig har villet give det Udseende af. Han meddeler
ogsaa selv i Rapporten, at han omsider skuffedes med
Hensyn til at faa (iGrn, hvem han i dette Dokument stadig
river ned, til allieret. Det endte da ogsaa med, at (Grn
fuldstiendig afslog at have noget med Christmas at gore, idet
denne opererede paa en helt anden Basis, end (Grin et Par
Aar i Forvejen havde indledet Sagen paa.
Som man ser af Christmas' egen Beretning, har G(irn matter
og atter tilbagevist ham, indtil (Grn omsider, for at Christmas
skulde rejse hort, Dagen for hans Afrejse gik ind paa at
modtage en Overdragelse af den Autorisation, som Christmas
efter sin Paastand have fra den danske Regering, men
(iGrn rejste straks til Kohenhavn og protesterede overfor
Etatsraad Gustav Hansen og Direktor Hagemann mod at have
tilladt Forhandlingerne at komme ind i et saadant Spor, og
han frasagde sig al videre Forbindelse med Forhandlerne.
Direktor Hagemann spurgte da Gron, om han til den danske
Komite skriftligt vilde udtale, at saafremt Oerne nu blev solgte,
havde hverken han eller den amerikanske Komit6 nogen
Fordring for de Omkostninger, de havde haft. Dertil svarede
(Grn straks; Ja, saa snart han have forhandlet med sine
Kolleger i Amerika, og 9. August 1900 skrev han til Komi-










teens Formand, Etatsraad Gustav Hansen, at hverken han
eller nogen af den amerikanske Komit6, efter at Forhandlin-
gerne var komne ind paa et saadant Spor, onskede nogen
som heist Erstatning, hvis Osalget fandt Sted, og efter Sam-
talen med Direktor Hagemann, under hvilken Gr6n udtalte,
at han kun have overtaget den navnte Autorisation for at
faa Christmas bort fra Amerika, sendte han tillige Christmas
et Telegram, hvori han meddelte ham, at han naegtede at
have noget som heist mere med Sagen at gore.
Hele denne Affere og dens uvaerdige Udvikling gjorde
imidlerlid, at Gr6n med fordoblet Iver arbejdede paa Virke-
liggorelsen af sine et Par Aar i Forvejen paalegyndte Planer
om at skabe

Verdenssammenslutningen ,,Potentia".

Sidst paa Sommeren 1901 traf Gr6n i London sammen
med Landstingsmand Villars Lunn, hvem han fortalte om
sine Planer med Hensyn til )Potentia<. Lunn syntes meget
interesseret og spurgte, hvorfor Gron ikke kom til Danmark
og begyndte Plotentia(( derfra, hvortil Grin svarede, at Tiden
var ikke endnu.
I October s. A. var Gran atter i Danmark, og han sogte da atter
Villars Luun i Rigsdagen i Kobenhavn for igen at tale med
ham om iPotentia((. Villars Luun sagde dog straks, at skont
)Potentia<<-Tanken have tiltalt ham i hojeste Grad, maatte
han tage bestemt Afstand fra Gron, eftersom han have er-
farel, at det var ham, der stod bagved Salget af de dansk-
vestindiske Oer, nemlig ved at foranledige Forhandlingerne
derom. Villars Luun sogte at vise Gron den Skam, det efter
hans Mening vilde va're for vort Land at salge disse Oer.
D)a han imidlertid erfarede, at Gr6n nu var ganske uden for
Sagen, grundet paa den nedvaerdigende Forhandlingsmetode,
man senere havde indladt sig paa, og som han i hojeste Grad
heklagede og misbilligede, opfordrede Villars Lunn og senere
ogsaa Holger Petersen Gr6n til at arl)ejde mod Traktatens Gen-
nemforelse. Han nagtede imidlertid paa det bestemteste at gaa
ind herpaa, og sagde, at da han havde begyndt Osalgets Gen-
nemforelse, kunde han ikke nu mods-ette sig Planerne, hvor
meget han end matte misbillige de Midler, der for Tiden blev










anvendte. Han bemaerkede ogsaa, at han ingen Indflydelse
vilde have, da ingen nu vilde kunne forstaa hans forandrede
Standpunkt.
Hermed skiltes (;ron og Villars Lunn for denne Gang.

De folgende Maaneder tilbragte Gron dels i Kobenhavn,
dels i London og dels i Paris, og i denne Tid udarbejdede han
de forste Udkast til ))Potentia(<-Planen. I den Anledning havde
han i Kohenhavn flere Moder, ved hvilke Grev Mogens Frijs,
Etatsraad Gustav Hansen, Direktor Hagemannn Georg Brandes.
Kammerjunker Kaj Suenson (paa sin Faders, Direktor Edouard
Suensons Vegne) og Hojesteretssagforer Ulf Hansen var til
Stede. Resultatet af disse Moder blev, at i Begyndelsen af
February Maaned 1902 underskrev Grev Frijs, Iirektor
Hagemann, Georg Brandes og Etatsraad Gustav Hansen
,Potentiahs forste Program.

Hindringen af Osalget.

Sagen om Osalget var imidlertid en Maaneds Tid i Forvejeni
(Januar 1902) eleven forelagt Rigsdagen, og Christmas indsendte
til Regeringen sin Fordring om Udhetaling af den store Sum
Penge, som han i den danske Hegerings Navn havde lovet til
Bestikkelser. Sagen forlob ikke mere stilferdigt, den blev offent-
ligt diskuteret, de fleste danske Aviser paaviste, at storste Delen
af Publikum virkelig folte sig overbevist om, at det var nod-
vendigt at udbetale saadanne Summer til de amerikanske Kon-
gresmedlemmer, og det lod virkeligt til, at man herhjemme
almindeligt troede paa, at en Traktat ikke kunde gennemfores
i de Forenede Stater uden Anvendelse af Bestikkelser.
Herhjemme var der imidlertid en indflydelsesrig Gruppe
Mennesker, som indsaa den store international Skandale og
den Fare, en Traktat paa denne Basis vilde vaere for vort
Fedreland, og Morgenen efter, at de foran nwvnte Malnd
havde underskrevet )Potentia((s forste Program, telefonerede
Villars Lunn til Gr(in og udbad sig en Samtale med ham.
I denne forestillede Lunn ham, at den vestindiske Sag nu
stod saadan, at det vilde blive den storste Skandale for Dan-
mark, hvis Traktaten ikke blev forhindret. Han paapegede,
at ogsaa nu, da Ministeriet Deuntzer var kommen til Roret,










matte Horrings Overenskomst med Christmas, hvorved
denne have Tilladelse til at benytte 10 Procent af Salgs-
summen for 0erne til Bestikkelse i de Forenede Stater, staa
fast, og at Ianmark altsaa, hvis Traktaten l)lev vedtaget, vilde
vare nodsaget til at udletale Christmas denne store Sum,
somr han haevdede at skulle udrede til amerikanske Senatorer,
Medlelmmer af Regeringen og Pressen. Det vilde komme til at
staa for hele Verden, som om Danmark Ienyttede sig af den
Slags Midler ved Forhandlinger, og som om de Forenede
State godkendte dem. )et vilde ikke kunne skjules, og det
vilde naturligvis i de Forenede Stater vrekke store Harme, thi
idel den danske Regering samtykkede i Udheltalingen i Be-
stikkelsesojemed, vilde (let komme til at stan, som om den
frie Amerikaner lod sig bestikke.
Der fremkom saaledes en indirekle Beskyldning mod de
Forenede Staters Regering og Presse, og begge Lande vilde
for hele Verden komme tit at staa i et meget uheldigt og
skcinesvangert Lys. I)et eneste, der vilde kunne forhindre
denne 'lykke, var, at Traktaten ikke blev vedtaget.
Skont (irin i sin forrige Samtale med Villars Lunn havde
afslanet at ville medvirke til at hindre Salget af 0erne, op-
fordrede Lunn ham nu ]paa ny til at gore sin Indflydelse i
de Forenede Stater g~eldende for at aflryde Underhand-
lingerne mellem Danmark og de Forenede Stater og saaledes
gore Christmas' ()Overenskomst med forhenvacrende Konsejls-
)p'sident Horring betydningslos. Ilunn foreholdt (;irn, at
hans FIedrelands EEre stod paa Spil, og at det var hans Pligl
haade som dansk Mand og som amerikansk Borger at med-
virke til at forhindre denne Ulvkke. Villars Lunn talte ikke
alene paa egne Vegne, men for en hel (iruppe MIandI, hvoraf
tlere var Medlemmer af Landstinget.
(;Grn kunde ikke andet end indse Iigtigheden af Iunns
Argumenter, men udhlad sig 24 Timers IBetenkningstid. Lu.mn
spu)rgte ham dernamst, om han vilde komme til et Mode
same Aften hos Redaktor Franz von .Jsseni, hvori (Gr6n
samlykkede. Paa Modet, hvor der var samlet en Del Anti-
Salgsmaend, oplheste Franz von .lessen hele Walter Christmas'
Beretning den, somr foran er citeret. Denne var indgivel
til hvert Medlem af (let danske Ministerium, og (let Eksem-
plar af den, som Franz von .lessen opheste, har han efter al










Sandsynlighed modtaget af Villars Lunn. Formodningen om,
at (let var denne, som havde skaffet dette ellers ikke for
Offentligheden tilgIengelige Dokument til Veje, ligger deri, at
der i det Eksemplar af Beretningen, som Franz von Jessen
opheste, manglede en Side, og at det blev meddelt, at Lunn
havde paataget sig at skaffe denne manglende Side.
Dagen efter Sammenkomsten hos Franz von Jessen blev
(irin anmodet om at komme til et Mode paa Landstings-
mand, (irosserer Holger Petersens Kontor paa ny sammen
med en Del Anti-Salgsmaend. Her llev det atter betonet,
hvilken Skandale det vilde vere for Danmark, om en Traktat
I)lev vedtaget paa de Betingelser, som (rhristmas' Beretning
til den danske Regering beskriver i Detailler. Man var enig
om, at der intet maatte spares for at undgaa Skandalen, og
Franz von .Jessen foreslog endog, at man skulde telegrafere
hele denne Rapport, som saa staerkt angriber det amerikanske
Folks elle d(lets Repruesentanters Hvederlighed, til den ameri-
kanske Presse, for derived at v ekke en saadan Harme i de
Forenede Stater, at Senatet ikke kunde staa sig ved at ved-
tage Traktaten. lGrin modsatte sig dog paa det hestemteste
dette Forslag og sagde, at han vilde rejse til Washington og
forehkgge Autoriteterne dhr Fakta og derigennem soge i al
Stilhed at hindre Traktatens Vedtagelse. Dette kunde saa
meget letter gores, sor (;irn alligevel skulde til Amerika
paa "lPotentia(s Vegne. Han erkhlrede dog, at hvis han skulde
soge at hindre Traktaten, maatte han have Lov til i dens
Sted at foreslaa en anden, der gik ud paa, at (let amerikanske
Senat skulde nagte at vedtage den forst foreslaaede Traktat,
men i det Sted still Danmark Forslag om en anden, ifolge
hvilken I)Danmark i Stedet for at sa'ge de tre eer til de For-
enede Stater skulde afstaa de to 0er: St. Thomas og St. Jean
til Fristaterne, medens St. Croix skulde vedllive at vwere
dansk. De Forenede Stater vilde ved denne Ordning faa det,
de i Virkeligheden onskede, nemlig Havnen paa St. Thomas,
og dette deres Onske kunde saa forenes med, at det danske Flag
vedblev at vaje under disse Breddegrader. G(irns Forslag gik ud
paa, at de Forenede Fristater ikke skulde helale nogen Ko)esum
for de to Oer, men til (engaeld for Overtagelsen af dem indgaa
paa en betydelig Toldnedsattelse overfor St. Croix, hvilket
vilde vawre af den storste Va'rdi for denne 0 og Ianmark.











Det blev senere sagt (;irn, at dette hans Forslag havde
vwaret Ifremsat paa hojeste Steder, og at han kunde vaere
sikker paa, at saafremt det fremkom fra amerikansk Side,
vilde (let blive modtaget herhjemme.
Dette var Grunden til, at (;rin, som tidligere havde for-
handlet om at saulge de dansk-vestindiske Oer til Amerika,
nu gik mled til at sege at hindre Traktatens Gennemforelse,
og hans forste Skridt var da Offentliggorelsen af nedenstaaende
Erklhering, der fremkom i )Nationaltidende<< og >Politiken:

Efter at jeg i disse D)age er bleven bekendt med den Indberetning
angaaende Forhandlingerne om Salget af de dansk-vestindiske Oer,
som Ilr. W. Christimas-l)irckinck-Holmfeld under 1. Oktober 1900
har tilstillet den danske Regering, skal jeg served nmeddele folgende:
);i jeg anser den lBehandling af en alvorlig Sag, som er skildret
i ovcnna'vnie Aktstykke, for at varre i hojeste Grad skadelig for
l)anmark, mana jeg herelter betragte inig som frit stillet overfor alle
dem, nmed hvem jeg i Anledning al de (dansk-vestindiske 0ers Salg
har staaet i Forbindelse, og samtidig som herettiget til at indtage
den Holdning, min egen O()fattelse at Sagen matte diktere mig.
p. I. Kohenhaiu. . February 1902.
Niels Griin.

I den Anledning skrev davaerende Medarhejder ved ,Natio-
naltidende",, Hr. Franz von Jessen, en meget lang Artikel,
dateret 9. Felruar 1902, hvoraf hidsaettes Begyndelsen, der
meget klart freimlegger hele (;irns Forhold og Bevieggrunden
til hans a'ndrede Stilling:

Forst og frenimest lar (let da Betydning at fortaille, hvem Hr.
Niels ;Gron er, og hvad han har hart at gore mned de vestindiske
Oers Salg. Niels Gr6n er en jydsk Bondeson, som i 17-Aars Alderen
kom til Amerika, hvor han hurtig har skabt sig en fremragende
politisk og journalistisk Stilling, der ogsaa har sikret ham en Rakke
etlydningsfulde Forbindelser i Fristaternes Finansverden. Mit cfter-
ha.nden ikke helt korte Bekendtskab med ham har larrt mig ham
at kende, ikke blot som en intelligent og overmaade energisk Per-
sonlighed, men tillige som en Mand, der trods sin lange Udliendighed
har bevaret en levende Folelse for det Land, han uforanderligt
betragter somi sit egentlige Fedreland. Naar han i 0jeblikket
opholder sig herhjenmme, skyldes det hans Planer om et storslaaet
international Foretagende i Verdenspressens Tjeneste, for hvilket
han onsker at gore Danmark til Udgangspunkt.
Naar nu (;Grn har virket for de dansk-vestindiske 0ers Salg til
Amerika, saa er let, efter hvad han sclv har fortalt mig, fordi han











naerede den bestemte Anskuelse, at det var et almindeligt Onske hos
alle Partier herhjemme at blive 0erne kvit. Han maatte finde en
Bekraftelse herpaa i den Omstsendighed, at da han forste Gang (i
January 1897) havde en Samtale med Udenrigsministeriets davarende
Direktor, Gehejmeraad Vedel, om Salgstanken, viste Gehejmeraaden
stor Interesse for den og henviste Gron til naermere Forhandling
med Bluhme, Formand i Folketingets Udvalg ang. de vestindiske
Oer. Kaptajn Bluhme erklarede sig ligeledes for at vaere en Til-
h~inger af Salgsplanen, og det var paa hans Initiativ, at Hr. (r6n
i January 1897 rejste til Amerika for at undersoge Sagen. I November
s. A. dannedes derefter en Komitr med det Formaal at virke for
Afstaaelsen. Denne Komit6 bestod af Hojesteretssagforer Octavius
Hansen. Kaptajn, Folketingsmand Blthme, Redaktor C. Carscensen.
Etatsraad, Landstingsmand Gustav Hansen, General Bahnson. Fabrik-
ejer Hagemann, Redaktor V. Horup, Folketingsmand Christopher
Hage og Lensgreve Mogens Frijs. Den saaledes dannede Komit6
handled i fuld Overensstemmelse med den davarende ansvarlige
Regerings Chef, Konsejlspresident Finansminister II. E. Herring.
Selve Komit6ens Sammenstetning og ikke mindst dens Tilknytnings-
punkter saavel til Regeringen som til den daverende Opposition
maatte i og for sig yde Hr. Gr6n en fuldkommende betryggende
Garanti for, at han ved at handle paa Komit6ens Vegne kun frem-
mede legal og berettigede danske Interesser.
Det var i selve Komiten, at Grey Mogens Frijs med Konsejls-
)prusidentens Vidende og Tilslutning stillede (let Forslag, at der til
D1akning af de Udgifter, some foraarsagedes af Arbejdet for Sagens
Fremme i Amerika, skulde stilles til Disposition for Hr. Grin et
Belob, svarende til 10 (ti) pCt. af Salgssunmmen vel at nimrke,
kun for det Tilfialdc. at Salcet overhovedel fandi Sted (fremha'vet af
mig, M. L.). Hvis Salget derimod ikke fandt Sted, skulde (det vaere
Hr. Niels Gr6n selv, der maatte baere den Risiko, der var forbunden
med de Udgifter, han paadrog sig, idet Komit6en i saa Tilffelde kun
forpligtede sig til at hefte for de 5(00 Kr., der var udbetalt ham til
Daekning af Omkostningerne ved hans forste Rejse til Amerika i
Anledning af Salgsplanerne.
For mit personlige Vedkommende, nied mit Syn paa hele dlenne
Sag, kan jeg vel beklage, at Komit6en i Forbindelse med den davr-
rende Regering handled, som den gjorde, uden at der forud var
gaaet en indgaaende Droftelse af Salgssporgsmaalet. Men (let er
umuligt at bestride, at samtlige paagueldende Parter formelt og reelt,
ud fra deres Syn paa Sagen, har varet berettigede til at benytte den
af dem valgte Fremgangsmaade.
Med den Energi, der er Hr. Niels Gron ejendommnelig, nedlagde
han et stort personligt Arbejde i Sagen, og det lykkedes ham ved
Hjalp af hans udmaerkede amerikanske Forbindelser i storste Stil-
hed at fremme den saa hurtig, at Amerikas Tilslutning til K0bet
at vore 0er allerede i April 1898 kunde betragtes som en Kends-











gerning, og (ir-n begav sig paa Vej til Kobenhavn for den endelige
Ordnings Skyld.
Paa dctte Tidspunkt tra.kker det imidlertid op til Krigen mellem
Fristaterne og Spanien. Inden GrOn naar Europa, er Krigen udbrudt,
og lden danske Riegcring beslutter da af Neutralitetshensyn over-
for den ene af de krigsforende Magter, Spanien brat at afbryde
alle Forhandlinger.
I November 1898 efter Krigens Afslutning modtog Hr. Niels
(iron et Brev, der opfordrede ham til at genoptage de afbrudte
Salgsforhandlingcr. Brevet var undertcgnet at Komiteens Formand,
og iHr. (;r6n gik altsaa ud fra, at Komit6en endnu eksistercde, og at
han, (;r6n, stadig stod som (lens Hcl)rlesentant i Amerika. Efter
Krigen var Situationen imlidlertid vaesentlig forandret: Fristaternes
lessiddelse a' Portorico og Kuba maatte forelobig still (let tvivlsomt
for de anierikanske Statsimrnd, 0om en Erhvervelse af de danske Oer
hengere var onskelig. (Gron ansaa det dcrfor for klogest at vente
nogen Tid, inden han paa ny bragte Sporgsmaalet frem. Forst i
Sonineren 1899 marker han, at det er muligt atter at rejse Stem-
ning for Sagen, og han genoptager derefter Forhandlingerne, som
i Lobet af Oktober s. A. tager Fart.
Paa dette Tidspunkt er (let, at Kaptaj.n Wall'er Christmas Dirckinck-
Ilolnfeild for forste Gang i Amerika aktivt griber ind i Sagen. Skal
man paa Forlialan kort karakterisere Hr. Christmnas' Op)trw(den, da
maa lden betegnes soni et dristigt Forsog )aa at tilegne sig ;Eren for
og Frugterne af HII. (Grlns aarelange Arbejde.
Men samutidig skal (let betones, at medens Komiteen og Niels (Grin
har fort ndelrhandlingerne on0 Oernes Afstaaelse diskret og nled
klogI lensyntagen til I)anmarks Va'rdighed, saa former Hr. Christ-
ias' Virksomled sig sonm en Hlekke af -- skal vi sige Ekscentrici-
teter iaal)egyndt i Washingtons Saloner og Ministerialkontorer,
fortsat i Unionens Presse og na.)ppe endnu afsluttet nied den Proces
angaaende lHr. Chlristmas' Forhold til sin amerikanske Advokat,
sonm i (jeblikket verserer for I)onstolene i New York


Reslen af Franz von .lessens Artikel, der sor na vint finds
i ,Nationalti(den(de for 9. Feblruar 1902, omtalcr hele Sagcns
videre (ang, Christmas' lRapport og hele den ma'rkelige Op-
forsel, som nogle Herrer af Komniteen har visit ved uden
at afl)rvdc Overenskomsten med (;irn at forhandle med
Christmas. Franz von .lessen udtaler et Stvkke henne i Ar-
tikelen, at Christmas har vaeret til et Mode, som Formanden,
Etatsraad Guslav Hansen, har sammenkaldt, ved hvilket var
til Stede Fal)rikejer HIgelnumn og (General lahnson. og han
skriver herom:









)Andre Medlemnmer af Komit6en har paa (let bestemteste udtalt,
at de ikke var tilkaldte til dette Mode eller overhovedet liar faaet
Meddelelse om, at der paa Kominens Vegne paala'nktes Forhand-
linqer med Hri Christmas.<<

At dette forholdt sig rigtigt, fremgaar af, at ingen Rost
nogensinde har hwevet sig for at korrigere denne Udtalelse,
medens General Bahnson, som for nevnt, offentlig gjorde
Indsigelse mod at have samarbejdet med Christmas.
Denne Artikel fremkom uden at live modsagt af Rege-
ringen, og dette saa vel som dens Fremkomst i )Nationaltidende(,
hvis Redaktor, Carl Carstensen, tilhorte Salgskomitben, er den
bedste Garanti for, at (ir6ns Motiver til sit aendrede Stand-
punkt var de bedste og i enhver Henseende uangril)elige.
Franz von Jessen have her hart Lejlighed til indgaaende
at stutte sig ind i alle Sagens Faser og fremsatte den klart
og tydeligt, og man maa derfor saa meget mere heklage hans
senere saa umandige og holdningslose Opforsel, da han, skont
Director af )Potentia<(, lod sig henytte eller frivilligt gjorde
(let til at kolportere Rygter om en Personlighed, hvem han
hidtil kun have kendt som en retskaffen Mand dog derom
severe.

Den 15. February 1902 forlod (ir'n Kol)enhavn og ankom
om Morgenen den 17. til London. Samme Aften have han
i Parlamente t t Mode med Sir Charles Dilke, Sir Edward
Sassoon og Mr. Henry Cusl, ved hvilkel han forelagde disse
Herrer ,Potentia((s forannaevnte Program, der altsaa var
underskrevet af D'Hrr. Georg Brandes, (Gre Mogens Frijs,
Director Hagemann og Etatsraad (ustav Hansen, og som de
engelske Herrer akcepterede.
Naeste Morgen (d. 18. February) fandtes der i ))limes(,
offentliggjort et Telegram fra Washington, hvori der stod, at
Senate enstemmigt havde vedtaget Traktaten om Koelt af
de dansk-vestindiske Oer, hvilket selvfolgelig var en Skuffelse
for (riin, som have ventet og haalet at naa Washington,
for Sagen kom for i Senatet. Skulde der nu vawre Tale om at
hindre Traktaten, var der intent andet Middcl hertil end at
forhindre Repraesentanternes Hus i at hevilge Kohesummen
(de 3 Millioner Dollars).










Et Par Timer efter, at (rirn havde last ovennaevnte Tele-
gram, afrejste han til Amerika og ankom den 26. February 1902
til New York. Inden sin Afrejse fra London afsendte han et
Telegram til New York til et Medlem af den forrige Salgs-
komit&.
Ved sin Ankomst til Amerika sogte (Grn straks H. H. Rogers
og forklarede ham Sagernes Stilling. Rogers var enig med ham
i, at del vilde vawre en stor Skandale baade for de Forenede
State og for Danmark, hvis det hvad der jo var uund-
gaaeligt kom offentligt frem, at et saadant Bestikkelsessvstem
som det, Christmas' Beretning beskriver, var blevet benvttet
f l' anmark og godkendt af de Forenede Stater. Rogers skrev
streaks til General Grosvenor. Medlem af Representanternes
lius, og hlad ham om at ville modtage Gr6n samt telegrafisk
sende sit Svar, der ankom den folgende Iag, hvorefter Gr6n
afrejste til Washington. Ankommen dertil sogte han Grosvenor
og forklarede ham hele Stillingen. General Grosvenor blev
meget ophidset herover og erklarede paa det bestemleste, at
disse Penge aldrig skulde blive bevilgede, saa laenge han var
Medlem af lieprwsentanternes Hus. Han vilde straks samme
Alften gaa til Finansudvalget, (lder netop denne Aften havde
Mode. og sige til Formanden, Mr. Joe Cannon, at der intet
maatte ske med lHensyn til Bevillingen af Pengene, for der
var foretaget ein Undersogelse. D)et ble derefter bestemt, at
(Grni skulde rejse lilbage til New York og sammen med Rogers
sorge for at faa Christmas' Beretning til den danske Regering
og alle de Artikler. der r olfentliggjorte i danske Blade, oversat,
altsaa alle de Artikler, older beviste, at det var den almindelige
Meaning, at de Forenede Staters Senat, Regering og Presse
maatte bestikkes. Rogers private Stenograf lik det Hverv at
ludar)ejlde alle disse Oversaw'lelser efter Gr6ns Diktat, da man
vilde undgaa, at (lder kom noget ud derom udenfor de ind-
viedes Kreds.
Grosvenor have i lMellemtiden \varet bortrejst fra Washing-
ton, men ved sin T'ilbagekomst telegraferede han, at han nu
ventede (riin, soml derpaa matter afrejste til Washington og
overgav (versattelserne til Grosvenor, som, efter at have
gennemhest dem, erkherede, at de forst maatte forelegge
Sagen for Statssekreteren, Mr. l. ay. Grosvenor og Gr6n ved-
log, at (le skulde foreslaas Statssekreteren, at han i al










Hemmelighed skulde underrette den danske Gesandt i Washing-
ton, Brun, om, at under de for Haanden vaerende Forhold
saa han heist, at det danske Landsting i Kobenhavn afslog
at vedtage Traktaten. Sagen var jo nemlig i Danmark saa
vidt fremme, at Folketinget med overveldende Majoritet havde
vedtaget den. Saafremt man var villig til at gaa frem paa
denne Maade, vilde Traktaten kunne falde uden mindste Op-
sigt og hele den mislige Situation vaere reddet.
Grosvenor sogte altsaa en Samtale med Statssekret'er Hay,
og efter denne meddelte han Gr6n, at Hay havde udbedt sig
Bettenkningstid, indtil han kom tilbage fra en 4-5 Dages Ud-
flugt med sin Lystyacht, og naturligvis var der saa ikke andet
at gore end at vente.
Efter Hays Tilhagekomst sogte Grosvenor ham paa ny;
Grosvenor meddeler, at Statssekretwrens Svar var folgende:
Han tvivlede ikke paa, at den Beretning, han lige have
genncmhest, var skrevcn af den Mand (Christmas), sor den
dava'rend( daknske Konsejisp)rsident (Horring) have scndt
til Washington, men han troede ikke, at en Antydning fra
hans Side til den danske Gesandt om, at man i de Forenede
State hlelst saa', at (let danske Landsting megtede at vedtage
Traktaten, vilde forhindre Offentliggorelsen af Rapporten og
derfor heller ikke Skandalen; han for sit Vedkommcnde
have hver Dag ventet at se en Offentliggorelse af den, da
der kunde formodes at vare andre Kopier end den nar-
v\eren(de Rapport fra Christmas u(denflor oflicille HPender.
Han onskede derfor ikke at blande sig i Sagen, han for sin
Person have intel at skjulc. Naar den danske legering
(hvad enten let var let foregaaende eller (let nuvaerende
Ministeriium) have hegaact Fe:jltagelser, maatte den sclv Ia 're
Ansvaret derfor.
Dette meddelle (iGrn Franz von .lessen, somi stadig slod i For-
bindelse med ham paa de danske Anti-Salgs-miends Vegne, i
nedenstaaende 'Telegra m:
nllHy says I)cnnark must stand responsiblec; disgraceful negotia-
tions not his lif ilt.<
nHlay siger, I)ainark imaa staa ansvarlig; nedva'rdigende For-
handlinger ikke hans Fejl..
Da Statssekrether Hay stilled sig paa dette Standpunkt,
blev en stillierdig Losning af Sagen umulliggjort, idet ingeu










anden kunde give den danske (iesandt dette Vink paa en
Made, saa han med 'dsigt til godt Hesultat kunde henytte
del, og der var derfor intent andet at gore end at henvende
sig til Offentligheden. (Gr6n meddelte denne sin Anskuelse
lil General (rosvenor, der ogsaa samstemmede hermed,
hvorefter (Grin viste ham en Erklering, hvortil han allerede
have gjort et Udkast, og sagde, at han onskede at tilstille
Pressen den igennem )Associated Press". Grosvenor gennem-
lasste Erklhringen og var enig i, at det burde gores paa
lenne Maadle; efter (rirns Anmodning samtykkede han i, at
der til Pressen maatte referees til ham for Sandheden af
L'dtalelserne.
(Gr6n leverede denne Erklering til Mr. Crane, Hepriasentant
for dBoston Herald(, hvem han personlig kendte, had ham
give den til )Associated Press(,s Bureaug og meddele, at man
hos (Grosvenor kunde faa Hekraftelse paa U'dtalelsernes
Higtighced. Dagen efter kom Crane imidlertid meget forhavset
til (ir6n og fortalte, at liepresentanten for )Associated Presso
have sogt (rosvenor, men at han have slaaet Sagen hen
og sagt, at Udtalelsen var uden Basis eller Betydning. Dette viste,
at efter Hays Erkhering om ikke at ville give den danske
(iesandt let onskede Vink var Traktatens (iennemforelse i
Cepl)r'sentanternes Hlus eleven et Partisporgsmaal, og som
god Partimand have (irosvenor trods sin tidligere udtalte
Meaning skiftet Standpunkt, medens han dog samtidig onskede
at lade (Gron live i den Tro, at han endnu var paa hans
Side.
For at faa (irosvenors Stilling l)eknraftet, anmodede (ir6n
en Medarbejder ved ,New York Tribune" om at gaa til ham
- med samme Hesultat som Hepra'sentanten for )Associated
Press". Mr. Gibson. som var Hepirsentant for )Philadelphia
Press", robiede paa dette Tidspunkt uhevidst en store
tlemmelighed for (irin, nemlig, at Statssekretwren og Kabi-
nettet indsaa, at saafremt Christmas' Beretning var l)leven
'remfcort i Hepruesentanternes Hus, vilde det kunne blive
vanskeligt at faa dette til at hevilge Pengene til Kobet af
Oerne, og Partiet, som onskede Overdragelsen af dem til de
Forenede Stater, var derfor besluttet paa hurtigst muligt at
soge at faa det danske Landsting til ligesom Folketinget at
vedtage Traktaten. Naar dette var sket, vilde de Forenede











State straks overtage Oerne, plante (let amerikanske Flag paa
dem, og forst lahnge efter Overtagelsen skulde Sporgsmaalet
om Kohesummen indbringes i lepraesentanternes Hus, hvor
(let saa vilde vare umuligt at naegte Bevillingen af Pengene.
Samtidig med, at (Gr6n gav ovennmvnte Erklkring til
))Associated Press<, som efter Grosvenors Stilling ikke optog
den, offentliggjorde han en Artikel i ca. 10-12 Blade i de
Forenede Stater. )enne have imidlertid ikke den ventede
og onskede Indflydelse, idet den amerikanske Regering sam-
tidig afholdt Statsraad, i hvilket det hlev diskuteret, hvem
d(er skulde udnavnes som (iuvernor paa Oerne, og hvilke
Tropper der skulde sendes dertil, idet man derigennem
onskede at slaa fast i Offentlighedens Bevidsthed, at Sagen
angaaende Kehet af Oerne var afgjort. Samtidig fremkom der
i Hegeringsblade Artikler, hvori det hed, at en Mand ved
Navn (;irn i Washington fremsatte de mest fantastiske Ting
angaaende Forhandlingerne mellem de Forenede Stater og
Danmark, men disse var uden nogen Betydning, da Sagen
paa det nuvaerende Tidspunkt var saa godt som afgjort. De
Blade, der havde offentliggjort (irins Udtalelser, troede der-
for, at disse var upaalidelige, og alt syntes nu at staa, som
Regeringen onskede det.
En HBekke Telegrammer veksledes paa dette TidspuInkt
mellem Franz von .lessen som Sekretaer for Anti-Salgsmaen-
dene og (Grin. Et Par af disse Telegrammer, sendte til (Gr6n,
som her skal citeres, viser bedst, hvor hetydningsfuld hans
Stilling i Virkeligheden var. Telegrammerne var henholdsvis
af 3. og 5. Marts:

1.

(ir6n, Washington.

While present agreement perhaps may fail, your plan if proposed
from your side be sure of acceptance, especially if smaller payment
could be made for concession besides steamshipline to Centroamerika
guaranteed by three well-known gentlemen only if islands remain
ours am authorized express greatest sympathy for extended com-
mercial cooperation with your country three gentlemen's reference
Landmandsbank.
vonjessen.











II.
(irin. Washington.
Protest published to-day against sale unworthing negotiations
treaty's disadvantage and obliging signers support enterprises
developing islands between signatures strongest businessmen,
bankers, landowners, admirals, generals, president supreme court,
first bishop, members parliament both parties, when decision your
side expected.
oil lessen.
I Oversalttelse:
I.
(Grln,. Washington.
Medens nuv\erende Overenskomst naaske kan mislykkes, vil
)eres Plan, hvis den foreslaas fra Deres Side, vere sikker paa at
at blive akeepteret, i Sirdeleshed hvis mindre Belob kan betales
paa roundd af Koncessioner. Desforuden Danipskibslinic til Central-
Amerika garanteret af tre ansete Maend, dog kun, hvis 0erne for-
bliver vore. .leg er bemyndiget til at udtrykke den storste Sympati
for et udvidet komniercielt Samarbejde med Deres Land. Tre Ma~nds
lHeferencer Landman(ds)annken.
iolJjessen.
II.
(hGiin. Washington.
Protest offentliggjort i Dag mod Salget paa (rund fa uvardige
Salgsforhandlinger saint Traktatens Ufordelagtighed. Protestens
Lnderskrivere forpligter sig til at stotte Foretagender til Oernes
Udvikling. Mellem Underskriverne lines Forretningsnimnd, Banki-
ever, (odsejere, Admniraler, Generaler, Hojestcretsjustitiarius, Sjal-
lands Biskop, IRigsdagsmedlenmmer af begge Partier. Naar kan
Afgorelsen 'ra I)eres Side forventes?
iol.jessen.

(iron sogtc nu (icneral Grosvenor i Reprnesentanternes Hus.
Grosvenor modtog ham meget venskaheligt, og Gran takkede
ham ',or hans Assistance, og fordi han have vist, at han
satte Princip over Parti.( Gron udtalte under Samtalen:
)Naturligvis lober jeg mod en Jernmur og er fierdig; naar
Statssekrelter Hay ikke onsker noget, sker (let naturligvis ikke;
men mener l)e, at lieprelsentanternes Hus vil hevilge de 5
Millioner Dollars, saafricm disse Forhandlinger bliver frem-
lagte?(
Hertil svarede Grosvenor, at det troede han ikke, og han
tilfojede: .Jeg lover at faa Akterne angaaende Forhandlingerne
frem i lReprnesentanternes Hus, naar Sporgsmaalet om Bevil-
lingen af Pengene til Kolet af 0erne kommer op.((










(Gr6n, der maatte have vawret mere end almindeligt godtro-
ende for ikke at were klar over dette Dobbeltspil, takkede
paa n (Grosvenor for hans Tilbud om at varetage Sagen og
forlod ham dog kun for straks at soge et andet Medlem
af Reprnesentanternes Hus, Mr. Richardson, Formanden for
det demokratiske Parti. (Grn kendte ham ikke personligt,
men senate sit Kort ind og bad om at tale med ham.
Richardson kom ud og spurgte, hvad Grin onskede, hvorpaa
Gr6n anmodede ham om at opgive en Tid, da de kunde
have en uforstyrret Samtale, og sagde, hvad Sagen drejede sig
om, hvorefter Richardson anmodede ham om samme Aften
KI. 8 at komme til ham i hans Hjem. Ved Sammenkomsten her
var Mr. Underwood, Repriesentant for Alabama, tillige til
Stede.
(iron satte nu de to Herrer ind i hele Sagernes Stilling
med Hensyn til Osalget og paaviste dem, at Demokraterne
her gennem at forhindre den store diplomatiske Skandale
kunde vaere sikre paa at faa Flertal, uagtet Republikanerne
for 0jel)ikket have en Overvaegt af 45 Stemmer.
I Lolet af den folgende Uge holdt de hver Aften Mode i
Richardsons Hjem og hver Middag i Kongresbygningen, og her
b)lev hele Slagplanen lagt om, hvorledes Sagen skulde tages op
i Repriesentanternes Hus. Senator Bailey fra Texas var ogsaa
til Stede ved nogle af disse Moder og blcv sat ind i Forhol-
dene for at kunne introducere Sagen i Senatet paa same
Tid, som den kom ind i Representanternes Hus, hvilket
ogsaa skete.
Saavel Regeringen, Statssekretwr Hay, General Grosvenor
som hele det repullikanske Parti troede, at (Grln for langst
var over alle Bjarge, saa (lde ikke var mere at frygte af ham,
og saa at det politiske Snille og Partiinteresserne endnu en
Gang kunde vinde Sejr over Sandheden; men (let skulde
komme anderledes.
Den 27. Marts 1902 stod Richardson op i Representanternes
Hus og forlangte Ordet. Saa snart han fik dette, begyndte
han at oplase en Resolution, der gik ud paa at forlange en
official Undersegelse foranstaltet angaaende Forhandlingerne
med Danmark om Kobet af de dansk-vestindiske 0er. Om
nedenstaaende indeholder de Forenede Staters Kongresakter
af 27. Marts 1902 indgaaende Detaillcr og viser, at der ikke
Potcntia< 3











vilde kunne rejses et diplomatisk Sporgsmaal af mere skan-
dalos Natur, ligesom at intet Sporgsmaal i hojere Grad end
dette kunde gore Krav paa official eller offentlig Undersogelse.
Blandt Republikanerne i Reprsesentanternes Hus blev der
under Richardsons Ophesning store Sensation, og Medlemmerne
af Regeringspartiet sogte hurtigst muligt at forhindre, at en
Undersogelse som den af Richardson foreslaaede blev fore-
taget, 11. a. ved at erkhere, at det var udenfor Dagsordenen.
Det kom til en stormende Scene, Angrebene og Svarene var
i hojeste Grad hidsige, men til sidst maatte Formanden ind-
romme, at Richardson var fuldt berettiget til at fremsaette
Resolutionen. I en lang og kraftig Tale klarlagde Richardson
hele Sagen; Underwood fra Alabama fulgte ham derefter med
et staerkt Angreb paa Statssekreter Hay, fordi denne have
indladt sig paa Forhandlinger mcd Christmas.
))Congressional Record< (de Forenede Staters Rigsdagstidende)
for 27. Marts 1902 har brugt ikke mindre end 28 med Petit
trykte Spalter til at referee hele denne Sag. .leg skal neden-
staaende citere nogle af Udtalelserne i Oversoettelse efter dette
Referat.
Mr. Underwood udtalte bl. a.:

*,Muligvis er min Tankegang gammeldags, men jeg tror, at mit
Lands Ere bar staa haevet over alt -
Jeg bryder mig ikke om, hvad De indsetter i Resolutionen, eller
hvorledes De vil faa den privilegeret. Jeg siger, at den Kendsger-
ning eksisterer og er bevist, at en Mand jeg bryder mig ikke
om, enten han er en Tyv eller en Keltring -, at en Mand ved
Navn Walter Christmas kom til dette Land og provide, forst for
sin egen personlige Fordels Skyld, at svelge disse Oer; at denne
Mand rejste tilbage til Danmark, anbefalet af de Forenede Staters
Regering, for at indfore vor diplonatiske Agent hos sin egen Rege-
ring. Enten han saa er en Tyv eller en Kwltring, saa opnaaede
han vor Fuldmagt til denne Hensigt, og det har ingen benagtet.
Da han havde gjort det, og da Forhandlingerne var begyndte,
saa er det ikke bena'gtet nej, det er erkendt -, at han blev
sent tilbage hertil at sin Regering, ikke sor official Agent, for at
faa Salget i Stand.
Mr. Brun, den danske Minister, repra'senterede officielt sin Rege-
ring, men det er ikke benaegtet, og de officielle Dokumenter i Dan-
mnark bevidner det det er indrommet af Medlemmer af det
Sehestedske Ministerium -, at denne Mand var Danmarks uofficielle
Agent for at gennemfore denne Handel. Lad ham vire en Tyv eller










en Kweltring, (let kommer ikke mig ved. I)e senate haml hertil, og
han handled med vort Folk paa denne Maade. Naa, hvad er
Resultatet? Han gaar tilbage til )anmark og indgiver en Beretning
til Ministeriet Sehested om, hvad han har udrettet her, og han siger
i den Beretning til Ministeriet, at han ved Kontrakt har bundet sig
til at udgive 500,000 Dollars af K0besummen for disse 0er til
amerikanske Borgere, Medlemmer af Kongressen og af Senatet og
Presseassociationer i Bestikkelsesojemed. Bestikkelse for hvad?
For at gennemfore et Kob, som vi siger er rigtigt og retfierdigt,
en ligefrem Handel, og dog staar vi kompromitterede overfor Folket
i Danmark, mistaenkt for, at det er nodvendigt at benytte Bestikkelse
for at gennemfore en ren og skier Handel med det amerikanske Folk.
Naa, det kan vwere, at det ikke er sandt, hvad denne Mand siger.
.leg beder til Gud, at det maa vwere usandt*). Men han har fremsat
Beskyldningen. Som disse Beretninger viser, er her et edeligt Vid-
neshyrd, som klarger, at (let er den Beretning, som denne Tyv eller
Kseltring hvad d'Hrr. nu vil kalde ham, men den danske Regerings
betroede Agent, den uofficielle Agent har indbragt til sin Rege-
ring, idet han meddeler, at han har brugt 500,000 Dollars til l3estik-
kelse her under vort Lands Kapitoliums Tag.(
Som man ser, er der ikke blevet sparet paa sterke Udtryk
og skarpe Angreb.
Mr. Cannon, som tilhorte (let republikanske Parti, have
for Mr. Underwoods Tale stillet nedenstaaende Foresporgsel:
)Hr. Formand! Jeg kom et Par Minutter efter, at Medlemmet fra
Tennessee (a: Richardson) begyndte sin Redegorelse. .leg har saa
nojagtig som muligt hort paa hans Ophesning af den anforte Beret-
ning, og efter hvad jeg kan faa ud af (let, synes det, at en Mand
ved Navn Christmas, en dansk Undersaat, der selv tilstaar, at han
er en Bestikker og vaerre end en Tyv, freimswtter visse Paastande,
og som Folge af disse Paastande er det foreslaaet at foranstalte en
Undersogelse, ikke hvorvidt nogen Senator, men hvorvidt noget Med-
lem af Repriesentanternes Hus har ladet sig bestikke. Udtrykker jeg
mig rigtigt? Er det Ojemedet med Undersogelsen?(
Foruden Cannon talte af Republikanerne desuden )l. a.
d'Hrr. Dalziel og Hitt ivrigt imod Resolutionen, men da de
saa, at den ikke kunde modstaas, foreslog Cannon, at Beret-
ningen og alle de oversatte Dokumenter, hvormed Richardson
var forsynet, skulde trykkes i )Congressional Record(, saale-
des at ethvert Medlem af Reproesentanternes Hus kunde faa
Anledning til at gore sig bekendt med Sagen, for den kom
til Afstemning, og han foreslog tillige, at Vedtagelsen af Re-
solutionen blev opsat, saaledes at den kom til Behandling
*) Smlgn. Brandes' foran citeredc Artikel.










som Punkt 1 paa Dagsordenen meste Morgen. Dette modsatte
Demokraterne sig imidlertid paa det bestemteste, Sporgsmaalet
blev sat under Afstemning, og saa mange af Republikanernes
Parti sluttede sig til Richardson, at Iemokraterne fik stort
Flertal, og dette var deres forste Sejr i denne Kongres.
Derefler bile Resolutionen sat under Afstemning, og den
blev enstemmigt vedtaget.
Ier findes Skeptikere, som ikke tror paa Sandhedens Sejr.
Det modsatte haevdes af )Potentia((s Tilhaengere; vi hlevder,
at Sandheden skal nok lil sidst sejre, og ved denne Lejlighed
fejrede Sandheden den skonneste Triumf.

()m Udfaldet af Afstemningen i Kongressen telegraferede
(riin nedenstaaende til Franz von .lessen som Sekretfer for
Anti-Salgsma ndene:

Housc voted unanimously demanding investigations; indignant
speeches. I)nmark can't with honour ratify now.

I (versa'ttelse:

Iluset vedtog enstemmigt at forlange ULndersogelser; indignerede
Taler. I)animark kan nu ikke med .Ere ve(Itage Traktaten.

Formanden for Underhuset udnaevnte derefter en Komite
paa 7 Mand, som officielt skulde undersoge hele Sagen.
Komit6en traadte sammen og bestemte, at dens forste Mode
skulde finde Sled den 1. April, Kl. 10, og at Gr6n skulde
anmodes om at komme til Stede for at afhores.

For den Del af (let replublikanske Parti, sor onskede at
gennemfore Kolet af de dansk-vestindiske 0er, var den nu-
varende Stilling i hoj (Grad prek'er, thi Sagen var jo i Virke-
ligheden falden og Vedtagelse af Traktaten umuliggjort. Da
hantdte (let, at et Telegram, der af )Associated Press pr esentant i Kohenhavn, Hr. Albert Thorup, den 28. Marts 1902
hlev send til )Associated Press" som stammende fra et Inter-
view med en )high official< (hoj official Personlighed) i den
danske Regering, bile offentliggjort i hele den amerikanske
Presse. Telegrammet, der nedenstaaende aftrykkes, blev
offentliggjort den 29. Marts, altsaa 3 Dage inden Grin skulde












afhores af Komit6en. Det angrcl) ham paa fuldstwendig logn-
agtig Maade og havde naturligvis som stammende fra ))a high
official< en knusende Virkning; i Offentlighedens Ojne maatte
(;ron, saaledes som d(let republikanske Parti fremsatte Sagen
og betegnede ham, staa asom en hensynsles fremmed", ))en
Pengeafpresser( o. lign., og der skates saaledes hvad
Hensigten med Telegrammet vel ogsaa var en steerk Mod-
vilje mod Gr6n, inden han indgav sin Beretning for Under-
sogelsesudvalget.

Telegrammets Ordlvd var, som folger:

Copenhagen, March 29., 1902.
In an interview to-day on Congressman Richardson's resolution
for an investigation of the charges made by Capt. Christmas, in
connection with the negotiations for the sale of the Danish West
Indies, a high official said:
)Neither Christmas nor Gr6n were ever given credentials as
agents for the sale of the Danish West Indies. They never negoti-
ated with Washington, and have in no way influenced the negotia-
tions. These were conducted through Laurits S. Swenson, the
United States' minister here, and Constantine Brun, the Danish mi-
nister in Washington. The Danish government is under no obliga-
tion to any private persons in connection with the sale. Hence, no
commission is due, or will be paid.
The alleged scandal is the result of a quarrel between Christmas
and Gr6n. The latter said he effected the sale and hence he wanted
a commission. Christmas made a similar claim, accompanied by a
confidential report to the Danish government, containing statements
regarding bribery etc., as recently published in Washington.
Most of the report was printed by the Danish press some time
ago. Gr6n, seeing it was hopeless to expect a commission, started
for Washington with Christmas' report in his pocket, boasting to
the anti-sale advocates here that he would be revenged by influ-
encing Congress to decline to pass the appropriation for the pur-
chase of the islands.
Before the commencement of the negotiations Christmas and
(Grn actually tried to become connected with the matter as agents.
The then premier, Dr. Herring, gave them some encouragement,
and private parties favoring the sale furnished small amounts for
their travelling expenses. Dr. Herring was indiscret. He discussed
a commission, but bribery was not suggested. He and the other
parties speedily discovered that they had been imposed upon and
broke off their connection with Christmas and Gr6n, considering
them to be without influence. Christmas has now been forced to
declare that his report of' bribery was false.((












SO()versattelse:
Kobenhavn, 29. Marts 1902.

I et Interview i I)ag angaaende Kongresmedlem Richardsons
Resolution for en Undersogelse af de Beskyldninger, Kapt. Christmas
har fremsat nied Hensyn til Forhandlingerne om Salget af de dansk-
vestindiske Ocr, har en hoj official Personlighed sagt:
)Hverken Christmas eller Gr6n har nogensinde faaet Anerken-
delse som Agenter for Salget af de dansk-vestindiske Oer. De har
aldrig forhandlet med Washington og i ingen Henseende paavirket
Forhandlingerne. Disse blev forte gennem Laurits S. Swenson, de
Forenede Staters Gesandt her, og Constantin Brun, den danske
(esandt i Washington. Den danske Regering har ikke Forpligtelse
overfor nogen Privatpersoner i Forbindelse med Salget. Somn Folge
deraf er der ikke forfaldet nogen Betaling eller vil blive betalt nogen.
Den anforte Skandale er Resultatet af en Strid mellem Christmas
og Gr6n. Den sidste sagde, at han havde bevirket Salget, og derfor
fordrede han Provision. Christmas stillede en lignende Fordring, led-
saget af en konfidentiel Beretning til den danske Regering, hvilken
indeholdt Meddelelser om Bestikkelser o. s. v., og som for nylig er
bleven offentliggjort i Washington.
Det meste af Beretn:ngen iar for nogen Tid side varet aftrykt
af de danske Blade. Gr6n, som saa, at det var haablost at vente
nogen Provision, rejste til Washington med Christmas' Beretning i
sin Loimme, idet han overfor Anti-Salgslnendene pralede af, at han
vilde haevne sig ved at paavirke Kongressen i Retning af at naegte
at samtykke i Kobet af Oerne.
For Begyndelsen af Forhandlingerne provide Christmas og (Grn i
Virkeligheden at komnme i Forbindelse med Sagen som Mellemmiend.
Den davierende Konsejlspriesident, Dr. Herring, gay dem nogen Op-
muntring, og private Partier, som onskede Salget, stillede inindre
Belob til Raadighed for deres Rejseomkostninger. Dr. Herring var
uforsigtig. Han droftede en Provision, men der blev ikke foreslaaet
Bestikkelse. Han og de andre Deltagere opdagede hurtigt, at de var
blevne narrede, og afbrod deres Forbindelse med Christmas og
Gr6n, idet de ikke ansaa dem for at have nogen Indflydelse. Christmas
er nu bleven tvungen til at erkhlre,c at hans Beretning om Bestik-
kelse var falsk.e


Sor neevnt foran paa Side 19 have Groin allerede i el Brev
af 9. Augusl 1900, stilet til Formanden for den danske Salgs-
komit6, Etatsraad Gustav Hansen, erkheret, at selv om Sagen
blev gennemfort, onskede hverken han eller nogen af den
amerikanske Komite nogen som heist Erstatning af den danske
Regering, end ikke Refundering af deres betydelige Udlaeg.











leg gengiver nedenstaaende Brevet:
Seabright N. Y. Aug. 9. 1900.
Dear Mr. Hansen.
According to my promise made to you in Copenhagen on the
16th of last June, I have, since my return to the United States, con-
sulted Mr. H. H. Rogers and Mr. Charles R. Flint, and find that we
all agree on this point, viz: That there is no longer in existence
any agreement between us and the committee which was formed
in Copenhagen in the fall of 1897, with yourself as its chairman,
for the purpose of furthering the transfer of the Danish West
Indian Islands to the United States.
Furthermore, we all, Mr. Rogers, Mr. Flint and myself, under-
stand that in case the transfer should be made to-day that we
would have no claim whatsoever on your committee or upon the
Danish Government for compensation.
With great esteem to you and every member of the committee
I am, very respectfully,
Niels Grin.
Mr. Etatsraad Gustav Hansen, Copenhagen.

I Oversaettelse:
Seabright N. Y. 9. Aug. 1900.
Kaere Hr. Hansen.
Ifelge mit Lofte til Ieml i Kobenhavn den 16. Juni har jeg, efter
min Tilbagekomt til de Forenede Stater, raadslaaet med Hr. H. H.
Rogers og Hr. Charles R. Flint, og vi er alle enige om den Ting,
videlicet: at der ikke lngere eksisterer nogen Overenskomst mellem
os og den Komit6, der i Kobenhavn blev dannet i Efteraaret 1897
med Dem som Formand i det 0jemed at fremme Overdragelsen af
de dansk-vestindiske Oer til de Forenede Stater.
Ydermere er vi alle: Hr. Rogers, Hr. Flint og jeg i Forstaaelse
med, at i det Tilfaelde Overdragelsen nu skulde linde Sted, stiller vi
ikke nogen som helst Fordring til Deres Komit6 eller til den danske
Regering om Godtgerelse.
Med Hejagtelse overfor Dem og ethvert Medlem af Komit6en er
jeg Deres
meget wrbodige
Niels Griin.
Hr. Etatsraad Gustav Hansen, Kobenhavn.

Man vil altsaa baade heraf og af alt det foregaaende se,
hvor grundlos Beskyldningen i Telegrammet var. Det er senere
gennem beediget Forklaring for Retten i New York blevet
oplyst, at denne )high official( var davwrende Konsejls-










president, nuvaerende (;ehejmekonferensraad Deuntzer, uagtet
han har forsogt at bemengte det. Hr. Deuntzer var som hekendt
paa dette Tidspunkt tillige Udenrigsminister og hans bevist
usandfoerdige Ldtalelse om (Grin ved denne Lejlighed har
vepret Grundlaget for alle de senere udtalte upaalidelige og
usandfwrdige ldtalelser om (irin, som det danske Udenrigs-
ministerium har sat i Omloh, og for hvilke det nu skal drages
til Ansvar. Vil det bevare det Fortielsessvstem, som det hidtil
har lenyttet, naar Talen har va'ret om at staa til Ansvar for
sine Ytringer ja, saa erkheres Udenrigsministeriet herved
Krig. l)er skal da fremkomme sta-rkere og staerkere Angreb,
saa (let, om det ikke onsker at staa Ibrndemrerket i hele
Verdens Ojne, tvinges ud paa den aahne Kampplads, hvor
Kampen saa skal staa om, hvorvidt Sandheden skal sejre eller
for evigt stedes til Hvile med en Pel rammet gennem Livet!

At Angrebet fra "Associated Press" skadede (Grln i hoj Grad,
forstaas let; blandt andet havde det den Virkning, at den
meget eksklusive Harvard Club, hvoraf han var Medlem, eks-
kluderede ham et Skridt, der har en Betydning, hvorom
vi herhjemme ikke har Anelse, men som vilde sige det samme
som, at (;irns Stilling for Fremtiden vilde vere ganske umulig
i de Forenede Stater, saafremt det ikke Ivkkedes ham at om-
stvrte denne Handling.
I April 1902 kom (iGrn, som intet Ojeblik havde ladet sit
Arhejde for ))Potentia< af Syne, for kort Tid til London og
vendte derefter till tilagtil Kobenhavn, hvor han forlangte og
17. Juni 1902 lik nedenstanende Erklering fra Konsejlspriesident
)euntzer:
Udenrigsministeriet.
At Hr. Niels Gr6n aldrig hos undertegnede Konsejlspriesident
og Udenrigsminister Deuntzer, direkte eller indirekte har gjort
Fordring paa noget Kommissionshonorar i Anledning af de dansk-
vestindiske Ocrs Salg, skal jeg served paa Begwring erklare.
Kobenhavn, d. 17. Jluni 1902. Deuntzer.

(ennem denne Erklaering modsiger dav-crende Konsejls-
prtesident D)euntzer altsaa Beskyldningerne i det gennem
,Associated Press"( udsendte Telegram, dateret 29. Marts 1902,
og en Erklaering, udfierdiget 2 Dage senere (den 19. Juni
1902) af Medlemmerne af Landstinget Villars Lunn og Holger











Petersen, renser ligeledes Niels Gr~n paa den fuldstandigste
Maade, idet den udsiger, )at d'Hrr. efter fra forst til sidst at
have undersogt Hr. Grans Relationer med Hensyn til Aff'eren
de dansk-vestindiske Oer, erklerer, at Hr. Niels Grin i denne
Sag staar absolut ren og klar som en Mand af Ere.( D)et
samme erklerede Redaktor Carl Carstensen (af )National-
tidende() i min Naervaerelse senestTorsdagen den 10. August 1911.
Som foran naevnt oplystes det for Domstolene i New York,
at Deuntzers Benaegtelse af at have inspireret det anforte
Telegram var falsk. For at faa Sagen oplyst, saa Niels Gr6n
sig nemlig nodsaget til at anlegge Sag mod )Associated Presso.
Da han var i Besiddelse af Deuntzers foran gengivne Brev
af 17. Juni, gik han og maatte han gaa ud fra, at der fra
))Associated Presso's Side forssetligt eller uiforsatligt -
maatte foreligge en Fejltagelse. Grin viste derfor Direk-
toren for )Associated Pressc, Melville E. Stone, Konsejils-
prvesidentens og d'Hrr. Villars Lunns og Holger Petersens
Erklweringer og opfordrede ham til at tilbagekalde det i Marts
offentliggjorte Telegram. Efter nogen Betankningstid afslog
Direktoren dog dette, idet han erklerede, at Meddelelserne i
Telegrammet, der fia Kohenhavn var send af Hr. Albert
Thorup ()Associated Press's<< Reprtesentant), stammede fra
den selvsamme Konsejlsproesident I)euntzer, fra hvem (Grn
have Erkleringen om aldrig at have forlangt noget Kommis-
sionshonorar. Ordlvden af Melville E. Stones Svar er neden-
staaende:
The Associated Press,
General Office,
195 Broadway, New York.
November, 1., 1902.
Niels Gron Esq.,
The City Club,
19 West 34th Street
I)ear Sir:
I have yours of this date and beg to say in reply, that I am
advised by our London office that the official referred to in our
despatch of March 29th was Mr. Deuntzer. I, therefore, see no
reason for making any corrections.
Sincerely yours
Melville E. Stone.
General Manager.











I Oversattelse:

I Besiddelse af Deres Brev onsker jeg at svare, at jeg gennem
vor Forbindelse i London har faaet Underretning om, at den offici-
elle Meddeler, som vor Depeche af 29. Marts refererer til, var Hr.
Deuntzer. .eg ser derfor ingen Grund til at foretage nogen Tilbage-
kaldelse.


Nogen Tid efter (den 5. December s. A.) modtog Gr6n
imidlertid folgende Brev, dateret fra og afsendt til same
Sted som foregaaende:

Dear Sir:
A letter just received from our London office advises me that
I was mistaken in saying that Mr. Deuntzer was the high official
referred to in a despatch concerning which we had some corre-
spondence.

I Oversattelse:

Et Brev, jeg lige har modtaget fra vort Kontor i London, under-
retter mig om, at jeg har begaaet en Fejltagelse red at sige, at Deuntzer
var den )hoje officielle Personlighed', der er refereret til i en
Depeche, somn vi har korresponderet om.


Gron forlangte yderligere og fik den 24. April 1903 neden-
staaende Erkl'ering af Deuntzer:

Rigsdagen d. 24. April 1903.
Der er forelagt mig et Telegram af 29. Marts 1902 fra Kobenhavn
til >Associated Press((, som gengiver ))Associated Presses kebenhavnske
Reprasentants Interview same Dag af )a high official( angaaende
Hr. Niels (Grns Forhold til den danske Regering i den vestindiske
Affeare.
I den Anledning skal jeg herved som Ministeriets Chef paa dettes
Vegne erkhere, at ingen som heist saadan Udtalelse imod Hr. Niels
Gron er udgaaet fra Ministeriet eller noget Medlem af dette, og
navnlig at Hr. Gr6n ingensinde direkte eller indirekte, selv eller ved
andre, hos Ministeriet har forlangt eller faaet nogen Slags Provision
eller Honorar eller Lofte derom i Anledning af Forhandlingerne
om de dansk-vestindiske Oers Salg.
Deuntzer,
Konsej lsprasident.











Hvor klar Niels Grans Stilling var, beviser ligeledes neden-
staaende 3 Breve:

Broholm, 26. April 1903.
Hr. Niels Gr6n,
Hotel Bristol, Kobenhavn.
Efter Anmodning af min Kollega i Landstinget, Godsejer Villars
Lunn, skal jeg herved overfor Dem bevidne, at naar De i et Tele-
gram af 29. Marts 1902 fra )Associated Pressa('s Repraesentant i
Kobenhavn til New York-Bladene er beskyldt for, sammen med
afskediget Lieutnant Christmas, at have afkrevet den danske Rege-
ring Provision for Forhandlinger om de vestindiske Oers Afstaaelse
til United States, saa er denne Beskyldning fuldstendig falsk, for
saa vidt angaar det Ministerium, hvis Chef jeg havde den ,Ere at
vare. Ministeriet Sehested tog i Arv fra sin Forgaenger en Begaering
fra afskediget Lieutnant Christmas om saadan Provision, og jeg kan
attestere, at De ikke havde Lod eller Iel i det saaledes rejste Krav,
ligesom at De selv ikke nogensinde har stillet noget som heist Krav
til Ministeriet Sehested.
Deres werbodige
Hannibal Sehested,
fhv. Konsejlsprasident og Udenrigsminister.

Paa Foranledning af Mr. Niels Gr6n erklerer jeg herved, at den
Fremstilling af Mr. Gr6ns Forhold til mig, der er givet i Telegram
til )Associated Press((, dateret Copenhagen March 29. (1902), er
urigtig, og at de Udtalelser i det naevnte Telegram, som beskylder
Mr. Gr6n for Uhaederlighed i hans Handlemaade overfor mig, er
usandfoerdige. Mr. Gr6n har ikke fort mig, personlig eller som
Minister, bag Lyset eller overhovedet overfor mig udvist noget For-
hold, der berettiger til at drage hans Hederlighed i Tvivl.
Kobenhavn, den 1. Maj 1903.
Hugo Horring,
fhv. Konsejlspruesident og Finansminister.

Kobenhavn, den 30. April 1903.
Hr. Niels Grin,
p. t. Kobenhavn.
De har forelagt mig et Telegram af 29. Marts 1902, hvori )Asso-
ciated Press<'s Repraesentant i Kobenhavn angiver, at )a high officials
samme Dag om Dem har sagt, blandt andet, at De i sin Tid som
Agent angaaende de vestindiske Oers Afstaaelse til Amerika bar fort
de Folk bag Lyset, hvis Agent De var.
Paa Deres Anmodning om at erklere mig desangaaende, fordi
jeg i sin Tid var Formand for den Komit6, der i Forstaaelse med den










danske Regering (frenmhavet at' mig, MI. Ifitken) igennem i)em for-
handlede meed amerikanske Politikere angaaende Muligheden af de
vestindiske Oers Afstaaelse til Amerika, skal jeg, undertegnede Gustav
Hansen, Medlel at' det danske Landsting, bevidne:
At I)eres Forhold til Komitten i det Tidsrum, i hvilket denne
forhandlede gennem Dem (1897-1899) var haevet over enhver Dadel;
at Telegrammets ovennevnte Beskyldning imod Dem er blottet for
al Grund, og at De, da I)e track l)em tilbage fra denne Forhandling,
har overfor mig afgivet den Erkhering, at I)e ikke havde noget som
helst Krav paa Komitecn eller den danske Regering.
(;uista Hansen.


For et Menneske med almindelig sound Fornuft og Begreber
om Het og Uret, Sandhed og I.ogn var alle disse Modsigelser
ufattelige, og nu var (let, at (iGrn ikke saa anden Udvej end
at ankegge Sag mod ,Associated Pressc for at tvinge Sand-
heden from.
En 'dskrift at hele Sagen, saaledes som den kom for i
New York, ligger foran mig, og af den fremgaar det, at Di-
rektor Melville E. Stone den 29. Septhr. 1904 for Notarius
publlicus C. W. Conklin aflagde Ed paa, at del var Konsejls-
pra'sidenl Deunlzer. som haude give den i Telegrammet af
?9. Marls 190? fremkomne Erkhlring til ,Associated Presses
i1eprisentant i Kohenhavn, Hr. Albert Thorup. Herefter til-
hod ,Associated Press( (Gr6n gennem hans Advokat, Henry
S. Van l)uzer, en Erstatning paa 1250 Dollars mellem (4-5000
Kr.) for at lade Sagen falde, hvilket Tilbud Gr6n efter sin
Advokats Raad gik ind paa, da han hverken have Tid eller
liaad til at ligge i en mangeaarig Proces med )Associated
Press(", og da denne Institution jo ved sit Tilbud erkendte
sin ufrivillige Fejltagelse.
Hvis man nu ikke vil tanke sig, at nevnte Direktor Mel-
ville E. Stone har aflagt falsk Ed for Notarius publicus i
New York, maa man v\ere i hojeste Grad forblindet for ikke
at se, at davwerende Konsejlspraesident Deuntzers Udtalelser
ikke (dwkker hinanden, og at han over for Hr. Albert Thorup
har afgivet en usandfierdig Udtalelse, en Udtalelse, for hvilken
saavel (let danske Udenrigsministerium som Hr. Ieuntzer
selv hor staa til Ansvar ved aabent at erklaure, at der er be-
gaaet en Fejltagelse. Intet Menneske enten han er hojt-










eller lavtstillet har Ret til at fremkomme med usandflerdige
Beskyldninger mod andre, og Beskyldningerne stemples her,
vedlagt Beviser, som usandfterdige; kan og vil Hr. Deuntzer
ikke modbevise den af Melville E. Stone beedigede Anklage,
staar han for Fremtiden stemplet for Usandferdighed.

Naar Direktor Melville E. Stone i sit andet Brev siger, at
hans Udtalelse om )euntzer vare )en Fejltagelseo, saa har
han for Notarius publicus i New York under Edsaflaeggelse
erklweret, at dette skyldes, at han var blevet underrettet om,
at Deuntzers Udtalelse var blevet give som konfidentiel, men
at det i Virkeligheden var den danske Konsejlspresident og
Udenrigsminister Ieuntzer, sor have give denne 'dtalelse.

Ovenstaaende er ligeledes en Del af den nwvnte 'dskrift af
hele denne Sag, som er i min Besiddelse, den same, hvori
finds Ordlyden af Melville E. Stones heedigede Erklering.

(irin have dog ikke af alt dette ladet sig rokke i sin
Beslutning og sit Lfte om at arejide for at hindre Traktatens
Vedtagelse, og som hekendt lykkedes det seks Maaneder efter
at hindre den. 0erne blev ikke solgte, og Skandalen blev
undgaaet medens Grln for sit Vedkommende ikke blot
ikke havde mindste Udlbvtte af sit Arbejde, tviertimod have
betydelige Udgifter og stod delvis vanw'ret )aade i de For-
enede Stater og herhjemme.

Det vilde ikke have v\retr urimeligt at tro, at de MAend,
som herhjemme saa sterkt have tilskvndet (;irn til at handle,
som han have giort, hurtigst vilde have offentliggiort, hvor-
ledes Sagen i Virkeligheden hang sammen for hans Vedkom-
mende. Ved (i;rns Hjemkomst til K0lenhavn i)lev der hos en
af disse Herrer, Skolehestyrer Niels Hjorl, give en Middag for
ham, hvor li. a. ogsaa var to Medlemmer afLandstinget (Holger
Petersen og Villars Luun) til Stede. Ved denne Middag blev
der holdt forskellige Taler for Groin, han blev takket og rost
for den store Tjeneste, han havde giort haade sit Fr~dreland
og de Forenede Stater i Amerika (smlgn. Telegrammerne fra
.lessen foran) osv., osv., men ingen af dem have Mod til










i Rigsdagen, at fremkomme med et Ord, der kunde oplyse
Offentligheden om Grlns virkelige Stilling eller om disse
Herrers Forhold og Tilskyndelser.
(Grin var i April kommen tilbage til Europa og var den
19. April 1903, efter at have passeret London, ankommen til
Kol)enhavn, hvor han den folgende Maaned sogte og fik en
Audiens hos Kong Kristian IX. Ingen, som har kendt det
mindste til den game afdode Konge, vil tro, at Hs. Maj.
vilde have modtaget Gron, saafremt der havde veret det
mindste rmod ham at indvende.
Som naevnt var Groin paa Grund af Angrebene i den ame-
rikanske Presse bleven ekskluderet som Medlem af Harvard
Klubben. Straks efter at han have havt ovenfor nevnte
Audiens hos Kong Kristian IX., skrev han derfor til Proesi-
denten for Harvard Universitel, Mr. Eliot, at han i den naer-
meste Fremtid kom til New York, og bad Mr. Eliot venligst
at sende en Meddelelse til Waldorf Hotel i New York om,
naar han kunde trnelffe ham, da han (Grln) havde en vigtig
Sag at tale med ham om. Ved Grisns Ankomst til New York
laa der Svar til ham fra Mr. Eliot, hvilket bestemte ham til
straks at rejse videre til Boston; derfra I)egav han sig til Cambridge,
hvor Pruesident Eliot modtog ham paa sit Kontor i Harvard
Universitet. Gron havde her en lang Samtale med Praesidenten,
hvilken han indledede med folgende Ord:
))Hr. President, hvis jeg kan vise Dem, at jeg har mistet
mit gode Navn saa vidt, at Harvard Klubben bar stroget mig
af sin Medlemsliste, blot fordi jeg har gjort, hvad det var min
Pligt at gore som Borger og Mand af Ere, saa har jeg Ret til at
fordre af Dem, at De gor alt, hvad De kan, for at skaffe mig
mit gode Navn igen, og hvis De ikke gor det, falder Ansvaret
)aa Dem.(
President Eliot svarede hertil:
)For De begynder at meddele mig Kendsgerningerne, maa
jeg sige Dem, at skont jeg i Aviserne har set Beskyldningerne
imod Dem, havde jeg ikke hort, at Harvard Klubben havde
taget Affiere.(
Eliots Samtale med (riin varede i to Timer, og Priesiden-
ten viste sig saerdeles interesseret og venlig.
Under Samtalen spurgte Eliot, hvorledes Statssekrether Hays
Stilling var overfor GrIn, hvortil denne svarede, at den ikke










kunde vsere meget gunstig, eftersom Hay naturligvis maatte
tro, at de Erkleringer, der var fremkomne i >Associated
Press( fra )a high official( (Konsejlsproesident Deuntzer) var
sande. (Man erindre, at Stones Edsaflaeggelse jo forst skete
den 29. September 1904, medens den naerverende Samtale
fandt Sted i 1903). Proesident Eliot svarede da, at det var
nodvendigt at give det amerikanske Udenrigsministerium rigtig
Underretning. Han sagde, at han selv vilde skrive til Uden-
rigsminister Hay og sporge ham om Gr6n; til ham (Eliot)
vilde Mr. Hay tale rent ud, og de vilde da derigennem vide,
hvad de havde at imedegaa. Eliot sagde ligeledes, at han
vilde skrive til Formanden for Harvard Clubs Medlemskomit6.
Samme Aften vendte Gr6n tilbage til New York, og nogle
Dage efter modtog han d6r et Brev fra Proesident Eliot, hvori
denne meddelte, at han havde faaet Svar fra det amerikanske
Udenrigsministerium. Af dette fremgik det, at der herskede
en ugunstig Stemning mod Gr6n d6r. President Eliot raadede
derfor i sit Brev (Grn til, at han selv skulde tage til Washing-
ton og vise de Dokumenter (de foran citerede Breve), som
han havde vist ham (Eliot), til en af Departementscheferne
i Cdenrigsministeriet i Washington.
Af dette Brev fra Praesident Eliot fremgik det altsaa tyde-
ligt, at Udenrigsminister Hays Svar paa hans Foresporgsel om
Grin maatte have veret meget ugunstigt, side Eliot raadede
Gron til at sege en af Departementscheferne i Stedet for Hay
personligt.
Gron gik forst til den danske Gesandt i Washington, Brun,
som godt forstod hans Stilling og viste sig personlig meget
venlig overfor ham, medens han dog selvfolgelig ikke officielt
kunde hjSelpe ham, da den danske Regering (Ministeriet
Ieuntzer) stod meget antagonistisk overfor Gron. Rimeligvis
har han dog gjort sin Indflydelse gveldende til Gunst for
Gr6n, thi da denne gik til det amerikanske Udenrigsministe-
rium, blev han straks modtaget af Udenrigsminister Hay selv.
Grons Optegnelser fra den Tid viser, at Samtalen mellem
Mr. Hay og ham faldt som folger:
Grin: ))Hr. Statssekretaer, Praesident Eliot har fortalt mig,
at der hersker en ugunstig Mening om mig i Udenrigsmini-
steriet. Jeg er kommen for at se, om jeg kan faa denne for-
andret.4i










Hayi: !,)a President Eliot har sagt dette, maa jeg meddele
Dem, at jeg ikke i saa mange Ord sagde, at der var en ugunstig
Stemning med Hensyn til Iem. Jeg skrev til President Eliot,
at jeg havde fulgt Deres Virksomhed baade paa denne og
paa den anden Side Atlanterhavet, og jeg ved, at De hierer
Ansvaret for at have hindret en Sag, der efter min Anskuelse
var af store Vigtighed for Landet, ligesom De var Skyld i, at
mit Navn blev angrehet overall her i Landet. De kan derfor
ikke vente, at jeg skal vaere meget venlig sindet overfor Dem.(
Grin forklarede nu Hay, hvorledes Sagen i Virkeligheden
forholdt sig, og at Osalget ikke kunde vere gaaet igennem,
uden at det i Offentlighedeps 0jne var kommet til at staa,
som om Danmark havde anvendt Bestikkelsesmidler for at
skill sig af med en Del af sit Land, og som om de Fore-
nede Staters Relpresentanter have taget imod Bestikkelse
for at fremme dette 0jemed.
Under Samtalen og den Forstaaelse, Statssekreter Hay fik
igennem den, forandredes hans Holdning fuldstaendig, saa
han og (Grin skiltes meget venskaheligt fra hinanden.
Nogle Dage efter vendte (Gr6n tilbage til Harvard Univer-
sitet for paa ny at modes med Pr'sident Eliot, der sagde
ham, at Statssekretaer Hay straks efter sin Samtale med Grin
havde skrevet til ham for at meddele, at han, efter nu for forste
Gang personligt at have modt (Grin, have faaet et meget
gunstigt Indtryk af ham, og at Hay havde anmodet Eliot om
at tilintetgore det forrige Brev, som han (Hay) have skrevet
om Griin, da han ikke onskede, at der skulde eksistere et
Aktstlkke, hvori lian udtrykte, at der herskede en ugunstig
Stemning imod (Grin i Udenrigsministeriet. Man ser heraf,
at Udenrigsminister John Hay, tidligere amerikansk Gesandt
i London, var en retfterdig og fin Mand, som da han
have set, at han havde begaaet en Fejltagelse, ikke alene
var villig til at indromme denne, men ogsaa proved paa
at gore den begaaede Fejltagelse god igen. Pr-esident Eliot
var ogsaa meget tilfreds over dette Resultat.
Eliot havde imidlertid efter Lofte skrevet til Harvard Klub-
ben i New York City, og nogle Iage efter fik Gron Anmod-
ning om at give Mode for Komit6en for Harvard Klubben.
Man spurgte ham, om han vilde were tilfreds med atter at
live foreslaaet som Medlem, af Venner live anlefalet som










saadant og live genvalgt som Medlem paa den stedvanlige
Made. Grin afslog dog dette, sagde, at han ikke onskede
(envalg men Oprejsning, og betonede, at han ikke blot ikke
onskede, men afslog at lade sig genoptage som Medlem af
Klulbben, hvis dennes Komit6 kunde paavise nogen Grund
til, at den turde vove at udelukke ham.
Iagen efter rejste (Grn til England, og kort efter modtog
han Meddelelse om, at han enstemmigt var eleven erkleret
som vuerende Medlem af Harvard Klubben, af hvilken han
den Dag i Dag er Medlem, og han fik saaledes Oprejsning
for den Fornmermelse, man havde tilfojet ham.
For (riin var denne Udgang af Sagen selvfolgelig en Til-
fredsstillelse, ja, mere end det: han maatte staa renset for
med Held at kunne virke for sit Livsvierk ))Potentia((. For
den, der staar udenfor sor naturligvis ogsaa for Sagens
Hovedperson: (riin er det tillige en store Opmuntring, idet
man af dette kan have Ret til at drage den Slutning, at saa
la'nge der finds Maend som Charles W. Eliot, davaerende
Pri-sident for Harvard Universitetet, og Statssekretaer Hay,
behover man selv om der maaske kun tindes faa saadanne
Mhend ikke at frygte for at staa paa Sandhedens (irund
eller for at staa frem og forsvare den.
At Meningen om (Grin i Amerika, efter at han i Samtalen
meed Udenrigsminister Hay havde givet denne alle nodvendige
()plysninger, hurtigt blev en anden, fremgaar af, at inden han
forlod Amerika, offentliggjorde adskillige Aviser i de Forenede
State, deriblandt )New York Herald,, >)New York Times(
og )New York Evening Post" Artikler, som var i stperk
Favor af ham.
Efter YEresoprejsningen fra Harvard Clubs Side var (Grin
sorm nevnt i Stand til alter at genoptage Arhejdet for ,Potentia<<.
Der blev i London dannet en stark )>Potentia<-Komite, og
man valgte d6r Sir Martin Conway til sammen med (Grin at
rejse til Paris og danne en ,)Potentia(-Komite ogsaa i denne
By. I)e medbragte Introduktionslreve fra Sir Charles Dilke,
Sir Vincenl Caillard, Sir George Darwin, Sir Michael Foster
og andre. Omtrent fjorten Dage senere vendte Sir Martin
Conway og Grin tilbage til London efter at have dannet en
fransk Komit6, om hvilken Politikeren Sir Charles Dilke er-
Potentiat 4










kherede, at den var den bedste, der nogensinde var bleven
dannet i Frankrig for nogen Sag.
Nogen Tid efter var (irin paa ny en kort Tid i Kobenhavn
og rejste derefter til London og Paris, hvor der var blevet
Vanskeligheder med den franske Komite, idet der her fra
Danmark var skrevet et Brev til Clemenceau, som var Med-
lem af denne, hvori det udtaltes, at Grin var en Mand, som
man ikke kunde have noget at gore med, da han, grundet
paa sit Forhold til Afferen angaaende de dansk-vestindiske
0er, stod vanweret.
Efter Modtagelsen af dette Brev sendte Clemenceau en
Meddelelse herom til ethvert af de andre franske Komite-
medlemmer, hvilket hevirkede, at da (irin et Par Uger senere
matter kom til Paris, have alle Medlemmerne af Komit6en
trukket sig tilbage med Undtagelse af Fernand Labori, som
var ,Potentiaos Advokat. Gr6n forelagde ham hele Sagen, af-
lagde derefter Besog hos Baron d'Estournelles de Constant,
Professor Edmond Perrier, Professor Charles Richel, Louis Olivier
og Professor Paul Appell, som alle havde veret Medlemmer
af den franske Komite, og sagde dem, at han vilde forelaegge
Labori Beviser paa, at alt, hvad der var blevet sagt om ham,
var ukorrekt. Man samtvkkede heri; Labori undersogte Sagen,
og der blev sammenkaldt et Mode, paa hvilket Labori talte
og paapegede, at der absolut ikke var nogen Basis for det
Angreb, der var blevet gjort efter Modtagelsen af Brevet fra
Danmark. Resultatet af dette Mode var, at ))Potentia(-Komit6en
blev genoprettet. Clemenceau genindtraadte dog ikke i denne
Komit&, der senere supplerede sig med Personligheder som
Paul Deschanel, Millerand, Paul Doumer, Pierre Baudin o. fl.
I London havde ,Potentia -Organisationen imidlertid god
Fremgang, idet en Mawngde af Englands bedste Navne sluttede
sig til den, men som jeg tidligere i en Artikel om Gran
(,.Jydsk Maanedsskrift" for Marts 1911) har tilladt mig at be-
maerke er Danmark maaske (let allervanskeligste Land for
en af Landets egne Sonner at trienge igennem; den danske
Trang til at misthenkeliggore og spotted sine egne er saa ind-
groet, at man ofte ikke vil boje sig for de starkeste Beviser,
men l)estandig har det lille mistenksomme )menc paa rede
Haand. I Stedet for, at man bIurde have thenkt sig, at Grin








51

i London vilde kunne finde Stotte hos sit eget Lands Gesandt
(Gr6n var fra 1902 atter dansk Borger, efter at han, grundet
paa sin Universitetsuddannelse og sin politiske Virksomhed i
7 Aar have havt Borgerret i Amerika), angreh den daverende
Gesandt i London, Bille, ham tvertimod og omtalte ham i
de vwerste Udtryk, og da en Ven af Gr6n ved en Lejlighed
spurgte Bille om Grunden hertil, rev Bille paa det voldsomste
Gr6n ned og erkl&erede, at han aldrig vilde modtage ham,
med mindre han fik Befaling fra Udenrigsministeriet. Gr6ns
omtalte Ven (Redaktor Henrik. Cavling) ytrede, at der maatte
vel vvere noget sterligt, Gesandten have imod Gr6n, siden
han udtalte sig i saa staerke Udtryk, hvorefter Bille svarede,
at Gr6n engang havde veret hos ham. Han havde da for-
talt Bille om )Potentia(, men han (Bille) havde ikke kunnet
forstaa det, og saa havde han jo desuden havt med denne
Sag om de vestindiske 0er at gore.
Gesandten troede aabenbart, at han paa dette Punkt skulde
faa Medhold hos Cavling, da )Politiken( jo i sin Tid have
angrebet Gr6n, fordi han virkede mod Salget af Oerne, og
han blev derfor meget forbavset, da Cavling erklerede, at Gr6n
stod som en fuldstaendig Hedersmand paa dette Punkt.
Cavling raadede derefter Gron til at aflhegge et Besog hos
Gesandten, hvilket han ogsaa gjorde. Under deres Samtale
vtrede (esandten sin Anerkendelse af ))Potentia(, som Gr6n
stiltiende akcepterede, men da Bille under en senere Samtale
spurgte:
)Har jeg da ikke altid gjort, hvad jeg kunde, for at
hjIelpe I)em?( svarede Gron: ,)Nej, tvwertimod, De har altid
gjort alt, hvad Ie kunde, imod mig og )Potentia((.e (Gron
meddelte derefter Bille, at Cavling have fortalt ham om
(esandtens Udtalelse, men i Stedet for at gore en Undskyld-
ning var det eneste, han sagde: )Jeg kan ikke se, hvilken Ret
han (Cavling) havde til at fortaelle I)Dem det.(
Dette voere kun sagt ganske parentetisk for at vise, hvorledes
hljtstaaende Personer, hvis Ord jo altid har V\'gt, naar
og hvor de end fremkommer, ofte ikke alene er meget let-
sindige med at udtale Beskyldninger, der faar uhyre \Vegt,
fordi de kommer fra saadanne Personligheder, men hvorledes
de derefter ikke vil vedkende sig deres Udtalelser, Iangt mindre
vil erkende deres Fejl ved at tilbagekalde dem.










Da den Ytring imidlertid atter og atter fremkommer:

Hvad er Potentia?

skal jeg her i ganske korte Trtek gore Rede derfor, endskont
det skulde synes, at de, der interesserer sig for at vide Besked
dermed, skulde kende ))Potentiaos Maal og Virksomhed gen-
nem de ikke faa Smaaskrifter, der allerede er udkomne om
denne Organisation.
Altsaa:
))Potentia, er en international Organisation, der oprindelig
b)lev oprettet i den Hensigt at danne et uafha'ngigl, interna-
tionalt, absolut paalideligt Efterretningsbureau. Efterhaanden
udvidedes Planerne dog, saaledes at Organisationen, uden at
gaa Iort fra sin oprindelige Tanke om at viere international
Efterretningsbureau, tillige paatog sig andre Forretninger,
)aade af litterner, juridisk, teknisk og financial Art. Paa det
litteruare Omraade er den traadt i Forbindelse med Viden-
skahsmaend af alle Nationaliteter, som har knyttet sig til den
ved at lade Artikler om deres Oplindelser etc. udkomme
gennem ))Potentia((, det vil sige, at de forst tilbvder disse Ar-
tikler til ))Potentia((, der, grundet paa sine Forbindelser med
Blade i hele Verden, kan skaffe dem storre Udbredelse, end
disse MIend i Almindelighed private vilde kunne vinde, samt
give dem langt hojere Betaling for deres Arbejde, idet )Po-
tentia, selv atter ladder sig b)etale af de paagawldende Blade.
Derniest yder Organisationen Assistance i juridiske, financielle
og industrielle Foretagender ved at skaffe Publikum garan-
lerel paalidelig Stotte paa disse Omraader. Som Forholdene
er nu, kan man aldrig v~ere sikker paa, at den Assistance,
man i disse Henseender faar i fremmede Lande, er paalidelig;
Pulblikum l)liver atter og atter snydt og bedraget.
Gr(in udtalte ved en Lejlighed meget treffende: ))Alherti
vilde ikke i dette 0jeblik have siddet i Tugthuset, om )Po-
tentia(( havde vieret i Virksomhed i det filde Omraade, den
i Fremtiden vil faa; han vilde da gennem )Potentia(( have
kunnet faa Oplysninger om de svindleriske Foretagender,
hvori han spekulerede, vilde aldrig have indladt sig derpaa,
vilde aldrig have target af Statens Penge, og Danmark vilde have
undgaaet Skandalen.(









53

)Potentia(( onsker dog nu ikke at sige til Verden: ))Her er
jeg! Jeg er paalidelig, kom og brug mig! Nej, den onsker at
sige: )Jeg kan paatage mig, hvad her i korte Trek er nevnt
- men ver saa venlig at kontrolere mig!< og det er denne
Control, der onskes skabt gennem et international Raad
med national Raad i hvert enkelt Land.
Dette er de ganske grove Linier for Organisationens Maal
og Virksomhed; den er saa praktisk og nogtern som vel muligt,
men naturligvis har tPotentiao sin mere ideelle Side, den: at
beksempe Lognen og Bedrageriet i en hvilken som heist Skik-
kelse de optrader.
Endnu findes der i Verden Ahend med ideelt Syn paa Livet,
som ikke er bange for at ofre Tid, Krefter og Penge paa at
virkeliggore deres Idealer. Et stort Antal af saadanne -
Finansmaend, Videnskabsmaend, Jurister, Bladfolk og ledende
Mlend i forskellige Stillinger Verden over har indset det
sunde og i Praksis udforlige i vor Landsmand Niels Grins
Tanke og har anvendt en betydelig Kapital for at realisere
den. Under sit Ophold i Kobenhavn i Slutningen af Januar
Maaned 1911 oplyste Lord Kinlore, som er en af )Potentia((-
Organisationens eldste og paalideligste Stotter, den danske
Presse om dette Punkt med folgende Udtalelse:

l)Det er indlysende, at (let har kra'vet Tid, Energi og Penge at
skabe Basis for en Verdensorganisation some dennc. Og selC om
Tiden og Energien er i fuld Ovcrensstemmelse, paa hvilken Basis
skulde man saa skaffe de nodvendige Penge? Ved Hjaelp af et engelsk
Kompagni? Nej, aldeles ikke; de blev uden Vanskeligheder tilveje-
bragte paa Basis af et Kompagni, rigtignok indregistreret i England
(alle Kompagnier maa indregistreres et eller andet Sted), men Aktie-
tegningen i Kompagniet var international, hvad folgende Ekstrakt
af Aktionaerlisten viser:
Rusland:. International Commercial Bank of St. Petersburg;
Frankrig: Banque de Paris et de Pays-Bas;
Socit6 G(;6nrale de Paris;
Adolphe C16ment;
Monsieur Depelley;
Fyrsten af Monaco;
Monsieur Letellier.
Dan mark: Etatsraad Andersen;
Gehejmeetatsraad Glfickstadt;
Grosserer Peschcke-Keedt;
Landstingsmand Holger Petersen.








54

England: Sir W\illiam Ramsay;
Mr. William Beardmore;
Sir Thomas Raleigh;
Sir Edward Durand;
Mr. G. Purcell Fitz-Gerald.

Disse Navne er en lille Samling af Aktionaerlisten, og Lord
Kintore udtaler dernmest om det financielle:

),,)e Penge, tier saaledcs cr tegnede, er bestandig blevne anvendte
under direkte Kontrol af Lederne, og Regnskab er regelmsessigt
blevet revideret og godkendt i Overensstemmelse med engelsk Lov.<

Pressen fik et maskinskrevet Eksemplar af disse Udtalelser;
ovenstaaende er hovedsagelig citeret efter )Nationaltidendes
Gengivelse deraf. Samme Sted (Nationaltidende for 28. January
1911) findes gengivel Fremgangsmaaden til Dannelsen af det
international Raad. Aktionarerne faar tilsendt et Eksemplar
af det reviderede Regnskab; det sidstc blev udsendt i Slut-
ningen af September (1911).


,,Potentia"s forste international

Conference.

,,Potentia<, afgiver et sjielden interessant og slaaende Eks-
empel paa, hvorledes en Sag trods mtegtig Modstand vinder
frem, saafremt dens Basis er sund og sand. Logn og Bag-
talelse har Ilere Gange sogt at knuse )Potentiao, man har
kunnet synes, at det vilde viere umuligt for den paa ny at
vinde frem, men efter hvert Angreb har den rejst sig igen,
styrket og haerdet, som den liver det, der haerdes paa Val-
pladsen.
Efter Angrebet fra davoerende Konsejlsprwesident Deuntzer
paa Gr(n og dets vidtraekkende Folger samt Brevet til
Clemenceau fremmedes nl1otentiat-Arbejdet saa vidt, at der
i Efteraaret 1904 afholdtes et forberedende Mode i Brtissel,
efterfulgt af en international Konference samme Sted d. 3., 4.
og 5. December 1904, og det folgende vil vise, hvorledes de
fornyede Angreb ligeledes er blevne efterfulgte af betydnings-
fulde Sejre.










Ved Konferencen i Briissel modte der Delegerede fra de
allerede dannede Komit6er (nemlig fra Belgien, England, de
Forenede Stater, Frankrig, Holland, Italien, Svejts, Tyskland
og Ostrig); fra Danmark var )Potentia(( ved denne Lejlighed
repraesenteret af Landstingsmand, Gehejmeetatsraad Bramsen
og Landstingsmand Villars Lunn. Man enedes paa denne
Conference om Samarbejde, og )Potentia(< begyndte i For-
aaret 1905 sin Virksomhed med Kontorer i London, Paris,
Berlin og New York; disses samlede Udgifter belob sig, som
Regnskaberne udviser, til c. 1000 (18,000 Kr.) om Maaneden.
I August 1905 hestemtes det at sammenkalde en Verdens-
kongres i Haag for at stifte en international Kontrol.
Tyske Blade have imidlertid fremsat )Potentia( som en
Forening mellem Japan, Frankrig, England og Amerika imod
tyske Interesser, hvorfor ,Potentia<-Bestyrelsen, da Arrange-
menterne til Haag-Kongressen skulde troeffes, valgte den fra
tysk Slaegt stammende Professor Waldstein fra Cambridge
Universitetet til sammen med Gr6n at rejse til de forskellige
Lande for at arrangere denne Kongres. Waldstein var af
Prinsesse Henry af Pless introduceret til )Potentia(, og dels
paa Grund heraf, dels grundet paa hans tyske Afstamning
faldt Valget paa ham, som stod i Venskabsforhold til den
tyske Minister i London, Grev Metternich, og til Fyrst Billow,
idet )Potentia((-Organisationen onskede at klare Misforstaa-
elserne fra tysk Side. Den engelske Udenrigsminister, Lord
Lansdowne, medgav Waldstein, der var engelsk Undersaat,
Introduktionsskrivelser til de engelske Gesandter i Kohenhavn,
Stockholm, Berlin, St. Petersborg og Haag.
Waldstein rejste forst sammen med Tysklands Gesandt i
London, Grey Metternich, til Norderney for der at traffe
Fyrst Billow, overbevise ham om det grundlose i Paastanden
om en Alliance mod Tyskland og anmode ham om at faa
den tyske Regering til at stotte )Potentia(. Waldstein skrev
derpaa til Gron, at han have opnaaet sit Maal, og rejste til
Kobenhavn, hvor han skulde treffe sammen med GrSn. Her
overgav Waldstein den engelske Gesandt, Sir Alan Johnstone,
sin Introduktionsskrivelse fra den engelske Udenrigsminister.
Sir Alan Johnstone introducerede derefter Waldstein hos den
davaerende danske Udenrigsminister, Grey Raben-Levetzaii.
Waldstein forklarede ham )Potentia( og Grunden til sit Besog.











(reyv lahen udtalte, at han fandt, ,)Potentia( var en smuk,
god og store Sag, og forsikrede Sir Alan Johnstone og Professor
Waldstein om, at den danske Regering vilde stotte Sammen-
kaldelsen af Kongressen i Haag, ,men," sagde han, I)De har
ikke valgt den rette Mand i )anmark. Niels (Gr6n staar paa
(irund af sit Forhold i den dansk-vestindiske Affere kompro-
mitteret, og ingen her vil have noget med ham at gore.(
Naar (;rev lalben udtalte, at han fandt 4Potentiaa-Ideen
store og smuk, burde han have stattet Lederne af den, men
i (let Sted angreb han, angrel paa lose Rygter, medens han
som idenrigsminister burde og maatte vide, at hans saaledes
udkastede Beskyldning mod (iron var grundles. Som Uden-
rigsminister burde han tillige have vidst, hvilken Vavgt hans
U'dlalelse kunde faa overfor de Muand, til hvem han frem-
kom med den. I)et mildeste Udltrvk, der her kan anvendes
paa hans Opforsel, var, at denne var uforsvarlig.
Den forste Folge af (irev Rahens Udtalelse var, at Waldstein
anmodede Grin om, at han alene maatte rejse til Stockholm,
St. Petersborg og Berlin, hvori (;irn samtykkede. Waldstein
rejste, og ,Potentia" fandt den bedste Modtagelse baade i
Stockholm, hvor Kong Oscar interesserede sig levende for
den, og i SI. Petersborg, hvor Slorfljrsl Konstanlin stilled sig
i Spidsen for en Komit6.
Waldstein afsendte den 12. September 1905 fra Stockholm
et Telegram til lPotentia -O(rganisationen i London, saa-
Ivdende:
)King Oscar authorises publication, that he approves heartily
)l'otentia( secured. Two articles Sven Hedin; committee formed, sail
1tHussia,. Waldstein.
I )Oversyettelse:
)Kong Oscar tillader Offentliggerelse a' sin hjerteligste Aner-
kendelse at nPotentiao. To Artikler at Sven Hedin sikrede; Komit6
dannet; sejler til Rusland.x
og den 18. sammi e Maaned fra St. Petershorg:
nGrand duke Constantin agrees serve on and form committee;
not publish yet., Waldslein.
I Oversaettelse:
,Storlfrst Konstantin gaar ind Ipa at danne og vaere Medlem af'
Komite; endnu ikke Offentliggarelse."
(;irn have imidlertid vaeret i London og var derefter
kommcn til Haag. Ved hans Ankomst dertil kom den franske










Minister, M. de Monbel, til ham og sagde, at hans Konsejls-
praesident, M. Roruier, have paalagt ham at assistere til at
faa den hollandske Regerings Stotte til Afholdelse af en
))Potentia((-Kongres, og han sagde, at da der for Tiden ikke
var nogen dansk Gesandt i Haag, vilde han tillade sig at tage
(;r6n under sine Vinger. Han indbod ham til en Frokost i
den franske Legation, for at Gr6n d6r kunde traeffe sammen
med nogle af Medlemmerne af den hollandske Regering, og
arrangerede selv Modet med den hollandske Konsejlspr-esident.
Man kommer her uvilkaarligt til at drage en Sammenlig-
ning mellem Rabens og de Monbels Opforsel. De Monbel
stiller sig elskverdigt til Disposition for den, der kommer som
fremmed, medens Ralen angriber sin egen Landsmand, an-
griber uden Bevis. Naar den davyerende Udenrigsminister
muligt vil sige, at han )troede(, Rygterne talte sandt, er der-
til kun at svare: En Minister skal ikke )tro(, han skal vides,
og det er hans Pligt at undersoge enhver Sag, han udtaler
sig om. Heller ikke kan han her skyde sig ind under, at hans
L'dtalelse var private( saaledes som hojtstaaende Personlig-
heder synes at onske skelnet mellem deres 'dtalelser; hans
Bagtalelse faldt fra Udenrigsministeren, eftersom det var Uden-
rigsministeren, Waldstein sogte, og det er ligeledes Udenrigs-
ministeren ganske ligegyldigt hvem der bekleder denne
Post -, som skal staa til Ansvar for Bagtalelsen.

Alt var omtrent ordnet i Haag, da Waldstein kom fra
Berlin. Han gik til den engelske Gesandt og sogte nu, grundet
paa Rabens Udtalelser, at udelukke Grin fra Forhandlingerne,
og derived odelagde han det meste af, hvad Gr6n og den
franske Gesandt havde opnaaet. Ien giftige Swd havde virket,
og Waldstein rejste derpaa til London, hvor han begyndte at
gore Skridt til at faa Gr6n fiernet fra Bestyrelsen. Han for-
langte, at Gron skulde trawkke sig tilbage, og sogte paa Besty-
relsesmodet at faa sat en Resolution igennem, hvorved hele
))Potentia(( blev lagt i hans og hans Venners Hender. Resolu-
tionen gik ldog ikke igennem; Waldstein og hans Venner
maatte trede tilbage, og Bestyrelsens Hovedkontor blev mid-
lertidigt flyttet fra Iondon til Paris.
Grev Hahens Beskyldning var imidlertid gennem Professor
Waldstein eleven saa vel udbredt, at der ogsaa i Paris modte










betydelige Vanskeligheder, hvorfor (Grins Venner anmodede
ham om at bring det Offer for ,Potentian for en Tid at
trwekke sig tilbage, indtil alt var ordnet.
(Grin samtvkkede heri, men man forstaar, at dette Skridt
fra hans Side maa have vweret det tungeste Offer, han nogen-
sinde har bragt den Sag, han i mange Aar havde kaempet
for. Hidtil have han modt Forstaaelse og Velvilje overfor
sine Planer, men de usandfardige Angreb fra de danske
Udenrigsministre, senest til en af ,Potentias Repraesentanter
og til den engelske Regerings Representant, gjorde en Skade,
hvis Virkninger endnu paa dette Tidspunkt nu over 6 Aar
efter atter og atter sinker Arhejdet for ,Potentiacs Virk-
somhed.
(Grin rejste straks efter sin Udtraeden af Bestyrelsen i For-
aaret 1906 til Kobenhavn for at krneve (rev Rahen til Ansvar,
hvilket han meddelte Kommandor Bluhme, som atter sagde
(rev Rahen, hvorfor (riin var kommen, og derpaa sagde til
(irin, at Grey Haben ventede ham i Udenrigsministeriet.
Under Samtalen udtalte (rev Raben:
.leg sagde til Sir Alan Johnstone og Professor Waldstein,
at De ikke var popular i I)anmark.,
Hertil svarede (Gron:
)Professor Waldstein meddelte mig, at De har sagt, at man
ikke havde valgt den rette Mand i Ianmark; paa Grund af
mit Forhold i den dansk-vestindiske Sag stod jeg fuldstandig
kompromitteret, og ingen i Danmark vilde have noget med
mig at gore.((
Grev Raben benaegtede ikke dette, men da (iron have
klarlagt ham det virkelige Forhold, og at han tvawrtimod
havde reddet Ianmark fra en store Skandale, spurgte Rahen
senere under Samtalen:
,Hvad vil De da, at jeg skal gore?(
Hertil svarede (Grin:
).leg onsker ikke, at De skal gore noget paa Basis af
'dtalelser fra en Mand, som De ikke kender, men jeg onsker,
at Ie sammen med mig skal vaelge 3 Mend, som staar saa
hojt i Anseelse og Stilling, at naar disse 3 Maend bekra-fter
hvert Ord, jeg har sagt, tor De ikke andet end tro dem, og
naar dette er sket, haaler jeg, at det ikke vil vere nodven-











digt for mig at sige den danske Udenrigsminister, hvad han
saa 0or gore.(
Grey Raben og Gr6n valgte da Gehejmeetatsraad Bramsen,
Landstingsmand Villars Lunn og Kommandor Bluhme, og
efter en Times Konference med dem (Gron var ikke til Stede
ved denne) gik Grev Rahen ind paa at udsende en official
Skrivelse til de danske Gesandter i Berlin, Paris og London,
hvis Indhold var, at intet ufordelagtigt kunde siges om Gr6n
i den omtalte Sag, samt at Gesandterne anmodedes om for
Fremtiden at stotte ham og ))Potentia((. De vedtog, at Gehejme-
etatsraad Bramsen inden Afsendelsen skulde se Skrivelsen og
godkende den. Derefter rejste Gr6n til London.
Et Par Dage efter skrev Grey Rahen folgende til Gehejme-
etatsraad Bramsen:
17, Amaliegade.
"11 06.
Kaere Hr. Gehejme-Etatsraad.
Dersom det vilde passe Dem at komme op til mig en Dag (ikke
Helligdag) i Ministeriet, skal jeg forehegge min Skrivelse til Gesand-
terne vedrercnde Hr. Niels Gr6n for Dem; jeg trveffes sikrest mellem
3-5.
Deres hengivne
Raben-Levetzaiu.

Sor Svar paa en Foresporgsel fra Gr6n om, hvorledes Sagen
var ordnet, skrev Gehejmeetatsraad Bramsen til ham:

Kobenhavn, 14. April 1906.
Kaere Hr. (;r6n!
Deres Brev fra London 12. ds. har jeg imodtaget. Fra Raben lar
jeg hoslagte (den ovenfor citerede) Skrivelse, hvorefter jeg efter
Mandag vil soge ham i Ministeriet efter Kl. 3. Han synes altsaa
ikke at have i Sinde at give mig en Afskrift; imidlertid vil jeg for-
soge at faa en saadan, idet jeg dog skulde vawre tilbojelig til at tro,
at Grev Reventlow vilde vure villig til at meddele Dem dens nojag-
tige Indhold.
Med venlig Hilsen
Deres
L. Bramsen.

Senere forlangte Gehejmeetatsraad Bramsen, at same
Skrivelse ogsaa skulde sendes til Wien, og Bramsen meddelte
i efterstaaende Brev, at ahben var gaaet ind herpaa:











Kobenhavn d. 18. Maj 1906.
KIere Hr. Grin.'
Da Deres Brev af 29. April ankom, var jeg fravierende i Udlandet,
men d. 9. Maj lar jeg anmodet (irev Raben om til Wien at afsende
en ligelydende Skrivelse som den, han tidligere have sendt til Paris
og London, og han loved mig at gore det uopholdeligt. Jeg skal
ikke glemme at gore det salnme for St. Petersborgs og Washingtons
Vedkommende, naar jeg ser ham igen. Han har imidlertid til mig
konfidentielt udtalt, at han meppe lIenge vilde kunne beholde
Ministerstillingen paa Grund af det formodede Udfald af de i Slut-
ningen af denne Maaned stedfindende Rigsdagsvalg. I saa Fald tror
jeg. han kommer til London o. s. v.
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
L. Bramsen.

Skrivelsen til (iesandtskaherne var jo praklisk tall uden
Nytte for (irin, da han jo var udtraadt af ))Potentia((s Be-
styrelse, og de var saaledes kun Bevis for, at (irev Ralens
Angreb var u berettiget.
(iron rejste derpaa til Indien, hvor han udkastede Planen
til en nv Organisation, der skulde syettes i Forbindelse med
,,Potentia((, og som i Indien fik de forste Tilhiengere. Denne
kaldte han )The Wikings< og kom til Danmark efter i New
York, Boston, Paris, Berlin o. 11. St. at have lagt (Grunden til
Afdelinger af den. Herhjemme dannede han en Slags Side-
organisation under Navnet ,Folkets Forening( og stiftede
Foreninger 12 forskellige Steder i Danmark.
(riin indsaa snarl, at han intet kunde gore i Danmark, for
hans Navn /for Offenlligheden var lhevet renset for den Art
Besky(ldninger, som Grev Ialh)en var fremkommen med. -
Han skrev da folgende Brev til (irev Rahen:

Klakring, 29. Oktober 1907.
I)eres Exellence,
Udenrigsminister (irev Raben-Levelzau!
Vwr saa elskv erdig at send mig en Kopi at' en Skrivelse, dateret
den 10. April 1906, sol D)e efter Overenskomst nled Komlnandor
E. Bluhnle, (iehejneetatsraad Bramsen og Landstingsmland Villars
Lunn sendle til de danske (;esandtskaher i Berlin, Paris, London og
Wien. .leg onsker at benytte ssalnme til Offentliggorelse.
.Erbodigst
Niels Gr6n.











Herpaa svarede Grey laben-Levetzau:

Udenrigsministeriet.
Kohenhavn s 1907. Journal Nr. B 9202.
Kobenhavn S$/,, 1907.
I Besvarelse af Deres Skrivelse at 29. ds. indeholdte Anmodning
om, til Benyttelse til Offentliggorelse at erholde en Genpart af en at
mig under 10. April 1906 til flere af de kgl. Gesandter rettet Skrivelse,
beklager jeg at maatte meddele, at denne Anmodning i Overens-
stemmelse med gaeldende Brug ikke kan imedekommes.
Raben-Levetzau.
Til Hr. Niels L. J. Grin.

Som det firemgaar af Gr(ns egen Redegorelse i Marts 1911
om hans Forhold til det danske Udenrigsministerium, skrev
han derefter til Grey Raben folgende Brev:

Klakring, d. 2. November 1907.
Grey Raben-Levelzaiu!
Igen er det Bonden mod Greven; denne Gang er Greven konimen,
ikke med Ild og Svaerd, men med List og Logn, hvorved han angriber
de danske Sonner og soger at forraade Ftedrelandet.
Niels Ebbesen tog Hovedet af Greven; Folket sejrer nok ogsaa nu.
Niels Grin.

Grev Rabens stiltiende Anerkendelse af sin Uret maa were
Grunden til, at han trods dette Brev dog nogen Tid efter
anmodede Gr6n om at komme hen i Udenrigsministeriet,
hvilket denne ogsaa gjorde. Grey Raben modtog ham d6r
med store Imodekommenhed, viste sig staerkt interesseret for
)Potentia(< og gav Lofte om, at han vilde soge at vinde Hs.
Majesthets Velvilje derfor, men man kan gaa ud fra, at han
ikke har hold sit Lofte om at omtale Sagen til Hans Maje-
staet, da intet er fremkommet herom.

I)et havde nu vieret paa sin Plads, ja, en Pligt for Grev
Raben at oplyse Sir Alan Johnstone om den Fejltagelse, han
(Rahen) have gjort sig skyldig i ved at omtale Groin paa
den foran nievnte Maade, men uagtet Raben ved at skrive de
foran omtalte Breve jo erkendte, at han havde handle urig-
tigt, og uagtet han maatte vide, at de omtalte Breve til Ge-
sandterne var praktisk talt ganske uden Vaerdi for Grins
Livswerk, naar disse kun skulde viere )konfidentielle((, rorte










han sig ikke for at gore sin Uret god igen. I korte, klare
Linier er Forholdet altsaa dette:
En Mand udsiger om en anden Mand en Ting, der viser
sig at vere Usandhed; han udsiger den paa et Sted, hvor han
v6d, at den skader denne anden Mand; han faar at vide og
erkender, at han har sagt noget, der ikke forholder sig rigtigt;
han faar yderligere at vide, at hans usandferdige Ord har
gjort Skade; han genkalder skriftligt sin Udtalelse men for-
byder dens Benyttelse paa de Steder, hvor den har skadet,
,)fordi det er ikke Brug!Q Denne Mand kalder sig en Adels-
mand; denne Mand har hekkedt en af Landets hojeste Stil-
linger, har altsaa ment at have Evnen dertil og Mod til at
paatage sig det Ansvar, en saadan Stilling medforer, men han
er ikke i Besiddelse af den Ansvarsfolelse eller det Mod det
moralske Mod -, man har Ret til at forlange af ethvert
Menneske, det, at tilstaa en Fejl, det har begaaet. Hvis Lens-
greve, Kammerherre. Hofjcegermester, fbrhenvwrende Udenrigs-
minister. SK.. DM., Gb., E.T. pp., Fr. off. de l'inslr. publ.,
F..E.L., Gr.Fr., N.St.O., Pr.R.0., R.H.O., S.H.E., Sp.C.III.,
Stb.V., 0.F.J. og S.V. til Grevskabet Christiansholm, Bremers-
1old, Beldringe og Lekkende ikke onsker for Samtiden her-
hjemme og i Udlandef at staa anset som en Bagvadsker, op-
fordres han til offentligt at lilbagekalde den I'dalelse, han
selu har erkendt som fejlaglig.

,,Potentia"=Organisationens Dannelse.
I Paris og London forlangte man imidlertid i Foraaret 1908,
at (Gr~n skulde genindtriede i ,Plotentiacs Bestyrelse, hvilket
han nngtede; men i Stedet for tilbod han fuldstandigt at
reorganisere )Potentia ( paa den Betingelse, at Bestyrelsen
vilde foranledige en Oplosning af (let daverende Kompagni
og tillade det hele at komme ind under en ny Plan, hvilken
var i Stedet for Kompagniet at stifte en Organisation, der
lagde hele Kontrollen i Heenderne paa et Internationalt Raad.
Dette skulde matter stifle Nationalraad, under hvis Kontrol
skulde staa alle Kompagnier, som stiftedes i ))Potentia((s Navn.
Forslaget blev draftet paa 2 Bestyrelsesmoder i Paris, og
derefter blev en ekstraordinar (Generalforsamling indkaldt i
London, hvor (let enstemmigt blev vedtaget at oplose Kom-










pagniet og stifle Organisationen paa ny, med Gr6n som Leder.
Organisationens forste Formaal var og er Skabelsen af det
international Raad, idet Navnet ,Potentia( ikke maa benvttes
uden dette Raads Kontrol. Paa samme Tid blev det bestemt,
at Organisationens Opgaver skulde vere storre og mere vidt-
raekkende end det, Kompagniet havde tragtet efter.
Organisationens vidtrekkende Program blev forelagt mange
af de forskellige Nationalkomit6ers ledende Medlemmer, og
samtidig med Anerkendelse af Programmet udtrykte man
Onsket om, at Danmark skulde indbyde til en Verdenskongres,
der skulde stifte det international Raad. Man udtrvkte dette
Onske i en official Skrivelse, der blev sendt til den danske
Regering gennem Kammerherre Brun, som da var Danmarks
Gesandt i London.
(riin rejste til Danmark i Efteraaret 1909 med det Formaal
at forhandle med forskellige Personligheder, som var interes-
serede i >)Potentia(, om Iannelsen af en Bestyrelse i Dan-
mark, der vilde paatage sig at skaffe Indbydelse til Verdens-
kongressen herfra under Hs. Maj. Kong Frederik VIII.s Pro-
lektion. Samtidig arrangerede han gennem ))Potentia<(-Organi-
sationen Sydpolsforskeren Shackletons Besog i Danmark,
Norge og Sverige.
Sammen med Shackleton rejste Grin efter Besoget i Koben-
havn til Stockholm, hvor han besogte Sven Hedin og forhen-
vaerende Statsminister Grev Wachtmeister, som begge tidligere
have sluttet sig til >Potentia<(, og forklarede dem Forskellen
mellem ,Potentia<-Kompagniet og )Potentia(-Organisationen.
Grev Wachtmeister tilbod, at han efter Anmodning fra Dan-
mark vilde indbvde de Maend, som efter hans Mening var
bedst skikkede til at danne den svenske Gruppe. Derfra rejste
(Grin til Kristiania, hvor Pressen meget velvilligt fremsatte
,Potentia<-Tanken baade i Kristiania og Bergen. Et Mode af
ledende Maend blev afholdt under Professor Morgenstiernes
Forsaede, og det blev enstemmigt hesluttet at stifte en norsk
Komit&.
Da Gr'in derefter kom til Kohenhavn, paatog Landstings-
mand Villars Lunn sig at danne en Bestyrelse i Danmark
og paa samme Tid at vinde Tilsagn om Stotte for Indkal-
delsen af en ,)Potentia(-Kongres i Kobenhavn hos mindst 25
af Danmarks mest fremragende Maend, medens Grin vendte










tilbage til England for at skahe et Samarhejde mellem de
forskellige Komiteer for Afholdelse af denne Kongres og
sammen med den engelske (iruppe at udarhejde et Udkast
til de international Love, der skulde forehegges for og ved-
tages af den eventuelle Kongres i Kolenhavn.
Paa dette Tidspunkt senate Villars Lunn sin Son, Christian
I.unn, til London med Forlangende om, at Bestyrelsen i
London skulde garantere X 4000 til Afholdelse af Omkost-
ningerne ved denne Kongres. (ir6n gav Loftet om, at saa snart
man i Iondon modtog underskrevne Dokiumenler. ikke blot
fi'a den danske Bestyrelse, men fra mindst 25 af Danmarks
bedste Maend, som gav Sikkerhed for, at Kongressen paa de
ovennevnte Betingelser vilde l)live sammenkaldt i Danmark,
skuldde e ( 4000 live tilstillede den danske Bestyrelse.
I)Den 24. February 1910 kom (;irn til Ianmark for over-
for den danske Bestvrelse matter at )betone, at til Sammen-
kaldelsen af en Verdenskongres maatte man vinde Hans
Majestats Protektion. Samme Iag rejste han tilbage efter at
have faaet Lofte om, at de loved underskrevne Papirer inden
c. en Uge skulde I)live senate til London. Den 4. Marts
modtog han Telegram om, at de undersklrevne Papirer kunde
ventes 9. Marts. I)en 9. Marts ankom imidlertid et Telegram,
lydende: Papirerne ikke send; till)agchold Brev til Ramsay;
vil skrive.( I)isse Telegrammer var underskrevne v LIunn<.-
Den 10. Marts rejste (irin til Paris for at tale med Mr. R. S.
Ho:,. som af 'Chicago Association of (omnmerce( var ud-
nevnt som Reprnesentant for at undersoge P)lotentia-()Organi-
sationen i Europa.
Den 12. aflagde Hotz og (irin den danske Minister i Paris,
(irev Reventlow, et Iesog i Anledning af )Potentia((, og
same Dag modtog (riin et Brevkort fra Kolenhavn, dateret
). Marts, fra Villars Lunn, lvdende: ,,Papirerne er ikke af-
sendtl, da Ijendtlige Ytringer er faldne imold Dem og nPoten-
tia, i Huset paa Hjornet af St. Annaplads og Bredgade. Intel
kan nu gores, for dette cr blevet undlersogt.((
(iriin forlod Hotz i Paris den 14. Marts efter at have aftalt
at modes med ham i Kohenhavn den folgende Sondag. Han
rejste derfra til London, hvor han modlog ct Brev fra Christian
Liunn, som meddelte, at den danske Bestyrelse pludselig var
saa godt som opl)st.










Den 16. modtog (irin el Brev fra Villars Lunn, dateret
Aggersvold, 14. Marts, i hvilket denne omtalte det engelske
Gesandtskah som Stedet, hvor Angrehene paa )Potentia(( havde
fundet Sted, og nevnede, at der i (let engelske Gesandtskah var
faldet nogle nedstettende Udtalelser, som han citerede, hvor-
efter Villars Lunn i sit Brev videre skrev, ))at skont der ikke
er nogen (irund for Angrebene, har dog tre af de fem Be-
styrelsesmedlemmer straks trukket sig tilbage, idet de som
Bevweggrund gav, at det vilde vaere umuligt at fore ))Poten-
tia(-Konferencen heldigt igennem med saa ugunstig en Stilling
lil Sagen i det engelske Gesandtskab." Villars Lunn tilbod
dog at danne en ny Bestyrelse, hvis det vilde vaere tilfreds-
stillende for den engelske Komite, og foreslog, at de skulde
fortsaette, som om intet var hyendet.
Dagen efter Modtagelsen af dette Brev gik (Grin til Sir
Mortimer Durand, tidligere engelsk Gesandt i Washington, viste
ham det og spurgte ham, paa hvilken Maade det var muligt
at kalde en Mand i Sir Alan Johnstones Stilling til Regn-
skab for et saadant Angreb. Sir Mortimer svarede, at det
syntes utroligt, at nogen Minister, begrundet eller ubegrundet,
skulde kunne komme med saadanne Udtalelser, og raadede
(ir6n til at gaa direkte til Sir Alan Johnstone.
Groin telegraferede da til Villars Lunn om at mode ham
i Kobenhavn d. 19., rejste samme Aften, ankom til Koben-
havn d. 19. og blev modtaget af Villars Lunn og hans Son.
Hr. Lunn begyndte straks at forhandle om Omdannelsen af
,Potentia(-Bestyrelsen, men giorde ingen Hentydninger til
Angrebene i det engelske Gesandtskab. Groin sluttede selv-
folgelig, at Villars Lunn af hans Telegram og hurtige An-
komst til Kobenhavn havde forstaaet, at han mente det nod-
vendigt, inden noget andet Skridt blev gjort, at drage det en-
gelske Gesandtskab til Regnskab for Udtalelserne. Villars
Lunn frygtede dog ejensynligt en offentlig Redegorelse. Til
sidst sagde Gr6n til ham:
),Fortael mig om Angrebene i det engelske Gesandtskah?v
Villars Lunn svarede:
)l)er har intet Angreb v~eret fra det engelske Gesandtskab,
(let er kun et Gaderygte fra en J.ournalist eller andre.(
,Potentia 5










Hertil sagde Gr6n:
)De senate jo et Brevkort og Brev, i hvilket I)e omtaler
det engelske Gesandtskab.(
))Jeg har ikke omtalt det engelske Gesandtskab,( svarede
Lunn; Olad mig se Brevet."
Gr6n viste ham det.
D)et var skrevet, medens det endnu kun var et Rvgte, for
Sagen var unders0gt,( svarede Lunn.
)Nej," indvendte Gron, ,det Brev var skrevet ef'ter Under-
sogelscn. Den 9. Marts skrev De et Brevkort til mig, i hvil-
ket I)e sagdc, at 'dtalelserne var faldne i et Hus paa det og
(let Sted og maatte undersoges. Fem Dage senere, d. 14., da
Ie havrde undersogt Sagen og var vendt tilbage til Deres
Landsted, skrev De derfra, at Resultatet af Undersogelserne nu
naevnede det engelske Gesandtskah som Stedet for Angrehet.(
Villars Lunn svarede:
)D)er er intet sagt i det engelske Gesandtskab, og jeg har
spurgt (rev Frijs, om han har hort noget imod Hr. Grin i
(let engelske Gesandtskah; han svarede Nej.(
Gran gentog Brevenes Udtalelser og sagde, at da Sir Alan
Johnstone paa denne Maade have vist sin Interesse for )Po-
tentia(, maatte det forlanges, at han nu undersogte Sagen
grundigt og offentligt sagde, hvad han fandt. Hvis han ikke
gjorde dette, vilde Gr6n lade Sagen komme frem enten i
Rigsdagen i Ianmark eller i the House of Commons i Eng-
land, og Sir Alan .ohnstone vilde vaere tvungen til at for-
lade sin Stilling.
Lunn sagde:
)De har ingen Ret til at benytte mine Breve paa den Maade.((
(Grn svarede:
,Naar vi hegynder en Organisation paa (rundlag af det,
(ler skulde vvere Sandhed, og vi liver angrebne af Logne
paa saadan Maade, at Organisationen er fierdig, med mindre
disse Logne drages friem og bevises at vaere l gne, saa for-
staar jeg ikke, hvorledes De kan have Ret til at forhbde mig
at henvtte disse Breve."
Villars Lunn svarede:
)Naar jeg giver I)em mit ,Eresord paa, at intent er blevet
sagt i (let engelske (esandtskab, har De ingen Ret til at be-
nvtte dem."










(;ron sagde:
))Jeg beklager at skulle sige, at Ieres iEresord i dette Til-
felde intet betyder. Hvis enhver som heist anden Mand havde
stillet sit Ord imod Deres, vilde jeg have troet Dem, men i
dette Tilfbelde har jeg Deres eget Ord imod Deres ,Eresord.(
Lunn svarede:
,)Hvis De ikke straks giver mig mine Breve tilbage, vil jeg
aldrig mere have noget at gore med Dem eller )Potentia((.(
Grin gav ham Brevet, dateret den 14. Marts, tilbage.
Derpaa sagde Lunn:
))Jeg onsker ogsaa Brevkortet af 9. Marts tilhage,)) og ((ion
gav ham ogsaa det.
)Jeg onsker ogsaa Brevet fra min Son,(( sagde han.
Grin gav ham hans Sons Brev, og han og Villars Lunn
skiltes.
Den 20. Marts ankom Mr. Hotz til Kobenhavn for at under-
soge )Potentia((-Bevagelsens Stilling i Danmark og tog om
Eftermiddagen ud til Grosserer Peschcke-Koedt, med hvem
han indgaaende diskuterede ))Potentia((. Den neste Dag sogte
Hotz den amerikanske Gesandt, Dr. Egan, medens (iron sogte
og fik Audiens hos Kongen, hvem han indgaaende forklarede
de forskellige Sider af )Potentia((-Bevtegelsen, hvorpaa Hans
Majestaet anmodede Gron om at send alle Enkelthederne til
Kabinetssekretaeren, Kammerherre Krieger.
Derefter gik Gr6n til det engelske Gesandtskab, hvor han
traf Sir Alan Johnstones Privatsekretaer, Mr. Turner, hvem
han fortalte, hvad der var sagt hos den engelske Gesandt. Hr.
Turner syntes ikke at tro paa Muligheden hcraf og bemaerkede:
))En eller anden maa have forsnakket sig; De maa tale med
Ministrein,(( og gik straks ind til Sir Alan Johnstone, som
dog ikke var til Stede, men Turner sagde, at hvis Gron vilde
komme igen naeste Dag paa samme Tid, var han sikker paa,
at Gesandten vilde onske at se ham.
Ved sin Tilbagekomst til Hotellet traf G(irn Hotz, som
sagde, at han havde lovet Dr. Egan at indfore (Grn d(r den
neste Dag.
I)en 22. gik (iron til Kabinetssekreter Krieger, som sagde,
at han havde ventet ham den foregaaende Dag, da Hans
Majestaet havde underrettet ham om, at han vilde komme.
(riin lovede Krieger at Ibringe ham Originaldokumenterne,










d(er vilde vise hele ldviklingen af ,)Potentia( -Bevegelsen fra
dens Begyndelse, og af hvem den havde veret kontroleret i
den Tid, den have eksisteret, hvilket han ogsaa gjorde den
15. April, og nogle Dage efter sagde Krieger til Gr6n, at der
nu kun var tilhage at finde ud af, hvorledes Hs. Majestaet
kunde indbyde til )Potentia( -Kongressen paa en Maade, der
hverken var partisk eller politisk.
Fra Krieger gik (Grin matter til det engelske Gesandtskab og
erfarede der, at man havde telefoneret adskillige Gange til
Angleterre og ogsaa til det amerikanske Gesandtskah for at
sige, at Ministeren onskede at se ham. Haln blev derpaa visit
ind til Sir Alan Johnstone, som sad ved sit Skrivebord, men,
da (irin traadte ind, hverken rejste sig eller hilste paa ham.
(riin var kommen der med den Tanke at ville forklare Mini-
steren all, men selvfolgelig forandredes ogsaa hans Holdning
ved den uhoflige Modtagelse. Ministerens Holdning blev dog
temmelig hurting en anden, og der udspandt sig en hengere
Samtale imellem ham og (irin, der findes udforligt refereret
i den lledegorelse, b)etitlet ,Potentia og det danske 'denrigs-
ministerium(, som (riin i det tidlige Foraar i Fjor (1911) lod
trykke og udsende til c. 1400 Mennesker herhjemme og i Ld-
landet. I denne Samtale fremkom Sir Alan hi. a. med en
Insinuation om, at (Grn skulde skvlde den danske Landmands-
lank 10,000 Kroner, hvilke Sir Alan havde ohort<, at Banken
sagsogte ham for. Hertil er at hemierke, Gr6n aldrig har hart
noget Pengefoirhold meed Landmandsbanken, hvad afdode
(ehejmeetatsraad Gliicksladt har erkheret, men man ser heraf,
at der i Tidens Lob er brugt alle Midler til at skade ham.
l'nder Samtalen lerorte Ministeren ogsaa ,lPotentia,-lRegn-
skaberne, og (;irn senate dem derfor nogle lage efter tillige
med el hnlgere Brev, hvis Begyndelse her citeres, til Mr. Turner:

,,Maaske jeg maa bede I)en v\are saa elskva.rdig at overrwekke
vedlagte ,Potentiia-He cgnskabsolpgorlse til Minister Sir Alan John-
stone, for at han kan faa i (det mindste et lille Bevis for, at alt er
i Orden; den nuvaerende Organisations Boger ligger i Kobenhavn
og kan faas til Eftersyn ved Henvendelse til Hr. cand. Christian I).
Lunn, Aggersvold pr. .Jyderul -- osv. osv.

Herpaa modtog (riin mieste Dag fra Mr. Turner folgende
Svar:











)De engelske Gesandtskab.
Kobenhavn.
1. April 1910.
.leg har modtaget I)eres Brev at 31. Marts og Regnskaberne fra
),Potentia(, som ankom med same Post, og tillader mig at under-
rette Dem oni, at jeg har overrakt begge disse Dokumenter til Sir
Alan .ohnstone. Deres forbindtlige
Hr. Niels Gr6n, R. Turner.

Straks efter sin Samtale med den engelske Minister gik
Gr6n med Hotz til det amerikanske Gesandtskah for at tale
med Dr. Egan, hvem ,Potentia<-Tanken tiltalte saa meget,
at han foreslog Hotz at faa )Chicago Association of Commerce(<
til at anmode Udenrigsministeriet i Washington om at sende
ham Instruktioner om officielt at interessere sig for aPotentia<<.
Villars Lunn havde den Morgen besogt Hotz og sagt ham
Grunden, hvorfor han forlangte sine Breve tilbage; han ind-
rommede overfor denne, at Angrebet var kommet fra det
engelske Gesandtskab, men at han ikke havde nogen Ret til
at fortaelle Grin det, og da det var fremkommet private, kunde
han ikke fortaelle det uden at robe en tredje Persons indis-
krete Optreden. Villars Lunn fortalte ikke alene til Hotz, at
han havde forlangt sine Breve tilbage og sine Grunde til at
gore det, men han sagde det samme til tre andre af sine
Venner. En af disse, den danske Vilhelm Carstens, som bor
i Holland og er hojt anset baade herhjemme og i Holland,
afgav folgende skriftlige Erkhering i Overvperelse af Mr. F. E.
Lacey. Meddirektor i )>Potentia((, og (;rin:

London, 2S/I 1910.
.leg er rede til at erkhere, at Hr. Villars Lunn oplyste mig oni,
at Sir Alan Johnstone i en Samtale med Hr. Franz von Jessen
mistaenkeliggjorde )Potentia<<-Organisationen og nogle af de Personer,
der er knyttede til den, paa folgende Maade:
Hr. Villars Lunn sagde til mig, at Sir Alan Johnstone, den
engelske Gesandt i Kobenhavn, til Hr. Franz von Jessen havde ladet
ugunstige Udtalelser falde mod )Potentia((, og at han, Hr. Villars
Lunn, konfidentielt havde skrevet disse Udtalelser til Hr. Niels
(;r6n, og at han havde nmegtet Hr. Niels Gr6n at gore Brug at dem
mod en saa hejtstillet Person somr Sir Alan Johnstone, og at han,
Hr. Villars Lunn, havde forlangt sine Breve tilbage.
Vilh. Carslens.










Her er matter et af de Tilfilde, hvor Sladderen ytres hojt,
og hvor Sladderen hojt brings videre, men hvor den, hvem
Sladderen gaar ud over, skal betragte Meddelelsen derom til
ham selv som )konfidentiel(, og hvor Meddeleren ikke vil
staa ved sit Ord. For den bagvadskede liver det saaledes
naesten umuligt at rense sig. Villars Lunns Bemaerkning om,
at han havde send Grin Underretningen )konfidentielt, er
saa meget marrkeligere, som hans forste Meddelelse kom paa
- et aalent Brevkort!
Som foran nmvnt vtrede Villars Lunn i Samtalen med
(rirn, da han henuegtede Angrehet: DI)et er kun et Gaderygte
fira en Journalist eller andre.< Den, han hentyder til, er Hr.
Fran: von Jessen, hvis Optreden her staar i et underligt Lys.
Jeg har foran citeret hans Artikler i ,Nationaltidende( om
Gr6n; jeg skal endvidere navne, at Hr. von Jessen paa det
Tidspunkt, da Bagtalelsen fremkom, var en af de danske
Direktorer for >)Potentia((. Naar den engelske Gesandt ved
naevnte Middag i Hr. von .lessens Paahor eller som Hr.
Vilh. Carstens erklerer til Hr. von .lessen >konfidentielt<
angrel) )Potentia(, burde Hr. von Jessen forst og fiemmest
have bevaret Meddelelsen som )konfidentiel, og ikke have
bragt Sladderen videre; dernest burde han, da han stod som
Meddirektor for ))Potentia(, have undersogt, om Angrehene
havde noget Grundlag. Jeg kan ikke se bedre end, at en
Mand af Ere vilde have handle saaledes. Hr. von .lessen
gjorde det ikke.

I Begyndelsen af Maj vendte Gruin tilbage til London, hvor
han traf sammen med Hotz og George W. Sheldon, forh.
Vicepresident for ))Chicago Association of Commerceo, som
skulde undersoge )Potentia((s Stilling i Storbritannien. Han
introducerede Hotz bl. a. til Sir William Ramsay, Lord Kintore,
Sir Thomas Raleigh, Sir Mortimer Durand, Sir Edward Durand,
F. E. Lacey, William Beardmore, alle faste Stotter af )Poten-
tia(, og til Organisationens Sagforer William Graham.
I Juni tog Gron atter til Kobenhavn og fik Underretning
om, at det paa hoje Steder var blevet sagt, at han slet ikke
onskede ,Potentia-Bevaegelsen begyndt, men tvertimod hin-
drede den i at begynde, for at han kunde vedblive at beholde
sin Stiling som Agitator. Han indsaa da, at alle Bagtalerne











maatte drages til Ansvar, men samme Dag (den 19.) blev
han syg, tog til sit Hjem i Klakring og blev indlagt paa
Hospitalet i Horsens, hvor han i lengere Tid laa syg af Tyfus,
og i Begyndelsen af Septemler rejste han som Rekonvalescent
til Irland.

,.Potentia"=Gruppen i Danmark.
Jeg skal her nevne Navnene paa de Mend, der paa det
Tidspunkt (Efteraaret 1910) udgjorde den danske )Potentia((-
Gruppe. Det er alle saa hojt ansete Mend, at man ikke tor
mistaenke nogen af dem for at ville ssette sit Navn som Ind-
byder for en Sag, de ikke have tilstrakkelig Kundskab om.
Da man altsaa maa gaa ud herfra, vil enhver forstaa, at
disse Navne maa staa som den bedste Garanti, Offentligheden
kan forlange, baade for a)Potentia<-Organisationen og for dens
Skaber: Niels Gr6n. D'Hrr. vilde aldrig have underskrevet,
naar de ikke folte sig overbeviste om, at den Sag, hvortil de
knyttede deres Navne, var god. Iisse Navne er kendte af alle,
og deres Baerere er en Garanti, som vi maa tage for gyldig:
Harald Heffding, Professor.
Eugen Warming, Professor.
N. Neergaard, forhenvoerende Konsejlspratsident.
Chr. Sonne, Landstingets Formand.
Fenger, Provst ved Holmens Kirke.
Brun, Hofjaegermester, Saddihgegaard.
Estrup, Kammerherre, Hofjaigermester, Kongsdal.
Hagemann, Direktor for Polyteknisk Laereanstalt.
Peschcke Koedt, Grosserer, forh. Folketingsmand.
Schaffalitzsky de Muckadell, Lensgreve.
Sehested-Juul, Hofjaegermester, Stamhusbesiddcr.
W. Scharling, Professor ved Universitetet.
Florian Larsen, Assessor i Hojesteret.
Howden-Rennenkamp, Kammerherre.
Moltke-Bregentved, Lehnsgreve.
Ahlefeldt Laurvigen, Greve, forh. Udenrigsminister.
Niels Lassen, Justitiarius i Hojesteret.
A. Brockenhuus Schack, Greve.
Bardenfleth, Admiral, Hofchef hos Hds. Majestaet Dronningen.
Arendrup, General, forh. Guvernor i Dansk Vestindien.
P. E. Miller, Kammerherre, Dr. phil.
H. Sehcsted, forhenvaerende Konsejlspr.esident.
Bluhme, Kommander, forhenverende Folketingsmand.
Bramsen, Gehejmeetatsraad.











Gruns Redegorelse i Marts 1911 blev sendt til enhver af
disse Herrer, der, saa vidt mig bekendt, intet har havt at
indvende imod den og altsaa har godkendt den.
I Oktbr. 1910 vendte Gr6n helbredet tilbage til London, og
efter at have diskuteret Stillingen med Medlemmerne af Be-
styrelsen gik han til Lord Errington i Udenrigsministeriet og
forklarede ham hele Sagen angaaende Sir Alans Angreb.
Lord Errington mente, at det var bedst, Bestyrelsen handled,
forend Udenrigsministeriet gjorde noget Skridt, og der sam-
menkaldtes derfor et Bestyrelsesmodc 27. Oktober. Den 21.
Oktober sendte Gr6n Lord Errington Beretningen fra (Chi-
cago Association of Commerce angaaende aPotentia(-Bevegelsen, hvilken var i hojeste Grad
gunstig.
Bestyrelsesmodet fandt Sted i Sir Edward Durands Hus 27.
Oktober, og det blev bestemt at sende et Brev til denrigs-
minister Sir Edward Grey, der i Overstettelse lyder, som folger:


Potential Organisation, Limited,
35, New Broad Street,
The Right Hon. London, E. C.
The Secretairy for Foreign Affairs,
Foreign Office.
Downing Street. S. W.


Herr,
Bestyrelsen for oPlotentiao-Organisationen er bleven underrettet
om, at der at den engelske Minister i Kobenhavn, Sir Alan John-
stone, er gjort et Angreb mod Organisationen, og at dette Angreb
fremkom ved en private Middag i det engelske Gesandtskab i Koben-
havn som Udtalelser til en Journalist, Franz von Jessen, der spredte
disse Udtalelser saa virkningsfuldt, at Organisationen maatte lide
stor Skade, hvis det ikke kan bevises, at der ikke er mindste Grund
af Sandhed i disse Udtalelser.
Bestyrelsen haaber, at Udenrigsministeriet vil finde det rigtigt at
gere Skridt til at undersege Sagen, saa at disse Udtalelser kan blive
beviste eller tagne tilbage paa saadan en Maade, at den kan bring
Offentligheden bort fra den ugunstige Stemning, der er blevet frem-
bragt med Hensyn til Organisationen.
.leg liar den A're at forblive
Deres aerbedige
William Ramnsay.












Den 12. November modtog Ramsay Svar fra det engelske
Udenrigsministerium, der meddelte, at Sir Alan Johnstone
ben3egtede at have gjort noget Angreb mod >Potentia-Orga-
nisationen ved den naevnte Middag.
Som Svar herpaa sendte den fungerende Formand for
WPotentiao, F. E. Lacey, 17. November, det engelske Uden-
rigsministerium en Skrivelse, der i Overswettelse lyder saa-
ledes:

Soin fungerende Formand for >))otentia<(-Organisationen har jeg
den Ere at svare paa Deres Brev af 12. November, adresseret til
Sir William Ramsay.
Vi ser med Forundring, at Sir Alan Johnstone har benaegtet at
have angrebet vor Organisation, der allerede har lidt under disse
Udtalelser, som vi har beklaget os over.
Vi kan naturligvis ikke anmode Dem om paa dette Tidspunkt
at forfolge Sagen videre, da vi er nodsagede til at tage til Danmark
for fuldstaendig at bevise Rigtigheden af de Fakta, paa hvilke vi
baserer vor Sag.
Vi er imidlertid, hvis De onsker det, forberedte paa overfor
Udenrigsministeriet at fremkomme med Beviserne for vor Paastand.
Vi formoder, at De ikke har noget imod Offentliggorelsen af Deres
Brev af 12. November.
Jeg har den .Ere at forblive
Deres aerbedige
F. E. Lacey,
Fungerende Formand. aPotentia.Organisationen.


Fra Udenrigsministeriet indlob derefter den 24. November
nedenstaaende Skrivelse:

.leg er i Besiddelse af Deres Brev af 17. dennes, som Svar paa
hvilket jeg er anmodet om at sige, at skulde )Potentias-Organisati-
onen onske skriftlig at indlevere endnu flere Beviser*) sor Grund
for dens Klage, vil Udenrigsministeren vere parat til at undersoge
dem omhyggeligt.
Jeg skal tilfoje, at Sir Edward Grey intet har imod Offentliggerelse
af mit Brev til Dem af 12. ds. og formoder, at )Potentia(-Organi-
sationen paa samme Tid offentliggor Sir William Ramsays Brev af
27. Oktober, paa hvilket mit Brev var Svar. )eres forbindtlige
Til: F. E. Lacey, Esq., A. Nicolson.
Fungerende Formand. aPotentiaaOrganisationen.


*) fremhlevet af mig; M. L.









74

Sammen med en Beretning om hele Forholdet blev der d.
28. November sendt folgende Svar til Udenrigsministeriet:

Jeg takker Dem for Deres Brev af 24. November, der giver os
Tilladelse til at offentliggore Deres Svar paa Sir William Ramsays
Brev af 27. Oktober, forudsat at Sir William Ramsays Brev bliver
offentliggjort paa samme Tid. Vi akcepterer naturligvis Betingelsen.
Jeg maa ogsaa takke Dem for Deres udtalte Villighed til at under-
soge den Beretning, hvorpaa vor Klage er grundet. Maa jeg frem-
have, at Hr. Niels Gr6n, som er Grundlaggeren af aPotentia((, var
vor Representant i Danmark paa den Tid, da de erekraenkende
Udtalelser faldt, som midlertidig standsede vor Organisations Frem-
gang. Beretningen er derfor udarbejdet og underskrevet af ham.
Da Tiden er kostbar vi onsker nemlig at indlede Sagen i den
danske Rigsdag for Juleferien blev Beretningen overrakt i Uden-
rigsministeriet sidste Fredag, og jeg havde ikke Lejlighed til at se
den for dens Overraekkelse, og skont jeg har enhver Grund til at
akceptere dens Sandfierdighed, kundejeg maaske have onsket Formen
for dens Fremstilling lidt anderledes.
Jeg haaber, at det maa vare mig tilladt at fremhaeve den Kends-
gerning, at vi ikke onsker at angribe Sir Alan Johnstone dette
vilde vxere uoverensstemmende med )Potentia(- Organisationens
Grundsetninger. Vor Hensigt er kun at udslette den urigtige Opfat-
telse, man har dannet sig, og at komme de falske Rygter til Livs,
som er satte i Cirkulation paa en saadan Maade, at det er meget
vanskeligt for os at imodegaa dem.
Saafremt Udenrigsministeriet er overbevist om, at den Fremstilling,
der her er give, er i Overensstemmelse med Virkeligheden, er det
da for meget i Retflerdighedens Navn at forlange, at der bliver fore-
taget en official Undersogelse af vor Organisations bona fides, og at
dens Stilling maa blive anerkendt?
Jeg har den .Ere at forblive
Deres aerbodige
F. E. Lacey,
Fungerende Formand, ,Potentia Organisationen.


Udenrigsministeriet besvarede den 20. December dette med
folgende Skrivelse:

I mit Brev af den 24. forrige Maaned havde jeg Lejlighed til at
oplyse Dem om, at Udenrigsminister Sir E. Grey var forberedt paa
omhyggeligt at undersoge den skrevne Beretning, der fremscetter de
Beviser*), hvorpaa oPotentiao-Organisationen grounder sin Klage over
Sir Alan Johnstone.


*) freinhwe~et at' mig; .1I. L.











Udenrigsministeren har nu undersogt Beviserne*) saa vel som Deres
Brev til Lord Errington af 8. ds. og dets vedlagte Bilag, og jeg er
anmodet om at sige, at efter de Forklaringer, Sir Alan Johnstone
har give, synes Grunden til Klagen ham meget overdreven; og
hvilke Udtalelser Sir Alan Johnstone end kan have brugt i den
fortrolige Samtale ved et private Middagsbord (hvilken Fortrolighed
siden ikke synes at vare overholdt), viser der sig ikke at have
v eret sagt noget nedsettende om sPotentia< selv, hverken i dens
Egenskab af Kompagni, Organisation eller paa noget andet Omraade.
Sir E. Grey foreslaar, at al videre Korrespondance, hvormed De
maatte onske at forfolge denne Sag, hellere maa finde direkte Sted
mellem Potentia<-Organisationen og Sir Alan Johnstone.
Deres forbindtlige
A. Nicolson.
Dette Brev erkender, at der virkelig har vveret et Angreb,
idet det fremhoever, at Grunden til Bestyrelsens Klage synes
overdreven. Ligeledes akcepterer Udenrigsministeren Beret-
ningen som Beviser.
Det vil ogsaa bemaerkes, at Udenrigsministeren seger at
undskvlde Sir Alan Johnstone dermed, at han lod sine Ud-
talelser falde under en private Samtales Skjul, skont Ministeren
i samme Saetning indrommer, at denne Fortrolighed ikke synes
at cere overholdt.
Samme Dag, som denne Skrivelse indlob, skrev Grin fra
London til Folketingsmand J. C. Christensen og anmodede
ham om en Samtale, hvilken fandt Sted i Kobenhavn 7. Ja-
nuar 1911. Gr6n forklarede ham de forskellige Ministres An-
greb, og Hr. J. C. Christensen foreslog, at Gr6n skulde gaa
til Kahinetssekreter Krieger og anmode ham om at bede
Hs. Maj. om at befale Ministeriet at foretage en Undersogelse.
Hr. J. C. Christensen sagde, at Gron maatte sige til Krieger,
at han havde foreslaaet dette.
Grin sogte derpaa Kabinetss'eretwren, der sagde, at Hs.
Maj. ikke kunde befale Ministrene at foranstalte en official
Undersogelse, for han havde talt med Udenrigsministeren og
faaet hans Sanktion til at udstede en saadan Befaling.
Grin gik saa til Udenrigsministeren. Greven kunde ikke
modtage ham, men henviste ham til Kammerherre Bernhofft.
Senere sogte han Finansminister Neergaard og blev mod-
taget meget elskvaerdigt af ham. Han forklarede Ministeren
*) fremnhcvet af mig; M. L.










Nodvendigheden af en Undersogelse og Onskeligheden af
Sammenkaldelsen af en Kongres, og da Gr6n forlod Finansmi-
nisteren. lovede denne ham, at han i Ministeriet vilde statte
Tanken om Sammenkaldelsen af en Potentiao Kongres i
DIanmark. Han raadede sterkt til, at Gr6n selv skulde soge
Udenrigsministeren. Et Par Dage efter fortalte Gehejmeetats-
raad Bramsen Gr6n, at Finansministeren ved en private Mid-
dag havde lovet ham at ville stotte Sammenkaldelsen af en
"Potentia,-Kongres, skont han ikke som Minister kunde vare
Medlem af nogen ,Potentia"-Komit6, men gentog, at der maatte
tales med Udenrigsministeren, da hans Stilling til Potentia
var eleven ,endret gennem Sir Alan Johnstones og Villars
Lunns Paavirkning. Efter meget Besvaer blev Gr6n den 21.
.lanuar 1911 modtaget af Udenrigsministeren, som dog var
saa antagonistisk i sin Stilling overfor baade WPotentia0 og
ham, at han afslog at here nogen Forklaring, hidsigt nwegtede
at tillade en Undersogelse og erklwrede, at, grundet paa Ud-
talelser fra Hr. Villars Lunn, vilde han, saa lenge han sad
som Udenrigsminister, forhindre, at Kongen kaldte en Kon-
gres i Kobenhavn.
Gr6n bemarkede hertil:
,,Er De da mere magtig end Hs. Majestaet? lJeg tror det
ikke, og der er endnu en Magt, som er staerkere end I)e:
Rigsdagen.
Gr6n sagde endvidere:
,"Jeg har i min Lomme Breve, der vil hevise, at De slet
ikke har Ret til paa Basis af Villars Lunns Udtalelser at
modsaette Dem mig eller mPotentia, og han spurgte ham, om
han maatte vise Udenrigsministeren disse Breve, hvortil han
svarede:
,Nej, det v6d Gud, De ikke maa!"
Hertil svarede Gr6n Ministeren:
,,Nu skylder jeg Dem at sige, for jeg gaar, at De har target
Deres Standpunkt paa det falske, og nu maa De stage Ansvaret.
Farvel.,
(Ovenstaaende er citeret efter (Grins Artikel i ))Politiken-
for 11. December 1911).
Her fremstiller sig uvilkaarligt det Sporgsmaal: Hvorfor har
hans Ekscellence Udenrigsministeren i sin Tid tiltraadt ,Po-










tentia(-Or(ganisationen og sat sit Navn under at ville statte
Indhydelse til en international Kongres i Kobenhavn, naar
han senere end ikke vil hore Tale derom?
Her staar vi atter overfor Tilfeldet: Angreb i Smug og
private( men naar disse Angreb har gjort den Skade, de
kan, saa Nvegtelse af at undersoge Berettigelsen af disse
Angreb. Udenrigsminister Grev Ahlefeldt-Laurvigs Opforsel
kommer i det uhildede Publikums 0jne til at staa i et endnu
ejendommeligere Lys end hans Forgaengeres i Embedet, idet
hans Navn overfor Offentligheden har vaeret knyttet til Or-
ganisationen, men han tillader ikke, at Organisationens Stifter
og Leder faar sine Forhold klarlagte, saa hans Navn i Ver-
dens 0jne kommer til at staa renset og rent.
Her kan ikke indvendes, at Gr6n jo kan forlange sin Sag
optaget i England, da en engelsk Gesandt har vaeret med at
udhrede de falske Rygter om ham, isaer da den engelske Ge-
sandts Angreb i forste Instans var baseret paa det danske
Udenrigsministeriums Angreb. Ethvert fornuftigt Menneske
vil indromme, at dette er ganske umuligt; Niels Gr6n er dansk
Undersaat, har fast Bolig i Danmark, staar under dansk Lovs
Beskyllelse, er fra Begyndelsen bleven angrebet af det danske
Udenrigsministerium og maa have sin Oprejsning fra dansk
Side.
Efter Besoget hos Udenrigsministeren sogte Gron nu Kon-
sejlspraesidenten, Hr. Klaus Berntsen, efter Aftale i hans Hjem.
Da Gron fortalte ham om Udenrigsminister Rabens Angreb
og alle Konsekvenserne deraf, svarede Konsejlsprazsidenten,
at det var Ministeriet ikke ansvarligt for, det angik kun Raben.
Fra dette Standpunkt tog (Grn bestemt Afstand og sagde, at
det var ikke Grey Rablen-Levetzau, sor med nogle faa Ord
havde kunnet styrte en Sag, der stood saa sterk overall,
som ,Potentia( gjorde, det var kun i sin Egenskal) af Uden-
rigsiinisler, at han var farlig og m;igtig. (Gron underrettede
ogsaa Konscjlslpirssidenlen om den nuva'rende Udenrigsmini-
sters Stanidpunkt.

Offentligheden vil rimeligvis endnu have i friskt Minde, at
Iord Kintore og Mr. Munimbrd Preslon, Medlem af Londons
Horgerrepriasentation, kom hertil fra England i Slutningen
af .lanuar Maaned 1911. lensigten med Besoget var at soge










en Audiens hos Hs. Majestaet Kongen. Lord Kintore havde
en Introduktionsskrivelse med fra det engelske Udenrigs-
ministerium til Legationen i Kohenhavn, og efter at have
aflagt Besog i denne gjorde han Visit i det danske Udenrigs-
ministerium, gennem hvilket Lord Kintore anmodede om at
Ifa en Audiens hos Kongen. Dette var i og for sig en ren
Hoflighedsformalitet, da Lord Kintore 10 Aar i Forvejen, ud-
sendt af den engelske Regering, sammen med Hertugen af
Abercorn gwestede det danske Hof for at give dette official
Meddelelse om, at Kong Edward have besteget Englands
Trone. Lorden havde saaledes allerede vaeret praesenteret ved
Hoffet og have kun havt nodig at melde sig hos Hofmar-
skallen for at opnaa den onskede Audiens. Foruden den
rent formelle Hoflighed havde de cngelske Herrer endnu den
round at Gehejmeetatsraad Bramsen anmodede dem om at
tale med Udenrigsministeren, da han gerne vilde, at hele
Ministeriet skulde staa venligt overfor )Potentia(<. Bramsen
havde ogsaa havt en Samtale med 'denrigsministeren i den
Anledning, og Grey Ahlefeldt have ytret, at ,det jo kunde
vaere, han efter en Samtale med d'Herrer skiftede Anskuelser(<.
(;irn fraraadede start, at Lord Kintore og Mr. Preston skulde
gaa til 'denrigsministeriet, da han var wengstelig for, at de
ligesom han skulde faa en uhotlig Behandling, men Gehejme-
etatsraad Bramsen fik dem dog overtalt til at gore det.
'agtet (irin have tilbudt at vise Udenrigsministeren Be-
viser imod Villars Lunns Ldtalelser, irugte denne dog disse
hans Udtalelser imod ,)Potentia<< og (;rin overfor de to
Herrer. Lord Kintore fremkom derpaa med sin Anmodning
om en Audiens hos Kongen, hvortil Udenrigsministeren svarede,
at de kunde faa den gennem Forlangende af den engelske
Legation.
Hermed forlod Lord Kintore og Mr. Preston- Udenrigsmi-
nisteriet for at henvende sig i det engelske Gesandtskab med
deres Anmodning. I den lellemtid, inden Lord Kintore (Mr.
Preston var imidlertid nodsaget til at vende tilbage til London)
naaede og tage dette Skridt, sker der imidlertid dette, at
Udenrigsministeren sender en Meddelelse til den engelske
(harge d'Affaires (sorm I)ekendt var Gesandten paa dette Tids-
)unkt forflyttet til Haag og den nve Gesandt endnu ikke an-










kommen), Mr. Vaughan, for at underrette ham om, at et
saadant Forlangende ikke vilde blive vel set.
Muligt denne Art Opforsel kaldes Diplomatik; et Menneske,
begavet med almindelig Fornuft og Dommekraft, vilde kalde
denne Handling at hold Folk for Nar. Formermelsen ramte
ikke alene Lord Kintore, men alle de fremragende Personer,
som hvis Repraisentant han var kommen.
Lord Kintores Onske og Budskab var som Reprnesentant
for disse Personligheder i mange Lande at forelaegge Kongen
en Skildring af )Potentiac(s Virkemidler og give Udtryk for
disse Personligheders Onske om, at der under Hs. Maj.'s Pro-
tektorat indkaldtes en Konference i Kobenhavn.
Udenrigsministeriet udsendte imidlertid gennem Dag-
bladet ,Politiken<, ikke gennem Regeringspressen en Med-
delelse, der fortalte, )at Lord Kintore fremsatte Onsket om,
at den danske Regering (fremhtevet af mig) i det kommende
Aar vilde tage Initiativet til her i Byen at sammenkalde en
international Kongres i den Hensigt at forberede )Potentia((-
Tankens praktiske Udformning. Udenrigsministeren maatte
imidlertid overfor .Jarlen beklage, at den danske Regerings
Stilling maatte blive afvisende alene af den Grund, at Rege-
ringen ikke mente at kunne sammenkalde til en international
Kongres, med mindre der fra en Kreds af Magter forelaa en
Anmodning herom, o. s. v. o. s. v.(
Udtalelserne i denne Meddelse fra Udenrigsministeriet er
imidlertid usande. Lord Kintore henvendte ikke nogen An-
modning til den danske Regering om at sammenkalde en
Kongres. I)t er saa heldigt, at Lord Kintore i Forvejen havde
nedskrevet, hvad han vilde sige til Udenrigsministeren, og
ikke sagde det, men opa'sle (let efter sit Manuskript. Efter at
have hist Udenrigsministerens Meddelelse gennem 0Politiken<
lilsendte Lord Kintore dette Blad en Afskrift af de Ord, han
blrugte til Udenrigsministeren, og aPolitiken<( offentliggjorde
dem l)agen efter. De led saaledes i Oversaettelse (se ,Politiken<<
27/ 1911):

).leg henvender mig her for ved lHjelp) at Regeringens Vilje (Vel-
vilje?) at opnaa en Audiens hos Hans Majesta't Kongen. Det er nmin
Agt at forelegge Hans Majest.rt en Skildring af ,Potcntia og Maal og at give Udtryk for det Onske, der er levende hos )Poten-
tia









at der under hans Protektorat indkaldes en Konference i Kobenhavn
for at etablere en international Kontrol over Potentiao et Skridt,
soen en politisk Partiregering naturligvis ikke kan foretage.o

,Politiken udtaler i denne Anledning fuldkommen logisk:
,Som man ser, har Lorden her ikke anmodet Udenrigsmini-
steren om at sammenkalde en Kongres. Han har anmodet
Ministeren om at skaffe ham en Audiens hos Kongen.<<
Denne Lord Kintores Erklering udsiger intet mindre end,
at hans Eksc. Udenrigsministerens Fremstilling er usand.
Hans Ekscellence har af gode (irunde intet havt at
svare paa Erklweringen.

En Konge i et konstitutionelt Land er ikke en umyndig
Person, og det havde vel saaledes ikke vaeret for meget for-
langt, om hans Ekscellence Udenrigsministeren havde fore-
spurgt hans Majestat Kongen, om Majestyeten onskede at
modtage Lord Kintore. Vel kan en konstitutionel Konge ikke
foretage sig noget Skridt af starre Betydning uiden at tage
sine Ministre med paa Raad, men Ministrene har sandelig
lige saa liden, ja, endnu mindre Ret thi Kongen kan dog
afskedige dem og tage sig andre Ministre til uden at sporge
om Kongens Mening at handle paa hans Vegne. Ikke stort
over et Aar i Forvejen have hans Ekscellence Udenrigs-
ministeren modtaget og efterkommet en Indbydelse til en
Fest, som nPotentia, havde arrangeret til -Ere for Sydpols-
forskeren Shackleton, hvis Foredragsturn6 i de tre nordiske
Riger ,Potential havde taget Initiativet til, og samme Eks-
cellence stod som nrevnt paa Indbyderlisten til Afholdelse af
Potentia"- Kongressen i Kobenhavn.
Den uheflige Opforsel, der ved denne Lejlighed bIle visit
Lord Kintore, vakte i det hele taget stzerk Opsigt i Koben-
havn. Man erindre ogsaa, at hverken Konsejlsprwesidenten,
Hofmarskallen eller Kabinetssekreetren gengyeldte hans Visit.
Derimod lod Prins Hans Iorden anmode om at atlegge ham
et Besog, hvilket han ogsaa gjorde.
Efter den danske Udenrigsministers Stilling kunde den en-
gelske Charg6 d'Affaires, Mr. Vaughan, selvfolgelig ikke paa-
tage sig Ansvaret for at fremtvinge en Audiens, og han sagde
Lord Kintore, at det kun kunde lade sig gore, naar han for-
pligtede sig til ikke at naevne ,,Potentiaa, men hans Forhold










i denne Sag har dog i alt Fald ikke forekommet den engelske
Regering at vaere ganske uangribeligt, thi kort Tid efter hlev
han i Stedet for at blive forfremmet, hvad han stod for
TIur til forflvttet til Chile!

De sidste Dage af Januar forlod Lord Kintore Danmark
efter at have offentliggjort en stherk Protest mod den Uhoflig-
hed, som den danske Regering havde vist ham, og den 9. Fe-
l)ruar rejste Gron efter Indbydelse af )Chicago Association of
Commerce(( til Amerika. I Forvejen havde han dog udar-
lejdet en Redegorelse, betitlet )Potentia og (let danske 'den-
rigsministeriuml som i Afskrift blev sendt til Hs. Majestat
Kongen, Hds. Maj. Dronningen, Hs. kgl. Hojhed Kronprinsen,
Hs. kgl. Hojhed Prins Valdemar og Hs. Hojhed Prins Hans.
Deres Majesta'ter lod gennem Kabinetssekretariatet (Grni takke
for Tilsendelsen, medens Prins Valdemar ligeledes lod kvittere
for Modtagelsen gennem Kaptajn Amdrup. Endvidere fik nogle
af de storste Blade tilsendt et Eksemplar samt nogle af Mini-
strene, Partiformaendene i Rigsdagen og enkelte andre, og
efter Gr6ns Afrejse blev Redegorelsen trykt og i et Antal af
henimod 1400 udsendt til fremragende Kvindcr og MNend hele
Landet over; endvidere til de danske Gesandtskaher i Ud-
landet og til de danske Konsuler baade i den game og den
nye Verden.
Inden sin Afrejse havde Gr6n anmodet Kabinetssekretwr
Krieger om at tilhagesende de c. 125 original Breve og Doku-
menter, som han den 15. April 1910 efter Kongens Onske
havde overgivet Krieger. En Herre fra Kahinetssekretariatet
Iragte derpaa (;Grn nogle l)etydningslose Breve og andre Pa-
pirer, som han imidlertid lod den udsendte Herre tage med
tilbage med Bemaerkning om, at det var de c. 125 Breve, han
onskede, og ikke disse vwerdilose Papirer.
Nedenstaaende skal slet ikke anfores for at anklage Kam-
merherre Krieger, men skal blot namnes som et af de mange
Eksempler paa den slappe Aand og Mangel paa moralsk An-
svarsfolelse, der hersker paa Steder, hvor man hvis man
ikke selv havde oplevet det vilde anse det for umuligt.
Da Gr6n skulde rejse og onskede de naevnte Breve opbe-
varede paa et paalideligt Sted, foreslog jeg, at de kunde over-
gives til mig, hvilket Gran meddelte Kabinetssekrete'ren med
-Potentia 6










den Tilfojelse, at jeg et Par Dage senere vilde afhente dem
i Kabinetssekretariatet.
Faa Dage efter skrev jeg til Kammerherre Krieger, at jeg
den og den Dag i hans Modtagelsestid vilde komme og af-
hente Brevene. Da jeg intet Svar fik, gik jeg selvfolgelig ud
fra, at alt var i Orden, men da jeg kom op i Kabinetssekre-
tariatet og efter at have ventet en Time kom til at tale med
Kammerherre Krieger, sagde han mig, at han ingen Papirer
have; han havde ladet se efter, men han havde ingen Pa-
pirer.
.eg hemyerkede hertil, at (let var meget kedeligt, da jeg
skulde bruge dem, og foreslog Krieger at soge bedre. Han
svarede mig hertil, at som jeg jo kunde se, var der meget
faa Gemmesteder, og at der intet Sted var nogen Papirer.
.leg stod selvfolgelig paa mit: at jeg maatte have Papirerne,
og Krieger insinuerede da, ,om jeg var sikker paa, at han
havde faaet de Breve?(, hvortil jeg svarede: ))Jaa. Krieger
spulrgte derpaa, ,om jeg kunde devise det?(, hvortil jeg sagde:
)Vilde Ie anse (let som et Bevis, hvis jeg sagde, at jeg
havde set (irsn bring Papirerne ud paa Amalienborg Pal'e?"
,)Nej,, svarede Krieger, ))ikke, hvis De ikke ogsaa have
set ham forlade Amalienborg uden Papirerne.(
.Erligt talt fandt jeg denne Ldtalelse lige saa stupid som
hans Sporgsmaal, om jeg turde atlhegge Ed paa, at han have
faaet Papirerne, samt hans Udtalelse, at Ahans Nej var lige
saa godt som (irins .a.( .leg spurgte ham, om han da turde
aflegge Ed paa, at han ikke have faaet Brevene? Krieger
undveg Sporgsmaalet og spurgte, hvorfor Grin ikke have
Kopier af de Breve eller da havde forlangt Kvittering af ham
for Modtagelsen? Hertil bemirkede jeg, at slight jo ikke plejede
at vere nodvendigt blandt Hawdersmwnd, men at jeg for Frem-
tiden nok skulde drage en Lere af dette.
.leg have af (Girn faaet en Liste over de 125 Breve, af
hvilken jeg i Forvejen have sent Kammerherre Krieger en
Afskrift. Han endte nu med at sporge mig om, hvilken Farve
de Konvolutter have, hvori Brevene var ordnede. Jeg sva-
rede paa Maa og Faa: gule, uden i Virkeligheden at have
Anelse derom. Inden jeg gik, anmodede jeg Krieger om atter
at soge ogsaa paa andre Steder end i Kabinetssekretariatet,
og han loved en Sondag, naar (let var godt Vejr, at tage ud











i sin Villa i Charlottenlund og se, om Brevene muligvis var
d6r, og skulde, hvis han fandt dem, send mig dem.
Et Par Uger efter skrev jeg atter til Kammerherre Krieger
og udtalte meget bestemt, at nu maatte og vilde jeg have
Brevene, da jeg skulde bruge dem. Jeg vedlagde en frankeret
Konvolut til Svar. En Time efter var et Bud fra Kabinets-
sekretariatet hos mig, men traf mig ikke hjemme, og med
neste Post modtog jeg derpaa Brev om, at )nu var de
(;ronske Papirer til min Disposition, hvis jeg vilde lade dem
afhente((, hvilket jeg selvfolgelig ojeblikkeligt gjorde.
Nogen Tid efter sogte jeg en Aften Kammerherre Krieger
i hans Hjem for at tale med ham om r Potentia(, og jeg
kunde da ikke bare mig for at ytre:
)Naa, var Deres Nej saa lige saa godt som (Grins Ja?(
,Tja-a, det v6d jeg da ikke,( svarede Kabinetssekretwren.
)Nej,(( svarede jeg, ader var bare den Forskel, at (riins Ja
var sandt og Deres Nej usandt.(
Man vil maaske finde, at det her anforte er for ul)etydelig
en Sag at fremfore i et Skrift som dette; jeg gor det ogsaa
kun, fordi jeg her for forste Gang kom i Beroring med den
Slaphed og Mangel paa Moral, der synes at vwere gangs
blandt Maend, hvor man havde Ret til at vente en udviklet
Moral og Ansvarsfolelse. Jeg skal yderligere som et Kuriosum
anfore, at Kabinetssekretwr Krieger af mig forlangte og fik
en Kvittering for min Modtagelse af Brevene.
Efter (Grons Afrejse til Amerika skrev en af alle her i
Landet uden Hensyn til Parti- eller andre Standpunkter anset
Mand som Grosserer Peschcke-Koedt i ))Socialdemokraten(( for
1/2 1911 nedenstaaende, hvortil antagelig ethvert rettwenkende
Menneske kan slutte sig:
MRygterne (de i den engelske Gesandts Hus udtalte) har derefter
bredt sig til videre Kredse, og da Niels (Grn blev bekendt imed
demn, gjorde han (let eneste, en Mand under saadanne Forhold kan
gore, han forlangte, at Rygternes Ophavsmand skulde frenmstette
sine Angreb i en saadan Form, at Hr. Gr6n kunde drage ham til
Ansvar for de faldne Udtalelser. Franz von Jessen f lte sig imidler-
tid ikke forpligtet til at optraide som Vidne imod Gesandten, og
(esandten selv optraadte ifolge Hr. (Grans Forklaring afvisende.
Paa (let Tidspunkt, da Angrebet paa Hr. Gr6n fremkom, var alt
forberedt til Indkaldelsen af en )Potentia((-Kongres i Kobenhavn.
Iir. (;r6ns formentlig fuldstaendig legitime Fordring gik da ud Ipaa











folgende: Lad de mod mig fremsatte Sigtelser blive gjort til Genstand
for en retslig Undersogelse. Viser det sig saa, at Beskyldningerne
helt igenneni er falske, venter jeg, at de Maend, der har angrebet
mig, vil gore mig en fyldestgorende Undskyldning.
.leg nagter ikke, at mnin Sympati i denne Sag er paa Hr. (Grons
Side. Ingen wreka. r Mand eller Kvinde bor, da(kket af Privatlivets
Forhleng, udslynge graverende personlige Angreb, der letter fra-
varrendes Karakter, uden paa Anfordring at paatage sig det fulde og
aabne Ansvar for deres Udtalelser. Et System af )>AXresbegreberc,
der leader sig forene med den ansvarslose Undergravelse af Folks
gode Navn og Rygte, er intact Samfund og ingen Kreds i Samfundet,
hvor hljt den end staar i Rangforordningen, tjent med at holde
I-Haanden over -- osV.5
Niels (iron afrejste altsaa som na'vnt fra Kobenhavn den
9. February 1911 for efter Indhvdelse af >Chicago Association
of Commerce", der er kendt hele Verden over, at fremsaette
nPotentia, for denne. Som for nevnt havde denne Forenings
Reprl'sentant, Mr. Robert Schuttler Hot:, paa en 5 Maaneders
Rejse undersogt >Potentia Hjemkomst sendtes derpaa Indbydelsen til Gr6n om at komme
til Chicago, da ,Chicago Association of Commerce( onskede,
at ),Potentia<( i Amerika skulde introduceres igennem den.
Inden (Grns Ankomst til Amerika var der imidlertid til
Bladene i New York, Chicago o. fl. St. sendt Korrespondancer
- efter Opgivende fra den davyerende amerikanske Konsul
i Kobenhavn -, der paa en i hoj Grad nedswettende Maade
omtalte Gr( n og usandfairdigt omtalte Lord Kintores Besog
her i Kohenhavn. I)et meddeltes derfor Gr6n, at inden ))C. A.
o. C., vilde introducere >)Potentia((, maatte man have fuld
Klarhed over Forholdene.
,Chicago Association of Commerce( er en Forening, l)e-
staaende af ca. 4000 af de rigeste og betydeligste Forretnings-
maend i Chicago. Den har med Held sogt at indfore ideelle
Synspunkter i Forretning, og et af dens Maal er at bekaempe
de usunde Truster og de mangen Gang hedrageriske Bors-
spekulanters ford'ervelige Virksomhed. Skont )C. A. o. C.<
have den fuldstendigste Tillid til sin Reprwesentants, Mr.
Hotz's, D)ommekraft, var det selvfolgelig ganske i sin Orden,
at man forlangte Oplysninger, inden man kunde indlade sig
paa at foretage videre Skridt, og Gr6n anmodedes derfor om
at komme til Stede ved en )Complimentary Dinner to Niels
Grin, Founder of Potentia(, den 28. February i Chicago Club,










hvor 17 af de mest fremragende Personligheder i Chicago
var til Stede.
At opregne Menuen for mine Iaesere vilde bring deres
Tender til at lobe alt for meget i Vand, og jeg skal derfor
indskryenke mig til den alvorlige Iel af Festen, nemlig Niels
Grins Fremlhggelse af )Potentia<(s Forhold, der maa have
vaeret tilfredsstillende, eftersom )C. A. o. C.< nogle Dage efter
udsendte en Indbydelse til Medlemmerne om at komme til
Stede ved Modet den 8. Marts, hvor Grin skulde forehegge
)Potentians Program og dens Maal.
Man ser altsaa, at trods de Beskyldninger, der offentligt
var fremsatte imod Griin, onskede man ikke i Chicago at
domme uden at give den heskyldte Lejlighed til at modhevise
Beskyldningerne. Ikke en af de Macnd, der forud havde til-
sagt deres Stotte til )Potentia faldt fra. Ie meddelte aahent Gron Beskyldningerne og gav
ham Lejlighed til at udtale sig, og indseende det uhegrundede
i Beskyldningerne indbed de den storre Kreds og Pressen
til at here Gr6ns Foredrag. C(. A. o. C. Commerce", bragte et langt og udforligt Referat af Modet og
af Gr6ns Tale, der blev modtaget med store Begejstring, og
Byens storste Iaghlade, saasom >Chicago Evening Posto,
)Daily Tribune(, )Chicago Inter Ocean((, >Chicago Daily
News<, )Record Herald( o. f1. bragte ligeledes lange og vel-
villige Referater, men saavel fra Amerika som baade for og
efter fra England forlangtes og forlanges det, at de danske
Ministre skal drages til Ansvar, og at alle Forhold maa klar-
lhgges, hvilket, som det syncs, kun kan ske gennem en par-
lamentarisk Undersegelse.
Fra Chicago rejste Griin sammen med Mr. Hotz til New
York for d6r at stifte Forbindelser, som vilde optage Sam-
arhejde med Chicago, og Gron rejste nu tilbage til England,
hvortil han ankom den 2. April. En Uge efter rejste han til
Danmark, hvor han i sit Hjem i Klakring udarlejdede for-
skellige Beretninger til den engelske Bestyrelse, og i Begyn-
delsen af Maj var han atter i England. Under Kroningen i
London traf han efter Aftale sammen med adskillige af >Po-
tentiaos Venner )aade fra Europa, Amerika og Asien, hvor-
cfter fulgte nogle Ugers anstrengt Arhejde sammen med den
engelske Bestyrelse, der matter betonede Nodvendigheden af at










faa fuld Klarhed i Danmark, hvorefter Gr6n tilbragte Maa-
nederne August og September i sit Hjem, beskseftiget med
en store Korrespondance og Moder med forskellige Rigsdags-
mawnd og Redaktorer for at forberede ,,Potentia< i Folketinget. (Grin henvendte sig, som naturligt var, til Folke-
tingsmanden i den Kreds, Bjergekredsen, hvor han har sit
Hjem, Jorgen Jensen-Kleis, som den, der var nwrmest til at
tage sig af hans Sag. I)et, (Gr6n onskede, var og er nemlig
udelllkkende at faa alle sine Forhold klar belyste: kan der
siges noget som heist imod ham eller ))Potentia((, ensker han
blot en aahen Fremswttelse deraf, og er der ingen Grund til
Ministrenes Angreb, forlanger han, at det siges paa en Maade,
der vil kunne raekke lige saa vidt, som Angrebene har gjort.
Efter et Par Sammenkomster, hvor Hr. Jensen-Kleis havde
Lejlighed til at gennemgaa alle Groins Papirer, indrommede
han, at ,der skvldtes Gr(n en Undersogelse<<, og )han loved
at virke derfor((, derimod )vilde han ikke love at vere den,
der indhragte Sagen i Folketinget, for han havde talt med
sil Partis Formand (altsaa .. C. Christensen) derom.( Jeg var
til Stede ved denne sidste Sammenkomst og nedskrev Hr.
Jorgen Jensen-Kleis' Ord i hans NServwirelse og Paasyn.
Nogle )age efter rejste Jensen-Kleis til Kobenhavn. Gr(Iin
anmodede ham om at soge Hr. .1. C. Christensen d6r og
senate i den Anledning et langt Telegram til denne.
Et Par I)age efter Rigsdagens Aabning rejste Gr(n til Kohen-
havn efter at have varet en Uge i London til )Potentia lige Generalforsamling og 1egnskalsatlaggelse, hvor der atter
betonedes Nodvendigheden af en parlamentarisk Undersogelse
i Danmark. Grhin konfererede i Kobenhavn meed Jensen-Kleis
og adskillige andre Folketingsmaend af Regeringspartiet (P. Th.
Nielsen. Slebsager, Pedersen--Nyskov o. fl., ligeledes med J. C.
Christensen), og Redaktorerne af ),Aarhus Amtstidende<( (K.
Hansen) og "Soro Amtstidende(e (H. Jensen) rejste i den An-
ledning til Kohenhavn for at stotte Niels (Gr;ins Forlangende
om, at Sagen skulde tages op i Folketinget, og de udtalte
gentagne Gange, at der var sket ham store Uret, og at ))hvis
Partiet ikke vilde indfore Sagen i Folketinget, saa vilde de
tage den op i deres Blade og ad denne Vej tvinge den ind i
Tinget.,"










Efter mange Moder med Rigsdagsmedlemmer af Regerings-
partiet, med Redaktorer af Regeringsbladene o. a. blev det
omsider bestemt, at Sporgsmaalet skulde indfores i Tinget og
en Komite udpeges til at undersoge og klarhegge Sagen i
Folketinget. I). 19. Oktober bile det hestemt at have et Mode
af Rigsdagsmedlemmer og interesserede Redaktorer for at be-
stemme Maaden og Tidspunktet til at indfore Sporgsmaalet i
Folketinget, og dette Mode blev fastsat til 24. Oktober KI. 12
i Rigsdagshygningen. Redaktor K. Hansen skulde komme fra
Aarhus og H. Jensen fra Slagelse. (rlin sagde til Jensen-Kleis,
om han mente, at det maaske var bedst, at han ikke kom
til Modet den 24., hvilket Jensen-Kleis fandt rigtigt.
Efter at Redaktor K. Hansen om Morgenen d. 24. var kom-
men fra Aarhus, kom han op til (Grin og fortalte ham, al
Jensen-Kleis have vaeret paa samme Damper som han fra
Aarhus og havde fortalt ham, at Villars Lunn var kommen
til ham (Jensen-Kleis) og have talt om Grin i to Timer.
Da Redaktor Hansen spurgte, om Lunn have havt noget
nedsettende at sige imod Niels Gr6n, svarede Jensen-Kleis:
).Ja, en Bunker, og han tilfojede: ))Jeg finder det rigtigt, at
Villars Lunn faar Lejlighed til at sige alt dette til de andre
Rigsdagsmwend, som er interesserede i Niels (Grtins Sag, og
derfor har jeg l)edt ham om at komme paa Modet i Morgen
KI. 12.(( Jensen-Kleis tilstod senere paa Modet, at han
tenkte nok, det var Ahlefeldt, som have send Villars Lunn
til ham, og skont han altsaa havde lovet at hjtelpe til at
skaffe Gr6n Retfierdighed, influerede han dog i hans Disfavor
paa de Mwend, som have lovet at virke for ham, ved at
fringe Lunns Angreh paa ham i Omlob og ved altsaa at
anmode Lunn om at komme til Stede paa (let Mode, hvor
han selv havde vwret enig med (Grn om, at han ikke skulde
komme, og i al den Tid nmvnede han ikke et Ord til Gr6n
om de Angreb paa ham, som Ahlefeldt satte i Omlob gennem
Villars Lunn og ham selv.
Samme Iag KI. 10 om Formiddagen kom Redaktor H.
Jensen fra Slagelse op paa Hotel d'Angleterre til Redaktor
Hansen og Gr6n, og begge sagde, at nu maatte han komme
til Modet KI. 12 og imodegaa eller besvare Villars Iunns
Paastande. Gr6n forlangte intet bedre og sagde, at han be-
hovede ingen Forberedelser, og han sagde vderligere til d'Hrr.,










at han skulde )evise, at hvert eneste Angreb, Villars Lunn
rettede mod ham og >Potentia((, var falskt.
Kl. 12 gik Gr6n sammen med Redaktorerne Hansen og
Jensen hen i Rigsdagen. Pedersen-Nyskov havde sammenkaldt
dette Mode, der skulde finde Sted i Finansudvalgets Verelse,
og hvor P. Th. Nielsen, Slebsager, Jensen-Kleis, han selv, Re-
daktorerne Hansen og Jensen samt nu ogsaa Gron var til
Stede; men nu blev det meddelt dem, at Villars Lunn have
negtet at komme og fremsatte sine Angreb paa Gr6n, hvis
han skulde vere til Stede. Den eneste af Deltagerne i Modet,
der ikke svntes at finde denne Villars Lunns Opforsel i alt
Fald besynderlig, var Jensen-Kleis, og Redaktor Hansen sagde
da tilsidst:
,Men Hr. Jensen-Kleis sagde i Morges til mig, at Villars
Lunn i to Timer havde talt til ham om Niels Gron, og at
Lunn havde sagt en Maengde nedsettende Ting om ham;
Hr. Jensen-Kleis maa da kunne meddele os, hvad det var,
og give Niels Gr6n Lejlighed til at imedegaa dem,< men
hertil svarede Jensen-Kleis:
,Nej, det var private <
Der behoves ingen Kommentar til Villars Lunns Afslag paa
at fremscette sine Beskyldninger imod Gron, naar han selv
var til Stede, heller ikke til Jensen-Kleis' Bemoerkning, at nu,
da Gron var naervaerende, var Lunns Beskyldninger )private(<,
medens han (log samtidig hjalp Ahlefeldt alt, hvad han kunde,
med at swette dem i Omlob og derived vanskeliggjorde en
parlamentarisk indersogelse, idet nemlig en saadan efter al
Sandsynlighed maatte berove Ahlefeldt hans Stilling som
Udenrigsminister.
Under Modet udtalte K. Hansen og H. Jensen atter, at hvis
Regeringspartiet ikke kunde blive enigt om at indfore Sagen
i Folketinget og tillade en Undersogelse, var de fast bestemte
paa at tage Sagen op i Pressen og paa den Maade tvinge
Rigsdagen til at vise Retfardighed. Jensen-Kleis var den forste,
der forlod Modet, og han har ikke vwret til Stede ved noget
af de mange Moder sammen med (Grn, der siden den Dag
har vIeret afholdte i Rigsdagen om denne Sag.
Kl. A samme Eftermiddag (24. Oktbr.) modtes alle med Und-
tagelse af Jensen-Kleis igen, og det blev vedtaget ikke at tage
nogen Notice af Villars Lunn, men at faa Sporgsmaalet ))Po-










tentia( ctr. Udenrigsministeriet indfort i Folketinget og faa
en Resolution for, at der skulde nedsettes et Undersogelses-
udvalg. Det var forud blevet foreslaaet, at Jensen-Kleis skulde
holde en Tale i Folketinget om )Potentia(( og Gr6n, og at
Udenrigsminister Ahlefeldt Laurvig vilde svare, at han ikke
vidste noget ufordelagtigt om Gron eller ))Potentia, o. s. v.
o. s. v., og man havde spurgt Gron, om, at naar dette blev
meddelt gennem Verdenspressen, det da vilde were tilstraekke-
ligt til at saette ))Potentia( og ham i det rette Lys i Verdens
Ojne. Han svarede dertil, at intet, som Ahlefeldt kunde sige,
vilde have nogen Betydning for ham eller Potentia", med
mindre Udenrigsministeren offentligt vilde meddele de Angreb,
som han private have sat i Omlob om ham, og saaledes give
Gr6n en Lejlighed til at kalde ham til Ansvar for hans Hand-
linger. Gr6n holdt hestemt paa, at eftersom tre Udenrigs-
ministre havde angrehet ham, havde han ogsaa Ret til at
forlange, at de skulde meddele deres Grunde til at gore det,
og hvis det kunde hevises, at de ikke have nogen Grunde,
men at de i Landets og Folkets Navn uretfer-digt havde an-
grebet ham, onskede han dette meddelt paa en Maade, saa
at det kunde blive hort lige saa viden om, som Angrehene
paa ham var hlevne horte.
Nu var Sporgsmaalet, om Sagen kunde ages op i Rigs-
dagen under Finanslovsdehatten. Pedersen-Nvskov var af den
Mening, at det vilde vaere bedre at faa den frem ved en
sarlig Interpellation, og I)eltagerne i Modet vedtog at komme
sammen igen om Aftenen Kl. 8, og Klokken 10 hestemtes
det, at Finansminister Neergaard og Hr. J. C. Christensen
skulde anmodes om i et Partimode at stotte Forlangendet
om, at Folketinget skulde udpege en Komit6 til at undersoge
Forholdet mellem ))Potentia(( og (Grn og Udenrigsministeriet.
Efter nogen Iiskussion gik Neergaard ind paa Forlangendet.
J. C. Christensen havde forladt Itigsdagen, og (let hestemtes
derfor, at Redaktorerne K. Hansen og H. .lensen samt (Gron
meste Morgen KI. 9 skulde gaa til ham. Hr. .. C. Christensen
blev hurtig enig med dem i, at der skulde find en ofliciel
Undersogelse Sled, men han sagde, at forend Sagen kunde
live indfort i Folketinget, maatte Udenrigsministeriet forest
anmodes om at foraarsage en Undersogelse. Gron svarede
hertil straks, at hvis han onskede at overgive ham til I'den-










rigsministeriet hans Fjenders Lejr -, havde han aldeles
ingen Chancer. J. C. Christensen sagde da:
)Ahlefeldt kan blive anmodet om at udpege to Maend, og
I)e kan udpege to, og det Resultat, disse fire Maend maatte
komme til, kan da blive officielt hekendtgjort, og hvis Ahle-
feldt negter at gaa ind herpaa, kan Sagen blive taget op i
Folketinget."
.1. C. Christensen opfordrede K. Hansen og H. Jensen til
straks at sege Ahlefeldt og underrette ham om dette Forslag
og sagde, at han ogsaa selv vilde tale med Ahlefeldt.
Da Hansen og Jensen underrettede Udenrigsministeren om
Forslaget om, at der skulde nedsaettes en Slags Ret mellem
ham og Groin, fandt han aldeles ikke Behag heri; han sagde,
at Jensen-Kleis skulde indfore Sagen. i Folketinget samme
Dag, og at han skulde svare, at han ikke vidste noget ned-
slettende mod Hr. Niels (;irn eller )Potentia(<. I'Hrr. sagde
ham, at Gr6n naegtede at modtage dette som Oprejsning, og
Hansen og Jensen forlod ham, idet de lod ham vide, at
.I. C. Christensen vilde s0ge ham.
Samme Morgen kom Jensen-Kleis til Redaktor Hansen,
ojensynlig forbavset over, at han ikke var eleven anmodet
om at komme til Moderne om Eftermiddagen og Aftenen
Iagen for, og han meddelte Hansen, at han samme Dag
skulde tale i Folketinget om ,Potentia< og Niels Gr6n. Han
meddelte Hansen Indholdet af sin Tale, som var meget
gunstigt.
Udenrigsministeren har aalenlart taenkt, at naar han lod
nogle paene Ord udtale om Griin og ,Potentia< i Folketinget,
vilde han saaledes umuliggore det for Grin derefter at faa
Medlemmerne af Tinget til at gaa ind paa en official eller
parlamentarisk Undersogelse, da ingen af dem kunde have
nogen ldl om Udstriekningen af den Uret, Udenrigsministerens
Udtalelser have foraarsaget ))Potentia" og Gr6n. Ahlefeldt
vidste altsaa, at intet andet end en parlamentarisk Under-
sogelse vilde still ham blot og i Verdens 0jne sette Gr6n
og ,,Potentia(( i det rette Iyvs.
Den 23. Oktbr. Kl. 1 modtes Hedaktor Hansen og Borg-
inester Drechsel, som havde visit sig sterkt interesseret i
,Potentia<, med Grin. Hansen fortalte om sine Samtaler
med Ahlefeldt og .ensen-Kleis, om Jensen-Kleis' gunstige










Tale og Ahlefeldts Svar og spurgte Gron, om han gik ned i
Rigsdagen for at hore dem. Gr6n svarede hertil: Nej, at intet,
som Jensen-Kleis eller Ahlefeldt kunde sige til Gunst for
ham, var af nogen Betydning. Hvis Ahlefeldt i Folketinget
vilde meddele, hvad han havde sagt, antydet og veret Skyld
i, at der Verden over var sagt imod ham og )Potentia<<, vilde
det interessere ham. Gr6n sagde yderligere til Hansen, at
selv om Ahlefeldt gik ind paa J. C. Christensens Forslag om
Neds'ettelse af en Komit6 til at undersege Sagen mellem
Ahlefeldt og ham, kunde Resultatet af denne Komit6s Under-
segelse, hvorledes det saa end blev, ikke oprette al den For-
tred, der var sket, hvis det skulde offentliggores gennem
Udenrigsministeriet. (Grn gentog atter, at de Angreb, som
tre Udenrigsministre havde gjort paa )Potentia(( og ham,
havde vweret saa odeleggende, at kun en Bekendtgorelse fra
saadan Side, som havde Betydning overfor Verden, og med
det Indhold, at disse Angrel havde vseret uretfaerdige, kunde
vwere tilfredsstillende. Han tilfojede:
))Hvis det Parti, der er ved Magten, ikke af egen Drift vil
tillade en parlamentarisk Undersogelse, maa jeg forsoge at
sikre mig den ved den offentlige Menings Indflydelse.e
I)et bestemtes nu, at Jensen-Kleis skulde anmodes om at
slutte sin Tale med at sige, at eftersom tidligere Ministre var
implicerede, vilde den nuvaerende ikke kunne svare for dem,
og om den nuvaerende Minister (Ahlefeldt) derfor kunde have
nogen Indvending mod Udpegelsen af et Ldvalg i Folketinget
til Undersogelse af hele Sagen?
Redaktor Hansen gik derpaa ned til Higsdagen. J. C. Chri-
stensen kom straks hen til ham og sagde, at Ahlefeldt neg-
tede at udpege et fire Mands Udvalg med Grin. Hansen
svarede, at Gr6n ogsaa havde afslaaet at modtage Erklering
fra et saadant Udvalg som tilstrekkelig. .1. C. Christensen
samtykkede derefter i, at det skulde forlanges afJensen-Kleis,
at han skulde slutte sin Tale som ovenfor nevnt, og han
anmodede Hansen om at forlange af ham, at han skulde
gore dette. Jensen-Kleis svarede hertil, at dette kunde han
ikke gore uden forst at tale med Ministeren, eftersom Ahle-
feldt allerede have sit Svar til ham rede.
Nu kommer et Afsnit, der hvis man ikke vil anlage, it
del var /brud aflall Spil stiller den i denne Rigsdagssam-










ling saa ofte figurerende Folketingsmand fra Bjergekredsen,
Hr. Jorgen Jensen-Kleis, i et Lys, hvor Latteren maa om-
skvlle ham.
Man hore nu blot og domme:
Hr. Jensen-Kleis er indtegnet som Taler den 25. Okthr. 1911,
og han skal altsaa i Overensstemmelse med sit Parti og med
Ldenrigsministeren i sin Tale indfore )Potentia<( og Gr6n i
Folketinget, men da overgaar der den stakkels Mand det
Upheld, at han, nogle Ojeblikke for han skal tale, bliver kaldt
ud efter nogles Sigende af Udenrigsministeren, men efter
hans egen Paastand af Finansministercn. Dette sidste spiller
dog ingen Rolle, eftersom det var til Samtale med begge
Ministrene i et af Varelserne i Rigsdagsbygningen. Imedens
han samtaler med Ministrene, forlober hans Tur til at tale,
hans Navn raabes forgweves op, han modern ikke, og Ordet
liver derpaa give til den folgende indskrevne Taler, og Hr.
Jensen-Kleis har forspildt sin Tur!
Noget efter, at Eftermanden er begyndt at tale, kommer
Hr. Jensen-Kleis ind i Folketingssalen og undskylder sig i sin
'skyldighed med, )at han ikke vidste, hans Formand vilde
tale saa kort, han troede, at han vilde have talt lhngere! Han
var meget ked deraf!!,
Saa naiv er altsaa denne Mand, saa letsindig og saa uskyl-
dig i Sandhed, B3jergekredsen kan vwre stolt over at have
en saa intelligent Reprisentant i Folketinget!
Men sporger man paa den anden Side sig selv: hvor
1(r dia Udenrigsministeren? Glemte han da ogsaa, at det var
den Tid, da Hr. Jensen-Kleis sklclde tale og han Udenrigs-
ministeren skulde slare?
Hvor er det Menneske, som ikke uvilkaarligt vil opkaste
dette Sporgsmaal!
Fem Minutter efter lod ldenrigsministeren Villars Lunn -
en Mand, om hvem (ir6n i sin Pjece i Marts 1911 har be-
vist, at han havde give sit .Eresord paa noget, som han
vidste var absolut usandt, den Mand, som Dagen for, d. 24.
October, var bleven fort ned til Rigsdagen for at fremsrette
sine Beskyldninger imod Gr6n, men have naegtet at gore
det, da han erfarede, at Gr6n var til Stede for at forsvare
sig -- jeg gentager: denne Mand lod Udenrigsministeren nu
komme ned i Rigsdagen i Ministervwerelset, og han sorgede










derefter for at same alle dem, som havde Interesse i, at der
blev vist Gr6n Retferdighed, og i alle disse Mands Naervae-
relse lod han Villars Lunn beskylde Gr6n for at vaere en
Bedrager og en Svindler. Lunn beskyldte Gr6n for at have
bedraget ham og for at vaere optraadt som en Svindler mod
Potentia. Han fremsatte syv forskellige og klart adskilte
Beskyldninger.
De Maend, som var nervaerende ved dette Mode, var:
Udenrigsminister Ahlefeldi-Laurvig. Finansminister Neergaard,
Folketingsmandene P. Th. Nielsen, Slebsager. Pedersen-Nyskov,
Jensen-Kleis og Redaktor K. Hansen.
Redaktor Hansen indvendte, at det var en Tarvelighed at
lade Gr6n angribe, uden at der blev givet ham Lejlighed til
at vere til Stede for at forsvare sig, men der blev intet Hen-
syn taget hertil men denne Angrebsmaade svarer i Virke-
ligheden til den, Udenrigsministrene nu i en Aarrekke har
anvendt overfor Gr6n.
Da Villars Lunn havde endt sine Beskyldninger, nedskrev
Redaktor Hansen dem og tog enhver af de tilstedevaerende
til Vidne paa, hvad der var blevet sagt. Han tilfojede, at han
ikke for et Ojeblik tvivlede om, at hvis Gr6n havde vyeret til
Stede, vilde han have varet i Stand til at modbevise enhver
af Lunns Beskyldninger.
Efter Lunns Bortgang sagde Finansminister Neergaard til
Redaktor Hansen, at hvis Gr6n kunde bevise, at disse Be-
skyldninger var falske, vilde han have en stor Sag mod
Regeringen.
Efter dette Mode gik Slebsager, Hansen og Pedersen-Nyskov
op til Gr6n og fortalte ham, hvad der var sket. De sagde, at
han nu maatte anlegge Sag imod Villars Lunn eller, hvis
dette tog for lang Tid, faa nedsat en ),Eresret(. Gr6n prote-
sterede ojeblikkeligt mod at have noget som heist med Villars
Lunn at gore; han havde for adskillige Maaneder siden over-
for Offentligheden vist, at han var en overbevist Logner, og
hvis Ahlefeldt efter dette havde gjort Brug af ham og havde
sat hans Beskyldninger i Omlob, saa maatte Regeringen staa
ansvarlig derfor. Gron lovede, at han skulde bevise, at alt,
hvad Villars Lunn havde sagt, var absolut falskt, men han
vilde drage Udenrigsministeren til Ansvar.










Her er en Omstandighed, der maa kalde Offentligheden
paa Vagt, den nemlig, at Landets Udenrigsminister havde
kendt disse Beskyldninger eller i alt Fald nogle af dem for
lenge siden. Hvis han har hart Tiltro til dem, hvor har han
da kunnet forsvare at vere enig med Jensen-Kleis i, at denne
skulde indfore Sagen i Folketinget og tale gunstigt om Gr6n,
og hvor har han kunnet overtale sig selv til som det var
Aftalen at skulle svare, ))at han ikke vidste noget ned-
settende mod Hr. Niels Gron eller )>Potentia((?(( Dette er
matter et Vidneshyrd om den slappe Moral, der er herskende
i hoje Kredse, og det maa i Sandhed vtere haardt at sidde
som Konge i et Land, hvor man skal stotte sig til saadanne
:Tjenere.

Efter dette Mode optegnede Redaktor Hansen alle de -
i alt 7 Beskyldninger, som Villars Lunn havde udslynget
mod Grin, og uagtet han ikke selv naerede mindste Tvivl til
(rirn, maatte han lige saa vel som de andre Herrer forlange,
at han rensede sig for de graverende Beskyldninger, som
Villars Lunn havde udslynget imod ham og paastod at kunne
I)evise.
De fleste af disse Beskyldninger var det en let Sag for
(;irn at kunne modhevise, men hvad den sidste Beskyldning
angik den, Offentligheden absolut vilde bedomme strongest
, vidste han ikke, om han i en Fart vilde kunne modhevise
den. Han rejste hjem til Klakring, hvor han i tre Dogn
gennemsogte en .Mengde game Papirer, og fandt da endelig et
Brev fra Villars Lunn, der heviste, at denne ved at fremsaette og
fastholde Beskyldningen i Virkeligheden viste sig sell at vcere
Bedrageren (Kopi af Brevet vil tindes lidt laengere henne i
Bogen). Ligeledes skrev (Grn til Parrs Bank i London, med
hvilken Potentia,, under hele sin Eksistens havde havt For-
i)indelse, og fik fra denne ligeledes Beviser for Lunns logn-
agtige Beskyldninger. (.leg gentager her: alle i denne lille
Bog namvnte eller citerede Dokumenter og Breve er under
l'darl)ejdelsen af denne Bog i min Besiddelse).
(rain tog derpaa op til Aarhus, hvor han anmodede Re-
daktor K. Hansen som en af de Herrer, der havde vist ham
varmest Interesse, og Borgmester Drechsel som den indsigts-
fulde .lurist om at gennemgaa Beskyldningerne og Beviserne











for Lognagtigheden af dem. De to Herrer efterkom hans
Anmodning, der formulerede sig som nedenfor staaende Akt-
stykke. De underskrev det den 7. November, Kopier af det
blev sendte til alle i Sagen interesserede, og endelig den
24. Novbr. 1911 blev det med Hansens og Drechsels Samtykke
udsendt til Pressen gennem Ritzaus Bureau i nedenstaaende
Form:


Villars Lunns Beskyldninger mod Niels Grin,

grundet paa hvilke Udenrigsminister Ahlefeldt-Laurvig mod-
stetter sig )Potentia(( og Niels (rirn.
Paa et Mode i Rigsdagsbygningen Onsdag d. 25. Oktobcr d. A.
hvori folgende deltog:
Finansminster N. Neergaard,
Udenrigsminister Ahlefeldt-Laurvig,
Folketingsmand P. Th. Nielsen,
Folketingsmand Jensen-Kleis,
Folkctingsmand Pedersen-Nyskov,
Folketingsmand Slebsager,
Redakter K. Hansen og
Landstingsmand Villars Lunn,
tremsatte sidstnavnte en Rlekke Beskyldninger mod Hr. Niels (;ran
og sigtede ham paa (rundlag heraf for at vare optraadt som en
Bedrager overfor ham (Villars Lunn) og som Svindler overfor
)Potentia(.
I Anledning heraf har (;ron annmodet undertegnede om at gen-
nemgaa de Bevisligheder, som nhan er i Besiddelse af, vedrorende
Villars Lunns Beskyldninger. Vi har efterkommet denne Anmodning
og skal blot, forinden vi gaar over til de enkelte Punkter, bemterke,
at Beskyldningcrne her er gengivne, saaledes som de er refererede
dels af undertegnede K. Hansen, dels af te Rigsgsdagsmnd, der
deltog i den ovennmvnte Sammnenkonst.
I. Villars Lunn har beskyldt Niels (;r6n for at have bedraget de
M~end, som tegnede Aktier i det oprindelige )Potentia((-Konmpagni,
dcrved, at de i Stedet for disse Aktier lik Aktier i den nuverende
)P)otentia<(-Orga nisation.
Hcrtil bema~rkes: Villars Lunn var selv Medlem af Direktionen
for det oprindelige )Potentia<(-Kompagni og fik soni saadan tegnet
alle de danske Aktier i dette Kompagni med Undtagelse af to Aktier
h 100, sonm efter Niels (;irns Angivelse cr overtaget af hans to
Svogre (jfr. Skrivelse af 22. Juli og 15. November 1903). Lunn opgav
Navnene paa dcm, der have tegnct Aktier, og anmoeded i Breve
om Udstedelse af Aktiebreve til de paaga.ldende.











Under 16. Maj 1908 afgav )Potentia(-l)irektorerne en Beretning
(Happort), ifolge hvilken Gron, der to Aar i Forvejen var udtraadt
af Direktionen, medens Villars Lunn forblev i den, overfor Direk-
tionen foreslaar i Stedet for det oprindelige >Potentiao-Kompagni
at danne en ny ,Potentiai(-Organisation. Under same Dato ('"1,
19)8) er udstedt et Cirkulhre til Aktionarerne i det. oprindelige
Kompagni, hvorved de indkaldes til en ekstraordiner Generalfor-
samling i London den 26. Maj same Aar med Dagsorden: Oplos-
ning af dlet gale Selskab og Dannelse af den ny Organisation. Paa
Beretningen staar Villars Lunn opfort som Medlem af Direktionen,
og at disse trykte I)okumenter ogsaa er komne ham i Hende,
fremgaar af en os forelagt Skrivelse fra Lunn, dateret Aggersvold,
21. Maj, i hvilken Lunn skriver, at han samtidig med Brevet afsender
to med hans Navn underskrevne Proxies (Fuldmagter) til Sekreteren,
Mr. Clarke, som han haaber maa faa dem den 23. Maj. I same
Brev udtaler Villars Lunn ordret: )Hois De finder det riglig, saa
hcder jey Dem meldc f/ra mig, at jeg tilbyder mig til Genvaly sorn
Direklor."
Af et Brev fra Villars Lunn, dateret Aggersvold 25. Oktober 1910,
fremgaar, at han indtil da endnu var Iirektor, og paa en for os
forelagt Happort af 28. Juni 1910 staar Iunn ol)fort som Direktor
for ,lPotentia"(-Organisationen.
II. Lunn beskvlder (Grn for ikke at have tilbagebetalt Lunns
Son, Christian Lunn, et Belob af 6(00 Kr., som Sonnen skal have
betalt for Oversmattelse af 'Pdotentinas Love fra Engelsk til Dansk.
(Gr6n har forelagt os en Skrivelse fra Chr. I). Lunn, dateret
Nykobing "6 1910, hvoraf del fremgaar, at Chr. Lunn har ladet fore-
tage en Oversiettelse til l)ansk af )The Articles of Associatione ved
den engelske Vicekonsul i Kobenhavn. Saa vidt skonnes, fremgaar
det af Brevet, at dette Skridt er foretaget af (hr. Lunn af egen
Irift uden forudgaaende Forhandling med Gr6n.
III. Villars Lunn beskylder Gron for ikke at have villet betale
ham den Sum, som den Souper kostede, der blev give af )PIotentiac(
i Anledning af Shackletons Besog i Kobenhavn den 10. Oktober
1909.
I Anledning herald har Niels Gr6n givet os folgende Fremstilling:
(;rn, som kendle Shackleton, bevawgede ham til at konmme til Ke-
benhavn og hold Foredrag. )Potentia( skulde lobe Risikoen ved
at betale for Haadhushallen, Heklame in. m. og for den Banket, sol
holdtes paa d'Angleterre efter Foredraget. Det eventuelle Overskud
skulde bruges til Anvendelse i velgorende 0jemed. Der var fuldt
Ilus i Badhushallen, hvorved indvandtes en Sum af 1733 Kr.
Banketten kostede ca. 1200 Kr. NaSste Morgen indfandt Chr. Lunn
sig personligt hos Niels Gr6n og meddelte ham, at hans Fader
havde bestemt, at hele Belobet (1733 Kr.) skulde betales til Prinsesse
Marie som ommneldt. Gr6n protesterede herimod med den Bemaerk-
ning, at Belobet til Banketten forest maatte fradrages, og at Gr6n i
hvert Fald ikke var bemyndiget til at afholde Udgifterne ved Ban-











kettten for )Potentia(s Regning. Chr. Lunn svarede hertil, at hans
Fader have bestemt at indbetale hele Belebet til Prinsesse Marie.
Villars Lunn gik derefter alene i Audiens hos Prinsesse Marie og
gay hende de 1733 Kroner.
Den nmevnte Samtale mellem Chr. Lunn og Gron overvaredes af
Fru Lily Koedt-Lorenzen, fodt Peschcke-Keedt, som i et af os fore-
vist Brev af 22. f. M. (Oktbr.) skriver til Grin, )at hun husker tilfsel-
dig at have overvaeret den ommcldte Samtale, og at Chr. Lunn
under denne sagde, at det ikke gik an at ordne Pengesagerne ved-
rorende Foredraget og Banketten som af Gron foreslaaet. )Potentiah.
burde tvaertimod afholde alle Udgifterne(. Det fremgaar yderligere
ft' Brevet, at Gr6n ikke gik ind paa Lunns Forslag.
IV. Villars Lunn beskvlder Gr6n for den 27. Oktober 1910 at
have benyttet Sir William Ramsays Navn som Formand for >)Po-
tentia(, skont Ramsay havde trukket sig tilbage forinden det nzevnte
Tidspunkt. Navnet skulde vare underskrevet en Klage til det engelske
Udenrigsministerium over den engelske Gesandt i Kobenhavn.
M. Hs. t. dette Punkt har Niels Gr6n forevist os en Skrivelse af
3"/!0 1911 fra Sekretzeren for ))Potentia-Organization Ltd.(, Warren
W. Clarke, som bekrsefter, at Sir William Ramsay fungerede som
Formand ved et Bestyrelsesmode i ))Potentia( den 27. Oktober 1910,
og at han i denne sin Stilling underskrev bl. a. et Brev til den
engelske Statssekretar.
V. Lunn beskylder Gr6n for at have lovet at deponere her i Dan-
mark 4000 til D-ekning af Udgifterne ved en ,)Potentia((-Kongres
i Kohenhavn, men ikke at have opfyldt dette Lofte.
Gr6n forklarer, at han havde lovet at skaffe de 4000, men kun
paa Betingelse af, at der fra Danmark til London indlob en official
Meddelelse om, at man fra dansk Side vilde gaa ind paa at indbyde
Kongressen til Kobenhavn. Overensstemmende hermed findes det i
en os forevist Skrivelse fra Villars Lunn udtalt, at Lunn beder
(Grn om at ville forberede den engelske Bestyrelse paa, at naar
den danske officielle Accept af den engelske Kaldelse foreligger,
man da vil svare med at deponere de 4000 i en dansk Bank.
Ligeledes skriver Chr. Lunn i et Brev af 1. Marts 1910:
,)Er De saa vidt fremme med Deres Planer, at De kan still de
4000 til Raadighed, saa snart Dc modtager Meddelelse om, at vi
liar de 25 + 5?(
Niels GrOn har overfor dette forklaret, at den ommnelte offici-
elle )Accept(( fra dansk Side aldrig blev frcmsendt til London, og
denne Forklaring bekraftes ved os foreviste Telegrammer.
VI. Villars Lunn har beskvldt Niels Gron for at have laant
Penge af en amerikansk Forfatterinde og singer, at han (Lunn) har
betalt dem tilbage, fordi lun havde vaeret hans (Lunns) Goest her
i .andet. Senere har Gron efter Lunns Paastand ikke villet betale
Lunn Pengene tilbage.
Af et Brev fra vedkommende Dame, Mrs. Gertrude Atherton,
tremgaar det, at der ikke er Tale om noget Laan, men om, at ved-
.Potentia 7











kommende Dame have indbetalt Belobet til Niels Gr6n for at faa
Aktier i )Potentiao. Da hun senere ombestemnte sig og onskede sine
Penge tilbage, indgik Niels Groin efter sin Forklaring herpaa. Da
Pengene jo imidlertid var tankt anvendte til Aktietegning, fandt
Gron det rettest, at de blev betalte tilbage gennem ,Potentia, og
anmodede derfor Lunn som en af Direktorerne om at lade den
Anvisning paa A 2(X), som Niels Gr6n samtidig sendte Lunn, gaa
videre til Mrs. Atherton.
At det er gaaet saaledes til, og at navnlig Villars Lunn ikke har
betalt Belobet. er godtgiort, deals ved Brev af 4. April fra Villars
Lunn, som derived direkte erkender at have modtaget en Anvisning
fra Niels Gr6n paa Parrs Bank (paa 200) og send den til Mrs.
Atherton, hvis Kvittering han vedlagger, dels ved Skrivelse fra Parrs
Bank af -' 2 1911 med vedlagt Kopi af den paagaldende Anvisning
paa 2(K) til Ordre Mrs. Gertrude Atherton, og at hun har modtaget
Belobet.
Ifolge (let givne Heferat af Modet den 25. Oktober 1911 i Rigsdags-
bygningen skal Villars Lunn yderligere have beskyldt Niels Gron
for Pengeafpresning. Da der imidlertid intet nwermere er oplyst om,
hvorpaa Villars Lunn kan have stottet denne Beskyldning, har vi
ikke kunnet anstille nogen Undersogelse i saa Henseende og nojes
derfor med at anfore Beskyldningen.
Aarhus, den 7. November 1911.
Drechsel. K. Hansen.

.leg hidswtter omstaaende en fotograferet Gengivelse af
det nw'vnte Brev fra Villars Lunn til Gr6n, enhver vil da
herefter selv kunne domme.

Man laegge endvidere MaNrke til: disse Bevisligheder kom
alle de i Gr6ns Sag paa den ene eller anden Maade interes-
serede Personligheder i Hende i de 2-3 nwrmest iolgende
Dage. men forst li Dage senere lod Gr6n Offenlligheden er-
fare nogel derom gennem Pressen.

Inden Offentliggerelsen af Borgmester Drechsels og Redaktor
K. Hansens Erklaering have (Grn, der samme Dag (7. Novbr.)
rejste til Kobenhavn (efter at Redaktor Hansen til Pedersen-
Nyskov, Higsdagen, Kobenhavn, havde send folgende Tele-
gram:

)Borgmester Drechsel og jeg har ved Sammenkomist i (aar med
Niels Gr6n faaet fuldstandige Beviser for, at Villars Lunns Beskyld-
ninger mod Gr6n er falske. Niels Gr6n vil i Morgen KI. 12 soge Dem




University of Florida Home Page
© 2004 - 2010 University of Florida George A. Smathers Libraries.
All rights reserved.

Acceptable Use, Copyright, and Disclaimer Statement
Last updated October 10, 2010 - - mvs