• TABLE OF CONTENTS
HIDE
 Front Cover
 Title Page
 Forsomte Statsopgaver i Dansk...
 Uddrag af Betaenkningen fra den...
 Bornedodelighed og Jordudstykning...
 Tropernes Kultivering
 Tropernes Kultivering
 Back Cover






Group Title: Dansk vestindisk samfunds skrifter. II.
Title: Dansk vestindisk samfunds skrifter
ALL VOLUMES CITATION PAGE IMAGE ZOOMABLE
Full Citation
STANDARD VIEW MARC VIEW
Permanent Link: http://ufdc.ufl.edu/UF00053651/00004
 Material Information
Title: Dansk vestindisk samfunds skrifter
Physical Description: Serial
Publisher: s.n.
Place of Publication: Kobenhavn
 Notes
Dates or Sequential Designation: no.1- 1916-
 Record Information
Bibliographic ID: UF00053651
Volume ID: VID00004
Source Institution: University of Florida
Holding Location: University of Florida
Rights Management: All rights reserved by the source institution and holding location.
Resource Identifier: aleph - 000934254
notis - AEP5306

Table of Contents
    Front Cover
        Front Cover 1
        Front Cover 2
    Title Page
        Page 1
        Page 2
    Forsomte Statsopgaver i Dansk Vestindien
        Page 3
        Page 4
        Page 5
        Page 6
        Page 7
        Page 8
        Page 9
        Page 10
        Page 11
        Page 12
        Page 13
        Page 14
        Page 15
        Page 16
        Page 17
        Page 18
        Page 19
        Page 20
    Uddrag af Betaenkningen fra den kongelige Kommission af 1902
        Page 21
        Page 22
        Page 23
        Page 24
        Page 25
    Bornedodelighed og Jordudstykning i Dansk Vestindien
        Page 26
        Page 27
        Page 28
        Page 29
        Page 30
        Page 31
        Page 32
        Page 33
        Page 34
        Page 35
        Page 36
    Tropernes Kultivering
        Page 37
        Page 38
        Page 39
        Page 40
        Page 41
    Tropernes Kultivering
        Page 42
    Back Cover
        Page 43
Full Text


DANSK VESTINDISK S-\MFUNDS SKRIFTER. IV.




FORSMTE


STATSOPGAVER

I


r. rrr r-,


"?7, *'-'';
3i 9A u


INDHOLD
PROVST N. N. WESTERGAARD: FORSOMTE STATSOPGAVER I
DANSK VESTINDIEN. UDDRAG AF BETNKNINGEN FRA
DEN KGL. COMMISSION AF 1902. SKOLEDIREKTR C. RUB-
NER-PETERSEN: BRNEDDELIGHED OG JORDUDSTYKNING.
INGENIR F. FOLKE: TROPERNES KULTIVERING.

BILLEDERNE I I)ENNE PJECE SKYLDES DR. PIIL. F. BRGESEN


H. HAGERUPS FORLAG KBENHAVN MCMXVI




















DANSK VESTINDISK SAMFUND

virker for Bevarelsen og en energisk Ophjelp
og Benyltelse af Dansk Veslindien paa Betin-
gelse af, al den Opfattelse faar Medhold, al den
danske Stat snarest maa trffle de Foranstall-
ninger og udfore de Ali .. ;/. som er ndven-
lige eller formiaalstjenlige til Fremmne af Land-
brug, Handel og Skibsfarl og til Forbedring af
de sanilre Forhold paa i., i ..
Samfundets forste Arbejde vil vre at ud-
brede Oplysning vedrrende Forholdene i Dansk
Vestindien i saa vide Kredse som muligl, srlig
ved Udsendelse af Smaaskrifter i meget stort
Antal og ved Foredrag og Mder.
Kontingentet er 1 Kr. aarlig.
Hvis De nsker a stttlle Formaalet og kom-
me i Besiddelse af Samfundets Smaaskrifter,
bedes De indsende Indmeldelse til

Kontoret, Norregade 6', Kobenhavn K.






Bestyrelsen er for Tiden:

GODFIED HANSEN, H. LAWAETZ, F. KLPIN RAVN,
Kaptajn i Flaaden. lic. theol. Professor.
(3 Vintre i Vestindien.) (13 Aar i D. W. I.) (I Vestindien 1915.)

C. F. SCHOUBOE, SIGURD THAMSEN, N. N. WESTERGAARD,
Ingeniorkaptaj n. Overretssagfrer. Provst,
(5 Aar i D. W. I.) Kasserer. Ranum.
(51/2 Aar i D. W. I)






FORSMTE

STATSOPGAVER

DAS VESINDIN
DANSK VESTINDIEN


KBENHAVN H. HAGERUPS FORLAG MCMXVI





























































































DfUPLEX-TRYKKERIET























Cruzbay paa St. Jan med Landfogedboligen og Landingspladsen.


Forsmte Statsopgaver i Dansk

Vestindien.
Udkast til en Rkke Reformer, der kan og br gennemfres
af dansk Styre,
Af
N. N. WESTERGAARD,
Provst, Ranum.
(Forhen Sogneprst i Frederikssted, St. Croix.)
INDHOLD: Indledning. I. Bekmpelse af Brnedodeligleden. II. Forbedring af
Sund'hedsvsenet. III. Bekmpelse af Drikkeriet. IV. Forbedring af Fattigfor-
srgelsen. V. Skattereformer. VI. Jordreformer. VII. Mere og bedre Vand paa
St. Croix. VIII. Indfrelse af dansk Regeringsmagt i Dansk 'Vestindien. IX. Slutning.


Skal vi slge vore dansk-vestindiske er, eller skal vi beholde dem?
Dette Sprgsmaal maa, under en eller anden Form, blive forelagt
det danske Folk til Afgrelse.
Saa vil nogle iblandt os sige: Nej, vi skal ikke slge. Vi skal ikke gre
Danmarks Rige mindre, end det er i Forvejen, vi skal ikke stryge Danne-
brog paa de er, hvor det har vajet saa lnge. Vi vil ikke vre bekendt
at lbe fra vort Ansvar overfor den Befolkning, som vore Forfdre har
slbt sammen derovre som Slaver og udbyttet efter Evne. Vi vil ikke slge
vor Skm til Amerika, men vi vil som hderlige Folk vedgaa Arv og
Gld efter vore Forfdre.
Andre vil sige: Jo, vi skal slge. erne og deres Befolkning er van-
rgtede under dansk Styre. Der er ingen Fremtid for dem under Danmark.
Vi er for langt borte fra dem, vi kan ikke gre noget for dem, vi duer
ikke til at kolonisere. Det viser den nuvrende Elendighed paa erne tyde-








4 Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien.

ligt nok. Og desuden: 90 Millioner Kroner har Amerika budt os for disse
er; det er en kn Sum, som vi har Brug for til mange Ting.
Den eneste af de Grunde, der anfres for Salget af erne, som har
nogen Vgt for Forfatteren af disse Linier, er, at vi ikke skulde kunne gre
noget for dem, saa at der ingen Fremtid var for dem under dansk Styre.
Vi maa nemlig indrmme, at erne og deres Befolkning er vanrgtede,
og at Elendigheden er blevet stor under dansk Styre. Men derfor maa vi,
som stemmer mod Salget, kunne paavise, at saaledes, som det har vret,
behver det ikke vedblivende at vre, og at der er en Vej ud af Elendig-
heden. Thi at lade Dannebrog blive ved at vaje over den vestindiske Elen-
dighed, er ikke at re vort Flag, men at gre det Skam. Og da jeg nu er
Modstander af Salg, vilde jeg i det flgende sge at paavise, hvorledes
dansk Styre virkelig kan raade Bod paa de gamle Skader, naar der bliver
taget fast og offervilligt fat paa Opgaven.
Det skal dog straks bemrkes, at hvad her fremfres, glder srligt
St. Croix, den strste af erne. Men da Forholdene der ogsaa er mest
usle, skulde Muligheden af en Reformation netop ogsaa frst og frem
mest paavises for denne s Vedkommende.




I.
Bekmpelse af Brneddeligheden.
Allerede i 1908 paaviste jeg i danske Blade den forfrdelige Brne-
ddelighed, der fandtes paa St. Croix. Over Halvdelen af alle de Smaabrn,
der fdtes, dde ca. 1 Aar gamle. Og trods Arbejdet ud fra private For-
eninger som Dronning Louises Brnepleje, Menighedsplejerne o. a. er For-
holdet ikke blevet vsentlig bedre siden. Iflge Landfysikatets Indberet-
ninger var Forholdet mellem Fdsler og Ddsfald indenfor Aldersklassen
0-5 Aar flgende:

I 1909 fdtes 558 Brn og dde 420 Brn
-1910 573 265 -
1911 518 341 -
1912 404 330 -
1913 429 222 -

Altsaa i denne Aarrkke er over Halvdelen, op til tre Fjerdedele og der-
over, af alle de fdte Brn dde!! -
I Finansaaret 1913-14 var der 445 Fdsler, men 563 Ddsfald, og
1914-15 485 Fdsler og 599 Ddsfald. (Her iberegnet voksnes Ddsfald.)
Det vil altsaa sige, at Ddsfaldene overstiger Fdslerne med over 100 hvert
Aar. Af en Befolkning paa ca. 15,000 Mennesker dr ca. 600 hvert Aar
--- en uhyre Ddelighed.







Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien.


Det maa vre klart, at .skal vi beholde erne, maa her gres noget.
Alle de dende Smaabrns Skrig er en Anklage mod dansk Styre af denne
Befolkning, en Anklage, som raaber til Himlen.
I Forstaaelsen af, at der maatte gres noget for at raade Bod paa
om Bekmpelse af Brneddeligheden paa St. Croix. Der blev foreslaaet
Forbud mod at tage frugtsommelige Kvinder og Kvinder, der netop have
fdt, til Markarbejde. Der blev foreslaaet Understttelse til Mdre og Brn
efter en ret omfattende Maalestok samt Ansttelse af uddannede Brne-
plejersker, der skulde vejlede Mdrene under Pasningen af deres Brn.
Der foresloges bevilget af den danske Statskasse et Belb af indtil 60,000
Francs til disse Formaal.
Dette Forslag blev imidlertid ikke behandlet af Rigsdagen, vel nok af
Hensyn til de indledede Salgsforhandlinger. Og det maa ogsaa siges, at
sknt Forslaget er humant og velmenende, vil det ikke naa Ondets Rod.
Hovedaarsagen til Brneddeligheden er ikke Fattigdommen, men
Usdeligheden. Hovedmngden af Negrene lever i lse Knsforbindelser
(fri Krlighed, som man vilde kalde det herhjemme). De fleste (ca. 70
pCt.) af Brnene er ugte fdte, og Fdrene unddrager sig ofte deres For-
srgelsespligt. Mdrene dels kan ikke, dels vil ikke forsrge Brnene alene,
derfor maa de smaa Stakler ndvendigvis d.
Hvis det forelagte Lovforslag traadte i Kraft, vilde Forldrene blive
ved med at vlte Forsrgelsespligten af sig, og de vilde gre det med en
endnu bedre Samvittighed end fr, fordi det nu kunde siges, at Staten
forsrgede Brnene. Hvis man altsaa ad den Vej skulde med Kraft be-
kmpe Brneddeligheden, maatte Staten ligefrem overtage Forsrgelsen
af det store Flertal af alle de Brn, der fdes i Landarbejderklassen. Her-
til vilde de 60,000 Francs ikke forslaa ret meget.
Nej, Ondet maa angribes i sin Rod. Der maa oprettes Vrgeraad, ud-
nvnte af Guvernementet, eventuelt efter Indstilling af lokale Myndigheder.
Disse Vrgeraad maa have Ret og Pligt til at tage alle de Brn, hvis
Forldre enten ikke kan eller ikke vil passe og pleje dem forsvarligt, og
anbringe dem i private Pleje eller paa Brnehjem; men vel at meerke saa-
ledes, at de Forldre, som kan, skal betale Underholdsbidrag til Brnene
-- 15-25 Bit*) daglig. Hvis disse Bidrag ikke betales, skal vedkommende
kunne idmmes Tvangsarbejde, indtil Belbet er betalt. Ligeledes skal
Vrgeraadet paase, at alle de Fdre, der har unddraget sig deres Forsr-
gelsespligt overfor deres ugte .Brn ved at forlade deres Brns Moder.
kommer til at betale Underholdsbidrag til deres Brn. Efterkommes dette
Paalg ikke, skal ogsaa disse kunne idmmes Tvangsarbejde, indtil Be-
lobet er betalt. Sknner Vrgeraadet, at det er Fattigdom, som er Aarsag
til, at Forldrene ikke srger ordentlig for deres Born, maa Raadet have


*) 15--25 Bit = ca. 12-19 re.







6 Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien.

Myndighed til at udbetale en passende Understttelse til saadanne
Hjem.
Ligeledes br Raadet kunne uddele Belnninger til gtefolk, som hol-
der deres Hjem rent og ordentligt og passer deres Brn godt, eventuelt i
Form af et eller andet Stykke Bohave. En saadan Prmie vilde virke
strkt, ikke blot i det Hjem, som modtog den, men langt videre ud. Deni,
som har set, med hvilken Stolthed et sort gtepar fremviser Mblerne i
deres lille Hjem; vil forstaa dette.
I det hele maa Princippet for Hjlpen vre dette: Forsrgelsespligten
maa ikke tages fra Forldrene, men der skal gribes ind saaledes, at det
ikke betaler sig for Forldrene at undlade at srge for deres Brn. Ord-
ningen maa vre saaledes, at det er billigere for Forldrene at have deres
Brn hos sig og srge for dem end at lade Vrgeraadet tage dem. Vejen
frem er den at opbygge Hjem, hvor Brnene kan opdrages, og ikke den,
at Staten forsrger Brnene. Det er demoraliserende for Forldrene, uhel-
digt for Brnene og alt for dyrt for Staten. Ivrksttes en Reform paa
den her antydede Maade, vil der kunne naas langt med de i Regeringens.
Lovforslag nvnte 60,000 Francs.




II.
Forbedring af Sundhedsvsenet.
Den allerede nvnte store Ddelighed ikke blot af Brn, men ogsaa af
voksne hnger ogsaa sammen med de daarlige hygiejniske Forhold, hvor-
under Befolkningn lever, og den ringe Lgehjlp, der er bleven ydet.
Der har i lange Tider kun vret 3 Lger paa St. Croix. Af disse har
den ene vret Landfysikus med 1,. It'1. 1-l Kontorarbejde og Lge pai
et- stort Hospital, saa hans Tid til anden Praksis har varet begrnset. Men
disse.3 Lger har skullet besrge Lgetilsyn for en .. '.1. lin. der i Be-
gyndelsen var 20,000 Mennesker (nu gaaet ned til ca. 15,000), to store
Hospitaler med ca. 80 Patienter hvert, en Garnison paa ca. 150 Mand, et
Spedalskhedshospital med ca. 80 syge, fre Karantnelgetilsyn med an-
kommende Skibe, og alt dette under Forhold, hvor mange tropiske epi-
demiske Sygdomme grasserer med *,'.l., -i.-..,,i Virkning paa en under-
ernret Befolkning, der paa Grund af manglende Forstaaelse af de simp-
leste Forsigtighedsregler selv udstter sig for Sygdommene. At alt delte
Arbejde ikke har kunnet udfres forsvarligt af 3 Lger, siger sig selv.
Men(len paa Forhaaind umulige Opgave er blevet endnu mere umulig
ved Ordningen -af Lgetilsynet med Landarbejderne. Her er det saaledes,
at Pl iiI ,- i.- .i,. tilbageholder 3 Cents (15 Bit) af alle fast Arbejderes Uge-
ln (Mnd og Kvinder), og til Gengrld herfor skal han sikre dem Lge-
tilsyn og betale Medicin i Tilflde af Sygdom. Men served bliver Plantage-








Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien. 7

.i.~-r i interesseret i at bruge Lgen saa lidt som muligt og kbe saa lidt
Medicin som muligt; thi jo mindre han, bruger af dette, desto strre bliver
hans Indtgt.
Og en Kendsgerning er det, at det Lgetilsyn og den Medicin, som
Folkene bar faaet omkring laa Plantagerne, som oftest har vret
saare ringe. Folkene paa Plantagerne klager ikke ret ofte; thi de st-
ter ikke stor Lid til Lgen; de tror meget mere paa deres egne Husraad
og Trolddomsmidler, som de bruger i rigeligt Maal. Men det maa bebrejdes
Lgerne, at de ikke blot ikke har klaget offentligt over den ganske util-
strkkelige Lgehjlp, men at de endogsaa har vret virksomme for at
forhindre, at der blev ansat flere Lger derude, af Frygt for, at deres Ind-
tgter saa skulde gaa ned.
Men Ansvaret falder i sidste Instans naturligvis paa Guvernementel,
(ler har set paa, at Befolkningen hrgedes af Sygdomme, uden at skaffe
den tilstrkkelig Lgehjlp.
Her maa gribes ind med fast Haand. Der maa ansttes 4 praktise-
rende Embedslger foruden Landfysikus (der godt kan vre flles for
alle 3 er), og alle smitsomme Sygdomme maa underkastes tvungen Be-
handling. Dette maa ogsan glde Knssygdommene, som har en for.
frdelig Udbredelse. Det udtaltes almindeligt af Lger og Sygeplejer-
sker derude, at de allerfleste af den indfdte Befolkning var smittede af
Knssygdomme i en eller anden Form. Disse Sygdomme betragtedes
som noget lige saa almindeligt og naturligt som Snue eller Forklelse her-
hjemme. Men det maa jo vre klart, at mange af de Smaaborn, der fdes
under saadanne Forhold, ikke kan vre levedygtige, og vil man Brne-
ddeligheden og Ddeligheden i det hele til Livs, maa man ogsaa tage
fat paa denne Krftskade. Det offentlige maa overtage Lgetilsynet og
Tilsynet med Boligforholdene paa Plantagerne. De 3 Cents, som har vret
opkrvet af Landarbejderne for fri Lge og Medicin, kan godt ved-
blivende opkrves, men de maa saa udbetales til det offentlige som
Hjlp til at dkke de forgede Udgifter. Rimeligt var det, at alle Ar-
I .j.-h ,- og Folk i Tjenesteforhold skulde vre Medtimmer af en Slags stats-
kontrolleret Sygekasse, hvor Kontingentet indbetaltes af Ali, i.1-,. i.
der ogsfa have Forpligtelse til at sorge for Indme!delse og Flytning o. s. v.,
altsaa en -Slags Sygeforsikring.




III;
Bekmpelse af Drikkeriet.
Det turde vre almindelig bekendt, at Nydelsen af spirituose Drikke hir
en ...1i l1 i.- Ii.. I -i Ii. :paa Naturfolkenes Liv. Ildvandel har vist sis'
mere virksomt til Udryddelse af Naturfolk end Ildvaabnene: Nordamerika 's







8 Forsnte Statsopgaver i Dansk Vestindien.

Indianere og mangfoldige andre Folkeslag er bukket under for Drikkeriet.
Nu er Negrene vel mere modstandsdygtige overfor Spiritus end adskillige
andre Folk; men man hrer dog ogsaa fra Afrika, at Spiritusnydelse truer
med helt at udrydde afrikanske Stammer. Dette maa vi huske, naar vi
skal drfte Drikkeriet og dets Flger i Dansk-Vestindien. Vi kan. ikke uden
videre sidestille Negerbefolkningen der med de hvide, som har vist sig
mere modstandsdygtige end alle andre Racer mod delggelsen ved Spiri-
tusnydelse, hvad der dog vel ogsaa hnger sammen med bedre Ernrings-
forhold og bedre hygiejniske Forhold paa andre Punkter for denne Races
Vedkommende. -
Befolkningen paa St. Croix bestaar for det store Flertals Vedkommende
af Negre eller Blandinger af hvide og Negre. Af de 15,000 Mennesker, der
nu findes paa St. Croix, er de ca. 14,000 Negre. I Aarene 1907 til 1908 for-
brugtes der paa St. Croix af en Befolkning paa ca. 17,000 Mennesker spiri-
tuse Drikke til en Vrdi af 487,000 Francs aarlig. I Aarene 1914 til 1915
forbrugte ca. 15,000 Mennesker Spiritus for 412,000 Francs aarlig. Det er
uhyre Summer udredede af den bundfattige Arbejderbefolkning, som selv-
sagt har konsumeret den allerstrste Del af de nvnte spirituse Drikke,
fordi den udgr den allerstrste Del af Befolkningen. At et saadant Spi-
ritusforbrug virker delggende paa den fattige Negerbefolkning, behver
ikke lang Paavisning. De uhyre Summer til Spiritus, udredet af en Arbej-
derbefolkning, hvor en Mand hidtil har tjent 1 Franc om Dagen paa egeh
Kost, maa holde Befolkningen nede i den yderste Fattigdom med den
dermed flgende Elendighed srlig for Kvinder og Brn.
Ved Drikkeriet fremmes saaledes indirekte Ddeligheden blandt Befolk-
ningen i uhyggelig Grad. Men dernst virker Spiritusnydelsen direkte
delggende paa Negerbefolkningen her, som den gr det alle Vegne, sr-
lig paa Naturfolkene. Den gr dem raa og brutale, den svkker dem og
gr dem modtagelige for alle Sygdomme, herunder Tuberkulose, en Syg-
dom, der ogsaa foraarsager mange Ddsfald blandt Negrene, og som her
betegnende nok virker forfrdelig hurtigt. Den drber paa et Par Maaneder
et tilsyneladende rask Menneske.
Vil man redde Negerbefolkningen fra Udden, da maa man ogsaa have
Opmrksomheden henvendt paa Bekmpelse af Drikkeriet. Derfor er der
ogsaa i de senere Aar gjort et ikke ringe Arbejde for at fremme Afholden-
hed paa erne, ikke mindst af de i Forbindelse med den danske lutherske
Kirke staaende Blaa Kors Foreninger. Forbruget af Spiritus er da ogsaa,
som ovenfor nvnt, gaaet noget ned, nemlig fra en Udgift af 487,000 Francs
i 1908 til 412,000 Francs i 1915, altsaa ca. 15 pCt. Men da Befolkningen
i samme Tid er gaaet ned fra ca. 17,000 til ca. 15,000 eller 14 pCt., saa er
Forbedringen desvrre kun tilsyneladende. Haabet om, at det private
Arbejde for druelighed skulde kunne lse Sprgsmaalet, synes altsaa at
have faaet et Grundskud. Nu, da Arbejdslnnen efter den store Strejke er
sat op, klages der over forget Drikfldighed til Trods for, at Strejkele-








Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien.


deren Hamilton Jackson har talt imod Drikkeriet. Det synes altsaa, at
den forhjede Arbejdsln skal sluges af Romboderne. Dette er jo beklage-
ligt; men (let er forklarligt. Naar vi ser, hvor mange der falder for den
Fristelse herhjemme, kan vi egentlig ikke bebrejde de fattige Negre, der
ikke har mange Adspredelser at vlge imellem, at de ogsaa falder i Drik-
keriets Snare.
Men hvorfor skal denne Fristelse mde dem? Hvorfor skal denne Snare
lgges paa deres Vej? Hvorfor skal disse Drikkehuler og Romboder op-
retholdes? Under Strejken lukkedes de klogeligt. Men hvorfor skulde de
aabnes igen? Det var ikke Befolkningen, der krvede det, men Rombod-
holderne, der krvede deres lovlige Ret. Men hvorfor skal nogen have Ret
til at tjene Penge paa at delgge deres Medmennesker? Hvorfor lukkes
ikke Romboderne for bestandigt?
Blandt de Reformforslag, der af Regeringen blev forelagt Rigsdagen
sidste Efteraar, var ogsaa et Forslag om, at Retten til at holde Rombod
skulde overgaa til det offentlige, og disse Udsknkningssteder skulde ind-
skrnkes til 4 i Christianssted og 3 i Frederikssted. Dette var utvivlsomt
en Forbedring, da det nok vilde indskrnke Drikkeriet noget; men dette,
at Staten holder Drikkehuse, er ikke meget tiltalende, og naar Romboder-
nes Tal blev indskrnket, vilde det sikkert fre til, at Vrtshusenes Tal
forgedes, og at Negrene i.Stedet for den hjemmelavede Rom vilde drikke
den indfrte Brndevin, Whisky og Genever, hvilket ikke vilde vre en
stor Forbedring.
Der br gaas mere radikalt til Vrks. I Ndstilflde forbyder man al
Udsknkning af strke Drikke, som nu sidst under Strejken. Men da
Befolkningen uddr, er der stadig Ndstilstand, og derfor br ubetinget'
ogsaa stadig a l Udsknkning og Salg af spirituse Drikke forbydes. Den
Fristelse br tages bort fra Negerbefolkningens Vej snarest muligt. En saa-
dan Foranstaltning vilde med et Slag forbedre Befolkningens Kaar. Alle
disse Penge, 400,000 Francs aarligt, vilde paa een Gang kunne anvendes
til Fde, Klder og Husly.
Og Forbudet vilde for Resten ikke blot blive til Gavn for Negerbefolk-
ningen. Naar man kender lidt til vestindiske Forhold og vd, hvor mange
ordentlige, pne danske Mnd (og Kvinder med), (ler i Lbet af kort Tid
er blevet ganske delagte af Drikkeriet i Vestindien, saa maa vi sige ogsaa
for deres Skyld: Bort med Spiritusen. Det i mange Henseender slje
danske Regimente i Vestindien, hvor snart en, snart en anden maa sendes
hjem som ubrugelig, hnger ogsaa sammen med Drikkeriet.
Derfor maa Kravet blive: Forbud mod al Udsknkning og Salg af spi-
rituse Drikke i Dansk-Vestindien.








Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien.


IV.
Forbedring af Fattigforsrgelsen.
I det tropiske Klima paa St. Croix bliver den indfdte Befolkning tidlig
fuldvoksen. Allerede i 12 til 13 Aars Alderen kan en Pige som Regel anses
for at vre fuldvoksen og en Dreng et Par Aar senere. Men til Gengld
liver saa ogsaa disse Mennesker tidligt gamle og udslidte. Hertil bidrager
dlet strenge Arbejde i Sukkermarken under den brndende Sol, de mange
hrgende, herhjemme til Dels ukendte Sygdomme, den slette Ernring el-
ler rettere Underernring og den usunde Levevis. (Daarlige, usunde Bo-
liger.) Naar man kommer til Vestindien, forbavses man over de mange
gamle Koner og gamle Mnd, som gaar og tigger, navnlig om Lrdagen;
de optrder i store Skarer omtrent som Granspurve ved Menneskers Huse
herhjemme.
Disse gamle frer en trist Tilvrelse. Da Krfterne svigtede, saa de ikke
lngere kunde flges med Arbejdsholdet paa Plantagerne, blev de sagt op
og maatte fraflytte deres Bolig i Negerlandsbyen for at give Plads til ar-
bejdsdygtige Folk. Saa var der intet andet for dem at gre end at gaa
til Byen og melde sig til Fattigvsenet. Men Fattigvsenet er en meget daar-
lig Indretning. Hvert Aar bevilges af Kolonialkassen et fast Belb til Fattig-
understttelse. I Aarene 1907-08 var det 56,500 Francs aarligt. For dette
Belb skulde de fattige forsrges, det maatte ikke overskrides. Frst fragik
5000 Francs, tder anvendtes til Begravelsesudgifter, dernst 4000 Francs til
Lgen, der skulde tilse de fattige, og til Medicin. Resten, 47,500 Francs,
skulde saa fordeles mellem de fattige over hele en: men da der var ca.
830 gamle, erhvervslse Mennesker, kunde der kun blive ca. 57 Francs
om Aaret til hver. Disse Penge blev saa udbetalt med ca. 4 Francs maaned-
lig til hver af de gamle. Men naar man nu vd, at 1 Franc kun har en
lKobevrdi lig med ca. 50 re lie-r.lii nimi, saa forstaar man, at disse Men-
nesker ikke kunde leve af 2-21/2 Kr. om Maaneden. For disse Penge kun-
dle de ikke engang faa et Rum at bo i. Og ivrigt var de henvist til at
t'-:-.: og sulte.
.imh.-1li., Danmark har vret en hard Moder for disse game, som
har slidt deres Arbejdskraft op i Sukkermarken for (le hvide Herrer og
saa, naar de ikke kunde mere, henvistes dte til at tigge og sulte. Det er
ikke underligt, om dter er Bitterhed mod Overklassen i Vestindien. Mange
:af de nu arbejdskraftige Folk, (ler strejker, har set deres gamle Forldre
sulte ihjel. Ja, sulte ihjel, det gjorde mange af dem. Paa Hospitalerne
indlgges stadig en hel Del Patienter, som Lgerne er meget misfornjede
med at have der. Thi de har ingen srlig Sygdom. Deres Sygdom er mi-
series, d. v. s. Elendighed, Forkommenhed, Svkkelse ved Sult og Man-
gel paa ordentlig F.1l., inii. Saa dr de en sknne Dag, og paa Dds-
attesten angives matter miseries som Ddsaarsag.
Her tiltrnges en Alderdomsforsrgelseslov. Private Folk har gjort og








Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien.


gr ikke saa lidt for disse gamle derude. Der er bygget Fattighuse forskel-
lige Steder, bl. a. af de lutherske Menigheder baade i Frederikssted, St.
Thomas og Christianssted, hvor nogle gamle, tilhrende disse Menigheder,
bar frit eller billigt Husly. Men disse private Bestrbelser forslaar ikke til
den store Nd. Det offentlige maa bygge Alderdomshjem. Disse Hjem be-
hver ikke at vre store, flotte Bygninger som mange Steder herhjemme,
de kan bygges billigt, for ca. 500 Francs pr. Lejlighed. Hvis denne Ud-
gift blev afholdt een Gang for alle, saaledes at de gamle kunde faa frit
Husly, behvede den aarlige Udgift til Fattigvsenet ikke at forhjes saa
overdrevent meget. 25 Bit daglig, 71/2 Francs maanedlig, vilde vre alt,
hvad der udkrvedes for de gamle, helt aill.-ilud'l --.. 75,000 Francs
aarligt til Fattigvsenet vilde kunne forsrge de game og give dem en
sorgfri Alderdom. Og saa er det at vente, at efterhaanden som de andre
Reformer trder i Kraft paa en, vil ogsaa dette Belb formindskes.




V.
Skattereformer.
Et andet Onde, som forbitrer Livet for den fattige Mand paa St. Croix,
er den urimeligt hje Indforselstold. En Flge af ens Beliggenhed, saa
fjernt fra de Markeder, hvor Livsforndenhederne kbes, er, at der maa
betales en hj Fragt, som kan fordyre Varerne med en Fjerdedel og der-
over. Men en ganske unaturlig Ting er det, at der saa desuden skal be-
tales op, mod en Fjerdedel af Varernes Vrdi i Told, saa at Livsfornden-
hederne ialt fordyres med 50 pCt. foruden Mellemhandlerens Procenter.
Alle indfrte Varer deles med Hensyn til Toldafgifter i 4 Hovedklasser:
a) Varer, der indgaar toldfrit:
Vsentlig Avlsredskaber, Maskiner, Kul og andre lignende Fornden-
leder til Plantagerne (man mrker straks, hvem der har lavet Toldloven).
b) Varer, der indgaar mod 5 pCt. Told:
Raanmaterialier, Tr, Jern, Cement, Mursten, Kreaturer o. s. v.
c) Varer, der indgaar mod 121/2 pCt. Told:
Herunder kommer Hovedmassen af Varer, der indfres, alle Livsfor-
ndenheder'(undtagen de i sidste Rubrik nvnte). Og de 12/,2 pCt. be-
regnes af Fakturaprisen plus 25 pCt. af Varernes Vrdi. Denne antages
nemlig ved Fragten at vre fordyret 25 pCt. ved Ankomsten til en. Men
den virkelige Told, der betales af Varer under denne Rubrik, bliver
da ca. 15 pCt. (Tidligere indgik ogsaa Spiritus herunder, nu betales der
20-25 pCt. Told af Spiritus [siden 1907].)
d) Varer, der indgaar mod fast Told:
Her beregnes Tolden ikke efter Vrdi, men efter Kvantitet. Der betales
et vist Belb for hvert 100 Pd., der indfres. Herunder kommer en stor








Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindier,.


Del af Arbejdernes Livsforndenheder: Brd, Hvedemel, Majsmel, salt Kd
(Tndekd, salt Flsk), salt Fisk o. s. v. Nu skulde man tro, at disse
Ting blev fortoldede paa en srlig Maade for ikke at fordyre dem med
15 pCt. Men desvrre viser det sig ved nrmere Eftersyn, at snarere det
modsatte er Tilf'ldet. Hvedemel, af hvilket der indfres mere end af no-
gen anden Artikel (Rugmel er ikke godt i det Klima), fortoldes med 3
Francs pr. 100 Pd. dansk Vgt, og da Prisen for dette Kvantum efter
amerikanske Prislister i 1909 var 13 Francs 75 Bit, saa bliver Tolden paa
Hvedemel, Folkets vigtigste Brdkorn, over 21 pCt.
Efter samme Beregning viser Tolden paa Majsmel sig at vre over
15 pCt., Tolden paa salt Kd endog over 28 pCt., mens Tolden for salt
Fisk og salt Flsk er mindre, henholdsvis godt 9 og 8 pCt.
Men alt i alt ses det, at Folkets Livsforndenheder fordyres med 10'
-30 pCt. ved Tolden foruden de 25 pCt., hvormed Fragten fordyrer dem-
Men naar man saa hertil fjer den Oplysning, at der betales ikke andre
Skatter paa St. Croix end Toldskatter, og at Overklassen som Flge deraf
er skattefri med Undtagelse af den lille Del af Toldskatterne, som den
ved sit Forbrug kommer til at bre (vi hrte, at Plantagernes Fornden-
heder, Maskiner, Raamaterialier o. s. v. indfrtes toldfrit eller med kun
5 pCt. Told), saa har man Ret til at hvde, at Skattevcesenet paa St. Croir
er barbarisk. Alle de store Aktieselskaber og andre Kapitalister, som kber
Plantager, bygger store Sukkerfabriker og ejer hele Jorden paa St. Croix,
de er skattefri eller saa godt som skattefri, medens den store, ludfattige
Befolkning ved sit Forbrug af Livsforndenheder maa bre hele den
tunge Skattebyrde*).
Tragikomisk er det saa, at den skattefri Overklasse alene har Valgref
til Kolonialraadet, medens hele Underklassen, som betaler Skatten, er ude-
lukket fra Stemmeret, saaledes at det faktisk bliver dem, der ingen Skat
betaler, som kommer til at raade og regere over andres Penge.
Dette Forhold kan den danske Stat ikke vre bekendt.
Disse barbarisk hje Toldafgifter maa ophves snarest muligt. Vil
man ikke helt indfre Frihandel, kan der jo godt fremdeles opkrves en
mindre Toldafgift; men den maa saa fordeles ligelig og ramme alle Ar-
tikler, saavel Overklassens som Underklassens Forndenheder.
Men da Toldafgifterne jo udgr ens Hovedindtgt og anvendes til
Administration, Skolevsen, Fattigvsen o. s. v., saa maa Kolonialkassen
have Erstatnig, naar disse Afgifter inddrages. Der maa paalgges en Ind-
komstskat, helst efter stigende Skala, der kan ramme ikke blot Plantage-
ejerne, Kbmndene, Embedsmndene, men ogsaa de store Aktieselskaber,.
der ejer den strste Del af en.

*) Der betales en Udfrselsafgift af Sukker og Bomuld paa 5-6 pCt. af Vrdien,
men om denne Afgifts Betydning og Virkning kan jeg desvrre ikke i jeblikket bring
nrmere. Oplysninger, da jeg savner det ndvendige Materiale.








Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien.


Denne Skat br da suppleres med en Jordvrdiskat. Der findes baade i
Byerne og paa Landet Grunde og Jordejendomme, som ligger udyrkede hen,
ofte dkket af Ruiner. De ejes alle af en eller anden, som enten ikke kan
-eller ikke vil bruge disse Ejendomme til noget nyttigt. Store Dele af
den frugtbare St. Jan er saaledes i Hnderne paa Mennesker, som har
ladet deres Ejendomme fuldstndig gro i Busk. Hvis der blev paalagt
-en, helst ikke alt for lille, Jordvrdiskat, vilde Ejerne enten blive tvungne
til at faa noget ud af deres Ejendomme eller slge dem. I mange Tilflde
,er Ejerne bortrejst for lnge siden og deres Adresser ukendte; men deres
Ejendomme henligger urrlige og gror i Urskov, ofte midt inde i Byerne.
Her vilde Paaligning af en Grundskat virke overordentlig heldigt. Meldte
Ejeren sig nemlig ikke, eller kunde eller vilde han ikke betale Skatten, saa'
vilde Staten kunne inddrage Ejendommen og enten slge den ved offent-
lig Auktion eller beholde den. Herved vilde Staten kunne faa Raadighed
over betydelige Arealer, som kunde anvendes til Udstykning og Husmands-
brug, hvorom der senere skal tales.
Der kunde ogsaa tnkes andre Skattekilder; men den nuvrende slet-
test mulige Beskatning br streaks ophves og erstattes med andre mere
humane og retfrdige.



VI.
Jordreformer.
De dansk-vestindiske ers social-konomiske Udvikling har vret den,
at hvide Kolonister af forskellige Nationalitet fra omkring Aar 1670 ned-
.satte sig paa erne, oprettede en Slags Regering og gav sig til at opdyrke
Jorden. Men da hvide ikke kan taale haardt Arbejde i det hede Klima, var
det meget lidt, de fik udrettet. Saa klagede de til Kong Christian den Femte,
og han kbte paa Guldkysten i Afrika de to; Forter Frederiksborg og Chri-
stiansborg af en Konge ved Navn Aquhambon, og under Beskyttelse af det
*danske Flag begyndte saa de vestindiske Plantageejeres Agenter at kbe
og rve Negre og sende dem som Slaver over til Plantagerne. De Rdsler,
som fulgte med Slavetransporterne i de ttpakkede Sejlskibe, er alminde-
lig kendte, dem skal der ikke her dvles ved. Men trods det, at mangfoldige
dde og blev, kastet over Bord undervejs, lykkedes det dog i Lbet af for-
holdsvis kort Tid at faa samlet en Mngde Slaver paa vore er paa
St. Croix alene ca. 26,000. Nu begyndte der en Guldalder for Plantage-
ejerne, de havde billing Arbejdskraft, og de tjente store Penge paa det dyre
Sukker. De levede som Smaafyrster paa deres Godser og rejste til Europa
og optraadte som Rigmnd alt paa de sorte Slavers.Bekostning. Store
Rigdomme blev ogsaa i disse Tider tjente af danske Kbmnd derude.
Denne Guldalder varede i det hele og store indtil 1848, da Slaverne
gjorde Oprr og tiltvang sig Friheden. Siden den Tid er det gaaet ned ad








14 Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien.

Bakke med Plantageejerne. Negrene, der fr med Pisken var blevet tvun-
get til det haarde Arbejde, benyttede Friheden til at arbejde saa lidt som
muligt. Brnene, som Plantageejerne fr havde srget for at holde i Live,.
da de som Slaver kunde slges, dde nu. Der blev Mangel paaArbejds-
kraft, og da Sukkerpriserne paa Grund af det opdukkende Roesukker sank
til det halve, er det forstaaeligt, at der komr slje Tider ogsaa for Plantage-
ejerne paa St. Croix.
Men i Stedet for nu at prve paa, at rejse og opdrage den sorte Befolk-
ning til at stte Pris paa frit, selvstndigt Arbejde, synes baade Plantage-
ejerne og den danske Regering derude at have vret enige om, at det var
en Livsbetingelse for erne at holde Negrene nede paa det same
usle, retslse Standpunkt, som de stod paa, da de, som Slaver fik Friheden.
De herskende i Vestindien har ikke kunnet tnke sig ernes Fremtid an-
derledes end deres Fortid: Faa hvide Plantageejere, der ejede al Jorden og
saa en stor, lavtstaaende sort Arbejderbefolkning til. at gre Arbejdet. Der-
for har baade Regering og Plantageejere, danske, engelske og amerikanske
uden Forskel, som oftest sgt at lgge Hindringer i Vejen for Negerbefolk-
ningens Oplysning og Rejsning. Derfor har baade Regering og Plantage-
ejere vret enige om at hindre, at Negrene blev Ejere af Jordejendomme-
Med Aarvaagenhed vogtedes der over, at ikke en Fodsbred Jord blev solgt
til Negre, der kunde optrde som selvstndige Jordejere. De kunde faa
Jord til Leje enkelte Steder mod at betale en af Ejeren bestemt Afgift,
men de kunde ikke blive Ejere. Plantagerne skulde holdes samlede, lige-
som Godserne herhjemme i sin Tid.
I det hele og store er det ogsaa lykkedes hidtil at holde Negrene nede
og forhindre dem i at blive Jordejere; men derived er det. ogsaa lykkedes
at faa de bedste Elementer af Folket til at udvandre til Amerika, da der
ikke bdes nogen Fremtid for dem i deres eget Land. Og Resten af Neger-
befolkningen uddr og demoraliseres mere og mere.
Plantagesystemet har spillet Fallit. Det er det, de sidste Tiders Begi-
venheder har vist. Negrene vil ikke lngere njes med at vre Slaver.
De forlanger nu deres Ret, lige med den hvide Mand. Frugterne af mange
Aars Undertrykkelse hstes nu af de nuvrende Plantageejere. Det op-
samlede Had og Forbitrelsen rammer nu dem. Det er jo uretfrdigt, men
det er Historiens Gang. Nu kan det ikke hjlpe at se tilbage og ville fort-
stte det 17. Aarhundredes Liv i det 20. Aarhundrede. Nu maa man tage
Skeen i en anden Haand. Men det er netop det, Plantageejerne i Vestindien
aldrig har villet eller kunnet lre. Nu maa Nden drive dem til det.
Den hvide Mand kan ikke arbejde i det hede Klima. Denne simple
Kendsgerning staar fast endnu. Kolonisterne i det 17. Aarhundrede opfandt
Slaveriet. Det bragte dem ud over Vanskeligheden. Nu gaar Slaveriet ikke
lngere, hverken under den ene eller den anden Form, hvad nu? Ja,
naar det kun er den sorte Mand, der kan arbejde i det hede Klima, og han
ikke lngere vil arbejde som den hvides Slave, saa er der ikke andet







Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien. 15

for end at lade ham komme til at arbejde for sig selv, at lade ham
blive Ejer af Jorden, da han alene kan arbejde i: Jorden. Men dette vil alt-
saa sige: Fremtiden er Udstykning af Jorden til Negrene.
Derfor var det et Lyspunkt, da Regeringen sidste Efteraar forelagde
i Rigsdagen et Lovforslag om Oprettelse af Husmandsbrug paa de dansk-
vestindiske er.
Her skal dette Forslag ikke drftes nrmere, det vil forhaabentlig snart
blive behandlet i Rigsdagen og der underkastet sagkyndig Drftelse. For
undertegnede, som Ikkefagmand, synes dette Forslag at vre et godt Grund-
lag for Forhandlingen om en Jordreform. Dog synes de i Forslaget nvnte
Jordlodders Strrelse for ringe. 5 acres er sikkert for lidt Jord til at under-
holde en Familie, navnlig naar en Del tnkes tilplantet med Grs og Tr-
kulturer. Og ved at indfre den fr nvnte Grundvrdiskat vilde Staten
sikkert blive Herte over en hel Del billig Jord, saa den ikke just be-
hvede at indkbe dyre Plantager til Udstykning, og der vilde kunne
spares en hel Del af de hertil beregnede Summer.
Derimod burde Lovforslaget suppleres med Bestemmelser, der kunde
sikre de nye Husmandsbrug Afstning af deres Produkter. Sukker og
Bomuld er endnu og vil vel ogsaa vedblive at vre Hovedkulturer paa
en. Men da alle Sukkerfabriker og Bomuldsfabriker er i Hnderne paa
Aktieselskaber og Plantageejere, som ikke vil se videre venligt til de nyb
Husmandsbrug, saa br Staten sikre disse Brug Afstningen af deres Pro-
dukter til gngse Handelspriser, enten det nu kan ske ved Oprettelse eller
Overtagelse af saadanne Fabriker eller ved Kontrakter med Ejere af de nu-
vrende Fabriker.
Men nu maa ingen vente, at det vil gaa i en Haandevending med For-
andringen fra Plantagedrift til Smaabrug. Hvis der skal opnaas gode Re-
sultater, maa der gaas langsomt frem. Der maa begyndes smaat, alene
af den Grund, at der vil uvere faa Landarbejdere, som er skikkede til at
blive Selvejere.
Det Forarbejde for Loven om Husmandsbrug, der skulde have vret
gjort, er jo ogsaa blevet forsmt. En Mand, der altid har arbejdet som
Lnarbejder for en meget ringe Dagln og er vant til at bruge sine Penge
lige saa hurtig, som han tjener dem, han mangler mange Forudstninger
for at blive en brugbar Husmand, der maa arbejde paa langt Sigt. Negre-
nes Oplysning, Opdragelse og Dannelse er blevet i hj Grad forsmt. Skole-
undervisningen har ikke fr vret god, Omgivelserne, Negrene er opvoksede
i, har vret daarlige, de har fra deres tidlige Ungdom lrt alle mulige La-
ster og Forvildelser. Det maa vre klart, at forholdsvis faa vil have den
Karakter og det Udsyn, der skal til for at bestyre en saadan Bedrift, som
et Husmandsbrug vilde vre. Imidlertid, der findes efter min Overbevis-
ning enkelte, som vilde kunne gre det, naar man saa nje efter og valgte
og vragede godt, inden Afgrelsen blev truffet.
Og og det er Hovedsagen der vil efterhaanden kunne blive mange







16 Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien.

flere, naar der ved Fortsttelsesskoler, Landbrugsskoler og Hjskoler bli-
ver gjort et Oplysnings- og Opdragelsesarbejde derude. Den danske Bonde
er ikke paa een Gang blevet den Mand, han er. Der er gaaet over Hun-
drede Aar siden Stavnsbaandets. Lsning. Og i 1788 var den danske Bonde
dog ikke Slave, som Negereni var 1848 for kun 70 Aar side. Vi maa
give Negeren Tid, vi maa have Taalmodighed, det kommer, Negeren er
velbegavet, og denne Race med det strke Legeme, den store Frugtbarhed
og dens Evne til at kunne trives alle Vegne, har sikkert en stor Fremtid
for sig trods alt, hvad Negerhadere siger derimod.
Der er for mig ikke Tvivl om, at Danmark vil faa et smukt Vidnesbyrd
i Historien engang, hvis vi bliver den frste Nation, som anerkender den
sorte Races Ligeberettigelse, giver Negrene gode Kaar at leave under og
aabner dem Mulighed for Udvikling til en selvstndig Fremtid.




VII.
Mere og bedre Vand paa St. Croix.
Afdde G. A. Hagemann, der ejede store Plantager paa St. Croix, skrev
kort for sin Dd i Aar med vanlig Dygtighed en lille Pjece om Danmark
og dets vestindiske er. Han tegner frst et meget mrkt Billede af For-
holdene derude, for mrkt efter undertegnedes Mening. Han paaviser den
danske Styrelses Forsmmelighed paa en hel Rkke Omraader, deriblandt
adskillige af de ogsaa i dette lille Skrift nvnte. Han kritiserer de af Re-
geringen forelagte Lovforslag, navnlig angaaende Brned'deligheden og
Oprettelse af Husmandsbrug.
Hans Kritik af det sidste Lovforslag forekommer dog undertegnede ube-
rettiget paa flere Hovedpunkter. Man mrker den store Plantageejer gen-
nem Udtalelserne. Der mangler Forstaaelse af Negerbefolkningen, og der
mangler Tro paa dens Fremtid'. Naar G. A. H. selv skal til at fremkomme
med positive Forslag til Afhjlpning af Nden, saa samler det sig egentlig
alt i dette: Mere Vand og bedre Vand. Det er Trken og det daarlige Vand,
som er Skyld i Sygdommen, Ddeligheden, Fattigdommen og -Elendig-
heden i det hele, hvdes der. Og nu er det sikkert nok, at Vand er en
Livsbetingelse for en. Den har een Gang, medens den hrte under Frank-
rig, vret forladt af hele sin Befolkning paa Grund af en lang Trke-
periode. G. A. H. har Ret i sine Bebrejdelser overfor Regeringen for, at
den ganske har forsmt at gre noget for at skaffe Befolkningen godt
Drikkevand og undersge, hvorvidt der ved Vandingsanlg kunde skaffes
bedre Vilkaar for Landbruget. G. A. H. har selv begyndt et saadant Van-
dingsanlg, og man ventede sig en Del af det; men det blev ikke fuld-
frt, siger han, thi Negerarbejderne forlader jo St. Croix, og inden
nmange Aar er den arbejderls.








Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien. 17

Her stikker den manglende Tro paa Negerbefolkningen frem, og her
kommer Plantageejeren selv til at sige, at Hovedsprgsmaalet i Virkelighe-
den ikke er Vandet, men Negerbefolkningen. Med den staar og falder alt.
Bebrejdelsen overfor Regeringen mister jo en Del af sin Kraft ved denne
Udtalelse. Man kan ikke vel forlange, at andre skal gre det, som man selv
opgiver paa Halvvejen, fordi man ikke lngere tror paa det.
Nej, man maa sige: Vand er godt, og Regeringen har her som paa andre
Punkter forsmt sin Opgave. Men Vand alene gr det ikke, der maa mere
til, det er ikke blot i Jorden, der skal graves og kultiveres, men det er i
Befolkningen, der skal arbejdes, det er den, der skal kultiveres, om der skal
komme en god Fremtid for disse er.
Dette synes G. A. H. at have manglet Syn for, og derfor har jeg, der
ellers i mangt og meget er enig med G. A. H., udsendt dette lille Skrift.




VIII.
Indfrelse af dansk Regeringsmagt i dansk Vestindien.
Efter at vi nu har peget paa en hel Rkke af forsmte Statsopgaver
paa vore. vestindiske er og denne Rkke kunde forges med adskilligt
flere kunde man sprge: Men hvorfor i al Verden er der da ikke gjort
noget for at afhjlpe al denne Elendighed? Har alle de Embedsmnd,
som Danmark har sendt ud, vret enten Idioter eller Slyngler, side de
enten ikke har set eller ikke har villet raade Bod paa alle disse Misbrug?
Hertil maa svares: Adskillige danske Embedsmnd har godt set Mis-
brugene, og nogle ogsaa af dem i de hjeste Stillinger har gjort
Skridt til at afhjlpe baade et og andet derude. Men alle saadanne Re-
formforsg er stranded paa en af to Klipper. Den ene er: Ligegyldig-
heden blandt de styrende herhjemme overfor vestindiske Forhold. Den
anden: Kolonialraadet derude, og dette sidste har saa vist de fleste Stran-
dinger paa sin Samvittighed. Men hvem er Kolonialraadet paa St. Croix?
Det er efter Forfatningsordningen af 1906 med et Ord: Plantageejerne.
I 1906 indfrtes under davrende Guvernr Cold Selvstyre i de aller-
fleste Anliggender. Magten blev lagt i Hnderne paa et Kolonialraad, valgt
af Vlgere, der havde over 1500 Francs i aarlig Indtgt. Her i Danmark
vilde en saadan Indskrnkning af Valgretten ikke vre srlig slem, fordi
Befolkningen her gennemgaaende er velstaaende. Men paa St. Croix var
det en i hj Grad ondartet*Bestemmelse. Af de ca. 17,000 Mennesker, der
fandtes paa en dengang, fik, som det viste sig, kun 400 Valgret. Det vil
sige, at da Middelstanden omtrent mangler, fik en Overklasse paa ca. 400
Mennesker Hals- og Haandsret over Resten af de 1.7,000 Indbyggere og
kunde indrette Forholdene, som det passed deres Interesser. (Jvnfr
Toldloven!)







18 Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien.

Overfor dette valgte Kolonialraad staar baade den store Befolkning og
de danske Embedsmnd ret afmgtige; Velmenende Embedsmnd har
kmpet i endelse Forhandlinger for bitte smaa Fremskridt med disse
Kolonialraadsmedlemmer, der var uenige om alt muligt sellers, men enige
som een Mand, naar der forsgtes noget, der kunde tnkes at skade Plan-
ternes Interesser. Forslag, der tilsigtede at ophjlpe Arbejderbefolkningen,
har faaet en meget krank Skbne i denne Forsamling.
Overfor denne Blok, som de velmenende danske Embedsmnd mdte
ikke blot i Kolonialraadet, men ogsaa i deres private Liv thi Plantage-
ejerne var jo Embedsmndenes naturlige Omgangskreds kunde de ikke
holde Stand. De danske Embedsmnds Fejl er altsaa ikke frst og frem-
mest den, at de ikke har kunnet se, eller at de ikke har haft Villie til at
indfre Reformer, men deres vrste Fejl er, at de har vret vege og efter-
givende overfor det herskende Regimente derude; de har haft for let ved
at gaa ind paa de Synsmaader og Opfattelser, der var herskende i Kredse,
hvor de sgte deres Omgang. Og de har vret for pessimistiske og kritiske
overfor Nytten af at reformere. Hvad kan det, nytte, det har vret Valg-
sproget derude. Og en Mand, der ikke vilde falde ind i den almindelige
Tone, men stdigt har holdt fast ved sin Tro paa, at der kunde udrettes
noget, han er blevet ugleset, boykottet, isoleret, saa han er blevet en ensomn
Mand uden Indflydelse.
Skal Danmark beholde de vestindiske er, maa der gres en Ende paa
dette Kolonialraads 31,iji. At komme til at forhandle med dette Raad om
de her nvnte Reformer, vilde vre et uendeligt Arbejde, og det vilde ikke
fre til noget. De vestindiske er maa som Frerne lgges direkte ind
under den danske Rigsdag. ernes Befolkning kan saa vlge en Reprsen-
tant og sende ham hertil, og han kan saa enten have Sde i Rigsdagen,
eller han kan vre her som Befolkningens Talsmand og tages med paa
Raad, naar vestindiske Forhold behandles. Men han maatte da vlges efter
en langt mere frisindet Valglov, saa alle bosiddende Mnd og Kvinder der-
ude kunde vre med til at vlge ham. Og Embedsmndene derude med
Guvernren i Spidsen skulde saa kun staa Ministeriet og Rigsdagen, her-
hjemme til Ansvar for deres Embedsfrelse. Derved vilde de faa meget
friere Hnder, og der vilde komme nrmere Forbindelse mellem erne
og Danmark, naar Forslagene sendtes hjem til Behandling, og baade Em-
bedsmndene og Folkets Reprsentant kunde blive hrt.
Paa den anden Side maa det vre klart, at Styrelsen af St. Croix ikke
heller kan overlades til Hamilton Jackson og hans Venner. Enhver, der
kender denne Mand og hans Virksomhed, br kunne se, at hans Virk-
somhed er rent negative. Han har ikke vist nogen Vej fremad. Ved Strejke
at drive Arbejdslnnen op gaar jo kun til et vist Punkt. Bliver Produk-
tionsomkostningerne saa store, at det ikke kan betale sig at producer, saa
hrer Produktionen op, og Arbejderne bliver arbejdslse. Strejken er et








Forsmte Statsopgaver i Dansk Vestindien.


godt Vaaben i opadgaaende Tider. I nedadgaaende Tider med Nd over
hele Linien duer det ikke.
G. A. Hagemann fremsatte i sin Pjece et Forslag om, at der herhjemme
skulde oprettes et vestindisk Raad, bestaaende af sagkyndige paa de for-
skellige Omraader. Dette Forslag vilde jeg. kraftigt sttte. Der findes her-
hjemme en Rkke Mnd og Kvinder, som har virket i Vestindien, og
som er sagkyndige baade paa Administrationens, Landbrugets, Handelens,
Syge- og Fattigvsenets, Skolens og Kirkens Omraade. Et saadant Raad,
der kunde sales som en fast Institution og afgive Betnkning om fore-
liggende Forslag, vilde vre meget nyttigt. Meningerne vilde sikkert blive
meget delte indenfor et saadant Raad; men netop served vilde Sprgs-
maalene blive belyste fra forskellige Sider, og en af dette Raad indgivet
Betnkning vilde vre et godt Forhandlingsgrundlag for Regering og
Rigsdag.



IX.
Slutning.
Hermed har jeg nvnt nogle af de vigtigste af de Reformer, som den
danske Sl.i l- t i,: baade kan og br gennemfre. Her er ikke nvnt noget
angaaende Skolens og Kirkens Forhold. Skolens Forhold er i gode Hnder
under den nuvrende uafhngige danske Skoledirektr. Han har for-
staaet under vanskelige Forhold grundigt at reformer Skolevsenet.
Og Kirkens Opgave kan ikke lses af Staten. Med Ansttelsen af de
nuvrende 5 Prster har Staten formentlig gjort, hvad den kan paa dette
Omraade. Resten maa gres af den danske MN-nii.-l>.I ad frivillig Vej. Et
betydeligt Arbejde er allerede gjort, men mere staar tilbage. For dem, der
interesserer sig for dette Arbejde, maa henvises til Stiftsprovst Hoffmeyers
Bog: Vor Kirke i Vestindien, det vestindiske Kirkeudvalgs Blad, Kvindelige
Missionsarbejderes Blad Bring Lys og en Pjece, udgivet i Aar af Provst
Helweg-Larsen i Christianssted, St. Croix: Den vestindiske Krise og Me-
nigheden i Danmark.

Efter at have arbejdet i Vestindien i 51/2 Aar og efter at have syslet
meget med Tanker og Planer om vestindiske Forhold maa jeg hvde, at
det efter min Overbevisning er uberettiget at sige, at vi Danske ikke kan
gre noget for vore er i Vestindien, og at Vi ikke forstaar at kolonisere.
Vi har efter min Mening aldrig alvorligt forsgt at lse det vestindiske
Sprgsmaal, vi har ladet det glide nedad af sig selv. Hvis de her antydede
Reformer og muligvis andre lignende gennemfres med fast Haand, saa er
jeg vis paa, der vil komme en ny Tid derude. Der er altsaa ingen af de
Grunde,- som anfres for Salget af disse er, der er overbevisende for mig.
Sprgsmaalet er ikke, om vi kan gre noget for disse er, men Sporgs-







20 Forsnmte Statsopgaver i Dansk Vestindien.

maalet er, om vi vil. Det er dette Sprgsmaal, der nu skal forelgges det
danske Folk. Sprgsmaalet er: Vil vi som et fremadstrbende, handledyg-
tigt Folk tage fat paa de Opgaver, vor Historie og vor Stilling har anvist
os, eller vil vi mageligt og selvopgivende stryge Pligterne af os med det
kendte: Hvad kan det nytte?
Ja, lad det danske Folk svare paa dette Sprgsmaal. Men Svaret vil for
mig betyde meget mere end' Vestindien. Dette Ja eller Nej vil ogsaa i andre
Henseender vre skbnesvangert for Danmarks Fremtid.


Fra Kirke. (Den ltherske Krke paa S. Tho-as.)
Fra Kirke. (Den lutherske Kirke paa St. Thomas.)



















Uddrag af Betnkningen

fra den kongelige Kommission af 1902,

afgivet 1903.

Fabrikbestyrer Chr. Dahl ved St. Croix Fllessukkerkogerier skriver til
Kommissionen flgende om

Parcellister:
Anlget af Fllessukkerkogeriet har fremkaldt en Opdyrkning af smaa
Jordlodder ved Folk af Arbejderklassen, Negre eller kulrte (Blandings-
folk), de saakaldte Parcellister eller Squatters, hvilke lejer undertiden
kber Land paa Plantagerne og slger deres Rr til Fabrikken.
Den Jord, de saaledes opdyrker, er enten uopdyrket Land, som fr
henlaa i Busk*), og som for strste Delen findes paa Bakkeskraaningerne,
hvor Jorden ofte er god, men besvcerlig at dyrke*), eller dyrket Land,
som vedkommende Plantageejer finder sin Fordel ved at leje ud.
Denne Opdyrkning af Land ved Squatters har med nogle Undtagelser
paa stenden**) og ved Glynn vret i stadig Fremgang og har i Aarenes
Lb naaet en saadan Udvikling, at Faktoriet nu modtager mellem 1/
og 1/s af hele sin Rrforsyning fra 6 700 Smaaleverandrer.

Hvorledes dyrker nu disse Squatters Jorden? I det hele ikke saa godt
som veldrevne Plantager teoretisk Uddannelse og Kundskaber savner
de fuldstndig; men gennemgaaende giver de dog vist Jorden en saa god
Behandling, som det ladet sig gre med et saa simpelt Redskab som Hak-
ken. Enkelte af dem bruger ogsaa saa megen Gdning, som
de uden Driftskapital er i Stand til at skaffe sig; men om
Flertallet maa det sikkert endnu siges, at de saa godt som ingen Gd-
ning anvender. Jorden, der ofte i Forvejen er udpint,, giver da i trre Aar
Misvkst, og Squatterne er da tilbjelige til simpelthen at forlade Jordren

*) Fremhvet her.
**) Den trreste Del af en.







22 Den kongelige Kommission af 1902's Betnkning.

uden at betale Lejen. I dette Tilflde gaar Jorden tilbage til Planterne
(Proprietrerne), eller hvis den er kbt, til en eller anden Kreditor. Plan-
tere, som ikke vil leje Land ud, klager over, at deres bedste Folk forlader
Plantagen for at blive Squatters.
Sknt mange af de fra Squatters til Faktoriet leverede Rr er lige
saa gode som fra Plantagerne, er dog en stor Del af, simpler Kvalitet;
og ikke saa sjeldent prver enkelte paa at levere ganske umodne Rr.
Men deres Rr leveres nsten altid i bedre Stand end Plantagernes, rene
og fri for Blade etc.
Det ses, at Squattervsenet har sine mindre gode Sider; men i det
store og hele maa det siges at vre til Gavn for en ved Opdyrkning af
ellers unyttigt Land og ved at frembyde Mulighed for morals og social
at heve Negerracen*).
En almindelig Markarbejder paa en Plantage Mand eller Kvinde,
de arbejder lige godt arbejder aldeles mekanisk under en Driver uden
Interesse for, om Arbejdet bliver godt. eller daarligt udfrt; han faar alli-
gevel ikke mere end sin Dagln. En Squatter derimod bearbejder sin
,Jord, som Regel sammen med sin Familie; de faar derved flles Interesse,
der tjener til at styrke det ellers ret lse Sammenhold i Familien, styrke
Selvflelsen, og da Fortjenesten kun falder i Hstens Tid, tvinges. han til
at holde til Raade med Pengene til den vrige Tid af Aaret, hvilket mod-
virker en af Negrenes Hovedfejl, Mangelen paa Sparsommelighed.
Anmrkning. Mangelen af Vandingsanlg har i de trre Aar drevet de
fleste af disse Parcellister fra deres Jordjodder.



En Forening af indfdte i Frederikssted androg om:
Alt udyrket Land skulde opkbes af Regeringen og slges til Land-
arbejdere paa billige Betingelser, hvorved der vilde opstaa-en besiddende
Landbefolkning.


Den kongelige Kommission udtaler i Betnkningen Side 118 med Hen-
syn til den store Ddelighed blandt Brn blandt andet flgende:
Utilbjeligheden til at indgaa gteskaber og Tilbjeligheden til i Ste-
det herfor at indgaa lse Forbindelser vil vsentlig kun kunne modvirkes
ved en bedre intellektuel og morals Opdragelse gennem Skolen samt des-
uden ved at forbedre de konomiske Kaar for den besiddelseslse Del af
Befolkningen, srlig ved paa Landet at gre denne jordejende; der findes
ikke noget bedre Middel til at fremelske Familieflelsen end Bevidstheden
oni at sidde paa sin egen Grund. Paa den anden Side kan det ikke med


*) Fremhvet her.








Den kongelige Kommission af 1902's Betnkning.


den Befolkning og det Klima, der haves i Vestindien, paaregnes, at man
kan naa op. i Hjde med europiske Forhold paa det anfrte Omraade.




Professor, Dr. med. Edvard Ehlers, som paa fortrinlig Maade under-
sgte Spedalskheden og andre Sundhedsforhold i Dansk-Vestindien, skri-
ver i sin Beretning til den kongelige Kommission af 1902 bl. a. flgende:
Det er srgeligt, men sandt, at Negerslaveriets Oplivelse var et for-
hastet socialkonomisk Fejlgreb, som navnlig har vret til-ubodelig Skade
for Hygiejnen i Negerlandsbyerne ved Plantagerne. I de gode gamle Dage
var der fast Lgetilsyn med alle Plantagens Negere; de syge anbragtes paa
en Sygestue under Tilsyn af en sick-nurse. Brnene passedes under
Mdrenes Arbejde i Marken af en ldre Negerinde, og hver Sndag blev
Plantagens Negerbrn fremstillede for Ejeren, der uddelte Pengeprmier
til de Mdre, der mdte op med de af Sundhed mest struttende Brn.
Men da Slaveriet ophvedes, og Negeren blev en fri Mand, der endnu
den Dag i Dag ndig overanstrenger sig med Arbejde, sjlden samler flere
Penge sammen end en Dollar, som han saa bruger i en Haandevending,
og aldrig lgger Penge til Side til uforudsete Udgifter, maatte Negeren vare-
tage sin egen Sygepleje. Og bliver, han angrebet af kronisk Sygdom, saa
hjlper han sig enten ved at snylte videre i Landsbyen, hvis Plantageejeren
er skikkelig nok til at lade ham blive boende, eller hutler sig, hvis han bli-
ver opdaget, igennem ved Hjlp af Betleri og Vagabondage. -
Af Sygekasser findes kun en eneste lille Kasse, der er oprettet af den
lutherske Menighed i Christianssted.
Fremdeles skriver Professor Edvard Ehlers flgende om det interes-
sante Sprgsmaal:


Kan den hvide Mand taale Klimaet:
I over Hundrede Aar har den franske Bonde paa en Tid, da man
intet vidste om Sumpfeberens Aarsagsforhold, kunnet taale at arbejde
under Vestindiens bagende Sol paa Martinique.
Den stigende Indvandring af Negerslaver, som rimeligvis var letter at
tumle.end de frie, hvide Arbejdere, bevirkede imidlertid, at man lukkede
af. for Tilgang fra Frankrig.
I langt senere Tid har der paa en engelsk nemlig Tobago, vret gjort
lignende Forsg med Engagement af hvide Markarbejdere fra Nords.kot-
land. Forsget lykkedes, men blev atter opgivet, da den billige Kuli-
Arbejdskraft blev indfrt, som nu er dominerende baade paa Tobago og
paa Trinidad.
Det hed sig ogsaa i gamle Dage, at Dansk-Vestindien havde et daar-
ligt Klima; men efter at have lrt dette herlige Klima at kende, har jeg








24 Den kongelige Kommission af 1902's Betcenkning.

nsten ondt ved at finde Ord, der er tilstrkkelig nedsttende om vort
kre, danske Klima. Var Helbredshensyn alene afgrende, skulde jeg sna-
rest ville anbefale Danmarks Beboere at udvandre til Landstrg, der havde
same gunstige klimatiske Forhold at opvise som Dansk-Vestindien (de
danske er er desvrre for smaa til at tage imod os alle).
Medens de fleste dannede Mennesker vd, at den fornemste Fare, der
truer i Troperne og de halvtropiske Landstrg, er Koldfeberen (Malaria)
eller Sumpfeber, er der forholdsvis faa, som vd, at til Gengld er Euro-
peren eller rettere Europerens Brn beskyttede mod de Brnesyg-
domme, der hrger og drber herhjemme. Skarlagensfeber, Difteritis og
Mslinger kendes nsten kun af Navn. Tuberkulose, Syfilis og
Spedalskhed -; der er en kolossal Forskel paa det snart rapide,
snart trende Forlb, som disse 3 Sstersygdomme antager under nordlige
Breddegrader og det skikkelige, langtrukne og smertelse Forlb, disse
samme Sygdomme kan antage under den evigt blaa Himmel, i den vel-
grende Varme med de bitte Temperatursvingninger.
Men Klimatfeberen selv?
Ja, den er en truende Svbe for den uforstandige Europer, der over
sig ud i det ukendte Klima og tror, at han kan leve det same Nat-
svrmerliv i Troperne, som kan tillades i vore herlige, lyse, moskitofrie
Ntter.
Ved Alkoholismen skal jeg ikke dvle; den er en Plage, der hviler tungt
herhjemme og i Kolonierne; men i Kolonierne er den ydermere farlig, for-
di den udstter Kolonisten for Nattens Farer,. Moskitoerne.
Sumpene er kun giftige, naar de beboes af visse Moskitoarter, og naar
disse Moskitoer i Nabolaget trffer malarjasyge Patienter, suger deres
Blod og derefter bider sunde Individer og overfrer Giften i disses Blod.
Hvilken ejendommelig Udlgning af den gamle rodfstede Tro paa Sump-
feberen, foraarsaget af Dunsterne fra Sumpe!
Sumpfeberen overfres ved de vsentligst om Natten svrmende
Moskitoarter.
Flles for disse Myggearter er deres Tilknytning til stillestaaend'e
Vande. De holder til ved de stillestaaende Vande eller Pytter nr Be-
boelserne og lgger g i Vand, der.gennem et Larve- og Nymfestadium
udvikles til fuldkomne Insekter.
Overhldes Vandet med Petroleum eller Olie, da umuliggr man Lar-
vens Aandedrt. Drnage og Udtrring af Laguner og Vandpytter er selv-
flgelig et sikrere Middel til Udryddelse af disse farlige Gster; men Ko-
lonisten i Vestindien maa have et je paa hver Finger for at opdage Moski-
toernes gudklkningssmuthuller.
Vrre er de mange store Laguner i Nrheden af de tre Byer. For St.
Thom Vedkommende maa jeg srlig gre opmrksom paa, at Honduras-
Lagune og Labeets Lagunen i hver sin Udkant af Byen trnger til Opfyld-
ning. Christianssted lider under en sumpet Forstrand. Gennembrydning af








Den kongelige Kommission af 1902's Betnkning. 25

en Strandvej vil jeblikkelig kunne afhjlpe define Ulempe. Ved Frederiks-
sted ligger en Lagune paa Hr. Hagemanns Plantage, som absolut maa op-
fyldes 'eller tmmes.
Kan Drnering og Udtrring ikke finde Sted, saa kan man plante
Trer, der har srlig udtrrende Evne (Eucalyptus globulus, Bambus, Ca-
suarina equisetifolia).
I de Verdensdele, hvor det vilde eller halvvilde Element af Befolkningen
har Overtaget, betaler Europeren, som trnger ind i Feberlandet uden
andet Vrn end Moskitonet og Kinin, en forfrdelig Tribut til Malaria,
Sumpfeberen; men der, hvor Europeren har Overtaget, og Styrelsen har
dannet Kommunalraad eller Kolonialraad, der har man ikke Lov at kmpe
med Moskitonet og Kinin alene.
(Apropos Moskitonet. Mon det er forsvarlig konomi, naar Kasernen
paa St. Thomas ligger i en Slags Sump, og naar Kasernen i Frederikssted
ligger tt op til en Sunp, da at lade de intetanende Soldater sove uden
Moskitonet? Hvad mon der er billigst? Enten at have 2 Trediedele af Gar-
nisonen paa Hospitalet og fodre dem med det kostbare Kinin og udsgt
Kost, eller at forsyne det hele sunde Mandskab med Moskitonet?)
Nu er det dog adskillige Aar side, Englndernes epokegrende Studier
over Sumpfeberens Aarsagsforhold belrte os om Forholdet imellem Mo-
skitos og Smitteoverfrelse; men endnu er der i Dansk-Vestindien saa godt
som intet gjort for at drage Nytte af disse Lrdomme.






























Udsigt over den stlige Del.af St. Thomas' By.


Brneddelighed og Jordudstykning

i Dansk Vestindien.

Vilde man sprge dem, der kender eller mener at kende Forholdene.
i Dansk-Vestindien, hvad vel Grunden kan vre til Koloniens hje
Ddelighedsprocent for Smaabrn, vilde man faa mange forskellige Svar,.
deriblandt sikkert flgende: Mdrenes Ligegyldighed og Uvidenhed, Be-
folkningens lave moralske Standpunkt, dens Drikkeri og Dovenskab og
de uheldige sanitre og hygiejniske Forhold. Men hvor forskellige end
Svarene vilde lyde, alle vilde dog vist vre enige om, at Arbejderbefolk-
ningens Fattigdom har sin Del af Skylden, og nogle, blandt dem ogsaa jeg,
vilde her gaa et Skridt videre og mene, at det er Fattigdommen, der har
Hovedskylden, idet Ligegyldighed og Uvidenhed, Drikkeri og Dovenskab,
Usdelighed og den tilsyneladende Tilfredshed med usunde Boliger, og
hvad det nu ellers kan vre, alt, omend ikke helt, saa dog i overvejende,
Grad med nogen Ret kan fres tilbage til Fattigdommen og betegnes som
Flger af denne.








.Brneddelighed og Jordiudstykning i Dansk Vestindien. 27

Det er jo nemlig Fattigdommen, der for en stor Del brer Skylden
for de mange lse og skiftende Forbindelser mellem Mand og Kvinde, -
det er Fattigdommen, der medfrer, at mangen en A rb-i1d. i ikke vil gifte
sig, fordi han da faar Forsrgelsespligt overfor sin Familie, der gr
Brnene til en ofte nsten utaalelig Byrde for Mdrene, der, ene om
Forsrgelsen som de er, snarest muligt efter Fdslen maa gaa paa Arbejde
og dog ikke kan skaffe det forndne til Brnene og sig selv. Det er
Fattigdommen, der er Skyld i, at mange Arbejdere lever i elendige Hytter
og ikke, selv om de kender dem, kan tage Hensyn endog kun til de
simpleste Sundhedsregler vedrrende det daglige Liv. Og det er den, der
medfrer, at mange ikke kender nogen bedre Fornjelse end Drikkeri
og Driveri. Og saaledes videre. De forskellige Brker, der spiller Hoved-
rollen med Hensyn til Brneddeligheden, har altsaa til Fllesnvner Fat-
tigdommen, og det er denne, der dybest set brer Skylden for de mange
Ddsfald blandt Brnene.
Brneddeligheden maa derfor bekmpes, ikke ved Srforanstaltninger
alene; thi hvor meget der end derved kan naas og forhaabentlig efter-
haanden mere og mere vil blive naaet, de angriber dog ikke det til Grund
liggende Onde i Roden, men ved at sge at komme selve Fattigdommen
til Livs.
Og Hovedsprgsmaalet maa da blive at skabe saadanne Livsvilkaar for
de flinke af vore Arbejdere, de uforbederligt dovne kan her som andet
Steds ingen hjlpe, fordi de ikke vil hjlpe sig selv, at disse ikke mere
af konomiske Grunde skal frygte for at gifte sig, men kan blive i Stand til
i deres eget Hjem at leave et ordentligt Familieliv og tage sig godt af
deres Brn.
En absolut Betingelse for Familieliv er det imidlertid, at Husmoderen
ikke, som nu, skal vre ndt til at tage Plads som Tyende eller gaa ud
som Markarbejderske, men i sit Hjem eller umiddelbart derived kan finde
lnnende og passende Beskftigelse, saa at hun ikke mere for at eksistere
behver at forlade og derived forsmme sine Brn. Og derhos maa Hjem-
met vre saaledes, at Familien fler sig fast knyttet dertil, til selve Stedet,
vd, at der hrer de til, der er de Herrer, der er de lige saa fri som den
mest velstillede i Samfundet i sit Hjem, og derfor fler Lyst til at udstyre
det saaledes, at store og smaa kan befinde sig vel der. Med andre Ord,
Samfundsforholdene maa sges ordnede saaledes, at det vagabonderende
Liv, som nu mange af Befolkningen frer, taber sin Tiltrkning, at Fa-
deren, ikke som nu Moderen, bliver Familieforsrgeren, og at de lejede
Rum, ofte lige daarlige i By og paa Land, aflses af ordentlige Boliger,
hvori Familieliv kan finde Sted.
Og efter min og forvrigt adskillige andres Mening, det Maal kan ikke
naas alene ved en Forhjelse af Arbejdslnnen, men kun ved desuden at
give Arbejderne Del i den Jord, som de nu gennem saa mange Aar har
dyrket for andre. Her som i Moderlandet, paa adskillige engelske er,







28 Brneddelighed og Jordudstykning i Dansk Vestindien.

paa Porto Rico og mange andre Steder, maa derfor noget af Jorden ud-
stykkes og af det offentlige overdrages Arbejderne, og det saaledes:
at enhver flink Arbejder kan faa Lejlighed til at erhverve sig en lille
Ejendom med Hus og med en Grund, der er stor nok til, at Husmoderen
og de mindre Brn der kan finde lnnende Beskftigelse med Dyrkning
af Grntsager og Opdrtning af Husdyr (Hns, Svin, Geder), men ikke
strre, end at Husfaderen og de strre, halvt eller helt voksne, Brn maa
gaa paa Arbejde og tjene deres Dagln, samt
at de srlig flinke Arbejdere, der har lidt Penge, kan skaffe sig en
noget strre Ejendom, saa stor, at Husfaderen ikke behver at arbejde for
andre, men ikke strre, end at han selv med sin. Families Hjlp kan drive
Ejendommen.
Til at faa endnu strre Ejendomme vil den indfdte Befolkning herefter
nppe behve det offentliges Hjlp.
Derved vil Arbejderne drages bort fra Byerne og ud paa Landet, hvor
de naturligt hrer til, served vil opnaas, at de bedste, i Stedet for
som nu at udvandre, vil forblive i deres Hjemstavn, som de, stedbundne
som de er, som Regel kun ndigt forlader, at de uden store Penge-
udgifter, da de hovedsagelig kan leve af, hvad deres Ejendom producerer,
kan skaffe sig en nrende og god Kost og derfor ogsaa blive i Stand til
at yde et ordentligt Arbejde, at Mdrene kan holde deres Brn i Live,
og at Brnene, der hurtigt kan gre Nytte i Stedet for som nu at vre
en Byrde bliver en Hjlp, at den opvoksende Slgt paa en naturlig
Maade opdrages til at blive flinke og interesserede Landarbejdere, og
derved vil, sikkert og jvnt, omend selvflgelig langsomt (et Folk opdrages
ikke i faa Aar) vor Arbejderbefolkning efterhaanden hves til et hjere
morals og kulturelt Standpunkt.
Der er i de senere Aar talt saa meget om The Salvation of St. Croix.
Hvis der i det hele kan vre Tale om at frelse vort lille Samfund, der
er saa langt fjernet fra Moderlandet, og hvis Befolkning i saa mange
Henseender er Moderlandets aldeles fremmed og dertil omfatter saa store
Modstninger (Race og Nationalitet, Sprog og Kirkesamfund etc.), hvad
jeg efter de Erfaringer, jeg har gjort, efterhaanden, hvor ndig jeg end
vilde, er kommet til at tvivle noget om, men hvad der forvrigt ikke kan
bebrejdes Moderlandet, da nppe noget Samfund under lignende Forhold
kunde fre et sundt, for alle dets uensartede Bestanddele selv kun nogen-
lunde tilfredsstillende Liv, saa, det er min bestemte Overbevisning,
er Jordudstykning til Arbejderne den allervigtigste af de mange Reformer,
(ler har vret Tale om, og derfor den, der frst og fremmest maa tages fat
paa, og det ikke mindst for at indskrnke Brneddeligheden.
Imidlertid har netop Jordreformen mange Modstandere, og det srlig
blandt vore Plantere og strre Jordbrugere, underligt nok for Resten. Det
synes ikke at staa vore Arbejdsgivere klart, at denne Reform ogsaa er i
deres Interesse, ikke alene fordi den vil modvirke Udvandringen og derved








Brneddelighed og Jordudstykning i Dansk Vestindien. 29

afhjlpe den ofte paaklagede Mangel paa Arbejdere, men ogsaa fordi den
strre Landbruger, som i Nrheden af sin Ejendom har boende en Mngde
jordejende og selvstndige Arbejdere, der ligesom han er personligt inter-
esserede i Jordens Udbytte og afhngige deraf, vil vre langt heldigere
stillet, og det saavel under normal som urolige Arbejderforhold, end den
Arbejdsgiver, der kun har at gre med Arbejdere, der lever af Haanden i
Munden, og som ikke har synderligt at tabe, men d'og altid Mulighed for at
vinde noget ved en Arbejdsstandsning.
Desuden, Jordudstykningen vil ikke ndvendigvis medfre store Ud-
gifter for Samfundet, da Arbejderne selvflgelig skal betale for den Jord,
der overlades dem, sknt de ligesaa selvflgelig skal have Jorden paa bil-
lige Vilkaar. Og Jordreformen har dertil den Fordel, at jo ringere Tiderne
er, og jo lavere Jordens Pengevrdi derfor er, des bedre kan de, der skal
leve af at slge deres; Produkter, overlade Arbejderne noget af Jorden, der
dog stadig til en vis Grad vil beholde sin Vrdi for den, der direkte, om
ikke helt saa dog hovedsagelig, lever af dens Produkter.
Hvormeget der end saaledes synes at tale for denne Reform, Modstan-
dere af den er ikke alene Flertallet af vore Plantere, men ogsaa her adskil.
lige andre, som ikke er Landbrugere, og desuden mange i Danmark, der-
iblandt Mnd, der er vel kendte for deres varme Interesse for Dansk-Vest-
indien og gerne vilde sttte ethvert Foretagende, som har til Hensigt at
bedre Livsvilkaarene for Arbejderne og formindske Brneddeligheden,
naar de var overbeviste om, at der derved kunde ventes opnaaet noget.
Og da nsten alle vore sagkyndige erklrer sig mod Reformen, kan jeg
jo ikke undre mig over, at mine Ord herom jvnligt, omend ikke altid,
er blevet afviste med en mere eller mindre hflig Tilkendegivelse af, at jeg
ikke havde Begreb om den Sag, jeg udtalte mig om. Og jeg har saa meget
mindre Grund til at beklage mig derover, som jeg hidtil ikke har kunnet
fre noget direkte Bevis for Rigtigheden af min Paastand, selv om jeg i al
Almindelighed har kunnet henvise til indvundne Erfaringer srlig fra de
britiske er, men dog ogsaa fra vore egne.
Saa meget mere har det da gldet mig at stifte Bekendtskab med en
Artikel om Brneddeligheden paa St. Thomas, forfattet af Dr. V. Chri-
stensen og indsendt til Atlanten, hvor den forhaabentlig snart vil blive
offentliggjort, fordi der i denne Artikel findes saare meget, der bekrf-
ter, undertiden endog ligefrem beviser, Rigtigheden af, hvad jeg og andre
Gang-efter Gang har udtalt om Brneddeligheden og Hovedaarsagen der-
til, samt dm Jordudstykningens Indflydelse derpaa.
Og Dr. Christensens Udtalelser kan ikke som mine afvises med, at
han ikke har tilstrkkelig Kendskab til den Sag, han behandler. Doktoren
er nemlig indfdt Vestindianer, har i" ca. 10 Aar vret Kommunelge
paa St. Thomas, har en Tid vikarieret som Lge paa St. Croix, har
som Lge besgt adskillige af de andre vestindiske er for at studere For-
holdene der, for saa vidt de vedrrer den Sag, det her drejer sig om,








30 Brneddelighed og Jordudslykning i Dansk Vestindien.

har forhandlet derom med' Lgeautoriteterne paa disse og adskillige
andre vestindiske er, og underbygger enhver fremsat Anskuelse, enhver
Slutning med Statistikens trre, men overbevisende Tal. Dr. Christensens
Ord kommer man derfor ikke udenom, og sknt Artiklen br lses i sin
fulde Sammenhng, vil enkelte Uddrag af-den dog vre-af Betydning o.g
Interesse, og jeg er derfor Forfatteren meget t.lin iil;., fordi jeg har faaet
Tilladelse til' efter Manuskriptet at gengive noget af Artiklen, der vel, hvad
Dansk-Vestindien angaar nsten kun beskftiger sig med St. Thomas,
men alligevel meget bidrager til at kaste Lys ogsaa over Forholdene paa
St. Croix. I det flgende er det derfor hovedsagelig indtil videre Dr. Chri-
stensens Ord, jeg henholder mig til.
I Artiklen, der fremkommer i Anledning af en herhjemme fremsat
Paastand om, at det er de slette hygiejniske Forhold, der er den vigtigste
Aarsag til den store Brneddelighed i Dansk-Vestindien, hvder Dr. Chri-
stensen, at Ernaringsmomentet (naturligvis paa Baggrund af de social
Forhold) spiller en langt strre Rolle her end noget andet enkelt Forholde,
og som Sttte for sin Anskuelse gr Doktoren, her udelukkende refererende
til St. Thomas, opmrksom paa:
At Dodsfaldene hovedsagelig finder Sted i det frste Leveaar, og navn-
lig i de 3 frste Maaneder deraf, 1) hvor Brnene iflge Sagens Natur
skulde vre ret vel skrmede mod ydre Indflydelse. -
At Ddeligheden er forholdsvis meget lav i de hjere Aldersklasser, 2)
hvor Brnene dog gaar paa egen Haand og flgelig ogsaa frit udstter sig
for det meste af, hvad (ler er sundhedsfarligt.
At disse strre Brn imidlertid i ikke uvsentlig Grad selv bidrager til,
at de faar noget at spise, deals ved at tigge og dels ved at udfore Smaatjene-
ster for en eller anden Familie*).
At et forholdsvis meget stort Antal Brn kommer ddfdte til Verden*').
At (le mere velstillede Familier nsten aldrig mister et Barn i Alderen
0-1 Aar, og at der nsten aldrig forekommer Ddsfdsler blandt disse.
At man i Ejendomme, som har Herskabshuse til Gaden og Lejevrelser
til Gaarden, kan vre Vidne til, at Brnene i Forhuset trives glimrende, me-
dens Arbejderskens Brn i Baghuset ikke er til at holde i Live, sknt
Forhus og Baghus er underkastet de same almindelige hygiejniske og
sanitre Forhold med flles Cisterne og flles Renovationskule, flles
Rendesten og flles Moskitoer etc.
At Borneddeligheden i de sidste 19 Aar har vret i Aftagende paa St.
Thomas, uden at de hygiejniske Forhold i nogen vsentlig Grad er blevet
forbedrede, og Vandet vist endog i denne Tid er blevet baade mindre rige-
ligt og mindre godt.

*) Liglcdes aa SI. Croix. R.-P.
**) I So (ar]rcltningerne lar jeg olie gjort oplmrksom paa, at der af Brn i skole-
lliglig Alder ((.-13 Aar) I.un dode meget faa. hvad lige saa vel glder St. Croix som
St. lThomas. R.-P.








BJrneddelighed og Jordudstykning i Dansk Vestindien. 31

At det synes mrkeligt, at medens de slette hygiejniske Forhold skal
bre Hovedansvaref for, at Ddeligheden paa St. Croix i Finansaarene 1909
---13 blandt Brn under 5 Aar var 635 pr. 1000 Fdsler (63,5 pCt.), saa kan
de same eller lignende slette hygiejniske Forhold paa St. Thomas kun
gres hovedansvarlige for 310 Ddsfald i samme Aldersklasse (31 pCt.):').
Paa Grundlag af disse og andre i Artiklen givne Oplysninger hvder
Forfatteren, og sikkert med Rette, at Forholdene herude i og for sig er
heldige for Smaabrns Trivsel, endog heldigere end i Danmark, fordi vi
her er fri for den nordlige Vinters Forklelsessygdomme, og at de hygiej-
niske og sanitre Forhold ikke kan vre Hovedaarsagen til den store Brne-
ddelighed. For at forebygge Misforstaaelse tilfjer Doktoren imidlertid, at
ogsaa ihan selvflgelig er af den Anskuelse, at en Forbedring af de hygiej-
niske Forhold vil have en heldig Indflydelse paa saavel Sygeligheden som
Ddeligheden, flgelig ogsaa paa Brneddeligheden; kun ikke nogen sr-
lig Indflydelse paa denne, hvorfor Kampen derimod maa fres med andre
Vaaben og ad andre Veje.
Og her gr Doktoren bl. a. opmrksom paa Betydningen laf en For-
bedring af en stor Del af de enligstillede Kvinders konomiske Kaar. Thi
hvorledes kan man vente. saaledes skrives der, at Tjenestepiger hos den
fattigere Del af Befolkningen med fra 3 Dollars til 5 Dollars om Maaneden
paa egen Kost og Logi, altsaa 10 til 17 Cts. (36 til 61 re) om Dagen skal
kunne ofre mindst 5 Cts. (18 re )om Dagen til 3 Pgle Mlk til det
spde Barn, naar der samtidig er Husleje at betale og andre Munde, somi
skal mttes, og naar for 1 Ct. Salep er nok til flere Dage, naar denne
koges tyndt! -
Forfatteren njes imidlertid ikke med at give Oplysninger om St.
Thomas alene, men giver ogsaa en Rkke betydningsfulde Meddelelser fr;i
andre vestindiske er, srligt fra saadanne, hvor i hvert Fald nogle af de
l, -.; ji.i,- Forhold er tilfredsstillende, og af disse Meddelelser skal her
nvnes:
Paa den britiske Antigua (ca. 30,000 Iiil' --,,.-'ti, som har en for-
holdsvis god, om end ikke ideel Vandforsyning, Bybefolkningen og ca.
Halvdelen af Landbefolkningen forsynes med Vand ved srlige Anlg,
og hvor den almindelige Ddelighedsprocent for Aaret 1913 var 2,5, dde i
Aarene 1912, 1913 og 1914 henholdsvis 38 pCt., 24 pCt. og 26 pCt. af le i
same Aar levendefdte Brn, inden de blev 1 Aar.
Paa den britiske Barbados (173,000 Indbyggere, sknt kun omtrent
dobbelt saa stor som St. Croix), hvis V.,iidfi l iiili, er fuldt ud moderne,
og hvor den almindelige Ddelighedsprocent i 1913 var ca. 2,1, dde i
Aarene 1911, 1912, 1913 og 1914 henholdsvis 26,3 pCt. 41,6 pCt. 21,3

) Jeg .maa her gore opmrk'om .aa. al hvorledes det end nu under. Krigen maatte
Iorl:olde sig. der ka': ikk e ~cre Tvivl om. at Arlejderhlefolkningen paa St. Thomas i
nvnte Femaar, om end langt fra konomisk velstillet. dog gennemgaaende var ] stillle end Arbejderne paa SI. Croix. R.-P.








32 Brneddelighed og Jordudstykning i Dansk Vestindien.

pCt. og 40,3 pCt. af Brn under 1 Aar, altsaa gennemsnitlig aarlig 32,4 pCt.,
medens i de samme Aar det tilsvarende Tal for St. Thomas, som ingen
Vandforsyning har, er 24,8 pCt.
Endvidere meddeler Dr. Christensen, at i Demarara, der vel ikke hrer
til Vestindien, men hvor Forholdene i mangt og meget er de samme, er
Ddeligheden for Brn i Aldersklassen 0-1 Aar i de sidste fire Aar aftaget
noget (21,9 pCt. 19 pCt. 17,9 pCt. og 17 pCt.), hvilket antages srligt
al skyldes en Dameforening, der ligesom Dronning Louises Forening for
Syge- og Brnepleje paa de dansk-vestindiske Oer, hovedsagelig virker ved
Kliniker, Sygeplejersker, Jordemdre, Mlk, Kontrol og et regulrt Felttog
mod Pap, d. v. s. Melpap. Koloniens hygiejniske Forhold er ingenlunde
glimrende, hvad tydelig nok afspejler sig i den almindelige Ddelighed (i
de same Aar henholdsvis 3,8 2,9 2,4 og 2,5 pCt.); alligevel menes
Brneddeligheden at kunne brings endnu betydeligt ned, sknt man er
klar over, at de mange ugte Brn (i Demararar 60 pCt., paa St. Thomas
ca. 66 pCt., paa St. Croix ca. 70 pCt.) i sidste, Instans vil gre det umuligt
at komme saa langt ned som Storbritannien (10,5 pCt.).
Om Porto Rico (ca. 1,000,000 Indbyggere), der som bekendt tilhrer
U. S. A., meddeles, at Ddelighedsprocenten for Brn under 1 Aar i de
sidste Aar har vret nede paa godt 13, og at Ddsfaldene blandt Smaa-
brnene for en Del menes at vre foraarsagede ved upassende Fde og
Mangel paa Pleje. Forvrigt gives der omn dette Anneks til Frihedens
Land den meget interessante Oplysning, at af de i Aaret 1914-15 fdte
Brn var 71,6 pCt. gtefdte og kun 28,4 pCt. fdte udenfor gteskab.
Onkel Sam( tolererer nemlig ikke de frie Forbindelser, bemrker Dok-
toren.
Disse og endnu adskillige i Artiklen anfrte Oplysninger fra andre vest-
indiske Kolonier, synes da, fastslaar Dr. Christensen, ligesomn Oplysningerne
fra St. Thomas at godtgre, at det ikke er de hygiejniske Forhold, men Er-
nringsmomentet og de social Forhold, der er Hovedfaktoren, hvad Brne-
ddeligheden angaar, og denne Anskuelse falder, som, det vil ses, godt i
Traad med den af mig hvdede, at den til Grund liggende Aarsag dertil
er Arbejderbefolkningens Fattigdom, idet de andre Forhold, som med Hen-
syn dertil spiller en Rolle, for en stor Del er Flger af denne.
At Brneddeligheden da hovedsagelig maa modvirkes ved at bekmpe
Fattigdommen, synes indlysende.
Hvorledes dette kan lade sig gre, derom siger Artiklen vel ikke direkte
noget, udover hvad alt er anfrt om Tjenestepigernes Ln, men den inde-
holder alligevel adskilligt, der i saa Henseende er af Betydning, og som
derfor her skal anfres, idet der samtidig, for at Lserne selv kan danne
sig deres Dom, gentages nogle af de foran give statistiske Oplysninger,
hvorhos disse suppleres med andre Tal fra Dr. Christensens Artikel eller
velvilligst opgivne af Doktoren.
Af 100 Mennesker dde gennemsnitlig aarlig i de i Artiklen (se denne)








Brneddelighed og Jordudstykning i Dansk Vestindien. 33

opgivne Aar i Dansk-Vestindien ca. 3,7; i Demarara ca. 2,9; paa Jamaica
og Antigua ca. 2,5; paa Barbados ca. 2,1; paa Porto Rico ca. 2,0; paa St.
Vincent (engelsk ca. 45,000 Indbyggere) ca. 1,8; paa vor engelske Nabo-
Tortola (ca. 4000 Indbyggere) ca. 0,9. Det sidste Tal mener Dr. Chri-
stensen dog er noget for lavt, da adskillige Ddsfald derfra opfres paa
Ddslisterne for St. Thomas (se ogsaa heroin Artiklen)*
For Brn i Aldersklassen 0-1 Aar, ddfdte ikke medregnede, er de
tilsvarende Tal, for saa vidt de er opgivne eller det har. vret muligt at
skaffe dem, for St. Croix ca. 37 Barbados ca. 32 Antigua ca. 29 -
St. Thomas ca. 25 Demarara ca. 19 Porto Rico ca. 13 Tortola ca.
10. For St. Vincent er Tallet desvrre ikke opgivet. Til Sammenligning
kan anfres, at Storbritannien har Tallet 10,5, medens Danmark kommer
en lille Smule lavere ned.
SBeklagelig hje er disse Tal for Dansk-Vestindien, isr for St. Croix
,ingen Husmandsbrug, ugte fdte overvejende, Arbejderne meget fattige),
medens de er paafaldende lave for Porto Rico (forholdsvis faa ugte fdte,
hjere Arbejdsln) og for St. Vincent (en meget store Husmandsstand), og
aldeles overraskende lave er de for Tortola, hvor Brneddeligheden stiller
sig ligesaa gunstigt som i Danmark og Storbritannien, om ikke gun-
stigere.
Sprges der nu om Grunden til den udmrkede Srstillng, Tortola og
forvrigt ogsaa de andre engelske Jomfruer sammen med den, indtager, ja,
da' gives Svaret bedst ved efter Dr. Christensens Manuskript at gengive en
Samtale mellem denne og Lgen paa denne Dr. T. Clarke.
Efter at Dr. Christensen paa Foresprgsel har faaet Underretning om,
at de engelske Jomfruer ingen Vandforsyning har, men at der paa dem
findes Moskitoer, Malaria og Filaria, samt at Tyfus af og til optrder, falder
-der i denne Samtale bl. a. flgende Sprgsmaal (Dr. Christensen) og Svar
Hvorledes forklarer De da, at Ddelighedsforholdene stiller sig saa gun-
stigt hos Dem?
Paa de britiske Jomfruer er Jorden nsten helt og holdent i Hnderne
paa selvstndige sorte Husmnd og mindre Gaardejere (peasant proprie-
tors), der sdvanligvis ikke bor tt op ad hverandre i Landsbyer, men deres
Huse ligger spredt rundt omkring paa erne*). Fdes der et Barn, og isr
et Drengebarn, hilses det som en Forgelse af Familiens Bo, thi det varer
ikke mange Aar, ja egentlig ikke lngere end indtil det kan gaa ordentligt,
inden det kan udnyttes paa en eller anden Maade i Huset eller paa Jord-
lodden.
Er der let Adgang til Mlk?


*) Paa St. Croix ligger i Plantagernes Landsbyer Husene lige op ad hinanden, er
endog undertiden sammenbyggede til et meget langt Hus, hvori mange bor; en Udklk-
iningsanstalt en gros for Bakterier! R.-P.







34 Brnedodelighed og Jordudstykning i Dansk Vestindien.

Ja, mange af Lodejerne holder Ker, og Mlk koster kun 2 til 21/2:
Cts. Flasken.**)
Har De nogen Sinde diskuteret dette Forhold eller lest derom?
Nej, det er mit personlige Indtryk.
Saa vidt Dr. Christensen, (ler i sin Artikel, som alt nvnt, fastslaar,
at Ernringsmomentet og de social Forhold er Hovedfaktoren, hvad
Brneddeligheden angaar, men derimod overlader Lserne selv at udfinde,
hvad de i Artiklen givne Oplysninger lrer os angaaende Midlerne til
at indskrnke Brneddeligheden. Og jeg kommer da paa Grundlag deraf til
flgende Resultat:
At Brnedodeligheden stiller sig saa heldigt paa Porto Rico, hvor Fa-
milieliv i Modstning til vore er er Reglen, at den almindelige Dde-
lighedsprocent, og dermed sikkert ogsaa Procenten for Brneddelighed,
er saa lav paa St. Vincent, der har et forholdsvis meget stort Antal Hus-
mandsbrug, og endnu lavere paa de engelske Jomfruer, hvor al Jorden
er i Hnderne paa Snaajordbrugere, og srlig at Brneddeligheden netop
paa disse er er saa aldeles overraskende lav, synes mig, hvilke andre For-
hold der end her kan spille en Rolle, at vre et afgrende Vidnesbyrd om,
al (let virksomste Middel til at indskrnke Brneddeligheden, og forvrigt
ogsaa til at formindske den almindelige Ddelighedsprocent, er en Forbed-
ring af Arbejdernes Kaar ved at overlade dem Jord og derived hjlpe dem
til at faa selvstndige Hjem og leve et Familieliv. Og det er jo netop
denne Tanke, jeg sammen med enkelte andre nu i a1ki;lli-.- Aar har sgt at
slaa til Lyd for.
At det da hai vret mig en srlig Tilfredsstillelse at stifte Bekendt
skab med Dr. Christensens Udtalelser, der undertiden nsten ordret fa!der
sammen med, hvad jeg tidligere i Sagens Anledning har benmrket (se f.
Eks. Aarsberetning for 1914 Dronning Louises Forening for Syge- og Br-
nepleje paa de dansk-vestindiske er,, Side 24 og 25) er indlysende, og det
saa meget des mere, som-jeg gentagne Gange i mine skriftlige. og nundt-
lige Udtalelser om Husmandssagen har henvist til Forholdene paa de andre.
vestindiske er, men aldrig fr har Ikunnet sttte disse Henvisninger med
Udtalelser fra lokale- i.,', jlndi-.. eller statistiske M, I.l.il I. .r.
Og jeg er derfor Dr. Christensen saare taknemlig, fordi jeg har, faaet
Tilladelse til at benytte af hans Artikler de Oi1'-'-, i older kunde tjene
til at vise Rigtigheden af mine tidligere om denne Sag fremsatte Udtalelser.
hvilke netop i denne Tid, da Sprgsmaalet om Reformer i .Dansk-Vest"
indien slaar paa Dagsordenen, er af ikke ringe Betydning, ikke for mig
,.,,.oilin_ men for vor indfdte B. '..ll,,ii,-, der imdeser disse Reformer
med Forventning og ved Hjlp deraf haaber pan en F(,il....1i,-' af deres
Livsvilkaar og social Stilling. Men Doktorens Artikel indeholder ending


"'') Paa Si. Coix 5 Cls. Flasklen. naar den i del hele kan. fas. hvad paa mange Pla.in
largr er vanskeligt. for ikke at sige umuligl. .R.-P.








Bornedodelighed og Jordudstlkningi i Dansk Vestindien. 35

langt mere, end her er anfrt, al' Betydning for Dansk-Vestindien, og vel
egnet til at give Lseren Kendskab til og Forstaaelse af vore Forhold, hvor
for det skulde glde mig meget, om mine Hnvisninger skulde bevge nogle
af dem, der ellers ikke lser Atlanten, til at skaffe sig Dr. Christensens
Artikel i sin Helhed. Enhver, der er interesseret for Dansk-Vestindien, br
ikke njes med Uddrag af Artiklen, men kende den fra Begyndelsen, til Af-
slutningen. -
Tilsidst maa jeg have Lov til at nvne, at ogsaa paa Porto-Rico, hvor de
praktiske Amerikanere hersker, har man jnene aabne for Betydningen af
Oprettelsen af selvstndige Hjem for Arbejderne, og at der til den Ende
under 11. Marts f. A. er udkommet en srlig Lov eller Ai.n.il liii (Nr. 35),
iflge hvilken Jord til 1) Byggepladser (ca. 5000 D-Fod, i eller ved Byerne
og paa Landet), 2) Husmandslodder (ca. 5 Acres, paa Landet alene) af Sta-
ten kan overdrages Arbejdere, der har Borgerret, er mellem 21 og 25 Aar
game, Familieforsrgere, legemlig strke og af good moral character,
hvorhos de skal opfylde endnu nogle andre Betingelser, der dog her er
af mindre Interesse. Hvad Husmandslodderne angaar, skal af Ansgere de,
der er bedst anbefalede for Flid og har bedst Kendskab til Landbrug, fore-
trkkes.
Paa Byggepladserne, der efter Strrelsen at dnmme maa vre bereg-
nede til Hus og Kkkenhave, skal inden Udgangen af frste Aar efter Over-
dragelsen vre opfrt et Hus, mindst 50 Dollars af Vrdi, og for dette Aar
betales ingen Afgift, men derefter erlgger Ejeren de 10 flgende Aar, hvert
Aar een Tiendedel af det Belb, Grunden er vurderet til, og efter 11 Aars
Forlb udstedes der Skde.
Paa Husmandslodderne skal inden Udgangen af frste Aar vre opfrt
et Hus af ovenfor angivne Vrdi, og inden Udgangen af andet Aar skal en
Trediedel af Jorden vre under Dyrkning. For de to frste Aar betales in-
gen Afgift, men d. i..l.' crergger Ejeren i de 10 flgende Aar hvert Aar en
Tiendedel af det Belb, Jorden er vurderet til, og i det 13. Aar ud-
stedes (ler Skde. -- En Kommission har i de 7 frste' Aar Adgang til Lod-
derne for at paase, at mindst een Trediedel af disse er forsvarlig dyrket.
Eij., lini> i,, af l, I_.. Slags skal beboes af Ejeren eller dennes Familie
i (le frste 5 Aar.
Loven indeholder endnu adskillige andre Bestemmelser, som der dog
ikke er Grund til at komme nrmere ind paa.
Man studser noget ved i Loven at se anfrt et Hus til 50 Dollars (ca.
Francs 250,00 eller ca. Kr. 180,00), hvilket synes et meget lavt Belb; men
morsomt nok, (er findes paa St. Thomas adskillige Selvejerhuse, (ler netop
anslaas til at koste det samme. Disse Huse eT opfrt af et Slags Bindings-
verk (utilhugne eller raat tilhugne T'rstammer eller Grene), og Murene
er dannede af et Fletvrk af tynde Grene, Vidjer, der tilklines med Ler,
undertiden afpudses smukt, og sluttelig maaske kalkes. Taget bestaar af
Sparrevrk, dkket med Palmeblade og Grs. Hvert lus har sdvanlig







36 Brneddelighed og Jordudstykning i .Dansk Vestindien.

2 Vrelser, Skillevg og Gulv af Brdder (undertiden gamle Pak-
kasser).
Naar Opfrelsen af et saadant Hus ikke koster mere end angivet, er
Grunden den, at Hovedparten af Materialet faas billigt fra Bjergenes Skov
og Krat, og Bygherrens Naboer gratis yder deres Assistance ved Opfrel-
sen, hvorfor de da, naar Huset er frdigt, til Gengld faar et strre Trakte-
ment. Dette minder ret fornelijgt om de lerklinede Huse, der i gamle Dage
fandtes paa sine Steder i Danmark, og om de Klinegilder, Ejerne afholdt,
naar et saadant Hus ved Naboernes Hjlp var opfrt.
Gjort opmrksom paa disse Huse af Guvernementssekretr Baumann
besgte jeg for kort Tid.siden sammen med Guvernementssekretren og Dr.
Christensen adskillige af dem, og alle havde vi det Indtryk, at Husene var
gode og hensigtsmssige, selv om de vel kunde have vret bedre.
Rent tilfldigt lste jeg forleden i en nsten 100 Aar gammel Skildring
af Jamaica, at der paa denne dengang var mange Huse af denne Art.
Om det same er Tilfldet nu, vd jeg ikke.
Paa St. Croix findes de ikke; men der vilde nppe vre noget i Vejen
for ogsaa her at benytte denne billige Bygningsmaade. Vilde det offentlige
saa gratis levere Jalousier til et to Vinduer i hvert Rum, hvad ikke kunde
koste meget, men vilde betyde ikke lidt, vilde Husene vinde i Udseende og
dertil afgive sundere og bedre Boliger.

Christianssted, den 13. Juli 1916.

C. RUBNER-PETERSEN,
Skoledirektr for de dlansk-vestindiske er.





















Tropernes Kultivering.

Af
Ingenir F. FOLKE.

B landt de store, teknisk-konomiske Problemer, som Krigen har bragt
frem i Forgrunden, er Sprgsmaalet om Tropernes Kulturmuligheder
et af de mest vidtrkkende.
Efter manges Opfattelse var det jo for Koloniernes Skyld, at Krigen
blev erklret. Selv om Sammenhngen nppe er saa simpel, saa leader
Ententemagternes Felttog dog i-kke nogen Tvivl tilbage om, hvilken Vagt
der legges paa, hvem der ved Fredsslutningen har Magten i disse Egne.
Trods Hr. Bethmann-Hollwegs gentagne Forsikringer er det vel ikke
helt sikkert, om Koloniernes Skbne afgres paa Europas Slagmarker. Det
er netop blevet Krigens Hovedproblem: Sprgsmaalet om, hvor langt eller
kort disse Afgrelser rkker. Kan hnde, at det snarere er Europas
Skbne, der afgres i Kolonierne, ikke ved de militre Operationers Ud-
fald, men ved den tekniske Udvikling, der er i Frd med at aabne disse
Egnes Rigdomme for den hvide Races Kultur.
Efter Krigen vil der utvivlsomt vise sig en strk Bevegelse bort fra
det udpinte og forgldede Europa, isr hvis Freden aabner en nr Udsigt
til den nste Krig, saaledes som det vil vre Tilfldet, om Tilhngerne
af Handelskrigen virkelig faar Lov at raade. Man skal ikke trste sig med,
at Krigen har skaffet Plads til de overlevende. Det er ikke Befolknings-
ttheden, men det social Tryk, der betinger Udvandringen, og denne flger
Fysikens Lov om, at Bevgelsen foregaar fra det hjere mod det lavere
Tryk. Udvandringslande som Irland, Island og Vrmland hrer til Europas
folkefattigste. Her hjemme gaar Bevgelsen fra Land til By, ikke omvendt,
og Lollands fede Herregaardsjord tller ikke flere Indbyggere pr. km2 end
det magre Ringkbing Amt.
Den social Udvikling, som Krigen har indledet, synes ikke at gaa i
Retning af strre Retfrdighed, mindre Tynge. Langt snarere kunde man
tnke sig, at Statsobligationernes Indehavere vilde sge at imdegaa en








38 Tropernes Kultivering.

Udvandringsbevgelse med et Stavnsbaand paa Ungdommen i Vrneplig-
tens Navn. Men det holdt vel kun en Tid; og Forsg paa at inddrage Ko-
lonierne under Hjemlandets Tryk, vil Erfaringerne fra Amerika nok af-
holde Europas Stormagter fra.
Derfor ligger Europas Fremtid i dets Kolonier, og af dem er Tropernes
de rigeste. Hidtil har disse Egne vret utilgngelige for europisk Kultur.
Klimaet tillod ikke den hvide Mand at arbejde det kunde alene den
farvede Befolkning holde ud. Selv en Missionr maatte kanske have 10
Tjenere i sit Hus. Kbmnd, Plantere og Embedsmnd var kun en Herre-
kaste, der ydede en saare ringe Indsats i det productive Arbejde, men for-
beholdt sig en saa meget desto strre Del af dets Udbytte.
Heri er der foregaaet en vsentlig Forandring i Lbet af de sidste 20
Aar. De tropiske og subtropiske Kolonier er blevet Genstand for en ra-
tionel Kultivering, der har mangedoblet Udbyttet, og for et Saniteringsar-
bejde, der har gjort det muligt for den hvide Mand at arbejde derude og
befinde sig vel derved.
Foregangslandet paa dette Omraade har Amerikas forenede Stater v-
ret. Overalt i Troperne, hvor' deres Magt er naaet hen, paa Kuba, Filippi-
nerne og i Panama, har de sat store Sariteringsarbejder i Gang og opnaaet
forbavsende Resultater derved.
Da den nuvrende Chef for Sanitetsvsenet i Panama Wm. C. Gorgas
i 1898 blev udsendt til Havanna, var den en skiden Tropeby,. der hrgedes
af den gule Feber. Under hans Ledelse blev Byens Sundhedsvsen. bragt i
en saadan Skik, at da han fratraadte sin Stilling i 1902, kunde den gule
Feber betragtes som udryddet i Havanna. Den forhen saa frgytede Feber-
hule er nu et yndet Rekreationssted for rige Amerikanere.
Paa den Tid var det, at De forenede Stater tog fat paa Panamakanalen,
hvis Gennemfrelse var blevet en national rgerrighedssag for dem, da
Franskmndene havde opgivet den efter at have ofret 10 Aars Arbejde og
/2 Milliard Kroner derpaa. Som bekendt var det de fortvivlede Sundheds-
forhold, og da navnlig den gule Feber, der have bragt Foretagendet til at
strande. Det var derfor ikke mindst Erfaringerne fra Havanna, der gav
Amerikanerne Mod paa at tage Arbejdet op paa ny, og det blev ganske
naturligt Gorgas, der i 1904 fik Ledelsen af Kanalzonens Sanitetsvsen
betroet.
Ovre paa Kuba havde han og hans Medhjlpere studeret de Moskito-
arter, der overfrer Febersmitten, og uddannet Metoder til at bekmpe
dem. Disse Metoder blev nu bragt i Anvendelse i store Stil og er blevet be-
kendt Verden over. Billedet af Negeren med Oliesprjten er gaaet gennem
Alverdens Blade.
Resultatet udeblev ikke. Allerede i 1908 kunde Gorgas meddele i Aars-
beretningen, at der ikke var opstaaet noget Tilflde af gul Feber i Kanal-
distriktet, og at de 10-12,000 hvide Arbejderes Sundhedstilstand var lige
saa god, som om de havde arbejdet hjemme i de Forenede Stater. Her







Tropernes Kultivering. 3


maa det erindres, at de fleste af disse amerikanske Mnd udfrte haardt
legemligt Arbejde ved-Jordarbejde, Stenbrydning etc., udsatte for Sol, Regn
og alskens Vejrlig Dag Ud og Dag ind, og, dog holdt deres Helbred sig i de
10 Aar, Arbejdet stod paa, fuldstndig godt, lige saa godt, som om de
havde arbejdet hjemme.
Gorgas har saaledes frt det praktiske Bevis for, at den hvide Mand
kan leve og befinde sig vel selv ved haardt Arbejde i Troperne, og han
selv tillgger dette den strste Betydning. Det Udbytte, siger han, som
i Troperne kan frembringes ved en vis Arbejdsmngde, er saa meget strre
end det, der kan naas i de tempererede Lande ved den same Arbejds-
mngde, at Tilskyndelsen for den hvide Mand til at udvandre til Troperne
vil blive meget strk, naar det frst bliver bekendt, at der kan sikres ham
gode Livsforhold ved en ringe Udgift. Naar Amazonflodens og Kongos
store Lavlande bliver target i Brug af en hvid Befolkning, vil der i disse
Egne blive frembragt flere Fdemidler, end der nu frembringes i hele den
vrige beboede Verden.,
Det er interessant at lgge Mrke til, hvor ringe Vgt Gorgas selv
lgger paa sine egne Metoder til Bekmpelse af Moskitos etc. Han frem-
hver atter og atter, at det afgrende ogsaa for Sundhedsforholdene er de
social Forhold. Han udtrykker sig f. Eks. saaledes: Dersom jeg atter
skulde tage til et Samfund som Kuba eller Panama, og kun fik Lov til at
vlge et eneste Middel til Sundhedsforholdenes Forbedring, da vilde jeg
vlge at fordoble Arbejdslnnen. Han tilfjer, at overalt, hvor Amerika-
nerne er kommet hen i Troperne, har de forget Arbejdslnnen betydelig,
og at Virkningen har vist sig i mange Retninger, men srlig i Befolknin-
gens Evne til at skaffe sig bedre Mad og Klder.
Disse Iagttagelser har faaet Gorgas til at tnke over Midler til at
sikre den arbejdende Befolkning det rige Udbytte af den tekniske Udvik-
ling, han imdeser. Han er derved blevet en ivrig Georgeist Amerikas
navnkundigste og har baade i Havanna og Panama strbt efter at
overbevise de ledende Personligheder om en .Grundvrdibeskatnings Be-
tydning ogsaa i sanitr Henseende. Eksemplerne have han lige ved Haan-
den. Det var altid de ubebyggede Lodder og de tilgrnsende uudnyttede
Arealer, som voldte de strste Vanskeligheder i sanitr Henseende siger
han og derfor vilde en Skattereform, der gjorde det ufordelagtigt at
holde ledige Grunde ud af Brug, efter hans Mening vre af den hjeste
Vrdi for Sundhedsplejen.
Men Gorgas' Syn gaar videreud i Fremtiden, og hans Tanker lngere
end til Sanitetsvsenet, naar han derefter fortstter: Hvis vi ikke ndrer
vor konomiske Retsorden saaledes, at Tropernes Rigdomme kan live
retfrdigere fordelte, end det nu sker hos de Folkeslag, der bebor de
tempererede Lande, saa vi Menneskeheden ikke faa nogen Gavn deraf.
Jeg haaber og tror, at forinden denne Forskydning i Befolkningen finder
Sted, vil Grundvrdibeskatningen have givet Stdet til en saadan For-








Tropernes Kultivering.


andring i vore konomiske Forhold, at Udbyttet vil blive retfrdigere
fordelt.
Hvad enten man nu deler dette Haab eller ikke, maa det indrmmes,
at der er strre Vidde og Dybde i Gorgas' Syn paa Tropernes Kulturvilkaar,
end vi er vant til at mde hos vore hjemlige Fagmnd. Som Chef for
Panamakanalens Sundhedsvsen har han nu Ansvaret for, at dets Havne
ikke hjemsges af de Tropesygdomme; der kunde betyde en langt alvor-
ligere Fare for deres Benyttelse end Stenskredene i Culebras Bjerge.
Man kan ikke lade vre med at sprge sig selv om, hvad vi vel har
gjort for at vogte St. Thomas' Havn mod de samme Farer, og hvorledes
det gaar til, at den tropiske Rigdom under vort vestindiske Styre har vendt
sig til en Armod, deer r paa Vej til at affolke erne.
Kan vi lngere vre bekendt at give Negerne Skylden?


I Christiansted Arbejderkvarter.







DANSK VESTINDISK SAMFUND


Vi anbefaler vore Medlemmer at bestille et eller flere
Eksemplarer af et udmrket Illuslrationshfte med nogle
og tredive Illustrationer fra Dansk Vestindien, som ud-
gives nu. Det koster 50 re pr. Stk. Betalingen kan
sendes i Frimrker (f. Eks. 2 eller 4 res Frimrker)
eller pr. Postanvisning.


Negeridyl i Nordvestbjergene nr Jolly Hill, Si. Croix.


Dansk Vestindisk Samfund har udgivet et Protest-
mrke til Benyttelse paa Breve og andre Postsager.
Mrket koster 2 re pr. Stk. og slges i Ark 20 re
i en Del Boghandelef og paa vort Kontor. Vi opfor-
drer vore Medlemmer til at benytte Mrkerne og be-
stille et eller flere Ark, f. Eks. ved Indsendelse af Be-
lbet i Frimrker.


DUPLEX-TRYKKERIET


KONTOR: NRREGADE 611T KBENHAVN K.


__ _










































-- '* ii P
~PIZ r3--
si~rgr Il ~Il\i. ~ dst3~Jcy- ~


l.r


k i l,


b


-zrss


1-2
~?~i~PKr ~ -------------ijl
fly .. .. .. .. .


'-h- 4


k s. -


--- '4


_ __ __ ~ ~


.i



^-*^


.mmJ


I~














































stlige Del af Sct. Thomas' Havn.




University of Florida Home Page
© 2004 - 2010 University of Florida George A. Smathers Libraries.
All rights reserved.

Acceptable Use, Copyright, and Disclaimer Statement
Last updated October 10, 2010 - - mvs