• TABLE OF CONTENTS
HIDE
 Front Cover
 Title Page
 Copyright
 Main
 Table of Contents














Group Title: Danske Vestindien
Title: Det Danske Vestindien
CITATION THUMBNAILS PAGE IMAGE ZOOMABLE
Full Citation
STANDARD VIEW MARC VIEW
Permanent Link: http://ufdc.ufl.edu/UF00075405/00001
 Material Information
Title: Det Danske Vestindien
Physical Description: 155 p., 1 leaf of plates : ill. ; 23 cm.
Language: Danish
Creator: Cavling, Henrik, 1859-1933
Publisher: Reitzel
Place of Publication: København
Publication Date: 1894
 Subjects
Subject: Description and travel -- Virgin Islands of the United States   ( lcsh )
Genre: autobiography   ( marcgt )
non-fiction   ( marcgt )
 Notes
Statement of Responsibility: af Henrik Cavling ; med vignetter af Alfr. Schmidt samt to kort.
 Record Information
Bibliographic ID: UF00075405
Volume ID: VID00001
Source Institution: University of Florida
Rights Management: All rights reserved by the source institution and holding location.
Resource Identifier: aleph - 001066071
oclc - 23453143
notis - AFF0196

Table of Contents
    Front Cover
        Page i
    Title Page
        Page ii
    Copyright
        Page iii
    Main
        Page 1
        Page 2
        Page 3
        Page 4
        Page 5
        Page 6
        Page 7
        Page 8
        Page 9
        Page 10
        Page 11
        Page 12
        Page 13
        Page 14
        Page 15
        Page 16
        Page 17
        Page 18
        Page 19
        Page 20
        Page 21
        Page 22
        Page 23
        Page 24
        Page 25
        Page 26
        Page 27
        Page 28
        Page 29
        Page 30
        Page 31
        Page 32
        Page 33
        Page 34
        Page 35
        Page 36
        Page 37
        Page 38
        Page 39
        Page 40
        Page 41
        Page 42
        Page 43
        Page 44
        Page 45
        Page 46
        Page 47
        Page 48
        Page 49
        Page 50
        Page 51
        Page 52
        Page 53
        Page 54
        Page 55
        Page 56
        Page 57
        Page 58
        Page 59
        Page 60
        Page 61
        Page 62
        Page 63
        Page 64
        Page 65
        Page 66
        Page 67
        Page 68
        Page 69
        Page 70
        Page 71
        Page 72
        Page 73
        Page 74
        Page 75
        Page 76
        Page 77
        Page 78
        Page 79
        Page 80
        Page 81
        Page 82
        Page 83
        Page 84
        Page 85
        Page 86
        Page 87
        Page 88
        Page 89
        Page 90
        Page 91
        Page 92
        Page 93
        Page 94
        Page 95
        Page 96
        Page 97
        Page 98
        Page 99
        Page 100
        Page 101
        Page 102
        Page 103
        Page 104
        Page 105
        Page 106
        Page 107
        Page 108
        Page 109
        Page 110
        Page 111
        Page 112
        Page 113
        Page 114
        Page 115
        Page 116
        Page 117
        Page 118
        Page 119
        Page 120
        Page 121
        Page 122
        Page 123
        Page 124
        Page 125
        Page 126
        Page 127
        Page 128
        Page 129
        Page 130
        Page 131
        Page 132
        Page 133
        Page 134
        Page 135
        Page 136
        Page 137
        Page 138
        Page 139
        Page 140
        Page 141
        Page 142
        Page 143
        Page 144
        Page 145
        Page 146
        Page 147
        Page 148
        Page 149
        Page 150
        Page 151
        Page 152
        Page 153
        Page 154
        Page 155
        Page 156
        Page 157
        Page 158
    Table of Contents
        Page 159
Full Text
















DET DANSKE

VESTINDIEN





*" ". 1.. I? *"*












DET DANSKE


VESTINDIEN


AF

HENRIK CAVLING


MED VIGNETTER AF ALFR. SCHMIDT SAMT TO KORT









KOBENHAVN
DET REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRON)
1894




















AMM,
AMrrhg~u


FR. BAGGES BOGTRYKKERI















Over Oceanet.


arvel, Farvel altfor lang-
somt ruller Aftentoget til Korsor,
og omn Bord paa Kielerdam-
peren banker Hjertet om
Kap med Skovlhjulenes
Plisk, Plask. Saa om
Morgenen endelig!
er vi da i et fremn d
SLand og herer udenfor
Kupevinduerne Brud-
u ld stykker af et frennmed
Sd Sprog. Men der er
Sikke lang Tid. Afsted
V gaar det over Stok
r- og Sten: Neumfinster,
Elmshorn, Altona og
Dammthor og heraus.
Og ud springer man ellevild og ser sig om i Verden.
Hamborg! Har De nogensinde felt, hvad det vil sige
at vare 18 Aar, at vere Ejer af en Thaler og saa en
Aftenstund, ledsaget af en lille Glut, at blive revet med af
Folkestrommen, der som en svulmende Flod ruller udefter
Det danske Vestindien. 1













mod St. Paul. Nu vandrer vi et Ojeblik den samme Vej,
ser igen de kendte skaeggede Ansigter, de skummende 01-
kruse, de sladrende unge Piger, de glade, pludrende Smaa-
borgere, og gennem Variethernes aabne Dere Sangerinderne
med de blinkende Barme. Aa, at blive her en Stund og -
men lad os ikke glemme, vi skal til Vestindien!
Paa Kaffedamperen ,Bavaria" er Kaptejnen travlt
beskaeftiget med Postsakkene, og vredt udslynger Styr-
maendene uforstaaelige Kommandoer til Matroserne. som
leber hid og did i vild Forvirring, indtil pludselig Skibets
game Skrog midt i Forvirringen begynder at vride sig og
omme sig, thi Afskeden er for Haanden. Bolvaerkerne
glide fra os. Kvinder og Bern, som staar derinde, vinker
ud mod Skibet, og rundt om mellem Master og Skor-
stene afbryder iMatroserne deres Arbejde og gengelder
med en Ii ..11... I-- og et vemodigt Blik Kerestens og
Hustruens Farvel.
Hurtigere og hurtigere glider Vestindiedamperen med
faldende Flod ned ad Elben. Derinde langs med de lyse-
gronne Flodbredder ligger Villaerne i Solskinnet, og paa
Elbvejen kerer Hanmborger Droskerne om Kap med os ud
til Restaurationerne ved Blankenese. Nu sejler vi forbi
Glfickstadt, og Flodbredden bliver fladere og fladere og til-
sidst nmesten ode. Ved Brockdorff forlader vi de sidste
Huse -
Foran et Hus flagrer der noget Hvidt, og gennem
Kikkerten ser vi, at en Kvinde, kledt i Sorg, holder dette
Hvide i sin Haand. og af en Matros horer vi, at hun hver
Gang denne Damper er for Udgaaende staar paa same













Sted og vinker til sin Son, ,Bavarias" Kaptejn. Hendes
Maud, Kaptejnens Fader, som hun stod derinde og vinkede
Farvel til saa mangen Gang, han hviler nu i Magellan
Straedets Dybder.
Saa ser vi gennem Kikkerten, at hun vender sig og
langsomt forsvinder mellem Bankerne. Uhyre Vandmasser
vil inden ret mange Timer stromme mellem denne Bred
og ham. hun elsker ham, hun beder for, naar Vesten-
vinden suser over Brockdorffs Tage.
Paa Damperen klinger Klokken, og vi sales ved
det forste Maaltid og gor Bekendtskab med Officererne
og med den altformaaende Oversteward Frantz. Om Af-
tenen faar vi et Slag Kort og mange Glas og sover naeste
Formiddag paa det gronne Ore, da Stewarden bringer
Kaffen og med et polisk Ansigt, der refererer sig til Afte-
nens Begivenheder, raaber: Dover!
Ja, om Styrbord ser vi Kaempefyret og om Bagbord
de hvide Huse i Calais. Foran os ligger Verdens staerkest
befardede Sevej, farvet blodrod af Ildkuglen, der haver
sig i vort Kelvand.
Som en uhyre Boulevard slynger Kanalen sig mellem
lepublikken og Gammelenglands stejle Kyst en Vand-
boulevard, hvorover Skibe fra alle Verdens Havne glider
ud og ind i imponerende Rader, med vajende Flag, med
flagrende Vimpler, med dampende Skorstene og med skum-
mende Kelvand, der vifteformigt breder sig fra Propellen,
den usynlige Uro, der driver disse Tusinder af flydende
Kolosser bort fra Hjemlandene, ud over Verdenshavene til
de fjerne Maal.













Og ind i dette brogede Billede treder nu en Ocean-
flyver med gnistrende Ildtunger staaende ud af Skorstenene,
med lysende Skumstraaler foran Staalboven og med hvide
Solsejl udspendte over Oceandekket, hvorfra et Mylr af
Rejsende retter Hundreder af Kikkerter ned paa den aerbo-
digt nejende Kaffedamper. Det er saa eventyrligt dette
Skue, at man tror, det er en Aabenbaring.
Men fra Oceanflyverens underste Dak ses i det flygtige
Minut en Raekke sygelige, blege Ansigter. De trader frem
som Dodningehoveder trukne paa en Snor. Det er Emi-
granter -
jTaaber, som jager efter Lykken!" udbryder en lurvet
klaedt Person, der er Daekspassager om -Bord paa Kaffe-
damperen. Han har allerede Dagen forud gjort sig bemaer-
ket ved sin besynderlige Dragt, sorte, slidte Benklaeder paa
et Par lange. krogede Ben og en lys Lmrredsbluse, der om
Livet er fastgjort med en rod Rem. Hans gustne, magre
Ansigt er let dunet af et rodligt Skag og skjules halvt af
en hlngende, bled Hat.
,Taaber. som jager efter Lykken,', gentager han og
stirrer ud over Oceanet, der nu ligger foran os i hele sin
usigelige Velde, svagt oplyst af Aftenens rodlige Damring.
Taaber, siger han, og fortueller i en ligegyldig Tone, at
han er Farmaceut, at han har fabrikeret Bomber for en
anarkistisk Klub, og at Politiet har jaget ham gennem
Tyskland, og at han er paa Flugt.
Alt det havde varet interessant i Land, men her -
Solen er gleden bort. Foran Damperen skinner Vandet
i luende rengnbuefarvede Blaerer, der nu i Morket lysner
langs med Skibssiden som en Strom af Gnister.












Det er Morilden, Verdenshavets Fosfor, der gaar i
Brand. Det bobler, gnistrer og samler sig bag Skibet i
lange, violette Ildtunger. Hvilket Kelvand! Et lysende,
vifteformigt Sleb, smidigt bejende sig om Bolgerne, isprangt
tusinde funklende Stjerner, der agterude lyser som en Ild-
streg over Havet og 0jet folger denne Streg, og Tanken
folger 0jet, indtil den Rejsende i Idstregens uendelige For-
lIengelse med bankende Hjerte ser det ferne Hjem.
Medens Kaffedamperen glider ind i Nattens Tomhed.
Da heres der i Luften en smlsom Susen, og ved Mid-
natstide bliver denne Susen til et hult Bulder. Matroserne
fastbinder alle lose Ting paa Daekket. De er endnu be-
skaeftiget dermed, da Solskiven fugtig red haever sig af
Havets Skum. Det stormer -
Afmaegtige Pen! Maler maatte man vnere, et Kempe-
larred udspendt over Himmelbuen maatte man have og
dertil hundred af Pensler med Farver saa agte, at de paa
en Gang kunde blende og forfmrde og alligevel vilde
man ikke kunne skildre dette vmldige Sceneri, disse Vand-
bjerge i Oprer, naar de tumlende, brolende, tordnende,
kogende og skummende, i ustyrlig Ubendighed, med frem-
strakte Halse, med kridhvide, graadige, glinsende Tender
i djaevelsk Travlhed jager af Sted, som vilde den ene opede
den anden, styrtende sig i Flugten mod det vergelese
Skib, der klagende og stonnende, vaandende sig i Havnsnod,
hugger Jernboven ind i Uhyrerne med tusinde Hestes Kraft.
I tre Degn varer denne Storm.
Kokken er flygtet fra Kabyssen, der, for hver Braadso
Skibet tog, blev fydt med Vand. Det er umuligt at ind-
tage Maaltiderne ved et Bord. Vi faar Maden Brod












og salt Kod omdelt i Kahytterne, hvor man holder sig
i Ligevegt ved at sette Ryggen mod den ene Vseg og
stemme Fodderne mod den anden. Paa Daekket er der
mellem Masterne og langs med Relingerne udspsendt Liner,
som man slaar om Armene, naar man er ude for at
anskue Havet i dets Vaelde. Da forferdes man ved Synet
af de fraadende Bolgebjerge, der som losslupne Uhyrer
rejse sig mod den morke Himmel, og hvert 0jeblik tror
man, at Skibet slynges ned i Havets Dyb.
Om Dagen gaar det an, men Natterne! I det lille
Kojerum. hvor Vandet perler ned ad Veggene, foles
det. hvorledes Skruen, naar den slipper Taget, ryster
l il.,-l.,,.-r. saa Spanterne krummer sig i det game
Skrog. I Kojerne har Stewarden lagt Spidsmadrasser, som
man kiler Legemet fast med. naar man forslaaet og for-
tumlet gor et Forsog paa at faa lidt Sovn. Men aldrig
lykkes det Forsog. Saa starter man da ud igjen, og da
Daskket er under Vand, er man henvist til at famle gennem
Kulgangen ned paa Fyrpladsen, hvor Fyrbederne tumler
om med deres Ildragere og blanke Skovle. Hvem ser man
paa en saadan Vandring ligge der bag en af Kedlerne?
Anarkisten. Med Benene faststemte mod en Jernbjelke
og med den blode Hat trukket ned om Orene synes han
at sidde ret behageligt, fordybet i en Bog.
Det er en Bog, siger han, om Verdens Odeleggelse,
og han siger det med en ligegyldig Latter, idet Skibet for
et voldsomt Vindstod slynges om paa Siden, og Ilden i lange
Tunger slikker ud af Ovnderene, kaster et flagrende Lys
paa Fyrbodernes blege Ansigter og fylder Rummet med en
svovlet Rog.












I disse djaevelske Omgivelser, midt i en Storm paa
Oceanet, synes Anarkisten i sit Element.
Han fremtager af sin Vestelomme nogle smaa Kugler
og ytrer i en ligegyldig Tone:
,Om jeg kastede disse Knaldperler hen i Kulbunken
der, vilde Skibet ojeblikkelig staa i Brand."
Men Gudskelov. Han stikker atter Perlerne i Lommen
og fordyber sig i den interessante Laesning. Men hvad om
dette gale Menneske gjorde Alvor af sin Trusel?
Forsvundet Skib -
Det lysner! For forste Gang i mange Dage aabner
Skyerne sig for en Stribe Sol. Vi har faaet smult
Vande. I det Fjerne ejner vi Azorernes veldige Klippe-
masser. Vi nermer os dem, og de vokser. Til sidst luder
de ud over vore Hoveder. Men nappe har vi passeret
dem, for de atter bliver mindre og hurtigt synker ned i
Dybet.
Saa er vi da endelig ude paa den store ode Vandvej,
der forer til Vestindien. Vi er lobet gennem Stormen,
men endnu i mange Dage raser den i vore Hjerner. Vi
gaar omkring som under Eftervirkningen af en Rus.

Det var blevet still, dedstille. Melankolsk hvelvede
Himlen sig over Havet, der laa hen pden Bolge, uden
Donning, dorskt og tungt som smeltet Bly.
Selsomt var det, men enhver folte, at der var noget
galt paa Faerde. Skorstenen reg, Maskinen hvaesede og
arbejdede, og agterude sukkede det om Propellen, medens
Skibslegemet endnu rystede som i Angst. Men vi syntes,
vi blev liggende paa det samme Sted.










8

Hvor kunde det vare! Under Stormen, da den rasede
voldsomt, naar Vinden peb igennem Rigningen, og Belgerne
piskede over Skibets Dek og fyldte Folkerummene og
Kahytterne med Vand, gik Matroserne med Lyst til Ar-
bejdet. Overalt hortes deres muntre Hoj-Ohoj, og der var
Smil i deres Ansigter, selv naar Vandet drev dem ned ad
Haar og Skag.
Men nu da Skibet fled i Mag, nu var der blevet saa
forunderligt still. Kaptejnen lukkede sig inde, og ved
Bordet var han aandsfravoerende. Paa Kommandobroen
stod Styrmandene og stirred ud i Luften, som ventede de
at se et Syn, og foran paa Bakken, hvor Matroserne ellers
larmede i deres Fritid, sad de trmtte Fyrbedere forsamlede
om Baadsmanden, men Ordene faldt usikkert, og Ilden gik
ud i Kridtpiberne, indtil Samtalen gik i Staa, og Kredsen
oplostes, og hver slentrede omkring for sig eller gik til Kojs.
Hvad var der i Vejen! Det var, som om en merk Skygge
lydlest var gleden hen over Skibet, havde bredt sig som
en ond Anelse og nu sneg sig fra Mand til Mand, gennem
hvert Rum og hver Kahyt.
Overalt var der noget gait paa Fserde. Hvor man
rerte sig og vendte sig og gik og stod, haendte der en
Ulykke. Temmermanden havde hugget sig i Fingeren,
Kokken havde skoldet Haanden, Baadsmanden havde faaet
Skind og Ked skrabet af den ene Fod i Gangspillet, og
Rorgaengeren havde faaet Verk i Lemmerne og Trek i
Ojnene der var ikke en Mand om Bord, som felte sig
tilpas, og alle var i slet Humor.
Under saadanne Forhold er det, at Overtroen, der fra
gammel Tid lever mellem Sofolkene, finder frodig Jordbund i












en Skibsbesatning. Hist og her i Krogene hviskedes Historier-
om Manden, der var sovet ind paa Vagten og vaagnede-
op igen med Ffigleneb og Klor, og om Dodssejleren, denr
flyvende Hollander, og om Maagen med det hvide Barne-
ansigt, som om Natten sad og stirred fra Fokkeraaen nedc
paa Skibets Dek.
Og disse Historier, der er uhyggelige at here paa et Skib,
de hviskedes nu fra Mund til Mund og spredte Uhygge fra
Lukaferne til Kahytterne, fra Maskinrum til Kabys, og under
alt dette fik vi Taage, en af de kridhvide, klamme Taager,
der kommer drivende over Oceanet og lgger sig om
Skibet som et Ligklaede. Saa fordcbles Udkigsposterne, og-
Dampsignalets Hvinen lyder i den dybe Stilhed, hvert
Minut det samme gennemtrengende Hvin, medens Styr-
mmndene bandende raadfore sig med Kompas og Kort.
Enhver Somand ved, bvorledes alt dette i Forening virker-
paa en Skibsbesetnings Fantasi.
Det var klart, at Rejsen maatte ende med en Ulykke,
et Dodsfald eller anden tung Hendelse, thi det Rygte sneg
sig om, blev troet og vakte Redsel, at Damperen sejlede-
med den blege Mand.
Forst havde en Matros set ham oppe over Skansen,
saa havde en anden set ham staa paa Udkig. Saa spa-
serede han langs med Relingen eller over Dekket, hvor-
Skibshunden stod og tudede om Natten. Men naermede
man sig Spegelset, saa vendte det sig og blev borte i den-
hvide Luft.
Til sidst taltes der om intet andet end om den blege
Mand, og man beskrev ham ganske noje. Han var ifert
Rejsekleder med hoj graa Hat, lang lysladen Kappe, lyse-













Benklaeder, Gamascher, spidse Sko og om Halsen Rejse-
kikkert i et bredt sort Baand. Hans Ansigt var blegt, og
han havde langt, gult, horgult Skag.
Jeg lo ad disse Fabler selvfelgelig! Men naar jeg
nu fortoeller, hvad der videre foregik, er det for at vise,
hvorledes Folelsen af Doden som noget fremmed og uhyg-
geligt kan komme over alle paa et Skib. Den havde ogsaa
ophidset rnin Fantasi.
Under Stormen. vi havde haft, var en ung Fyrboder
fra Hamborg bleven ramt af et nedfaldende Maskinstykke.
Vi have ingen Lege. og forste Styrmand havde derfor
barberet den Tilskadekomne om den saarede Plet, men i
den staerke Varme var der gaaet Betendelse i Saaret. Den
Ulykkelige fik Hjernekrampe, eller hvad det var, og stirred
paa os med usigeligt bedende Ojne. Saa under den evige
Tuden med Maskinflejten blev han green af en krampagtig
Skrnek. Det var, som saa han noget for sit Blik, og endelig
fik han, hvad Styrmanden kaldte Hjernedirren. I vor
Raadvildhed hteldte vi ham koldt Sovand over Hovedet, og
under svaere Lidelser afgik han ved Doden.
Jeg var med at same den unge Mands Smaasager
og fandt deriblandt et halvt faerdigt Brev til hans Moder,
og jeg blev uhyggelig til Mode, da jeg i Brevets sidste
Linier laIste:
.... Husker Du under Koleraen, da Fader dede, saa
fortalte Du, at en bleg Mand en Dag overraskede Dig ved
Sygelejet. Han stod i den halvaabne Der, og Du troede,
det var Loegen, men det var vel ikke ham. Saadan som
Du har beskrevet ham for mig, med det alvorlige Ansigt,
Skegget og den lange, lyse Kappe, saadan stod han her












obran mig i Merges. Solen var netop oppe, og Lyset, der
fulgte med den Fremmede, da han traadte ind, bla ndede
mine 0jne."
Om Eftermiddagen, som den unge Fyrboder var dod
om Formiddagen. blev hans Lig bundet til en Planke, om
hvilket Mandskabet i dyb Tavshed samlede sig. Kaptejnen
traadte frem, og medens alle blottede Hovedet, laste han
et Stykke af Evangeliet og bad en Bon.
Oppe i den disede Luft hortes netop Dampflojtens
lange Tuden. Det led for vore Oren som et gennem-
traengende Varsko: Bered Dig til den vaade Grav!
Saa ioftedes Planken. Flaget, hvori Liget laa, svulmede
i Luften, og en Moders kterlige Son forsvandt i Bolgerne.
Men ingen agtede paa Liget, der lynsnart blev revet
hid og did af Hajerne. Alle fra Kaptejnen ned til Skibs-
drengen stirred i stiv Raedsel op mod Skansen.
Thi hvad traadte frem for Ojet der? En Skikkelse.
som ogsaa jeg saa' saa tydeligt, som jeg ser det Blad.
hvorpaa jeg skriver diSse Linier:
En hoj, ligbleg Mand med lyst Fuldskeg, Kindskaegget
i to lange Spidser og med en mild, melankolsk Traekning
om sin Mund. Hans 0jne var usynlige fra vor Plads, thi
han stirred ned i Dybet, men hans Dragt var nojagtig
som beskrevet: Hej, graa Hat, lys Kappe, vide, lyse Ben-
kleder, Gamascher og spidse Sko. Jeg saa ham staaende
der saa klart og med saa mange Enkeltheder, at jeg vilde
kunne genkende Stoffet i hans Tej, Messingdupperne i
hans Skobaand og Patentspaendet i Rejsekikkerten, der
haengte om hans Hals.













Hvorlaenge stod han der det ved jeg ikke. For
jeg var green af en lammende Redsel, saadan som den
foler, der forste Gang har set et Syn.
Men Matroserne, der havde set ham for, fortalte, at
han var bleven borte i den lyse Luft.
Thi det lysnede! Taagen spredtes, og Solen straa-
lede nyfodt ned til Damperen, der snoftede af Glaede,
idet den muntert skar en Skumstribe ind igennem Verdens-
havet. -
Jeg havde felt, at her i de usynlige Graenser mellem
Verdener, er et Menneskes Fantasi starkere end Mennesket.
Jeg troede ikke laenger paa den blege Mand, men at jeg
et Ojeblik havde kunnet se ham, ja mod min Villie havde
opfattet ham med alle Sanser, det vil i Fremtiden dampe
mine vantro Smil, naar Matroserne fortaeller deres under-
lige Historier om Dodssejlere, usynlige Medrejsende og
Manager, der med Barnehoveder stirrer ned paa Skibs-
daekket. Thi ikke blot jeg, men ogsaa Officererne var jo
grebne af det besynderlige Kogleri et Ojeblik.




Imedens er vi kommet ned i Varmen, uden Foraar
ind i Somren. Daekspassagererne har kastet Overfrakken
og de uldne Torkleder. Stewarden har haengt sin Kanarie-
fugl ud i Solskinnet. Officererne gaar i Nankin, og Matroserne
lober om paa bare Ben og udspaender skyggefulde Sejl over
Passagerernes Hoveder. Saa iforer man sig Flonelsdragten,
setter en Straahat paa Hovedet og strekker sig paa de













magelige Flugtstole, medens Skibet styrer videre ind i det
solopfyldte Rum, ksertegnet af den varme Vind. Vi sejler
i Passaten -
Og gid vi maatte sejle der til evig Tid! Om Morgenen,
naar Solen stiger op af Havet, aander vi i en Luft af
Purpur, saa fyldes Rummet over os med hvide Flammer,
og om Aftenen, naar det rode Ildlegeme synker ned i
Vestens Vande, frembyder Himlen det vidunderligste Spil
af Farver, indtil disse giver Plads for Morket og for Stjer-
nerne, der forvandler Universet til et blandende Feeri.
Da foler man et usigeligt Velvare stromme gennem
alle Porer. Man er til Mode som et Barn, der drummer,
og alle, ogsaa Anarkisten, glemmer Jorden og Verdens
Odelaggelse i 14 Dage.
Indtil det endelig en Nat hander, at der bliver Uro
paa Kommandobroen. Kaptejnen hentes op og overtager
Vagten. Man har fra Udkiggef set det forste Fyr.
Det er en lille Ildprik, der et Par Timer senere staar
i Horisonten som en funklende Stjerne. Og af den til-
tagende Hede og af en vis krydret Duft maerkes det, at
vi er under Land.
Det er hen mod Morgen, og den funklende Stjerne
blegner og bliver borte for den frembrydende Sol, der,
forend den er synlig, spreder lange, fine Nordlysstraaler
over Himlen.
Og i det fine Dagslys ser vi nu en lille gron 0. Den
stiger frem af Morgendammringen, forst som en blaalig
Taage, saa med alle Omridsene af de grenne Hoje, og
endelig saa tydeligt, at man skimter Sukkermarkerne,











Citronbuskene, Bananlundene og den hoje, viftende Palme,
der staar i Landskabet som en opslaaet Parasol.
Og ned over dette Tropebillede kaster Solen nu sit
Vaeld af lysende, hede Straaler. Vi er i Vestindien,
Rejsens Maal.


'U-, .<


















Vestindien.











Mellem Nord- og Sydamerika, i en Bue,
hvis maegtige Runding hviler langt ude i At-
lanterhavet, ligger de vestindiske Oer. I -t
Tidernes Morgen synes de af en Kampe-
haand udslyngede fra Nordamerika, thi de bliver mindre
og mindre udefter i Havet, indtil de tusinde Mile borte
fortoner soin Grunde og Koralrev ved den sydamerikanske
Kyst.
Vi leader 0jet glide hen over disse Oer fra Nord til Syd
Ferst ser vi da Cuba, Kreolernes dejlige Hjemland,
hvor Kobberbjergene blinker i Solen mellem Cedre og
Banantraer. Hovedstaden Havana er de mandelfarvede
Kreolerinders lette By. Her opbevares Colombus' Aske.
Rundt om 0en staar en Duft af Annanas, Sukker og Tobak..












Cuba tilhorer Spanien. Paa den naeste 0, Jamaika,
lefinder vi os paa engelsk Grund. Her lever ialt 600,000
Negre, som Englaenderne for 50 Aar siden gay en fri For-
fatning med Overhus og Parlament. Voldsomme Jordskelv
bar gentagne Gange forvandlet denne frugtbare Os Over-
flade, og ofte hjemsoges den af rsedselsfulde Feberepede-
mier. Men det bekendte Sukkerror, hvoraf Jamaika Rom'en
tilvirkes, vokser frodigt i den vulkanske Jordbund og naeres
af Miasmerne i den pestbefaengte Luft.
Vi kommer dernest til den eneste af Antillerne, der
beherskes af de Sorte, Haiti, den tropiske 0 med de gronne
Bugter og blomsterduftende Bjerge. der kan dyrkes lige op
til Toppen. Oens Slaver, der fik Friheden ved den store
franske Revolution, lever i en eventyrlig Republik. Det
er en Stat af Aber. Hveranden Neger er Feltmarskalk
eller Hertug og bherer maerkelige Uniformer, der indfor-
skrives fra engelske og franske Maskeradegarderober. Den
sorte President hedder i Ojeblikket Hippolyte. Nu og da
leader han sig udraabe til Konge eller Kejser. For hver 10
Soldater i Armeen findes efter Sigende en General og i Mari-
nen saa mange Officerer, at eldre Kommandorer maa gore
Tjeneste i Kabyssen. I Folge Forfatningens 7 bar de
Hvide ingen Stemmeret og maa ikke kebe Grund paa Oen.
Haiti er en omvendt Verden, det sorte Vestindiens Opera
-comique.
Og videre drager vi mod Syd og feler, at vi naermer
os zEkvator. I Portorico, der tilhorer Spanien, viser Ter-
mometret 45 Graders Celsius. Oen var oprindelig en
spansk Forbryderkoloni, men er nu, skont standset i sin













Udvikling af forfmerdelige Koppeepidemier, bleven et af Vest-
indiens frugtbareste Oplande for Sukker og Tobak.
Dermed befinder vi os paa vor Flugt mod Syd ude i det
yderste af den uhyre Bue, Oerne beskriver, og her, midt
mellem de store og de smaa Antiller, paa den stasrkest
fremskudte Plads i det atlantiske Ocean, finder vi de 3
danske Oer, St. Jan, St. Thomas og St. Croix.
SSaa sr vi St. Bartheldmy, som Svenskerne har op-
givet og Franskmaendene taget i Besiddelse. Derpaa de
franske Oer Guadeloupe og St. Martinique, af hvilke
den sidste er Franskmandenes sterste Besiddelse i Vest-
indien.
Dernaest moder vi, for vi ojner Sydamerika, de engelske
Antiller, Sancta Lucia, St. Vincent, Barbados og Trinidad,
alle udrustede med en odsel Skonhed og alle bugnende
med vestindiske Produkter, saasom Sukker, Kaffe, Bomuld,
Kakao, Tobak, Indigo, Ris, Ananas, Bananer, Ceder og
Mahogni. Det er paa disse Oer, og navnlig paa Barbados,
at Englanderne viser sig som Vestindiens ypperste Kolonisa-
torer. Medens Sukkerdyrkningen og Handelsomsretningen
paa mange af Antillerne, saaledes paa de danske, stand-
sedes ved Slaveriets Ophmevelse, har Barbados netop
siden da haevet sig til den allerhojeste Udvikling. Paa 430
Kvadratkilometre tIeller Oen i dette Ojeblik 182,000 Ind-
byggere og horer altsaa til Verdens tettest befolkede Egne.
Barbados udforer aarlig for omtient 18 Millioner Kr. Natur-
produkter til Nordamerika og den game Verden.

Fire evropmiske Magter har altsaa Besiddelser i Vest-
indien, England, Frankrig, Spanien og Danmark. For de
Det danske Vestidien. 2












3 forste Magter, isaer for England og for Spanien, har Vest-
indien veret og er til Dels endnu en Guldgrube. For
Danmark er Forholdet desverre anderledes. De dansk-
vestindiske Besiddelsr paaferer Statskassen et aarligt Tab,
der med et rundt Tal kan settes til en halv Million.
Alle de vestindiske Oer gennemgik voldsomme Rystelser,
da Plantageejerne ved Negerslaveriets Ophor pludseligt kom
til at betale det dobbelte i Arbejdslon. Ingen hvid Mand
kan taale legemligt Arbejde i det vestindiske Klima, og det
maa siges, at Kulturen har berovet Negrene deres i For-
vejen ringe Lyst til Arbejde. Et Bevis herfor har man i
de Sortes Republik, Haiti, der til Trods for Landets ene-
staaende Frugtbarhed befinder sig paa Randen af en
Bankerot. Danmark var den forste Magt, der afskaf-
fede Negerhandelen ikke Slaveriet. Dette ophlevedes
sammeAar, 1792, den 21de Juli af den franske Republik. Eng-
lenderne ophevede Slaveriet 1808, Danmark 1848. I
Havanna derimod afholdt Spanierne deres Slavemarkeder lige
op til 1880.
Antillerne, af hvilke den storste, Cuba, er saa store
som England, en af de mindste, St. Thomas, lidt mindre
end Amager, var som bekendt de Oer, Kolumbus lan-
dede paa, da han udrev en Verdensdel af den tusendaarige
Nat. Oerne var beboede af Karaiber, sor hurtigt udryd-
dedes og erstattedes med Negre fra Afrika. Saa fulgte
et Par Aarhundreder, hvor de ,svemmende Perler i Karaiber-
havet' gay Anledning til blodige Sammenstod mellem
evropseiske Magter. og derunder benyttede et dansk Han-
delsselskab Lejligheden til i 1671 at tilegne sig St. Thomas.
Forst noget over et halvt Hundrede Aar efter kebte Dan-












skerne St. Croix af Ludvig den 15. for 75,000 Livres. De
3 0er sorterede derpaa i nogen Tid under det dansk-vest-
indiske Kompagni, der havdede et strength Handelsmonopol.
I Aaret 1755 blev Besiddelserne af Frederik den 5. under-
lagte Kronen. Samtidigt kebte Kongen Kompagniets Ejen-
domme, baade de i Vestindien og de i Kjobenhavn.
Tilsammen er disse 3 0er noget over 6 Kvadratmile store,
altsaa af Storrelse som Morso. Ialt lever der paa Oerne ca.
33,000 Mennesker, hvoraf ca. 18,000 paa St. Croix, ca. 14,000
paa St. Thomas og ca. 900 paa St. Jan. Af 100 danske
Vestindianere er kun de 8 Hvide. Resten er Mulatter og
Negre. I kirkelig Henseende henherer Oernes Luteranere
under Sjellands Biskop. Flertallet af de Sorte er Herren-
hutere. De farvede Kreoler er Katoliker.
Afstanden mellem St. Thomas og St. Jan er kun 1/2
Mil. Overfarten finder Sted med Fiskerbaade. Fra St.
Thomas til St. Croix er Vejlaengden 10 danske Mil, som
tilbagelegges med en Postskonnert. Da man er afhaen-
gig af Vejr og Vind, varer Overfarten ofte flere Dage,
ja man har Eksempler paa, at den har varet mere
end en Uge. Sedvanlig lober Skonnerten dog over paa
en Nat.
Indtil dette Aarhundredes Begyndelse var St. Thomas
Hovedoen. Den vestindiske Handel paa Evropa sam-
lede sig den Gang i Charlotte Amalie Oens eneste By,
der saedvanlig kaldes for St. Thomas og om Byens
Rigdom faar man en Forestilling, naar man herer, at den i
1804 kunde taale en Ildebrand, hvorunder odelagdes Vardier
til et Belob af 40 Millioner Kr. og 2 Aar senere endnu en
Ildebrand, som anrettede Skade for 20 Mill. Kr. I Havnen,










20

hvis Mage nueppe fandtes i Vestindien, ophobedes og ud-
skibedes alle omliggende Oers Produkter, indtil Handels-
husene i Evropa ved den voksende Udvikling af Damp-
skibstrafikken kunde lade deres Skibe lobe direkte paa de
fjernere Have. Nu er St. Thomas kun en Skygge af sin
fordums Herlighed.
St. Jan er omtrent af Sterrelse som St. Thomas, men
har aldrig spillet nogen Rolle i Oernes Historie. Paa
Kortet bag i Bogen ser man, at Oen mod Ost har en stor
'Indskaering, Coral Bay, der af Naturen er en ligesaa god
Havn som Havnen paa St. Thomas.
Da Englenderne i dette Aarhundredes Begyndelse havde
besat de 3 Oer, lod de denne Havn opmaale og tenkte
vistnok paa at benytte den som Krigshavn. Danmark fik
imidlertid 0erne tilbage 1814 mod at afstaa Helgoland.
At Tyskland senere tiltuskede sig denne 0 for en Koloni,
har fra dansk Side fremkaldt Tanken om en anden Bytte-
handel: Det danske Vestindien for det danske Nordslesvig.
Det er muligt, at denne Tanke forelobig tilhorer det poli-
tiske Kandestoberi, men sikkert er det, at Tyskerne med
deres udstrakte vestindiske Handel ikke ejer nogen vest-
indisk Koloni. Den store Hamborger Linie ledes fra St.
Thomas, og tyske Orlogsskibe besoger aarligt denne Havn.
Hvad St. Thomas var for Handelen i game Dage,
var St. Croix for Agerdyrkningen. Men samtidigt med, at
Handelen tog andre Veje, trgengte Roesukret ind paa Mar-
kedet. Rorsukret faldt 50 pCt., og Plantagerne blev der-
ved forringede til Halvdelen af deres oprindelige Verdi.
St. Croix minder i sin ydre Form om Langeland. Den
er noget mindre, men har omtrent det samme Antal Indbyg-












gere. 0ens storste By er Christianssted, der indtil 1872 var
Guvernementssaede og endnu som Embedsmands- og Garni-
sonsby er vidt forskellig fra Handelsbyen Frederikssted.
Her, hvor Moses & Son G. Melchior har Lagre og Kontorer,
rorer der sig et vaagnende, kommercielt Liv. Ikke blot
Melchiors egne Skibe, men ogsaa storre amerikanske Dam-
pere anlober nu regelmessigt denne By. Men Skibene
maa tage deres Ladning ind paa Reden. Frederikssted
har ingen Havn.
De dansk-vestindiske Oer, ja overhovedet samtlige
Antillers Historie i de sidst forlobne halvandet Hundrede
Aar kan kortelig udtrykkes saaledes: Starkt stigende
Konjunkturer, der kulminerede i Slutningen af forrige Aar-
hundrede. Derpaa langsomt Forfald, hvilket for de danske
0ers Vedkommende skyldtes dels det engelske Interregnum,
dels de store Dampskibsliniers Opkomst og endelig Sukker-
prisernes hurtige Fald. Derpaa kom de voldsomme Neger-
opstande, som i Aaret 1848 hos os hidforte Slaveriets Op-
haevelse. Ikke blot fik Planterne nu mindre for deres
Sukker, de maatte ogsaa betale hojere Arbejdslon. Hen-
imod Aarhundredets Midte var Udsigterne lige morke for
St. Thomas og St. Croix.
Det hjalp kun lidt, at Oerne i Aaret 1863 fik grund-
lovmaessig Frihed og Selvstandighed i deres egne Anlig-
gender. Vigtigere var Aaret 1865, da Lincoln som de
forenede Staters President indledede Underhandlinger om
at kobe St. Thomas og St. Jan. Aaret efter undertegnedes
en Traktat om disse Oers Afstaaelse for 131/2 Million Rigs-
daler. Negrene erklerede sig ved Afstemning villige til at
blive amerikanske Borgere, og den danske Rigsdag gay sit













Samtykke. Men efter flere Aars Betenkning trak Ameri-
kanerne sig tilbage, uvist af hvilken Grund.
I Oktober 1867 hjemsogtes St. Thomas af forfaerdelige
Orkaner, ledsaget af et Jordskaelv, der foraarsagede Ode-
Ieggelser til Vaerdi af 51/2 Million Kr., og 11 Aar efter
udbrod paa St. Croix det store Negeropror, der kostede
Staten 2 Millioner Kr. Siden da er der blevet still om
de dansk-vestindiske Oer.
Indtil de nu igen ved det voksende aarlige Underskud
tildrager sig Opmatrksomheden. Paa ny sporger man: Er
der ingen Mulighed for at bring Ligevegt i Oernes Budget?
Det Forslag, Ministeriet Estrup har forelagt, giver intet
Haab. Det gaar ud paa, at Vestindianerne mister deres
Koloniallov, altsaa deres Frihed, at de to lovgivende Kamre,
Kolonialraadene, ophaeves, og at der i deres Sted trader
to Sogneraad, som kun faar Myndighed i kommunale An-
liggender. Til Gengaeld betaler Danmark Oernes Underskud,
der er beregnet til 420,000 Kr. aarligt. Dette Forslag, der
har vakt alnindelig Bevsegelse paa Oerne, vil blive braen-
dende i en kommende Rigsdagssamling. Af Folketings-
udvalgets vidtloftige Betsenkning fremgaar det, at et Flertal
er enig med Regeringen, medens et Mindretal forlanger
gennemgribende Reformer og Besparelser i Oernes Admini-
stration. Hele Udvalget med Undtagelse af et enkelt
Medlem er forevrigt enigt om, at en Kommission bar sendes
til Vestindien for at faa tilvejebragt en definitive Ordning
af Oernes forfatningsmassige og finansielle Forhold.

Der findes i Hjenilandet to forskellige Opfattelser af de
dansk-vestindiske Oer. Den ene gaar ud paa, at om dem













bor man tale saa lidt som muligt, thi noget godt kan man
dog ikke vente sig fra de Egne. Vestindien er en bundles
Saek, hvoti vi kaster vore Penge, uden at man saa meget
som kan finde ud af Regnskaberne. Saadan noget som
O,rkanlaan" lyder helt underligt paa en dansk Finanslov.
Gud fri os for St. Thomas og St. Croix! Med St. Jan er
der dog en svag Mulighed for Redning. Den er snart
en ubeboet 0.
Dette er, hvad man kunde kalde for den gangse Rigs-
dagsopfattelse.
Men jaevnsides denne findes en folkelig, poetisk Fore-
stilling om de fjerne Oer. En Forestilling, der er noeret
gennem hjemvendte Vestindiefareres Fortaellinger om de tre
grenne Antiller, der hviler ude i det blaanende Ocean,
om Briggen med de bugnende hvide Sejl, der stoevner hjem
med Sukker, Kaffe, Indigo, Ananas, Skildpadde og Tobak,
og om den vestindiske Soldat, der fra sin ensomme Post
ved Fortet laengselsfuld stirrer ud over Havet efter Skibet.
Det er denne Forestilling, vi gor Regning paa, naar
vi i det Folgende forer Laeseren om paa de vestindiske
Oer.




























Det forste Indtryk.


Det var just en Sondag Morgen, da Damperen efter
22 Degns Sorejse gled ind i St. Thomas Havn.
Skon er 0en, som den presenterer sig for den An-
kommende: Et lille af Havet omflydt Stykke Land, hvis
lysegronne Hojder tegner sig med lette Linjer paa den blaa
Himmel. Og midt paa 0ens Vestside, i Le af den her-
skende Passatvind, en dyb, solbeskinnet Bugt, om hvis
inderste Bred den ret store By, Charlotte Amalie, ligger
spredt over 3 maleriske Hoje. Husenes flade Tage, lyse-
rode og gule, luer og blinker mellem blomstrende Frugt-
traeer. Det hele Billede overrasker ved en gnistrende
Farvepragt i den hvide, tropiske Sol.
Paa den ostlige og fornemste af de 3 Hoje ser man












Guvernmrpaladset. en lysegul Bygning i let italiensk Villa-
stil. Men Guvernoren opholder sig for Tiden paa St. Croix,
og der er Skodder for Paladsets store Vinduer. Foran det
rode Fort, der ligger tat ved Havnen, halvt skjult af
Kokustrser, er opplantet nogle erverdigt udseende Kanoner.
Over Fortet vajer der et Splitflag.
Undervejs ind i Havnen ser vi fra Dampeien en elegant
Orlogschaluppe, hvori fire fede, pragtfuldt uniformerede
Negre betjener Aarerne. Ved Roret, ombolget af et Split-
flag, sidder der en elegant Embedsmand, som vi tror er
Guverneren.
Det viser sig imidlertid at vere den lokale Lods,
Hr. Christiansen, der skal fore os i Havn.
Vi standser og leader Lodsen gaa om Bord, og Dam-
peren slaar paa ny et'Slag med Skruen, da vi ser endnu
en elegant monteret Baad, ligeledes med smukt uniformerede
Negre og et kostbart Splitflag. Den civil Gentleman ved
Roret er Byens Havnemester, der er ude for at traekke
frisk Luft. I Forbigaaende tilkaster han os et oplivende
Bonmot.
Saa laegger vi til ved en af Kulpladserne, og der nmr-
mer sig en tredje, noget mindre elegant udstyret Baad,
hvorfra der ogsaa vajer Splitflag. I Baaden sidder Karan-
tenelaegen, Dr. Mortensen, der rejser sig og sporger:
,Kommer De fra Hamborg?"
,Ja vel, Hr. Doktor!"
,Saa maa alle Mand op paa Daekket, please!"
,I denne nederdragtige Varme!"
,Lige meget! Alle Mand heraus!"
Medens Folkene stiller op, sporger vi Kaptejnen, om













Englanderne paa de omliggende Oer lufter saa mange
Splitflag, hver Gang de ser et fremmed Skib.
,Nej," svarer Kaptejnen, ,men England er jo heller
ingen Stormagt".
Endelig betraeder vi den danske Jord.
Byen, der er saa stor som Helsingor, ligger
inde i den solbeskinnede Dal, hvor en halvmaaneformet
Gade med Palmer og tropiske Blomster mellem de gule
Huse, slynger sig hen over Hojene. Overalt paa denne
Gade, hvor danske og engelske, franske og spanske Nayne
trader os i Mode fra de store Skilte, mylrer det med
Negre, yngre og aldre, smukke og heslige, let paakledte
eller naesten negne, spaserende og passiarende. Hist og
her har en Negerinde sat sig ned paa Fortovet, har trukket
Kjolen op og tvinger ugenert de Forbigaaende til at beje
af for hendes Ben og hvilke Ben! Mange af de prome-
nerende Negerinder ryger kort Kridtpibe. Maendene der-
imod Cigarer. som de selv bar rullet af et frisk Blad.
Vi standser en Neger og beder ham vise os hen til
et af Byens 2 Hoteller, hvad han ger efter forst at have
pillet fterdig i sin Naese. Undervejs sporger han, om
Massa er Skibskaptejn, for i saa Fald vilde han gerne have
Lov til at hente, hvad der bliver tilovers i Kabyssen. Til
Geng-eld sporger vi Negeren om hans Navn. Sebastian, svarer
han og tilfojer, at han boer i en af Hytterne bag ved
Byen, og at han har Kone og 4 Born. Efter at have
modtaget disse Oplysninger attacherer vi Sebastian som
forelobig opvartende Kavaller.
Det bedste af de 2 Hoteller, hvorhen vor sorte Lands-
mand forer os, ligger paa Guvernementshejen. Det er en












stor, lysmalet med Altan forsynet Bygning, hvor Vinduer
og Dore staar paa vid Gab. Verelserne er hele Sale, og
de synes dobbelt rummelige. fordi de kun er monterede
med Bord, Rorstole og en Himmelseng, fra hvis Himmel
Moskito Nettet falder ned i store Folder og giver Moblet
Udseende af at vere et selvstaendigt Kabinet.
Et lille Trek, der er vestindisk: Idet vi er i Ferd
med at udpakke Rejsetojet, ser vi et smukt 3-4 Tommer
langt Firben komme ind fra Altanen og lobe over Gulvet.
Sebastian, der bemerker vor Forbavselse over dette Syn,
flojter paa en ejendommelig Maade, hvorpaa Firbenet rejser
Forkroppen, udspiler en vifteformig Pose under Halsen og
plirrer med de smaa, gule 0jne. Efter denne nydelige
Prestation gemmer det intelligence Dyr sig under Sengen.
Foran Hotellet holder et Par Drosker, smaa firhjulede
Vogne, der er forspandte med usle Heste. Sebastian tager
Plads paa Bukken, og vi gor en Koretur igennem Byen.
Solen, der nu udgyder sit hede Lys lige over vore
Hoveder, tvinger Sveden frem af alle Pprer. Gader og
Huse, Traeer og Blomster glider sammen til et stort, flim-
rende Billede, der brydes af de sorte Ansigter med de lyse
Ojepletter og de skinnende Tander. Hen over det hele
tropiske Skue hviler der en DuP af fremmed Flora.
Vi korer gennem Negerbyen, hvor nogne Born lober
om imellem Hytterne. Konerne staar i Dorene, ryger,
sladrer, spytter, letter op og klor sig og giver Ungerne et
Dask. Endelig langt ude i Dalen holder vi foran Negrenes
Kirke.
Den er af Trm og med aabne Vaegge, egenlig kun et
uhyre Tag paa Traeben. I Rummets ene Ende er et Orgel,












der betjenes af en kulsort Organist, i den anden Ende en
Prekestol, der betjenes af en ligesaa kulsort Prest. Orglet
er smykket med de danske Farver. Ned over Gulvet sidder
Maendene paa den ene, Kvinderne paa den anden Side.
De ere alle iferte nette, renlige Dragter, ja nogle af Man-
dene paa de ferste Rekker baerer hvide Veste, store hvide
Slips. Neglemanchetter med uhyre forgyldte Knapper, Lak-
sko og lyse Lapsedragter. Kvinderne ere iferte kridhvide
Kjoler og hvide, smaa Hatte eller flammegule Turbaner,
et Toilette. hvori de staerke Farver staar fortrinligt til de
sorte Ansigter.
Sebastian, der synes husvant her, har anvist os en
Plads paa forste Rakke, tet ved en sort Lady, der maa
vaere Praestens Hustru. Den Opsigt, vor Naervserelse vaekker,
er et Bevis for. at Hvide ikke ret ofte indfinder sig i de
farvede Forsamlinger.
Presten taler jmvnt og indtrangende. Til sine sorte Brodre
siger han, at de maa ikke stjaele Sukkerror og Mangosaebler
og heller ikke Ananas og Kokus, thi Gud straffer hver den,
baade Sort og Hvid, der tilraner sig sin Nastes Gods.
Lad os leve yndeligen for Herren, hver god sort Mand i
sin Hytte. Lad os ikke begaere Noestens Hustru, og lad
os ikke blive forternede, fordi den vise Gud ikke giver Regn.
Han. der beroligede Havets Belger, kan inden Aften lade
Regnen same sig paa Bjergene og lade Vandet rinde ned
i de udtorrede Cisterner. Som man ser, en fornuf-
tig Preken, afpasset efter Publikums Behov. Sluttelig
beder Prtesten for King Christian og de kongelige Born,
hvorpaa alle Negrene rejser sig og siger Amen.
Under Prakenen har den sorte Organist haft travlt













med sin Maskine, der er bleven rebels og bar udstodt
Lyde, som naar Dampen slipper gennem en Ventil. Nu
faar de paatrengende Toner frit Lob. Salmesangen runger
gennem Kirken og heres langt ud i den blomsterduftende
Dal.
Der er Stemning over denne Menighed, og ind i Salme-
sangen, der kaekt felger Orglets Toner, lyder Sangfuglenes
Kvirrevit ude fra de omstaaende Tamarinter, fra de lyse-
rode Johannesbrodfrugttroeer og fra Kokuspalmerne med de
alvorligt vajende Kroner. Rundt om Kirken leger Neger-
bornene i det hvide Solskin, indtil deres Legekamerat, en
mager Gris med spidse Oren, gor Forseg paa at trsenge
ind i den hellige Forsamling. Saa kommer Klokkeren i
Bevaegelse. Han iler ud og tildeler, stadigt syngende,
Negerbornene nogle hurtige Rap og kaster derpaa i Vrede
Salmebogen efter Grisen.
Imidlertid var det blevet saa utaaleligt varmt, at vi,
hjemkommen til Hotellet, i lidende Tilstand sank om i en
af de store Gyngestole. Da vi vaagnede, var det Aften.
Himmelrummet var opfyldt af et gulligt Lys, og udenfor
hortes der Musik.
Sebastian, som sad og blundede i Halvskyggen, med-
delte, at det var Militaermusiken, der spilled i Anleeget.
Han tilfojede, at en Spadseretur i dette Anleg var den
eneste Sondagsfornojelse, der fandtes i St. Thomas. Vi
begav os da atter ud paa Vandring, under Anfersel af
Negren, der rog en mindre vellugtende Cigar.
Paa Vejen ned til Anlmget overraskes vi gentagne
Gange af saadanne smaa Pudsigheder, der fremkommer ved
Modsaetningen mellem det danske Vmsen og de tropiske












Omgivelser. Her staar nu f. Eks. et dansk Skilderhus
under en majestaetisk Kokuspalme, og der gaar en dansk
Jens med sin sorte Madkaereste. Den spinkle, blonde Infan-
terist ser lojerlig ud ved Siden af det firskaarne Neger-
fruentimmer. Rundt om i Havens Gange, fra Gummi- og
Guajavatreernes fine Lov, akkompagnerede Tropefuglene de
Forelskedes intime Samtale.
Man standser og smiler hver Gang, man ser et saa-
dant Par.
I et lille, men ganske smukt Anleg tret ved Havnen
finder vi et uniformeret Orkester paa en halv Snes Mand.
Orkestret, der er anbragt paa en smuk Tribune og bliver
ledet at' den militaere Musikdirektor, Hr. Lars Sorensen,
foredrager med godt Sammenspil danske Melodier, medens
en voksende Strom af Promenerende, fremmedtalende Kob-
mroend, Kontorister. Konsuler, Kreoler med deres smukke
Damer og danske Embedsmend med deres Fruer bevaeger
sig ud ad Byens Langelinje, der vel er mindre, men ikke
mindre skon end Langelinje hjemme. Hvad der giver
denne promenerende Vrimmel dens ejendommelige Preg
er de elegant, gennemsigtige Damedragter, de danske Uni-
former. de mange farvede Ansigter, Negerammerne, der
hist og her danger rundt med Bornene, den danske Hr.
Justitsraad. der tilforer Troperne den besynderligste Laven-
delduft fra Frederik den VI.s Dage, og endelig overall den
typiske, vestindiske Dameskikkelse med det fintformede,
falmede. trette Ansigt, der udviskes og bliver borte i det
kridhvide Toilette.
Bagved Anleget findes et Hotel, fra hvis Veranda der
er en herlig Udsigt: man tager Plads paa en af Rorstolene,












der er hensatte her, og nyder Skuet, ikke blot af Prome-
naden, men af hele Havbugten, der, alt som Solen fjerner
sig, bliver morkere og morkere. Saa pludselig, nsesten
som for et Vindpust, forsvinder Dagen, og den tropiske
Stjernehimmel med den omvendte Halvmaane kommer til
Syne i den morke Nat.
Et Par Timer senere ligger vi bag Moskito-
Naettet i den store Himmelseng, der indvendig er mindre
pompos end udvendig. Sengen indeholder nemlig ikke
andet end en Madras og 2 Lagener, der tjener hen-
holdsvis som Under- og Overdyne. I disse Lagener
ligger man og sparker en Times Tid under forgives
Forseg paa at tvinge 0jnene i Sovn. Men det er
umuligt at finde Hvile denne forste Nat. Varmen er
utaalelig, og gennem de store aabenstaaende Vinduer hores
utallige Natsvermeres og vestindiske Insekters lejeilige Lyde
ind i Vaerelset.
Og pludselig en dansk Stemnle midt i den fremmede
Koncert:
,Jensen, Jensen er Du oppe Jensen!"
I et Hus nedenunder viser sig et Hovede indsvebt i
noget Hvidt.
,Hvad er der i Vejen?"
,Kom, skal Du s6! Suzanne faar paa Gummerne af
Noe."
,Uh! Det maa jeg s'gu se!" Og ned ad Trappen
flyver Jensen.
En stojende Tummel heres i en Sidegade, men denne
Tummel udslettes langsomt og opsluges af de tusinde Lyde,
de underlige tropiske Lyde, som forstyrrer og piner den










32

Rejsende, der kaster sig omkring paa Lejet, til Mode som
naar man efter en Balnat har drukket stark Kaffe, er ded-
trmt og dog ikke kan finde Hvile. Og maaske skyldes
denne feberagtige Uro ikke blot Heden, men ogsaa Over-
raskelsen ved Synet af dette lille Stykke Danmark, vi havde
fundet her og som efter det forste flygtige Indtryk -
syntes os uendelig mange Gange ejendommeligere, end vi
nogensinde havde tankt os det i Kobenhavn.





















En Ridetur.


Fra Charlotte Amalie er der
mod Sydsiden den herligste Ud-
sigt over Havet. Til de andre
Sider lukkes Udsigten af evigt
grenne Bjerge, som man be-
tenker sig paa at bestige i den
starke Varme.
Vil man af Selvsyn opnaa
en Forestilling om Oens Indre,
maa man en tidlig Morgenstund af Sted paa Ryggen af en
meksikansk Hest. Et Par Dage efter vor Ankomst foretog
vi denne Ridetur, ledsaget af Sebastian. der paa et Mul-
oesel medforte Proviant og Is.
Vejen, man har at tilbagelegge, er saa lang som tvers
over Amager og derpaa helt rundt om Amager. Men det
er forbundet med adskilligt mere Besver at ride ud til
Smiths Bay end at ride til Drager.
Thi St. Thomas er en eneste Bjergmasse, en vidunderlig
dejlig Bjergmasse, hvor de small utilgaengelige Veje snor
sig op ad Bjergsiderne, ind mellem fremmede Trsr og
Det danske Vestindien. 3













Buske, hvor duflende Blomster og selsomt formed Frugter
bereder Sanserne en Fest. Her ser vi i det brogede
Blomstermylr den dobbelte Jasmin, Tamarindtreet, Aloerne,
der ligner gronne, sprudlende Springvand, Kakaoen, der
slank og flammende stiger op fra Underskoven, det store
Mangotre, hvis 'Ebler lmsker Tungen, Balsamtreet, af
hvis kolende Blade Sebastian laegger nogle ind paa Brystet,
Pebertreet. der vokser langs med Havskroenterne, Neriumen
med de glodende rode Blomster, Pingrintrneet, der gor
Tjeneste som Hegn, Karobatraeet, hvis Blade summer,
naar man sinker dem i Vand, Gummitreet, der er af en
uhyre Tykkelse og Hojde, og den stikkende Kerbera, hvis
hvide Melk er en hurtig drebende Gift, og endelig
allehaande Kaktus og Gujavatreer, der blender Ojet ved
deres pragtfulde Farver og dover Sanserne ved deres
starke, krydrede Duft. Alt, hvad vi hjemme kalder Driv-
husplanter, vokser vildt og i den overdaadigste Valde
rundt om paa denne 0.
Hist og her i Vildnisset, hvor Fugle og Insekter, vi
ikke kender, flyver om i Lovet, finder vi en forladt Plan-
tage. Solen skinner gennem Murene, og Groes og Slyng-
planter vokser vildsomt hen over Altanerne paa den her-
skabelige Hovedbygning, hvor Plantageejerne en Gang levede
deres yppige Liv. Fjernt fra Hovedbygningen, skilt fra
denne ved en Have, ligger Resterne af Negerbyen og
Slavefogdens Hus.
Vi banker paa i et saadant Hus, hvor der synes at
leave Mennesker. og en smuk Mulatinde viser sig i Doren
og beder os gaestfrit om at trade ind i Stuen. Vi sporger,
hivem der bor her, og hun svarer, at her bor hun og












hendes Mand. Hvad han hedder? Han hedder Petersen -
og i det samme viser Manden sig, og paa hans store, fir-
skaarne Skikkelse og de blaa Ojne s6r vi straks, at Peter-
sen er en dansk Mand.
Med et hjerteligt jysk Velkommen beder han os tage
Plads og raaber ud til Negerpigen, at hun skal bring Gin
og MSlk, og idet vi nedskyller nogle Glas af denne gode
Drik, forteller Petersen os lidt om Livet paa Plantagen.
Gaarden er paa 800 Tdr. Land og ejes af Underrets-
prokurator Biigel, der har kobt den for en Spotpris. En
nmerliggende Plantage, der for 20 Aar siden kostede 100,000
Dollars, er i disse Dage bleven solgt for 38,000 Dollars.
Dette voldsomme Prisfald skyldes forst og fremmest den
hoje Arbejdslon, der var en Folge af Slaveriets Ophevelse,
dernest den almindelige Stillestaaen i St. Thomas' Handel.
Det er dyrt for Plantageejerne at frembringe Produkterne,
og naar de er frembragte, er der intet Marked. Derfor
ligger dette Paradis hen til ingen Nytte. Petersen, der er
fodt paa den jyske Hede, udbreder sig over Forske'cen
mellem disse Omgivelser og sit Hjemland. Som et Bevis
paa Jordbundens Frugtbarhed anforer han, at man kan
plukke Trafrugter 4 Gange aarligt af de samme Trar.
Naar han opdyrker et Stykke Land, ger han det paa den
Maade, at han brender Blomsterbuskene af, saa der bliver
Plads for Grasset. Dette vokser op i Lebet af en Maaneds
Tid. Danske Sadarter dyrkes ikke. Her er for varmt
om Vinteren, siger Petersen. Sidste Jul havde han spist
sin Risengred i 20 Graders Celsius. Hvad der da kan
avles, er vestindisk Frugt. alle mulige Grentsager og
Grnes til Kreaturerne. Foruden 10 Heste har Petersen et













halvt Hundrede Koer. Men desvarre kan det nesten ikke
lonne sig at kore Melken ind til Byen, da den kun betales
nied 7 Cents (ca. 25 Ore) pr. 3/4 Pot. Det eneste, der er
at gore ved St. Thomas, mener han, er at anlegge Kaffe-
og Kakao-Plantager, ligesom paa de nairmeste engelske
Oer, men for at anlaegge sadanne Plantager udkraeves
Kapital, og desverre er de fleste af 0ens Kapitalister flyttede
til Barbados. Medens Petersen giver disse Oplysninger. er
vi komne ud i Haven, hvor vi bliver overraskede ved Synet
af den brogede Blomsterpragt, der fra Treerne breder sig
ud over Bedene og Gangene. Der er enkelte blomstrende
Buske, hvoraf en eneste vilde kunne fylde Dina Schuldt's
Vindue. Hver Gang vi standser foran en saadan Busk,
kniekker Petersen den med et foragteligt Spark.
.Gid Fanden havde alle disse Blomster og alle disse
sode Frugter, som man bare bliver led og ked af. Se her"
- og Petersen peger paa et Trar med store, gule Bar -
-livad tror De nu, at dette smager red Siden af en dansk
Kartoffel?"
Det var omtrent, hvad en af Byens Lteger om Morgenen
havde sagt til os:
.Alle Vestindiens Frugter for et dansk Jordbar!"
Vi red videre og standsede henimod Middag ved en
lille Bugt, Smiths Bay, hvorfra en fortryllende Udsigt
aabnede sig over mod St. Jan. Her udpakkede Sebastian
Provianten og &ekkede et ganske original Bord i Skyggen
af et Tre.
Vi medforte Brod, Ost og Vin, men til disse Retter
fojede Sebastian en enestaaende Dessert, som han tog paa
Stedet. Forst bragte han store, gronne Kokusnodder,













Iorede Hul i dem med sin Kniv og viste os, hvorledes man
kan drikke Melken. Den er ganske velsmagende, og Negrene
siger, den er god for Brystet. Dernaest serverede han for-
skellige Frugter, som vi ikke mindedes fra Botaniken. En-
kelte af disse Frugter knuste han mod en Sten og spiste
Kernerne, andre skrmllede han og satte med et Grin de
livide Tander i det saftige Kod. Alle Frugterne udmar-
kede sig ved deres sodlige Smag og enkelte ved deres
aromatiske Duft. Af nogle Planter tog Sebastian Stang-
lerne, tyggede dem og nod med synligt Velbehag den
bvide Saft.
Men hvad der forbavsede os mere end noget Andet,
var den Hurtighed, hvormed Negren forskaffede os for-
trinlige, om end kun smaa, Osters. Han gik ned ved
Strandbredden, hvor Trimernes Rodder ragede ud i Vandet,
og afbrod et Bundt Trarodder. Rundt om paa disse
sad Osters'erne som Blomsterne paa en Busk. En enkelt
Traerod kunde bere indtil Hundrede. De var ikke meget
storre end Muslinger, men de havde den hollandske Osters'
Smag.
Endelig sluttede Frokosten med den friske Ananas,
der vokser alle Vegne paa St. Thomas.. En saadan
Ananas, som hjemme koster 6-8 Kr., saelges her for 5
Cents. Den er saa stor som et Menneskehoved og ser
pragtfuld ud med sit gule, finnede Kod og gronne Top.
Hjemme, hvor den som oftest spises syltet, gor man sig
vanskelig nogen Forestilling om dens virkelige Sodme. Seba-
stian skar den af i store, tykke Skiver og serverede den
til en lille, red Peberplante, der gav den sode Frugt en
vis pikant Smag.













Efter afsluttet Maaltid strakte vi os med Velbehag i
Grasset og indledede en Niggersludder med den Sorte.
,Sig mig Sebastian. hvad mener Du nu egenlig om
Danmark?"
.Mig mene Danmark meget godt Gentlemen. Dem
give sort People Money!"
Ja, deri havde den Sorte desverre altfor megen Ret.
,Ser Du, Sebastian. 1 Danmark er der' meget mer
lattigt People end i Vestindien. Om Vinteren, naar Du
gaar og soler Dig og drikker Romsnapse og spiser Sukkerror,
saa tigger vi hjemme Penge sammen, for at ikke fattige
Folk skal do af Suit, og vi er glade, naar vi kan faa
samlet selv en nok saa lille Brokdel af de 500,000 Kr.,
som vi nu hvert Aar i lange Tider har sendt herover, for
at Du kan snapse Rom, mens din vemmelige sorte Kone
staar og steger Skildpaddeben og ryger Kridtpibe, og din
Son Jim, den uopdragne Slubbert, gaar paa Bambula, og
din Datter, Noe, driver om paa Gaderne og synder mod
det sjette Bud."
,Mig troede Danske meget rigt People!"
Vi giver Sebastian forskellige Oplysninger om Agrar-
bevegelsen og om vor finansielle Situation.
Men Negren ryster paa sit Krolhaarshovede og siger
imed en nedslaaet Mine:
,Mig not forstaa det, Massa. Mig ikke varet paa det
danske Tugthus."
Hermed udtrykker Sebastian, at han ikke er i Besiddelse
af Universitetsdannelse. Som man v6d, afsoner de dansk-
vestindiske Negre lengere Fangselsstraffe i Danmark, og
saadanne game Rasphuskandidater, der er vendte tilbage,














nyder Resten af deres Liv betydelig Anseelse formedelst
den Dannelse, de har opnaaet under deres Studierejse til
det fjerne Moderland. Naar de kommer hjem igen, an-
lagger de blaa Briller og gaar for at vere Ierdt People.
Sebastian beklager, at han er for gammel til at ind-
hente det forsomte. Fra Skolen kan han noget Dansk -
i Negerskolerne gives danske Timer og at han senere
ved Omgang med danske Matroser har perfektioneret sig i
dette Embedsmaendenes fine Sprog, er hans store Stolthed.
Og foruden at vaere flink i Sprog besidder han, ligesom
de fleste Negre, en god, sund Forstand. Ja, i 6n saerlig
Videnskab har han mere Indsigt end adskillige Hvide. Hans
Kendskab til Dyr og Planter er saa overordentlig, at det
genkalder i vor Erindring, hvad Rektor H. Vest for 100
Aar siden skrev i sin lengst forglemte Bog, at da han
kom til St. Croix med sin klassiske Dannelse, var han,
hvad Kendskab til Natur angik, dummere end en Neger.
I de forlobne 100 Aar synes de Sorte da lige saa lidt at
vare gaaede tilhage, som de Hvide synes at vere gaaet
fremad. Med Hensyn til de ydre Virkemidler, er Sebastian
heller ikke Stedbarn af Naturen. Ligesom de fleste dansk-
vestindiske Negre har han som man ser af Billedet i
Vignetten velformede, bejelige Tr.ek, der til Trods for
den morke Farve afspejler alt hvad der rorer sig i hans
Negersjsl. Intet hvidt Ansigt vilde kunne efterligne det
fiffige Skaelmeri, Sebastian logger i sit sorte Fjes, naar
han staar ved Havnen og diskret henkaster til en Skibs-
kaptejn, der gaar i Land:
.Mig skaffe Massa sort Pi'e?"
Saa omsider red vi videre, gennem still Bjergdale,













der snart visle sig for os fuldt oplyste af den blendende
Sol, snart laa nedsunkne i en blaalig Halvskygge, der paa
en -..... !i-;. Made syntes i Bevaegelse udefter og d6r at
flyde saminmen med det slumrende Ocean.
Hist og her vrd Strandkanten boede en enlig Neger,
der levee af Fiskeri. Men der var halve Mile mellem
disse Negres Huse. Man kan da sige, at Oen St. Thomas
or saa godt som ubeboet udenfor den egenlige By.
Skonnest er Oen paa den nordlige Bred. hvor Havet
i de _u....i;,,i ~I.1. Bugter er af den ubeskriveligste Ynde.
lier standsede vi, trak Frakken af og vilde gaa i Vandet.
Men Sabastian kom farende paa Mulaeslet med alle
Tegn paa Skrmk; .No bade her, Massa! Hajer spise
lenneske. Tit spiste sorte Mand!"
Og derpaa vender Negren Mulaeslet, peger mod Himlen
og raaber: 1VWater!
De Sorte bar en letforstaaelig Skraek for Regn. De
ved, den bringer Feber. og afsted galopperede vi da over
Stok og Slen for at naa til Maefolli, et Sanatorium, der
ligger tbt evd Bven paa en Bjergspids. Regnen faldt i
store Draaber. Sebastian bandede, fegtede med Armene,
sparked Muleslet og udsendte en Strom af Skaldsord, af
hvilke vi bemnerkede os adskillige for ved Lejlighed at
anvende dem paa Sebastian selv eller paa en anden af
de sorte Manld.
Da vi ankom til Sanatoriet, var det blevet markt. En
Regnsky var kommen drivende fra Havet og nu lod den
sit lunkne Vand i lange Strimer falde ned over Oen. Bygen
varede en Times Tid.
Ved Regnens Ophor stod vi paa Bjergskraenten. Stedet












41

laa indhyllet i en kridhvid Damptaage, der bolgede neden-
fra og opefter og tilsidst syntes at heve de fremdukkende
Bjergspidser med sig op mod Himlen, ja syntes at lofte
hele 0en, indtil den pludselig, lysegren og dampende, som
var den stegen frem af Oceanet, igen laa badet i den gule,
tindrende Sol.
Og rundt om denne friske. grenne Plet dot blaanende
Hay som en Himmel uden Stjerner. Ude i det Fjerne
Portoricos hvide Kyst, der tegnede sig som et Skib for
fulde Sejl.





























Til St. Croix.


Naar man vil rejse fra St. Thomas til St. Croix, maa
man forest lose et Pas, der koster 1 Kr. 20 Ore. Dette
Pas er en af de talrige dansk-vestindiske Latterligheder,
som minder om en Tid, da Dyrene kunde tale. Man
taenke sig, om vi hjemme skulde lose Pas mellem 2 danske
Landsdele, saasom mellem Kjobenhavn og Aarhus! Naar
man saa igen rejser fra St. Croix til St. Thomas, skal man
lobe om et nyt Pas, hvad man argrer sig over, ikke fordi
det koster 32 Cents. men fordi det er et utidigt Renderi.
Og naar man endelig rejser bort fra Oerne og hjem til
Kjobenhavn, skal man atter lose Pas, og det koster 8 Kr.
Hvad vilde man sige hjemme, om man lagde en lignende













Skat paa de Rejsende, f. Eks. mellem Bornholm og Kjo-
benhavn! Uden Pas kommer man ikke om Bord i noget
Skib. ja man kan overhovedet ikke kobe en Billet. Passet
er et drabeligt Dokument med noje Beskrivelse af Turisten,
saasom ,0jne, Haar og andre Maerker', og selvfolgelig
,Under min Haand og Jurisdiktionens Segl." Naar man
bar faaet det i Lommen, begynder man at gaa paa Fire.
I St. Thomas erholdes Passet i det game Fort, paa
hvis Tinde en Skildvagt er synlig mellem nogle Muskedon-
nere. Her gik vi ind i Gaarden og betroede vort JErinde
til en Gentleman, der stod og prajede sine Taender.
,Jeg vilde enske, det var mig, der skulde ha' et Pas,"
svarede han.
Vi spurgte Gentleman'en, hvorfor han saa gerne vilde
blokkes for de 32 Cents.
,Jo, for jeg skal sige Dem, jeg er Gaeldsarrestant og
er bare ude for at lufte mig."
Geldsarrestant! Ja virkeligt! Gaildsfa-ngslet eksisterer
endnu paa de dansk-vestindiske Oer. Med Interesse betrag-
tede vi forst Manden og derpaa Fmngslet. som viste sig at
vnere et lunt, lille Rum med Stol og Seng og Spyfluer, der
summede om i travel Virksomhed. Det hele forekom os
som en historisk Antikvitet, en pudsig Mindelse om Tiden
fra omkring Aarhundredets Begyndelse. en Tid, da Portene
blev lukkede, naar Kongen gik i Seng. Og ganske opfyldt
af den lejerlige Modsigelse, det er at fole hint forsvundne
kjobenhavnske Vsesen i disse tropiske Omgivelser, gik vi
ind ad n.este Dor og bad den overanstrengte danske Em-
bedsmand om give os et Pas.













Hvad han gjorde, men han saa os rigtignok stift ind
i Ojnene, for han satte Pennen til Papiret og skrev sit Navn
med drabelige Skojtesving.

Fra St. Thomas til St. Croix er Afstanden 10 danske
Mil, altsaa som fra Kjobenhavn til Slagelse, en ret respek-
tabel Vejkengde, der til den Rejsendes Overraskelse tilbage-
lagges i aabne Sejlbaade, som nu og da kastes om mellem
Iinmmel og Hay 5-6 Dogn, for Passagererne genser Land.
Sadvanlig gores Rejsen dog paa en Nat. To Gange om
Ugen gaar der Baade fra St. Thomas og to Gange fra St.
Croix. Det er jo en Rejse over selve Oceanet, saa man
forstaar. at det kan vaere ganske livligt, naar der er lidt
Vind. Fra den danske Regering har den ene Baad en
aarlig Subvention paa 7000 Kr. for at bring Posten.
Desuden er der Fragt for 3-4 Baade. Det synes da ufor-
staaeligt, at ikke Overfarten besorges af en Damper. Tenk,
om De skulde sejle i en aaben Baad til Malmo, der dog
ligger meget nrermere ved Kjobenhavn, og at De i Stedet
fur et Oresund skulde ud og gynge paa et Verdenshav,
der ganske vist ssedvanligt er i Hvile, men hvor der dog
kan blese en ret artig Storm, ikke at tale om Orkan!
Den saakaldte Guvernementsskonnert ,Vigilant", hvoraf
man ser et Billede i Vignetten, er efter Sigende en gammel
Soroverskonnert, men det er forstaaeligt, at Soroverne er
blevet lidt betwenkelige ved den og har overladt den til
almindelige Mennesker, thi Skonnerten er saa mor, at man
maa trade forsigtigt for ikke at sette Benene igennem den.
Overfarter koster 8 Kr., og i Billetten er indbefattet en lille
Aftensmad, som man dog heist bor naigte sig, saint en













Kojeplads i de saakaldte ,Hundehuse", nogle smaa Tremme-
skabe, der er anbragte paa Daekket langs med Skibssiden.
Er man saa uheldig at faa et tropisk Regneskyl undervejs,
har man god Grund til at misunde Sereverne, der for-
modenlig nu befarer Havet paa et hedre Skib. For-
ovrigt er det en Lysside ved Guvernementsskonnerten,
at naar Guvernoren selv skal med, saa kan ingen anden
komme med. I saadanne Tilfelde risikerer man da ikke
Livet, men man kommer rigtignok heller ikke ud af Stedet.
For en Snes'Aar siden have en velhavende Planter
paa St. Croix kobt en Skruedamper i New York og tilbed
at lade den lobe mellem Oeine, saafremt hver af de to
interesserede Kommuner vilde betale Rederne et vist Beleb.
Planen stranded imidlertid, da St. Thomas ikke vilde yde
lige saa meget som St. Croix.
Alle er nu enige om at beklage Mangelen af en
Damper.
Ikke des mindre slap vi for, paa Vejen over til St.
Croix, at gaa med ,Vigilant." Der laa nemlig tilfaeldig
i St. Thomas Havn en amerikansk Damper ved Navn
,,Madiana", som skulde til Frederikssted. og denne Damper,
der kun viser sig med Maaneders Mellemrum, var udstyret
med amerikansk Elegance, medforte New Yorks Blade, have
et fortrinligt Kokken, elektrisk Lys, luftige Baderum, hvid
Betjening, kort sagt, Civilisation. De 4 Timer, Rejsen varede,
var et Pust ude fra en anden Verden.
Fra Skibets Dek havde man en smuk Udsigt til St.
Croix, der som sagt ikke minder lidt om Langeland, dog
med den betydelige Forskel, at en malerisk Bjergkede
haver sig over 0en i dens hele Langde, og at Solen staar












i Zenit over Bjergene. Paa dette lange Stykke Land
findes 2 Byer: Hovedstaden Christianssted og Negerbyen
Frederikssted, den sorte By, der er saa stor som Kongens
Lyngby. Her var det, at Negeropreret udbred i 1878.
Ved den Lejlighed gik Byen op i Flammer, og flere af
vore brave Soldater draebtes uden Naade og Barmhjertighed.
Siden da har Frederikssted en Garnison paa 32 Mand.
I Alt lever her et Par Tusinde Sorte og omtrent hundred
Hvide. Men lad os forthelle om vor Landgang. Den vil
give Lveseren en Forestilling om Byens Romantik.

I en Baad, der blev roet af en Neger og et Par
Drenge, naermede vi os den lille Havn, hvor vi straks
befandt os i en Vrimmel af Indfedte, der var meget sor-
tere i Huden end Sebastian og hans Kamerater, vi lige
have sagt Farvel til paa St. Thomas. Hvor vi vendte
Ojet hen. vrimlede det af Krolhaarshoveder, grinende hvide
Tender. negne Ben og udspilede Teer. ,Velsignet vmere
Massa!" Og et halvt Hundrede Haender blev strakte ud
efter vore 2 Kufferter, som var revnede i Solskinnet og
lignede et Par sprukne Traesko, der gabede efter Vand.
Heldigvis saa' vi tvende hvide Maend, som vi antog
for Politi og paa Dansk anmodede om at vise os et H6tel.
Efter at have give et Par Negerdrenge nogle Lussin-
ger. svarede en af Maendene:
Well. Vi kan putte Dem ind hos Mr. Jochumsen, og
vi kan putte Dem ind hos Mr. Smith."
,De kan spare Dem Ulejligheden med at ,putte mig",
blot De vil vise mig et Hotel, hvor Firbenene ikke lober
over Middagsbordet mellem Stegen og Desserten."













Well. Efter nogen indbyrdes Raadslagning, som med
Interesse fulgtes af de Sorte, der stimlede til fra alle Kanter,
anbefalede de to Hvide os at gaa til Mr. Jochumsen, hvor-
for vi straks gav de Sorte Ordre til at bare Kufferterne
op til Mr. Smith.
I Spidsen for den stadigt voksende Flok Kabylere, der
under vilde Raab og Skrig sloges om Bagagen, begav vi
os nu paa Vej op i Byen. Havnenegrene. der rullede
Sukkertender, indstillede Virksomheden og sluttede sig til
Toget, da de saa' en Fremmed, og ligesaa gjorde nogle let
paaklaedte Ladies, der laa og pillede sig i Skyggen. Det
gor os ondt at maatte sige det, men naegtes kan det ikke,
at vi et 0jeblik standsede hele Byens kommercielle Liv.
Saaledes ankom vi til Toldboden, hvor Negrene gjorde
vaemmelige Grimasser og ved Tegn og Gebaerder gav til
Kende, at de 2 revnede Kufferter skulde efterses af Told-
vaesenet.
Vi aabnede Doren og kiggede ind i Toldboden, hvor
en hvidhovedet gammel Mand med et mildt, elskeligt An-
sigt sad og blundede, men dog i Sovne hold Oje med en
Flue, der langsomt kresede om hans Naese. Vi havde
Folelsen af, at denne game Mand havde siddet der i
tusinde Aar og trak os straks tilbage for ikke at bring
Forstyrrelse i hans dybe Fred.
Og atter satte Toget sig i Bevmgelse. I Spidsen
Deres svedende Forfatter, omgiven af et Mylr af Neger-
drenge. Derpaa en lang Hale Negre og Negerinder, der
paa Melodien af den tapre Landsoldat istemte den popu-
lsre: Good night my Buddy Ben.
Rundt om i Husene sad halvnogne Maend og Kvinder













i de aabne Dere, og naar vi passerede, udstrakte de vel-
signende Handerne, eller de gjorde military Honnor, saadan
som de har set Soldaterne hilse Officererne. Denne Hilsen
Ietragter de for at vere allerhojeste Fashion, og vi havde
gerne rettet os og gjort Honner igen, om vi ikke have
varet generet af de sorte Unger, der sloges om de 2
Kufferter.
For ikke at faa 0delagt vort Rejsetoj. raabte vi om-
sider til en : i.. ...i... i1. Person, der stod og grinede i
en Roishop:
.Kan De ikke komme ud og holde Styr paa disse
sorte Djlmvle!"
,Aa, hvad Fa'en." svarede ian, ,det er jo deres eneste
Fornojelse!"
Endelig naaede vi IHotellet og sank ned paa en Stol,
imedens Negerdrengene udenfor gennempryglede hverandre,
saa det var en Gru.
Efter i nogen Tid at have samilet Kraefter, lod vi Ojet
lube rundt i V;erelset, hvor der led en saelsom Summen,
og lidt efter lidt opdagede vi, at det kravlede og mylrede
op og ned ad Gulv og Vaegge.
-Hvilken Nydelse for en Zoolog! Der var store, fede
Fluer, son mageligt luntede afsted, og der var smaa, gule
Giftfluer, der floj oinkring i overvattes Glaede, og der var
Gedehanise, som hvesede og flettede Bagbenene af Livs-
lyst, og der var Flyveorme af en Damefingers Tykkelse,
og endelig var der det nydeligste Udvalg, man kan tanke
sig. af blanke Orentviste. laadne Tusindben, lange Stankelben
og Edderkopper, som stirred ned paa os fra Enderne af
-deres Spind.













Og ikke nok med det. Lige uden for det aabne
Vindue fandtes der en Hvepserede, hvorfra de travle Dyr
floj op og ned 'i Solskinnet, enkeltvis og i store Sverme,
der steg til Vejrs og kastede morke Skygger hen over Side-
husets Tagsten, indtil de pludselig med en Hurtighed,
som kun presteres af vestindiske Hvepse, kastede sig ned
igen i Gaarden og flej ind igennem Vinduet og frembragte
den ubeskriveligste djavelske Panik imellem Giftfluerne,
Bremserne, Orentvistene, Tusindbenene, Stankelbenene og
Edderkopperne. Lige til det blev morkt, fulgte vi med
stigende Interesse disse travle Dyrs besynderlige Ferden. -
Saa bad vi Fadervor, lukkede Ojnene og sprang i Seng.
O, Guder, hvilken Nat!


Det danske Vestindien.












. 2'
r^


Paa Plantagerne.

Der er stor Forskel paa St. Thomas og St. Croix.
St. Thomas er en sofarende 0, hvor alt Liv drejer sig om
Havnen. Paa St. Croix derimod samler al Interesse sig
om Sukkeret. St. Croix er en agerdyrkende 0. Hvorhen man
vender 0jet, s6r man de kridhvide, herregaardsagtige Plan-
tager dukke frem imellem Sukkerrnrene, der bolger over Mar-
kerne og op ad Bjergskraaningerne som et graesgront Hay.
Der findes paa St. Croix i alt ca. 150 Plantager, eller
om man vil Sukkerherregaarde, og det er disse, der giver
Oen dens ejendommelige Karakter. Hjemme kender man
vistnok ikke stort til Forholdene paa en saadan Plantage,
af hvilke ikke faa er i Hoenderne paa danske Mend. Vi













forer da vore Laesere ud paa et vestindisk Landbrug og
velger for vort Besog La Grange, der ikke blot er 0ens
aeldste Plantage, men en af de Plantager, der giver Over-
skud, selv i slette Aar.
La Grange ejes af det Schimmelmannske Fideikommis
og bestyres af en ung Bornholmer ved Navn Thornberg.
Gaardens Jordareal er 640 Tdr. Land, hvoraf noget over
Halvdelen er kultiveret. Resten er Bakker, der gar Tjeneste
som Grasgange. Foruden 4-5 Kore- og Rideheste bestaar
Besetningen af 25 Muloesler (der indforskrives fra Sydamerika
og koster 400 Kroner Stykket), samt 45 store, svertbyg-
gede Arbejdsokser, der trekker Sukkerkarrerne. Endelig
henherer til Plantagen 100 Negre og Negerinder. Hele
Gaardens Drift andrager aarligt 40,000 Kr. I et godt Aar
producers 400 Fade Sukker a 40 Dollars, hvilke udger
en samlet Indtaegt af 64,000 Kr. At Overskudet ikke bliver
storre, skyldes de lave Sukkerpriser. For 10 Aar siden
solgtes Sukkeret for 5 Cents pr. Pund. Det selges nu for
2'/2 Cents, eller 55 Dollars pr. Fad. For daarlige Plan-
tager er denne Forskel netop Nettoen. Samtidig er Prisen
for Rom gaaet ned fra 35 Cents til 14 Cents pr. Gallon
(3'/2 Pot) og Prisen for Sirup fra 25 Cents til 8 Cents pr.
Gallon. Men lad os ikke tratte Laseren med Tal!
Plantagen bestaar af Sukkermollen, et stort Kompleks
af Bygninger med en kridhvid Dampskorsten, Bestyrerens
herskabelige Villabygning med luftige Verandaer og endelig
Negerbyen. Rundt om den hele Koloni lukkes Udsigten
af Sukkermarkerne. Rerene staar i forskellige Hejder, de
hojeste saa hoje, at en Rytter bliver usynlig paa de small
Markveje. Jorden godes og plejes ligesom paa danske
4*













Marker, men opkastes efter Plejningen i Fuger, de saakaldte
Rerbanks, der er dobbelt saa heje som Fugerne paa en
dansk Kartoffelmark. I Renderne mellem Bankerne, hvor
Regnvandet samler sig, plants Sukkerrorene, idet Stiklinger
anbringes i Jorden med en Alens Mellemrum. Rorene
udplantes den ene Jul og afskaeres den naeste, men Roden
bliver staaende, vokser op paa ny og afskares endnn 3
Gange i tre paa hinanden folgende Aar. Da same Jord-
stykke altsaa kun beplantes hvert fjerde Aar, er Plantagens
Jorder inddelte i 4 Skifter, saaledes at et nyt Skifte beplantes
hvert Aar.
Hosten, d. v. s. Afskeringen af Sukkerrorene, finder
Sted fra Jul til hen paa Foraaret. Med en besynderlig
forget Krumkniv afskerer Marknegrene Rorene paa den
Maade, at hvert Rer bliver overskaaret i 3 Stykker. Bag-
ved Negeren gaar 2 Koner, som ,tager fra" og binder
Rorene op i Bundter, og bagved samtlige Negre og Neger-
inder gaar Driveren, en sort Forvalter, der opmuntrer de
Arbejdende med en forbavsende Strom af Ord, som ikke
egner sig til Oversaettelse og Tryk.
I Karrer, der er forspendte med Okser, keres Rorene
hjem til Plantagen og afl.esses udenfor det arbejdende
Valseverk, den saakaldte Molle, som bestaar af tre mod
hinanden lobende maegtige Staalvalser, der er opstillede
i fri Luft og drives af en Dampmaskine. Fra Karrerne
valtes nu de sammenbundne Knipper ind i dette Valse-
verk, som knuser Rorene, saaledes at Sukkervedsken i en
klabrig, graalig Strom leber ned i Kogeriet. De knuste
Ror kaldes Magass og benyttes til Brsendsel under Ked-
lerne. Efter at Sukkervaedsken er kommen ind i Kogeriet,













faar den en Tilstetning af Kalk og opsamles derpaa i store
Jerngryder, under hvilke der brsender en stark ld. Ved
hver Gryde staar en Neger og summer Saften, der bobler
og damper og afsetter de urene Bestanddele. Disse ledes
ind i Destillationshuset og forvandles her til Rom. Naar
Sukkersaften efter endt Fordampning og Afskumning er
bleven ,ren", leber den som flydende Sukker ned i store
Kolere, der er opstillede i et smrligt Hus. Her stivner
Sukkersaften og bliver til Puddersukker, der laesses op i
Fadene. Disse henstaar i nogen Tid paa et Bjelkelag, for
at de kan udsvede den flydende Masse, der kaldes for
Molasses, d. v. s. Sirup. Det almindelige Indtryk, man
faar af hele Sukkerfabrikationen, er, at saaledes som der
arbejdes i Dag, saaledes har der vaeret arbejdet de sidste
100 Aar. Sukkernegrene er nemlig yderst conservative.
Alle nye Redskaber betragter de som gal Mands Verk.
Men lad os ikke over Plantagerne glemme Plan-
terne. Priegtigere Skikkelser trmffer man dog ikke i Vest-
indien. I Ydret minder de om danske Skovridere. Socialt
er de stillede som Proprietmrer, men adskillige af dem forer
sig som smaa Herremmnd. Thi paa Plantagerne lever
endnu Forestillinger om en Tid, da Familierne ejede Solv-
og Guldservicer, da Sonnerne fik deres Ridedress fra Lon-
don og Dotrene deres Balkjoler fra Paris. Den Gang korte
Plantageejerne med Firspand men det var altsammen
for Negerslaveriets Afskaffelse og Sukkerprisernes Fald.
Dog, endnu star der over Plantagerne en Duft af gyldne
Tider.
Mellem Planterne paa St. Croix findes nogle faa Ameri-
kanere. Resten er Irlaendere og Danske. Irlaenderne er













sorn oftest ugifte, og af deres Boliger faar man det Indtryk
at Ejerne kun bliver i Vestindien en kort Tid. Irlaenderens
Hjem bestaar saedvanlig af en stor Stue, der domineres af
et eneste uhyre Mobel: Buffeten, som er forsynet med
allehaande stherke Drikkevarer og en Hoer af Glas. Saavel
Buffetens stserkt slidte Ydre som Negerindens Fingerraphed
ved Serveringen vidner om en stark Omsaetning. Foran
Drikkevarerne, paa et Bord for sig, ligger der en fin ube-
nyttet irsk Bibel.
De danske Plantere lever paa en god Fod med Irerne
uden dog at pleje Omgang med dem. Vore Landsmfend
holder sig for sig selv. Naar de om Morgenen, ridende paa
praegtige Pasgaengere, har sat deres sorte Her i Arbejde,
modes de ved Markskellene og aftaler, hvor de skal spise
Frokost og Middag, og hvor de skal ende Dagen, og medens
Driverne holder Hus med Marknegrene, sales Principalerne
om et godt Bord.
Det vilde more en dansk Landmand at dvaele en Times
Tid blandt disse vestindiske Kolleger, der avler Sukker,
Rom og Sirup. Driften medferer sproglige Udtryk og
Vendinger, som er uforstaaelige for en Fremmed. Til
Eksempel begynder ufravigelig enhver Plantersamtale saa-
ledes:
.Hvor mange Linjer havde Du i Gaar?"
,Jeg havde s'gu en hel Tomme!"
,Hillemaend. saa maa vi ha' en Drink!"
Talen er om Regn, og Linjen betyder Linje Vand i
Regnmaaleren. Ingen Regn, ingen Host, og paa St. Croix
kommer Regnen altid som en Overraskelse, og modtages
sor en Gevinst i Lotteriet. En heldig Planter kan have













10 gode Byger og kan se sine Ror skyde op med frodig
Sodme, medens Naboens Ror visner hen i Torke. Plan-
tagedriften er derfor i aller egenligste Forstand Hasardspil,
og naar Plantageejeren vaesenligst er henvist til at lobe an
paa Lykken, saa forstaar man, at der i hans Gerning er
et Misforhold mellem Arbejdet og Resultatet, som virker
daempende paa hans Energi.
Planterne er da heller ikke energiske og har intet
Initiativ. I deres Selskaber tales meget og fostres mange
dristige Planer, Planer, der sjoelden forces ud i Livet. Plan-
terne er Fantasimennesker. Saadan og saadan skal det
vare, siger de, men det bliver saedvanlig, som det er.
Der er noget paa St. Croix, som hedder our old system.
Plantagedriften er i dette 0jeblik den samme, den har
veret mindst det sidste hundred Aar.
Grundene hertil er mange, og en af dem er vel den,
at Plantagejerne er haemmede i deres Bevaegelse af den
militere Overledelse og af det indviklede juridiske Skriveri.
Embedsmsendene betragter disse arbejdende Mennesker som
en lavere og ufin Kaste og er til Gengeld lennede med
Planterens uskromtede Foragt. Der er Kyndighed og Ind-
sigt mellem Planterne, men denne Kyndighed og Indsigt er
uden Indflydelse paa 0ernes Administration. Det er da
endt med, at Planterne skaelder og smelder indenfor deres
egen Kres, men som umyndige i Aanden holder deres
Mund, naar de figurerer ved det lille Hof i Christianssted.
Den vestindiske Gestfrihed er bleven til et Ordsprog,
og det med Rette, naar man da ved vestindisk Gaestfrihed
forstaar de vestindiske Planteres Gaestfrihed, thi denne er
af en overraskende Hjertelighed og Varme. Naar De som













Rejsende kommer ridende til en Plantage, beder Planteren
Dem ikke om at deltage i Familiens Middagsbord. Han
vilde betragte det som en Fornermelse, saafremt De ikke
mente, dette fulgte af sig selv. Forst naar De efter Mid-
dagen, omgiven af Familien, drikker Deres Kaffe paa
Verandaen, siger Vserten til Dem:
,De bliver da selvfolgelig hos os en Uges Tid."
Vi takker og forer Laeseren ind i en Plantage og
Laeseren vil ikke blive skuffet, naar vi foreslaar Plantagen
Little Princess, der ejes af Mr. E. Svitzer, som har vseret
bosiddende paa St. Croix i 38 Aar.
Gennem Negerbyen kommer vi op til den herskabelige
Hovedbygning, fra hvis omfangsrige Veranda Ejeren, siddende
i sin Gyngestol, kan folge Arbejdets Gang paa Sukker-
mollen. Her loegger man sit Overtoj og fores ind i en
stor Sal, der er monteret paa almindelig evropseisk Vis.
I denne Sal byder Husets Frue Velkommen paa den stil-
fardige, elskverdige Maade, der er ejendommelig for vest-
indiske Darer. Man har straks Folelsen af, at man vir-
kelig er velkommen og kan betragte sig som optagen i
Familiens Sked.
Rundt om i den store Sal og i de andre Vaerelser
findes en Overflod af lette Gyngestole, der ligesom str.ekker
Armene ud og byder den Fremmede en behagelig Hvile.
Vinduer og Dore staar aabne, men dog ligger Stuerne i
diskret Halvmorke, thi dels holdes Solen ude af den over-
dekkede Veranda, dels er Vinduerne mod Solsiden blen-
dede af gronne. luftige Persienner. Gennem Dorene, der
aabner sig ind til Spisesalen, ser man de halvnogne Neger-
inder travlt beskaeftigede i Kokkenet. Overalt er Borde













og Etag4rer bedekkede af nydelige Nipsting, Erindringer
om Kjobenhavn, hvor Husets unge Datter som alle
danske Planterdotre har opholdt sig nogle Aar. For
de danskfodte og dansktalende Kreoler spiller Kjebenhavn
en overordenlig Rolle. Fra dette Verdens Midtpunkt
kommer Begerne, Aviserne, Brevene og Modesagerne.
Tusinde Smaating, fra Billedet af Frue Kirke til det sidst
ankomne Dagblad, er Vidnesbyrd om, hvor mange Baand
der knytter dette Hjem til Hovedstaden, og dog er baade
Fruen og Bornene fodte i Vestindien. Paa Veggene hunger
danske Billeder, og i Albumerne finder vi Portreter af de
unge Seofficerer, der i Aarenes Lob har veret Husets
Gsster. Mellem Portraterne er Prins Valdemars med bans
Navn og egenhandig skrevne Tak.
Imedens har vi faaet den uundgaaelige Velkomst-
Drink, og nu siger Varten:
,Vil De folge med ned i Gaarden og velge Dem en
Hest?"
Dette er et meget vanskeligt Valg. Der er ,King
David" og der er ,King Salomon" og endnu et Par Pas-
gaengere, som vilde vaekke Sensation paa Strandvejen. Man
velger 6n og faar en Negerfl0jte, som man blot behever
at blese i, naar man forlanger Hesten for sin Dor.
Og Vmrten fortsetter:
,Saafremt De ensker at aflegge Naboer Visit i Vogn,
behaver De blot at sige Staldnegren, om De vil kere ud i
Ensptender eller Tospender. Men De maa tillade mig at
vere Kusk."
Da foler man sig i Vestindien!
Endelig, naar alt dette er bragt i Orden, bliver man













fort op i Gaestevaerelset, der ligger i en selvstaendig Floj.
Vaerelset er rummeligt, men alt, hvad det indeholder af
Borde, Gyngestole og Sofaer, forsvinder under Vsegten af
den uhyre Seng, der indhyllet i det kridhvide Moskito Net
er placeret midt paa Gulvet. Ved Siden af dette Soverum
findes Badeverelse og Billardsal, og rundt om hele Lejlig-
heden lober en Altan, hvorfra Udsigten er saa smuk, at
man derover et Ojeblik glemmer baade Hus og Hest og
Vogn og Vert.
Nu folger der et sandt Slaraffenliv. Man staar op om
Morgenen Kl. 6. og efter at have badet paa Koralrevene
og efter at have drukket Kaffe paa Altanen rider man i
det dejlige, lyse Solskin sammen med Plantageejeren ud i
Sukkermarkerne. Paa Vejen hjem moder man en Nabo eller
to, som felger med og deltager i Frokosten Kl. 12. Frokost
og Middag er nsesten ens med 4-5 varme Retter, bestaa-
ende af forskellige Slags Fisk og Stege med skarpe Saucer,
hvortil Rodvin. Ved Bordet staar en Negerinde og ,borster
Fluer" med en gron Gren. Hvor generende hun end er,
saa er hun en Nodvendighed. Ogsaa naar man op ad
Dagen ligger i sin Haengekoje, kommer hun og vifter
Fluerne, medens Massa faar en Lur.
Fra Kl. 12-3, naar Solen staar i Zenit, holder man
sig inde. Derpaa foretages Rideture og aflagges Visitter.
Middagen er altid meget munter, og om Aftenen spiller
Damerne Piano, medens Herrerne passiarer, ryger Havanna
og aflaegger hyppige Besog i Spisesalen, hvor Buffet'en spiller
samme Rolle for Plantageejerne som Galten Sserimner for
Ejnherierne.













Saaledes flyver Dagene paa Little Princess, indtil Skon-
nerten ,Vigilant" lober ind i Havnen og minder os om
Afrejsen til St. Thomas. Idet vi pakker Kufferten, sporger
vor elskverdige Vaert:
,Hvad skriver De nu om Forholdene paa St. Croix?"
,Helst ingenting. Forholdene her lerer man ikke at
kende paa en Maaned. Men vil De, Hr. Svitzer, udtale
Dem, vil en saadan Udtalelse vare af Betydning."
Hertil svarede vor Vaert:
,For Dem personlig med Fornojelse. Men offenlig!
Nej. Jeg er sengstelig for Kritik."
Men forend Kufferten var pakket. indvilligede Hr.
Svitzer i, at vi meddelte folgende Udtalelse, og han onskede
saerligt, at den maatte blive last og erindret af de Rigs-
dagsmedlemmer, der skal tage Bestemmelse om Vestindiens
Skaebne.
Han ytrede Folgende, som han gennemlieste efter Ned-
skrivningen:
,St. Croix vil kunne bare sine egne Udgifter, saafremt
vi faar en fornuftig Administration. Hvad skal vi f. Eks.
med en Overdommer og hans Tilbehor af Embedsmaend?
Her er aarligt 3-4 Overretssager, som maatte kunne paa-
dommes af en kombineret Ret. Vi har jo ingen Mangel
paa Jurister! Ligeledes behaves naeppe mere end en
Toldforvalter paa et Toldsted. Og fremdeles: Hvad skal
vi med de hejt gagerede Skoleinspektorer ved de Sortes
Skoler? Disse Embeder kunde godt besorges af de danske
Prester. Og hvorfor anszetter man ikke Officererne ved
Postwesnet? Hvad skal vi med en Politiassistent og en













Politifuldmegtig, da disse Embeder dog godt kan besorges
af en eneste Person, og hvorfor skal der vare 2 Guvere-
mentssekretarer og hvorfor og hvorfor kort sagt Ind-
skrenkninger i vor Administration!
Men alt det er Smaating mod det store Sporgsmaal:
En Dampskibsforbindelse mellem Oerne. Vi har jo endnu,
ganske som paa Frederik den 6.s Tid, ikke anden Forbin-
delse end Sejlskonnerterne. Vi kan ikke blive af med vore
udmaerkede Produkter. Hvorfor kan man ikke under en
eller anden Form udkommandere en Orlogsmand til at
lobe med Fragt og Passagerer mellem St. Thomas og St.
Croix?
Men alt dette er endda Smaating mod det sidste og
store Sporgsmaal: 0ens Overgang fra Sukkeravl til Avi af
Tobak, Kakao og Muskat. Sukkeret er faldet til den halve
Pris. Vi maa derfor find paa et nyt Produkt, og Jorden
er fortrinlig egnet for Tobak, Kakao og Muskat, og Kaffe
kan dyrkes paa St. Jan. Nu er Ulykken den, at disse
Produkter ikke giver Indtnegter de forste 4-5 Aar, og
Planterne kan ikke undvmre deres aarlige Indtmgter. Der-
for hanger vi ved Sukkeret, og da de Trefjerdedele af os
intet har at staa imod med, saa forstaar De, at en nod-
tvungen Overgang til anden Avl maa blive ensbetydende
med denne Os Ruin.
Altsaa: Man maa give os en okonomisk Ledelse, en
nutidssvarende Forbindelse med Omverdenen og en saa
stor Statshjaelp, Laan eller anden Stotte, at de Uformuende
iblandt os kan blive i Stand til at anstille det vovelige
Forsog med at forlade Sukkeravl og gaa over til en ny
Avl. Jeg kan forstaa, at Danmark ikke vil vove og











61

tabe flere Penge paa Vestindien. Men der maa voves og
maaske tabes. Ellers ender det med et Krach."

I disse letforstaaelige Udtalelser er vistnok fremsat det
vasenligste af, hvad der i 0jeblikket kan siges om Agrar-
forholdene paa St. Croix.





















Vore sorte Landsmaend.


i Dansk Vestindien er jo egen-
lig en lille Negerrepublik med en
S af Hs. Majestaet Kongen udnavnt
Guvernor. Uden Negre vilde det
skont det lyder som en Mod-
S 1 sigelse se sort ud for vore Em-
bedsmaend. Hvis Negrene en skonne
Dag flyttede til Portorico eller der-
som de blev hvide, saa vilde Em-
bedsmendene sidde net i det med deres Regeringsbygninger,
deres Sekreterer, Fuldmegtige og Kopister, ikke at tale
om hele det militere Apparat. Lad os vaere glade for de
Sorte. Uden dem blev vi ikke af med vore Penge i Vest-
indien!
De folgende Linier vxere da helliget disse vore lidet
kendte Landsmnend.
Faelles for dem alle er deres tykke Uldhaar, som
beskytter Issen mod Solen, og deres kulsorte Hudfarve,
en Farvesammensaetning i Huden, der holder Varmen ude,
deres tykke Leber, dito Hjerneskal og daarlige Ben.










63

Negrene har ikke mange Krafter undtagen i Halsen, der
dog er meget tynd. De berer Alt paa Hovedet, lige fra
et Brev, som de logger en Stdn ovenpaa, og til et Klaver,
som fire Mand transporterer med de fire Klaverben staaende
paa de fire Hoveder. Kvinderne inddeles af de Hvide i
fladbrystede og rundbrystede. De Ferste er haeslige, de
Sidste tit af en yppig Skonhed, navnlig for en farveblind
Betragter. De er alle stolte, naar de kan faa langt Haar,
som de i saa Fald gerne leader hange i en Pisk. I deres
Paaklaedning ynder de starkt spraglede Farver, baerer brand-
gule, flammende Turbaner, store Ringe paa Fingrene, Oren-
ringe med Koraller og Halsbaand med uegte Stene. Om
Sendagen pynter de sig, gaar paa Stroget og sliber sig om
Eftermiddagen en Skraber under Pastor Johansens Praeken
i den danske Kirke.
Negrene er store Bern. De pludrer og skaendes, hvad-
enten man moder dem paa St. Thomas Gader eller i deres
tarvelige, men altid renlige Hjem, der seedvanlig bestaar af
en lille Trsehytte, sammentemret af game Pakkasser og
beslaaet med udspilede Sardindaaser. I Enrum taler
Negren altid med sig selv, og taler han med Andre, under-
streger han gerne Talen med ejendommelige Haandbevne-
gelser og uskenne Fagter. Han anvender ofte starke Ord,
saasom Djevel og Helvede og andre Kraftudtryk. Tit kan
han sige meget morsomme Ting, som Tilhorerne gotter sig
over med deres ubeskrivelige Grin.
Negrenes Daglen er ssedvanlig 50 Cents, men faar de
noget Ekstraarbejde, henforer de det under den populere
Benavnelse ,Job", og saa faar de Hvide Lov til at betale,
om de ikke i Forvejen har gjort Akkord. I Pengesager










64

mellem Sorte og Hvide er det sedvanlig de Hvide, der
maa op med Monten. Til Gengaeld taaler den Sorte gerne
Principalens grove Ord.
Negren er meget doven, saa doven at han nasten
ikke gider slaa en Spyflue af sin egen Nzese. Han er let-
sindig til det yderste og tanker aldrig paa den nueste Dag,
selv om han mangler Bred. Han er legnagtig overfor de
Hvide og en Praler og Skryder overfor sine egne. Civilisa-
tionen fordierver ham. Fra Karakterens Side staar By-
negren i St. Thomas under Marknegren paa St. Croix.
Bynegrenes Usedelighed er en saadan, at den burde
bring en Neger til at redme. Naesten alle Forbin-
delser er til at begynde med illegitime, men ofte varer de
i Aarevis, og ofte er de ret lykkelige og ender med, at
Parret, som afbildet i Vignetten, anlaegger Galla og spad-
serer til en Kirke for at faa den kirkelige Velsignelse. At
en Mulatneger gifter sig med en fuldstaendig sort betragtes
som en Mesalliance. Overhovedet ser en Neger med Foragt
ned paa Enhver, der har en lidt morkere Hudfarve end
han selv, og pudsigt er det at here den ene Sorte udskmlde
den anden Sorte for ,en sort Tamp."
Negren elsker Rom, men har sedvanlig ikke saa
mange Penge, at han kan tage sig en Rus. Baade Mend
og Kvinder er lige ivrige Tobaksregere. Negerinderne
ryger Kridtpibe og Cigar paa Gaden. Af denne Grund
betragtes Rogning. selv af den uskyldigste Cigaret, som
upassende for Vestindiens hvide Damer.
Berneopdragelsen er yderst mangelfuld, ofte grusom.
Man gaar ikke gennem Negerbyen uden at iagttage Modre,
der paa en barbarisk Maade pisker deres Born med Leder-












remme. og da Bernene lober om saa godt som negne, er
der frit Slag. I sedelig Henseende vaager Negerforaeldrene
ikke over deres Dotre, men er snarere stolte, naar en
Datter faar et lyst umegte Barn. Al Vekst og Udvikling, ogsaa
Menneskets, foregaar med forbavsende Hurtighed. Man
ser 12 Aars Piger, der bearer et diende Barn ved Brystet.
Ofte gifter Negerinderne sig, naar de er 14 Aar.
Naesten Halvdelen af Bornene der i deres forste Leve-
aar og begraves uden Ligsyn. Saedvanlige Bornesygdomme
er Diarrhoe og Dysenteri, saa godt som aldrig Difteritis. Voks-
nes og Borns Hovednaeringsmiddeler Majsmelgrod med Suk-
ker, samt Bananer og Bred og fremfor alt den saakaldte Kreol-
suppe, c: Suppe kogt paa lidt Flask (for 1 Cent) og for-
skellige Sorter Blade, Frugter og Bonner.
De fleste Negre i St. Thomas lever af at baere Kul
om Bord i Damperne. Dette Arbejde er meget strength og
lannes derfor med I Dollar pr. Dag, altsaa det dobbelte
af. hvad Bynegren faar for en Dags Arbejde i Land. Men
til Gengaeld er Kulbaererarbejdet ikke fast. Negren faestes
paa en Dag, og da han er tilfreds, blot han kan tjene
en Dollar eller to om Ugen, saa forstaar man, at Kul-
arbejdet, der giver let Adgang til Fridage, er det mest
attraaede Negerarbejde i St. Thomas.
Nylig segte nu Dampskibslinjerne at nedssette den
gamnle Daglan til det Halve, og i den Anledning gjorde
Negrene Strejke efter evropaeisk Monster. Da de Begiven-
heder, der stod i Forbindelse med denne Strejke, kaster
Lys over ejendommelige Forhold paa St. Thomas, skal vi
i korte Trek gore Rede for Bevagelsen.
For at forstaa. hvad der gik forud, maa man vide,
Det danske Vestindien.










66

at de dansk-vestindiske Oer ikke har deres egne Penge. I
Kjobenhavn forfierdiges nogle Kreditbeviser, som man kan
betale Skatter med, men som ikke indleses af nogen Bank.
Desuden findes der paa 0en 2 Banker, Kolonialbarken,
der er engelsk. og St. Thomas Bank, der er oprettet af
Kreolerne. Begge disse Banker udsteder Sedler, men saa
vel disse Sedler som Bankernes Skillement var henimod
70erne ganske fortraengte af det meksikanske Solv.
Man maa nu erindre, at de meksikanske Penge er en
ren Handelsvare. Enhver, der ensker det, kan sende Selv
til Meksiko og faa det praeget, dog ikke i mindre Mont end
6n Dollar. Disse Penge, der ikke indloses af nogen Bank,
bruges isar i Syd- og Mellemamerika. og alt gik udmaerket,
indtil Solvet i 8Oerne faldt i Vaerdi. En meksikansk Dollar.
der gjaldt for en Dollar i St. Thomas, kunde pludselig i
New York kobes for 50 Cents, hvilket selvfolgelig var en
stor Gevinst for dem, der kunde hente deres Penge hjem
fra Udlandet. altsaa for Principalerne, hvorimod Negrene,
der tjente Pengene paa Stedet, blev bedragne, idet de
meksikanske Dollars ved alle Indkob kun reprasenterede
Halvdelen af den tidligere Vairdi.
Samtidig kom de Handlende i den storste Forlegenhed.
Man erindrer, at der ikke fandtes mindre meksikansk Mont
end Dollaren. Naar nu en Neger indfandt sig i en Butik
og kobte for 75 Cents og betalte med en meksikansk
Dollar, saa var Kobmanden nodt til at give dansk-vestindisk
Skillemont igen, d. v. s. Kobmanden maatte udlevere sine
Varer gratis og desuden give 25 Cents i Tilgift, thi Dol-
laren, han have faaet, repnesenterede jo kun en Verdi
af 50 Cents.













Vilde Kobmaendene ikke ruineres, saa i i.il I- de finde
paa en Udvej, og de fandt derfor paa at udsted5 de saakaldte
Checks, d. v. s. enhver Kebmand lod lave Skillement i
Blik og Kobber, som bar hans Navn og i hans Ebrretning
gjaldt for meksikansk Mont. Naar nu en Neger kom med
sin Dollar og fik 25 Cents igen, saa fik han de 25 Cents
i Kobmandens egen Mont. Paa den Maade havde man i
Lobet af en meget kort Tid en Snes forskellige Montsorter,
og man forstaar, at de Sorte, der ikke forstod et Muk af
det Hele, troede, at Kobmeendene havde sammensvoret sig
for at snyde og bedrage ,den kulorte Mand."
Og hvad der bestyrkede denne Opfattelse hos Negren
var en Raekke Fallitter mellem Byens Kobmtend. Naar
en Neger nu havde samlet for en halv Snes Dollars Checks,
der var udstedte f. Eks. af en Kobmand Brown, saa opdagede
han, at han intet ejede, naar Brown en skonne Dag erklere-
des Fallit. Negrene blev mere og mere opit4de, og det
ikke uden Grund.
Da Forvirringen endelig-'.--'et er kun et-Par Aar
siden havde naaet-sit hojeste, udstedte Guvernementet
et Dekret .m, at Kobmmndene fra en bestemt Dag at
regne ikke anger .maatte bruge Checks. Paa dette Dekret
svarede IbOnibmnde~e ved at erklere, at de fra den samme
Dag heller ikke modtog det meksikanske Solv. For forste
Gang i dette Aarhundrede blev da den lokale Mont -
Bankernes og Guvernementets Mont brugelig Mont i
dansk Vestindien.
Dermed havde den Historie veret endt, om ikke Damp-
skibslinierne havde vedblevet at betale Negrene med moksi-
kanske Penge, altsaa med Penge, som Negrene ikke kunde













anvende i Butikkerne. Selvfolgelig gjorde de sorte Arbejdere
Indsigelser og forlangte deres Len udbetalt i brugelig Mont,
og efter nogen Betaenkning svarede Principalerne, at de var
villige hertil, dog saaledes at forstaa, at Daglonnen den
meksikanske Dollar reduceredes til sin Verdi i den
lokale Mont. Derefter fik Negrene i vestindiske Penge
udbetalt 50 Cents pr. Dag.
Men det fandt Negrene dog endelig var for grovt. Nu
have Arbejdsgiverne i saa mange Aar indbildt dem, at en
Dollar var en Dollar, enten den var meksikansk eller vest-
indisk, og san pludselig, da det stred mod Principalernes
Interesser, gjorde de deres egne Ord .til Skamme. Alle
10.000 Negre i St. Thomas rejste sig som en Mand, erklaerede
at de ikke genoptog Arbejdet uden for den game Dollar,
og de indskr&nkede sig ikke blot til dette, de forsamledes
ogsaa rundt onkring i Gaderne, fiegtede og slog ud med
Arnene og skr;emmede de Forbigaaende med deres Raab
og Skrig.
Et Ojeblik syntes Situationen ganske truende. Sol-
daterne, anforte af Overfyrvarker Nielsen, trak op og lod
Bajonetterne blinke for Naesen af de Sorte, der dog ikke
syntes at live videre forskrakkede. Alvorlige Uroligheder
var vistnok blevet Folgen, om ikke Principalerne have
betienkt sig og i yderste 'i,. .Ik.. havde give Negrene deres
Dollar. Saa genoptog de straks Arbejdet, og alt gik sin
game Gang.
Om Negrene ved denne Lejlighed have nogen egenlig
Forer vides ikke, men af mange Kendetegn antages det, at
de ikke blot havde en saadan. men at de ogsaa have en
.1i.i-1 ...;. Organisation.













Denne Strejke, som satte Sindene i stark Bevaegelse,
er den forste dansk-vestindiske Strejke, eller som en
Strejke her kaldes: Negeroprer, der er endt uden at de
farvede Arbejdere udgod Blod, og endda endte den med,
at de hevdede deres Ret.

Fra Bynegrene vender vi os nu til de mgte, game,
vestindiske Negre, Marknegrene paa St. Croix.
Mellem de eldste af disse finder man endnu fedte
Slaver, men ikke blot over dem, ogsaa over de yngre
Generationer hviler der et Sktr af game Tider. Vil man
se Negrene i Naturtilstanden, som de skildres i ,Onkel
Toms Hytte", maa man til St. Croix.
Fra Slavetiden har enhver Plantage sine faste Negre,
der barer saadanne pudsige Navne som: Napoleon Sorensen,
Scipio Petersen og Cesar Hansen, thi i gammel Tid antog
Negrene deres Principalers Efternavne. I vore Dage kan
en Neger, saa tit han ensker det, skifte Principal, men
Forholdet mellem Plantageejerne og Negrene er dog baade
faster og af en mere patriarkalsk Natur end Forholdet
mellem Principal og Arbejder hjemme. Hertil bidrager, at
Negrene faar en Del af deres Len udbetalt i Naturalier,
at de har fri Bolig, Lege og Medicin, samt i enkelte Til-
failde Gries til et Kreatur. I den daglige Omgangstone er
Forholdet vistnok som i Slavetiden. Naar Negrene hilser
Forvalteren med deres respektfulde ,Good Morning Massa!"
faar de ingen Genhilsen. En tidligere Guvernor enskede,
at Bestyrerne af Statsplantagerne skulde besvare Negrenes
Hilsen med et Nik. Men over denne utidige Hoflighed
blev de Sorte ligefrem fornnermede. Den stred mod deres













Sasdvaner, og Guverneren fandt det snart klogest igen at
indfore Landets Skik.
Paa de game Plantager kaldtes Negrenes Overordnede
Mesterknegt. Overseer og Driver. Disse Betegnelser er
nu gaaede af Brug. En moderne Plantageejer har et Par
Underforvaltere, der ligesom han selv altid er til Hest, samt
en sort Driver, der staar iinellem Rorene og leader Arbej-
det. I Negerbyen bor denne Driver i den bedste Hytte.
og han har Ret til at holde Hest og Svin og Hens. Om
Morgenen K1. (6 monstrer han sine Folk og forer dem til
Arbejdet. It...f,..r Flokken, der kan telle flere Hundrede
halvnogne Maend og Kvinder, kommner Underforvalteren
ridende i sin hvide Klaedning og med den store, klmdelige
Planterhat paa Hovedet. Det hele Optog virker malerisk
i de tropiske Omgivelser.
Medens denne Flok drives ud i Marken for at skere
Ror, er Plantageejeren beskeftiget med at sette Arbejdet
i Gang paa Sukkermellen. En vestindisk Landbruger er
jo paa engang Landmand og Fabrikant. Han avier Rorene
paa sin Mark og fremstiller Sukker, Rom og Sirup paa sin
Fabrik. Negrene, der anvendes det sidste Sted, er ikke
blot sierlig dygtige, men ogsaa saerlig stirke Folk, thi Ar-
bejdet ved Valsevwerket saa vel som inde i det hede Sukker-
kogeri ved Clarifyerne er meget anstrengende. Det betales
ogsaa bedre end det lette Markarbejde. Lonnen varierer
fra 15-25 Cents om Dagen. Til et storre Kogehus horer
16-20 Negre. Ofte gaar de splitternogne inde i de hede
Dampe. Under Arhejdet nyder de Forfriskningerne, som
er red Haanden, idet de drikker Sukkersaft og spiser af
de sodeste Ror.













Om Middagen har Marknegrene 2 Timer fri, men hviler
sjaeldent. De samler Groas til deres Kreaturer eller fisker
red at kaste Bladene af et Trae (dog wood) i det still
Vand. Disse Blade har den Indflydelse paa Fiskene. at disse
bliver desige og svemmer ovenpaa, saa Negrene kan tage
dem med Handerne.
Man tor vistnok sige, at der nu paa St. Croix
ikke findes en eneste Plantage, hvor Negrene faar Prygl i
Arbejdstiden. Skulde en irsk Forpagter glemme, at han
liar med fri, sorte Maend at gore, vilde disse ufravigelig
mailde ham til Politiet, og Forpagteren vilde blive idomt
strong Straf. Paa Grund af Embedsmasndenes spaendte
Forhold til Plantageejerne, kan Negrene nemlig altid vaere
sikre paa fuldt ud at faa deres Ret. Derimod klager
Plantageejerne over, at de ikke nyder samme Gunst, naar
Negrene f. Eks. ved at forlade Arbejdet midt i Hosten
- bryder deres Kontrakter og tilfojer Principalen Tab. I
saa Fald skal Negren staevnes. men han er ikke altid let
at finde, og selve Sagen er forbunden med en Del Besvaer,
som Embedsmnendene selvfolgelig helst vil undgaa. Paa-
gribes Negren, faar han nogle Dages Faengsel, d. v. s. frit
Ophold uden Arbejde. og mange Negre har intet mod en
saadan Straf. At have vaeret i Fangsel regner de for en
zEre. En Neger, der kom tilbage 'til St. Croix fra Horsens
Tugthus, gik ligesom de fine Rejsende op og aflagde
Visit hos Guvernoren. Han blev selvfolgelig smidt ned ad
Trapperne. Paa de narmeste engelske Oer faar Negrene
Rotting, og de dansk-vestindiske Politimsend mener, at
denne Straf ogsaa burde indfores paa St. Croix, dog kun
for grovere Forbrydelser. De almindeligste Overtriedelser













af Loven, Negrene begaar, er Tyveri af Kokusnodder, som
de stjaler paa Plantagerne og sselger i Byen for en Cent
Stykket. I alle saadanne Sager paastaar Negrene, at de
kun har stjaalet. hvad de selv spiste. Er dette give, kan
de nemlig ikke idommes Straf. Pudsige Retssager at over-
vere. er Paternitetssagerne. De Sorte skifter tit Koner, saa
man forstaar, at der kan blive Uenighed om Bornene, dog
kun Uenighed om, hvem der skal forsorge dem. Den
Neger. der lever sammen med en sort Pige, kaldes hendes
Keeper, og for Domstolene optraeder Keeperen i alle bor-
gerlige Forhold som Pigens Mand. Men der er Intet at
still op mod ham, naar han optreder som Keeper i et
andet Hus eller gaar paa Omgang. Retsforhandlingen i
saadanne Sager er altid rig paa mimiske Prestationer, og
den blege, edderspendte Politifuldmegtig, Ansigt til Ansigt
med de -..... II.. Sorte, er af en ubeskrivelig Komik.
Naar Negrene om Aftenen kommer hjem fra Mark-
arbejdet. indstiller Forvalteren de flittigste blandt dem til
en Romsnaps eller Sirupslimonade. Fredag Aften udbetales
Lonnen ved et Bord, som opstilles i Sukkerkogeriet. Ved
Bordet sidder Planteren og Forvalteren, henholdsvis med
Protokol og Kasse, og under Driverens Vejledning faar
Negrene Foretraede og modtager deres lille Lon. Da For-
valteren trekker af for'Regjvejrsdage, giver Udbetalingen
often Anledning til Diskussion. Saa slaar Planteren i Bordet,
og Forvalteren skalder ud, og Driveren skaerer Tzender,
men Negren holder paa sin Ret, og han opnaar nesten
altid. hvad han onsker, for han grinende gaar sin Vej.
Natten mellem Fredag og Lordag, Pengenatten, forces
der et syndigt Liv i Negerbyen. Fra Hytterne lyder Sang












og vilde Raab. De Sorte spiser varm Mad, drikker Ronr
og fornojer sig med Spil og Slagsmaal. Ret ofte denne-
Nat aflaegger Forvalteren sine Undergivne en Visit, og saa
haender det, at der i Merket vanker nogle Prygl. Lordag
og Sondag arbejdes ikke, og af 100 Negre gaar naeppe
10 ud om Mandagen.
Negrene ere meget renlige. De bader sig, borster om-
hyggelig deres store, hvide Hestetender og friserer deres
Krolhaarshoveder. Om Sendagen iforer de sig den bedste
Puds, og om Hverdagen ser man tidt en ung Negerinde
gaa paa Arbejde med lyseblaa Stromper, blodrode Strompe-
baand og Blondebesetninger om Hals og Arme. Hun har
enten veret til Banbula om Natten og har ikke gidet tage
andet Toj paa, eller hun har pyntet sig for at gore Indtryk
paa Forvalteren. I Forbindelse med Negrenes Omhu for
deres Ydre staar deres Skraek for alle Sygdomme, saerlig
for de to hyppige Negersygdomme, Spedalskhed og Elefan-
tiasis. Paa Hospitalerne, hvor de sorte Patienter nyder
gratis Pleje, ser man talrige Spedalske og endnu flere, der
gaar omkring paa Elefantben. Denne Sygdom er en Hud-
sygdom, som nesten altid setter sig i Benene. Disse
svulmer op indtil en halv Alens Tykkelse, sprmkker som
Elefanthud og afgiver et uhyggeligt Skue, som man dog
vasnner sig til i kort Tid. Man moder nemlig disse Ele-
fantben overalt, i Husene, paa Gaderne, ja selv paa Bal.
Negren kalder dem for Jamsben efter Jamsroden, der har
en lignende Form.
For Negrenes Born findes paa St. Croix 6 Skoler med
sorte Larere, der er udgaaede fra Negerseminariet paa den
engelske 0 Antigua. Disse Lsereres Foresatte er Skole-












inspektoren Mr. Quin, der redigerer Oens Blad, St. Croix'
Avis. Heldigvis er Mr. Quin bedre Paedagog end Journalist.
Undervisningen i Skolerne er fortrinlig. De sorte Born
nievner Hovedstxederne. laser indenad og synger Salmer,
saa det er en Gru.
En sasrlig Kres danner de Negre, man i Folketinget
kalder ,Negerhusmaend." Det er de saakaldte Squatters,
der selv driver et lille Stykke Jord og selger deres Ror
til Regeringens Faktori. For en halv Snes Aar siden be-
sluttede Guvernementet at saelge Jordlodder fra Statsplan-
tagen Work and Rest. Til en Begyndelse udstykkede man
Jord til henimod 30 flinke Negre. Hver fik en Snes Acres
mod en ringe Udbetaling, men med Forpligtelse til aarligt
i de kommende 20 Aar at afdrage Restbelebet. Det var
en god Ide. Negerhusmaendene har naesten uden Undta-
gelse klaret Afgiften, og Faktoriet kan ikke noksom rose
deres Ror. For den Rejsende er det en Fornejelse at
spore den voksende Selvfolelse hos disse Sorte, der langsomt
halves til et andet social Lag. Og som den Jord, de
kultiverer, opnaar de selv Kultur. Udviklingen af Neger-
Husmandsstanden er efter Kyndiges Mening et af de Sporgs-
maal, Rigsdagen forst og fremmest bor beskeftige sig med,
naar den skal til at reformere Forholdene paa St. Croix.


















i








Hos Guvernaren.

Fra Vestenden af St. Croix til Ostenden
af St. Croix. altsaa fta Frederikssted til Chri-
stianssted, er der saa langt som fra Roskilde til Kjobenhavn.
Vejen, der lober i en lige Linje, er spejlglat og i hele sin
Laengde prydet med en imponerende Alle af Kokuspalmer.
Af denne Alle ser man et Parti paa Bogens Omslag. Ofte
standser man og faar en Neger til at klatre op i et af
Treerne og afrive et Par Kokusnodder. I hver Nod er
der en halv Pot Maelk, og selv om den er lunken, er den
dog leskende i den staerke Varme.
Saaledes styrket naar man omsider Christianssted, der
er Guvernementssadet, Centrumet for det dansk-vestindiske
Retsvoesen, Forvaltningen og for den dansk-vestindiske
Sladder. Byen, der ligger nydeligt mellem grenne Smaa-
bjerge, er af Sterrelse som Skelsker.













To lokale Sensationsbegivenheder optog ved vor
Ankomst alle Sind. Om Aftenen havde Indvaanerne haft
en offenlig Koncert. og Koncertgiveren var ingen ringere
end den verdensberomte Mr. Heine, der efter Sigende ind-
tager en ledende Stilling i Negerrepublikken Haitis musikalske
Verden. Virtuosen assisteredes af sin ligesaa beremte Hustru,
der er uforlignelig paa Piano, og af sin Datter Lilly, der
netop paa en opsigtvaekkende Turne gennem Portorico
havde godtgjort, at hun var F. F. i smaegtende Romancer.
Kort sagt, en uhort Trio i Skelskor!
Men nu hzendte det til al Ulykke, at Mr. Heine have
faaet den lokale Feber og rystede som en Bsendelorm, der
er haengt op i Halen. og at Fruen havde faaet Myggebid
paa Ryggen og altfor ofte maatte rive Haenderne fra Instru-
mentet. og at Froknen, den buttede Lilly, havde faaet det
vestindiske Maveonde og maatte forlade Salen mellem flere
Vers -
Vore kere Landsmamnd havde da, hvad man let for-
staar, haft en slet Nat efter den Koncert, og nu paa
Morgenstunden blev de grebne af en ny Sindsbevagelse.
Guvernoren havde nemlig indbudt til et storre officielt
Middagsselskab, men i det sidste 0jeblik viste det sig, at
han mangled Is. En Guvernementsmiddag uden Is har
man endnu aldrig oplevet i Skelsker, saa Dagen tegnede-
til at blive meget interessant. Nysgerrig Spaending stod at
l;ese paa ethvert Ansigt, og al Samtale drejede sig om
Isen, hvilket forovrigt virkede behageligt i Heden. Der
var send Ilbud, og der var telegraferet, men ligemeget
hjalp det, og Spitndingen steg med Temperaturen, indtil
det ud paa Eftermiddagen rygtedes, at der laa Is og smel-













tede hos en Mand i Westend. En Vogn afgik ojeblikkelig
til Stedet, og medens alle gode Onsker ledsagede Vognen, be-
sluttede vi i Mellemtiden at aflaegge en Visit hos Guverneren.
Foran hans Pale, om hvis Ydre man faar en Fore-
stilling af Billedet i Vignetten, staar en svedende Skildvagt,
der af gammel Vane betterr sig" for enhver forbigaaende
Hvid. Gennem Vinduerne i Paleets Stueetage ser man ind
i en Raekke rummelige Vaerelser. hvor en Skare under-
ordnede Embedsmand sidder halvt begravne mellem stovede
Folianter. De overanstrengte Kontorchefer har derimod et
Ojeblik ladet Pennen hvile og staar fordybede i sagte,
hviskende Samtale, selvfolgelig om Guvernerens Is.
Guvernoren! Vi aner ikke hjemme, hvilken Tryllekres
der omgiver denne Mand! Han er maegtigere end en Maje-
sttet, thi en Majestaets Magt begrenses dog sredvanlig af
Ministre, Parlament og Folkemening. Noget saadant eksi-
sterer ikke eller betyder Intet paa de dansk-vestindiske
Oer. Der er kun 6n Vilje, Guvernerens. Om den drejer
alle Legemer sig som Planeter om en Sol. Hvide og
Mulatter vogter paa Hs. Ekscellences mindste Vink, og det
er forstaaeligt, at de overtroiske Sorte betragter ham som
noget mere end en almindelig dedelig Massa, naar han
rider gennem Byen med de vestindiske Oberstdistinktioner
paa sin kridhvide Uniform.
Spaendte paa at se denne magtige Mand, staar vi da
foran den brede Guvernementstrappe, der former op til en
stor Dor, hvorover lasses hvad der usynligt leases over alle
dansk-vestindiske Dore: Fred. d. 6. 1830. En Ordon-
nans modtager vort Kort, og giver os efter nogle Ojeblik-
kes Venten Adgang til Statsmagtens hojeste Repnesentant.












Det er som bekendt kun et halvt Aar siden,
at Hr. Hedemann blev uindskrnenket Hersker over det
dansk-vestindiske Deficit. Hr. Hedemann studeres derfor
paa Stedet som en lige udkommen Bog, og det maa siges,
at selv de dybeste Menneskekendere mellem Embedsmen-
dene endnu ikke aner, hvad han egenlig forer i sit Skjold.
Det Eneste, de er ganske sikre paa i 0jeblikket, er vistnok
det, at Ekscellencen mangler Is.
Det er da selvfolgelig om Isen, vi aabner Kon-
versationen, saa snart Hr. Hedemann har bedt os tage
Plads.
,Ja." svarede Guvernoren interesseret, ,Is er jo en
uundverlig Artikel i Vestindien. Jeg faar min Is fra Halifax,
og det er ikke Smaating, der gaar med i denne Varme.
Min sidste maanedlige Isregning var paa 400 Kr."
,Og saa mangler De endda Is."
,Ja, det er virkelig ikke Spog. Men nu har jeg sendt
en Vogn til Frederikssted.'
Vi hemrerkede, at Befolkningen, saavel den blanke
som den farvede, med Sprending afventede Resultatet, og
Guvernoren tilfojede med en Sknelm i Ojet, at saadanne
smaa Begivenheder ofte interesserede Menneskene i Skelsker.
Der laa i Guvernerens Holdning en behagelig Blanding
af en Verdensmnand og en Ironiker. Det er klart, at han
under Anvendelsen af Saetningen L'etat c'est moi ogsaa
havde BJlik bor denne S&etnings lokale Supplement: L'dtat
c'est St. Croix.
Et -.'. 1.lI efter var vi paa Vandring gennem
(uvernementspaheet. som Hr. lledemann elskvatrdigt havde













tilbudt at forevise. Med stigende Forbavselse gik vi om
fra Sal til Sal.
Thi et sorgeligere Skue havde vi aldrig set end denne
Suite Verelser. Nogle af dem var monterede med et Bord
og to trebenede Stole, andre med en Stumtjener og en
Gulvmaatte. I et enkelt stort Verelse fandtes ikke andet
end et Askebaeger, og i Diplomatsalen kun en Musefalde,
hvilket Mebel turde vere ganske malplaceret i et dansk
Modtagelsesverelse for fremmed Diplomati.
.Det er Kolonialraadet, der monterer dette pragtfulde
Palae," oplyste Guvernoren med sit stadig lidt ironiske Smil.
Omsider stod vi i Balsalen, et uhyre langt Rum med
Spejlglas i Veggene og med store Olielanterner under
Loftet thi i Guvernementssaedet findes ikke Gas. Med
Gru lod vi Blikket lobe rundt i dette aflange Torturkammer,
hvor Embedsmanndene og deres Fruer ved de officielle
Fester valser rundt i 40 Graders Celsius.
Fra Balsalen forte en Trappe ned til Receptionssalen,
hvor Guvernoren holder de beromte Nytaarslever'er og paa
Kongens Fedselsdag giver Kur med efterfolgende Lunch.
Ved saadanne Lejligheder kan enhver loyal Borger vaere
ined. og selvfolgelig er enhver sort Borger loyal, naar der
er Tale om et gratis Maaltid. De loyale Hvide derimod
kan i Traengselen faa knakket deres Ribben.
Vi henkastede en Bemarkning om, at disse Fester
kostede Guverneren mange Penge.
,Ak ja," svarede Hr. Hedemann, ,en af mine Aftener
paa St. Thomas kostede ca. 4000 Kr. Men min Forgsenger
i Embedet har ikke sparet, og jeg maa, saa godt jeg kan.
trade i hans Fodspor."













,Men hvor bor De selv, Hr. Guvernor?"
,Her" og ud over det flade Tag naaede vi et naer-
liggende lille Hus, hvor Guverneren havde et Sovekammer
og en hyggelig Salon. Nipssager og Billeder, der fandtes
rundt om0 paa Moblerne og Vaggene, vidnede om en dannet
Mands Smag, men alt ialt var Lejligheden mindre elegant
end et borgerligt Hjem i Kjobenhavn.
Derimod var Spisesalen nedenunder ret stor og frem-
traadte netop med en indbydende Opdekning til et halvt
Hundrede Personer. Guverneren skulde samme Aften,
meddelte han, have Middag for Kolonialraadets Medlemmer,
sant for Komiteen til Indsamling af en Gave til Kronprinse-
parrets Solvbryllup.
.Desvierre," ytrede han, ,er Indbydelserne ,forloengst
udgaaede og enhver Stol optagen. Men jeg skal s6 at
skaffe Dem en Plads."
Vi takkede for denne gestevenlige Opmarksomhed, og
virkelig senate Guverneren hen ad Aften en Indbydelse til
Hotellet. men ved en af de Fejltagelser. der er almindelige
i Hoteller, hvor Oberkellneren er sort i Ansigtet, kom Ind-
b ydelsen os for sent i Hende. Desuagtet vilde det ikke
have veret 1 ...-. i-i. for os at give et omstaendeligt
Referat af Middagen. thi om andet talte man selvfolgelig
ikke i Christianssted den naste Dag. Man refererede, hvad
der var blevet sagt og hvad der laa hag Ordene, og hvad
man havde faaet. og om det var godt, og hvem der havde
Vieret med og ikke va-ret med og af hvad Grund. Men
hvad man ister med Stolthed refererede, det var, at Varten
i det mest kritiske 0jeblik havde skaffet Is.
,,Naa, hvad siger De saa om Guvernoren?" hen-













kastede en gammel irsk Planter, med hvem vi naeste For-
middag spiste Frokost paa Hotellet.
Vi svarede, at vi i Guverneren havde fundet en over-
ordenlig elskvoerdig Mand.
,Javel", brummede Irlaenderen, ,det samme sagde vi
om Birch og om Garde og om Arendrup. men Piben faar
en anden Lyd, naar disse hojtstaaende danske Embedsmsend
har vaeret her i nogen Tid."
Saadan talte Irlanderen, men det var vistnok kun,
fordi han ikke var bedt med til Middagen. St. Croix har
ialt 18,050 Indbyggere, og hver Gang Guverneren giver
AMiddag for de 50, faar han nejagtig 18,000 Dodsfjender.
Pokker skulde vere Vestindiens Guvernor!
Derimod gad vi nok si den, der ikke vilde traekke sig
tilbage og leve af hans Pension.


Det danske Vestmdicn.



























Vestindiens Rigsdag.

Det traeffer sig saa heldigt, at
Kolonialraadet netop holder Mode,
og selvfolgelig griber vi med Glaede
Lejligheden til at fore vore Lesere ind i denne lidet kendte
dansk-engelske Rigsdag.
Kolonialraadets Moder holdes i Guvernementspalmets
store Sal, hvor vi ved Tolvtiden finder en Del aldre og
yngre Herrer spredte rundt om en Tribune, der spender
over hele Salens Bredde. Foran Tribunen er Medlemmernes
Pladser ordnede i en stor Halvbue. Som overalt i Vest-
indien er her rigelig Plads, og Rummet synes dobbelt
stort, da Ojet gennem de brede, aabentstaaende Vinduer
til alle Sider ser den blaa Himmel.
Medens Medlemmerne langsomt samler sig, giver vi
den vestindiske Forfatningskamp i korte Traek.













I Aaret 1863 fik Oerne deres Frihed ved Kolonialloven,
der blev modtagen med samme Glaede, hvormed vore Fedre
hjemme modtog Grundloven. Men ligesom man hos os
havde overset Faren ved 25, saaledes havde de game
Vestindianere ingen Anelse om, hvilke Fortolkninger der
skulde blive lagte i Koloniallovens 62. Denne udsiger, at
forsaavidt Kolonialraadet naegter Bevillinger, der er bestemte
ved Anordninger og andre bindende Regler, kan saadanne
Bevillinger gives ved kgl. Resolution.
Til at begynde med gik al Ting godt. Det var forst
efter Negeroproret i 1878, da Oerne blev forarmede, og
Underskudet voksede, at der langsomt udvikledes en Oppo-
sition. De folkelige Medlemmer kom i et mere og mere
spend Forhold til Vestindiens Guverner.
Felgen blev, at Estrup (eller rettere Arendrup) udar-
bejdede det bekendte ny ,Forslag til Forandring i Kolo-
nialloven", der gaar ud paa at forandre Raadet til et
Sogneraad et Sogneraad! Har man hort Mage til For-
nermelse mod et Parlament, eller rettere sagt mod 2
Parlamenter, thi der er ogsaa et Kolonialraad paa St.
Thomas! Forslaget er endda ganske vittigt, idet Sogneraadet
skal beholde sine 5 kongevalgte Medlemmer. Et Sogneraad
med kongevalgte Medlemmer! Saa maatte der da oprinde
bedre Dage for St. Croix!
Selvfolgelig blev Kolonialraadets game Medlemmer op-
rorte ved denne Udsigt til at gaa Rabundus, og under
Budgetbehandlingen i 1890 protesterede Raadet og formed
det naeste Aar Protesten til et Forslag med folgende
Besparelser: Oprettelsen af et Landpoliti i Stedet for det
kostbare Militer, Neds.ettelse af Guvernerens Lonning og













Indskraenkninger i den blomstrende Embedsstand. Men at
et saadant Forslag kunde fremsaettes, var for Guverneren og
Embedsmaendene det bedste Bevis for, at Kolonialraadet
var rebels, og at Forfatningen traengte til en lille Revision.
Folgen blev forskellige voldsomme Rivninger med Hr.
Arendrup. og da Kolonialraadet endelig i Aaret 1891 nag-
tede Budgettet, udfamrdigede Guvernoren det ved kgl. Resolu-
tion. Siden da har det danske Vestindien veret regeret
provisorisk.
Nseste Aar vegrede de folkevalgte Medlemmer sig ved
at stemme over Budgettet. ja forlod Salen. Derover blev
Hr. Arendrup saa irriteret, at han ogsaa gik sin Vej. Til-
bage sad saaledes de kongevalgte Medlemmer. Det var en
yderst komisk Situation.
Da Hr. Arendrup endelig noget sent, mener man
- tog sin Afsked og i den Anledning gav en storre
Middag, rettede han i sit Farvel en varm Tak til Embeds-
miendene, men tildelte samtidigt de tilstedevaerende Med-
lemmer af Kolonialraadet en lille Nese. Som Folge heraf
udeblev Medlemmerne fra Afskedslever'en, og Guvernoven
maatte rejse hjem uden at have faaet den sasdvanlige
Adresse i sin Kuffert -
-Medens vi har givet denne meget korte Oversigt
over den vestindiske Forfatningskamp, der nu noermer sig
sin Afslutning, har Raadets Medlemmer samlet sig i Salen.
To Typer staar ejendommeligt til hinanden i Forsam-
lingen. Den sunde, irske Planter og den unge, danske
Embedsmand. Irlanderen gaar omkring, som om han
vilde tage Tag, medens Embedsmanden holder sine soig-













nerede Negle op i Sollyset, fremtager en Pennekniv og
underkaster Fingerspidserne en departementsmessig Re-
vision.
Formanden, Hr. Prokurator A. E. Stakemann, der er
udgaaet af en gammel vestindisk Patricierslkegt, bestiger nu
Tribunen, medens Sekreteren, en kulort Mand. tager Plads
foran ved sin Protokol. I Forsamlingen sidder folgende
kendte Mmend fra 0en:
De kongevalgte Medlemmer: Skoleinspektoren og Redak-
teren John P. Quin, Toldforvalter Lemming, Overrets-
prokurator F. L. Brun og Bestyreren af Fellessukker-
kogeriet, Chr. Dahl. Det femte Medlem, Kapt. Ditlevsen,
er, saa vidt vi v6d, i Kjobenhavn.
Dernast blandt de Folkevalgte: Planterne F. Moore,
G. M. Hagemann, F. Lunay, A. Jensen, P. Didrichsen,
Henry Mac Donald, John Hewitt, Bankbestyrer W. A.
Creagh, Kobmaendene R. L. Morwin, A. J. Blackwood,
E. L. Benjamin og Win. H. Brown. De 2 sidstnmevnte er
Negre og begge meget veltalende. I Vignetten ser man
Mr. Benjamin holde et af de Foredrag. der til Skade for
Komiken kun refereres i St. Croix Avis.
Desvmrre. Selve dette Mode er uden Interesse. Det
er et Sommermode og kun sammenkaldt for at vaelge Udvalg.
I den stigende Varme efter Sigende den staerkeste
Varme, der har varet paa Oerne de sidste 5 Aar -
synker Medlemmerne sammen, og nappe er Afstemningen
forbi, for de kaster sig over de kolende Drikke, Guvernoren
har ladet opstille i Svalegangen udenfor den store Sal.
Vi blander os imellem Raadets Medlemmer, og ved et













Glas Isvand underkaster vi 3 af de mest bekendte lokale
Politikere et hastigt Interview.
Disse 3 Politikere er Formanden, Prokurator Stake-
mann. den ansete Amerikaner. Blackwood og Foreren for
Irlsenderne. Plantageejeren Hewitt, der er kendt under
Navnet ,Vestindiens Parnell."
Kolonialraadets Formand ytrer:
,Hvad der er foregaaet her de sidste Aar, er nojagtigt,
hvad der er foregaaet i Folketinget hjemme. Vi har opfort
os loyalt og har strakt os til det Yderste for at imede-
komme Guverneren. Pudsigt er det, meni sandt, at vor
Kamp liar vaeret en Kamp mod Estrups Penge. Det
er Estrup. som imod vor Vilje har sendt de mange Hun-
dredtusinder herud for at opretholde det bekostelige Em-
bedsmandsmaskineri. Vort Program er dette: Mindre
-i ..-.. ,,.. fa~rre Embedsmend, simpler Administration
og Balance paa Budgettet. Man har svaret os ved at ville
fratage os vor Frihed. Bliver Estrups Forslag Lov, saa er
det ude med Vestindien."
Planter Blackwood:
,,Jeg er Amerikaner og har, som De ved, kobt omtrent
3000 Tdr. Land her paa Oen. Jeg tror paa denne 0,
naar vi, der betaler Skatterne, fik Lov at indrette os en
okonomisk Administration. Personligt er de danske Em-
bedsmend elskvmrdige, men der skal mere til end det.
De Folk, man sender os fra Danmark, er enten Jurister
eller Militare. Hvorfor sender man os ikke nogle praktiske
IMand. Man tjener ikke Foden ved at gaa med Sabel."
Planter Hewitt, Irlaendernes Parnell:













,Danmark faar naeppe nogen Sinde Indtmegt af disse
Oer. Naar Danmark alligevel vil beholde dem, kan det
kun vaere for at ,vise Flaget." Nu siger vi Plantere som
saa: Vi vil betale og vi kan betale, hvad der er nodven-
digt til Ordenens Opretholdelse og til Oens Administration,
men vi vil ikke og vi kan ikke betale, hvad det koster
Danmark at vise dansk Flag, d. v. s. betale for Soldatcr,
Kanonsalut og Guvernorens Middage. Danmark, der en-
gang kobte Oerne for at tjene Penge paa dem, opret-
holder dem nu som et Slags Pynt. Danmark har altsaa
sin Saerinteresse af disse Oer og maa betale for denne
Snerinteresse. Ganske vist har nu Ministeriet hjemme i en
Rekke Aar betalt Underskudet, men som bekendt har
Ministeriet foretaget dette Skridt paa egen Haand. Jeg
sporger nu, hvad der vil sk6, naar det kommer til Forlig
mellem Rigsdag og Regering. Det er sandelig ikke mor-
somt for os Plantere at gaa omkring med Folelsen af, at
vi kan komme til at betale hele Gelden gennem en forget
Skat. Det vilde vaere ensbetydende med vor fuldstaendige
Ruin. Misforstaa nu ikke disse Ytringer, saa de forekom-
mer Dem dikterede af Uvilje mod, hvad der er Dansk.
Mod Danmark og dets frisindede Befolkning nerer alle
Oens Plantere de venskabeligste Folelser, og specielt er vi
Irlendere overbeviste om, at den varme Sympathi, hvormed
den danske Presse folger Irlaendernes Kamp i Hjemlandet,
ogsaa vil komme os danske Irlandere til Gode i vor Kamp
for en fornuftigere Ordning af Forholdene paa St. Croix.
Ikke blot vi, men ogsaa Skatteyderne i Danmark, er inter-
esserede i denne Sag."
Saa vidt de 3 dansk-vestindiske Politikere, der sluttelig











88

erklaerede, at de ved denne Lejlighed for ferste Gang blev
underkastede et Interview.
Og Parnell, der havde ytret sig saa skarpt, tilfojede
med et fiffigt Blink i Ojet:
.Det er da vel heller ikke for at plukke Kokusnodder
og vestindiske Roser, at De er kommen til St. Croix!"





















Billeder,






En blaanende Havflade.
Midt i Havfladen en lille 0
med Palmer sagte viftende hen over
gronne Bjerge, og lodret over Oen
Solen, der fylder Rummet med sit
hvide Lys. Det er Dagen paa St. Croix.
Man maatte vsere Maler for at kunne skildre Naturens
Ynde og Folkelivets naive Pudsighed paa denne 0, som Ingen
kender hjemme, skent dansk Flag har vajet over den i 160
Aar. Det vrimler med maleriske Motiver, og man tilgive os,
naar vi forseger at erstatte Penslen med Pennen. Her er
nu til Eksempel Byens Vandcisterne, hvor de sorte Koner,
med opkitlede Skorter og dampende paa Kridtpiber, er
travlt beskaeftigede med at vaske Toj. Muldyrene, der gaar
forbi, og som Negerbernene staenker Vand paa, faar i
Forbigaaende en Laeskedrik, og Karren, der er forspaendt


I













med Okser. gor et lille Holdt, medens Kusken kurer til de
sorte Skonheder. Den hele landlige Scene er et fuldfaer-
digt Maleri, og Politibetjenten Jorgensen, kaldet Pimpe-Jor-
gensen, som paaser Ordenen, og de to vestindiske Sol-
dater, der bringer deres Vasketoj, giver Billedet et aparte
dansk-vestindisk Prmg.
Kroyers ,Hostfolk i Abruzzerne", der er kobt af Galle-
riet, burde have en Pendant i ,Hostfolk paa St. Croix'.
Vi ser en Sukkermark med hoje, gule Rer, der malerisk
bolger for Passatvinden, og i Udkanten af denne Mark et
halvt Hundrede nogne Marknegre, der krummer deres
svedende Rygge og med blinkende Krumknive senderlemmner
Rorene. De ~ldste af Negrene er fodte Slaver, men ikke
blot de, ogsaa de Unge, berer Racens Kendemaerker, naar
de med slavisk Ydmyghed lystrer Driverens Befalinger, eller
naar de pludseligt better sig og stirrer paa den Fremmede
med et Blik, hvori der lyser Had.
Og Negerbyerne! Vi rider om imellem Bjergene, paa
Maa og Faa, og standser ved en lille smuk Plantage,
Annaly, der er beliggende en Mils Vej fra Frederikssted.
I det lyse Aftensolskin, der forgylder Bjergskraaningerne,
ligger Hundreder af hvide Huse, spredte mellem Kokus-
palmer, der paa tynde Stammer rager op mod Himlen
fra en Underskov af blomstrende Buske. Konerne steger
Frugt ved Ildsteder, der flammer mellem Trnerne; de
unge Piger sales ved Cisternen med Lerkrukkerne paa
deres Hoveder. Bornnen leger langs med Vejen, og Muldyrene
grasser paa den grenne Skrant. Det hele er Billedet af
en Idyl.
Og ganske uventet horer De, at der er Bryllup, binder













Hesten og trader ind i Brudeparrets Hytte. Brudgommen
er i Snipkjole, Neglemanchetter og hoje Flipper, der skinner
lejerligt til hans sorte Ansigt. Bruden er i kridvid Dragt
og synes lidt undselig ved den hvide Mands Besog, iser
da en af Brudepigerne foreviser hendes 2 sorte Babies. En
aeldre Neger, der har faaet lidt for megen Brandy, bar
ugenert lagt sig hen i Brudeparrets Seng. Alt i dette
Brudeselskab. og navnlig Brudepigernes Hestevrinsken, er
af en uimodstaaelig Komik.
Langs med en rislende Baek spaserer De saa fra Neger-
byen ned igennem en af Dalene, indtil De pludselig staar
still, betagen af en Udsigt, der overrasker ved sin farve-
rige, tropiske Skonhed: De blode, fine Bjergskraaninger,
der til begge Sider, naesten som Kulisser, hsever sig med
et Broderi af duftende Blomster, og i denne Scenes Bag-
grund, det uendelige, dybe blaanende Ocean, og midt
i det, den lige ankomne danske Brig fra Handelshuset
Moses Melchior. Briggens rode Flag vajer paa den blaa
Grund. Underlig varm om Hjertet bliver man ved denne
Hilsen fra det fjerne Hjem.
Og endelig Negerballerne i Byen, de saakaldte Bambula,
hvor den Fremmede modtages af Kongen og af Dronningen
og med Iagttagelsen af et vidtloftigt Ceremoniel indfores i
den latterligt pyntede Kres. Tidligt paa Eftermiddagen
begynder Dansen. Herrerne sveder i de knappede Frakker,
og deres sorte Hender springer frem gennem de revnede
Glacehandsker. Damerne ere iforte korte, lyserede Tylls-
kjoler, blaa og rode Stramper, store Snoresko og Halv-
handsker for at man skal kunne se deres brede Fingerringe
med de uzegte Stene. Enkelte af de forfaengelige Skonne er












desuden sminkede med et tykt Lag Mel. ikke blot i An-
sigtet, men paa Hals og Barm. Saa danser de med Iagt-
tagelse at' den mest gennemforte Etikette. Negrene titulerer
hinanden Sir og Negerinderne My Lady. Men ud paa Aftenen,
naar Dansen bliver vild og Romsnapsene stiger til Hovedet,
gaar Naturen over Optugtelsen. Gentlemen og Ladies kaster
Stavlerne ud ad Vinduet og valser rundt paa bare Ben.
Saa rig paa Farver og tropiske Billeder er Dagen, og
dog er den ikke skonnere end Natten:
Heden har lammet alt Liv, indtil Naturen henimod den
tavse Aftentime gennemfares af en svag Skelven. I Vesten
blusser Solen redt, ildsprudende, som vilde den udstraale
den tidobbelte Masse Ild, for den opsluges af de fjerne
Bolger. Et Skarlagenskaer hviler over Havet og den lille 0.
Saa er der et Minut, da Solen ude over Horisonten
glider bort og kommer frem igen og, for den atter synker,
tager Oen fangen i et magtigt Bundt af Straaler, der som
ved Indaanding fylder Luften med de tusinde tropiske
Blomsters krydrede Dufte.
Fra dem alle faar det flygtende Dagskar sin stumme
Afskedshilsen: fra den vestindiske Rose med dens Vald af
overmodne Blade og fra den rode pragtfulde Hibiscus, der
yppig tung hkenger paa sin sprede Stengel; fra den
lysende, mod Himlen straebende Agave og fra Peberplanten
og Oleanderen og fra den skonne Dildo, som Kolibrien
omsvermer, og fra den lille, tykke Kaktus, der staar i
Ginneegrasset blandt de lette Blomster som en Munk
imellem Nonner.
Derude glodende Sol. Deroppe gyldne Skyer og der-
nede Havets skiftende Spil af Farver. Rundt om Rosen-













hojen lysegronne Bjerge. og i Dalbugterne det rodmende,
violette Blomsterflor, som aander ud i Aftenluften.
Men pludseligt skjules Blomsterne og Buskene med
de skaslvende Blade i et Farvebrus, der haever sig og breder
sig hastigt i den gyldne Luft.
Det er Sommerfuglene, der, beruste at de staerke
Blomsterdufte, lofter sig mod Himlen i det sidste flygtende
Solskin.
Gule Sommerfugle, der ilsomt flyver hid og did, lysende
som Ildgnister, og store glorede Sommerfugle med merke
Farvetegninger, og lyserede og morkeblaa, teglstensfarvede
og kridhvide Sommerfugle med Ildpletter paa de lodne
Folehorn og Paafugleojne paa de dobbelt takkede Vinger.
Regnbuens Farver flyder om i dette Sormerfuglevald, der
stiger op mod Himlens gennemsigtige Hvelving.
Men Himlen, Havet, Bjergene, Buskene, Blomsterne
og Sommerfuglene forsvinder lydlost som for et Pust.
Det er Morket, der paa Antillerne kommer pludseligt,
naesten som paa Teatret. Endnu med Solstraalerne i Ojet
staar man indhyllet i den morke Nat.
Et 0jeblik hviler alle Omgivelser i dyb Stilhed, en
gravagtig, dyster Stilhed, der hurtig viger for en ny
Bevegelse i det hastigt skiftende Naturspil: Henover Him-
len mylrer Stjernerne og henover Ginneegresset Insekterne,
der stemmer deres fine Instrumenter til den selsomste
Koncert.
Tusinder af fremmede, ejendommelige Lyde heres, Lyde,
som naar Glasstaenger gnides mod hinanden, som naar Vand-
draaber falder ned paa Gloder, og som naar terre Pinde knaek-
kes over spendte Violinstrenge, medens Luften gennemkrydses













af utallige sorte Prikker, lysende Biller, lodne Svermere,
smaa Myg med gyldne Vinger, og lange runde Nogle, om
hvis Hoveder der staar en gullig Glans.
Men man glemmer Insekterne og horer ikke mere
deres underlige Skrig, thi ovenover, foran og til alle Sider
ser man nu i maallos Overraskelse den tropiske Stjerne-
himmel hvilende paa Havet.
Hvilken Aabenbaring! En Stjernehimmel, hvor 0jet
forgaeves seger kendte Linjer i det lysende Mylr af Billeder.
Karlsvognen, der er synlig i den nordlige Horisont, vender
Hjulene i Vejret, og Melkevejen, der er ukendelig, sender
lange, guldfrynsede Fangarme ned mod Sydpolen og op-
loses i Millioner lldfunker. Spredte mellem disse tindrer
Guldstjerner og Blaalysstjerner frem med livlig og tung-
sindig Glans.
Og salsomt! Her fra Oen, der hviler midt i det uende-
lige Ocean, ser man Stjernerne paa Himlen og deres
Spejlbillede i det morke Hay. Stjerner deroppe, dernede
og i de fire Verdenshjorner, et blendende Mylr af Lys-
punkter i Nord og Syd og Ost og Vest. Man tror sig
staaende midt inde i det tomme, stjernetindrende Verdens-
rum. Og her, ene i den store Stilhed, omgivet af Himlens
lysende Gaader, er det, som folte man stige op af det
uhyre Rum selve Livets store Gaade.
Men i Stjernehavet blegner hurtigt alle andre Stjerne-
billeder for det blendende Sydkors, der er denne Nathim-
mels ypperste Klenodie. Hundred Tusinde Mile lennede
det sig at rejse for at s6 dette Kors staaende der i Randen
af den tropiske Himmel, funklende i den morke Nat.
Alt samler sig om dette Kors, Melkevejens Mylr af










95

fine Stjernefnug, de to Kentaurers kloge Ildojne og den
uhyre Kres af Stjernebilleder, vi ikke kender alt fejes
ind i Ildrammen omkring dette Kors.
Det drager 0jnene op imod sig med overnaturlig Magt.
Det drager Blomsterduften og de gyldne Insekter, det
drager Stjerneskinnet ude fra det slumrende Ocean, og det
drager Menneskets bankende Hjerte.
Thi i dette Stjernebillede er Gud: Den bolgende Hav-
flades, de tavse Skoves, den hvide Orkens og de vindom-
suste Bjerges Gud, for hvem Kristen og Hedning bojer
Kna. Den Gud, hvis Aasyn traeder os i Mode i det Skabtes
Skonhed. Som Sydkorset deroppe kaster Ildfunker i det
slumrende Ocean, saadan kaster Guden her i Tropenattens.
Stilhed Ildfunker i det slumrende Menneskehjerte.















Embedsmaendene.


Gennem den kridhvide,
solbeskinnede Gade gaar en
ung Mand i tropisk Lapse-
dragt: Gule Nankings Ben-
kleder, uden Vest. Flonels Skjorte med et lost knyttet Slips
om Halsen og paa Hovedet en Solhat, hvori Pullen holdes
luftig ved en Svederem af gennemboret Kork. Naar de
Sorte inoder denne Mand, logger de andegtigt Henderne
over Brystet, stinker I i,,i. i. og siger Morning Massa! Men
de thar ingen Genhilsen. Som den, der batrer Atlantis paa













sine Skuldre, gaar den unge Embedsmand langsomt ned ad
Gaden, nikker adspredt til den vestindiske Soldat, der ger
Honner, og forsvinder i Regeringsbygningens luftige Kontorer.
Denne Embedsmand er typisk for Vestindien. Hjemme
i de smaa Forhold afsluttede han paa engang sine juridiske
Studier og en fleraarig Forlovelse, idet han straks efter
Eksamen giftede sig med en elskvardig, lille Kjobenhavner-
inde, der havde lige saa megen Lyst til at komme ind i
den officielle Verden, som den unge cand. jur. havde Lyst
til at blive dekoreret i en ung Alder. Og grebne af en
falles Tro paa Fremtiden valgte han og hun Vestindien.
Efter en tre Ugers Sorejse hensattes denne noget naive
Mand og hans uerfarne Hustru til den fremmede Verden.
Deres forste Indtryk er Indtrykket af, at Danmark dog er
meget storre, end de havde tankt sig. Solen gaar jo -
ligesom i Carl den V.s Rige aldrig ned i Danmark!
Og hvilken Udsigt her i Sammenligning med Udsigten fra
Regensen! Og meget andet end Naturen fengsler deres
Interesse. De officielle Visiter sluger henimod en Maaned,
og overalt bliver de, med strong Iagttagelse af Etikettens
Fordringer, modtagne af de eldre Embedsmend, der ikke
lagger Skjul paa, at store Interesser staar paa Spil i denne
Afkrog. Saa indretter Parret sig et Hjem, og den unge
Frue, der er udgaaet fra en Treverelseslejlighed. s6r sig
pludselig i et Uhyre af et Hus, hvor hendes lille, hvidkledte
Skikkelse forsvinder i de store Rum, og hvor hendes mindste
Onsker er Befalinger for de tjenende Negerinder, der som
Aladdins-Lampens Aander lydigt lystrer hendes Vink.
Umerkeligt, men hurtigt, foler hun sig som Adel, ikke blot
i Forholdet til de Sorte, men ogsaa i Forholdet til Mulat-
Det danske Vestindien. 7




University of Florida Home Page
© 2004 - 2010 University of Florida George A. Smathers Libraries.
All rights reserved.

Acceptable Use, Copyright, and Disclaimer Statement
Last updated October 10, 2010 - - mvs