• TABLE OF CONTENTS
HIDE
 Title Page
 1902-1916
 Hvorfor jeg ikke vil vaere med...
 Salget af de ,,Vestindiske...
 En Udtalelse fra Venstre
 En Udlalelse fra Socialdemokra...
 De vestindiske Oers Salg
 Udtalelser, faldne i Rigsdagen...
 Udtalelser, faldne i Rigsdagen...
 Hvorfor jeg stemmer imod






Group Title: Dansk vestindisk samfunds skrifter. II.
Title: Dansk vestindisk samfunds skrifter
ALL VOLUMES CITATION PAGE IMAGE ZOOMABLE
Full Citation
STANDARD VIEW MARC VIEW
Permanent Link: http://ufdc.ufl.edu/UF00053651/00003
 Material Information
Title: Dansk vestindisk samfunds skrifter
Physical Description: Serial
Publisher: s.n.
Place of Publication: Kobenhavn
 Notes
Dates or Sequential Designation: no.1- 1916-
 Record Information
Bibliographic ID: UF00053651
Volume ID: VID00003
Source Institution: University of Florida
Holding Location: University of Florida
Rights Management: All rights reserved by the source institution and holding location.
Resource Identifier: aleph - 000934254
notis - AEP5306

Table of Contents
    Title Page
        Page 1
        Page 2
    1902-1916
        Page 3
        Page 4
    Hvorfor jeg ikke vil vaere med til at saelge de danske vestindiske Oer.
        Page 5
        Page 6
        Page 7
    Salget af de ,,Vestindiske Oer''
        Page 8
    En Udtalelse fra Venstre
        Page 9
    En Udlalelse fra Socialdemokratiet
        Page 9
    De vestindiske Oers Salg
        Page 10
        Page 11
    Udtalelser, faldne i Rigsdagen 1912
        Page 12
    Udtalelser, faldne i Rigsdagen i 1916
        Page 13
        Page 14
    Hvorfor jeg stemmer imod
        Page 15
        Page 16
Full Text


DANSK VESTINDISK SAMFUNDS SKRIFTER. III



UDTALELSER AF POLJTIKERE
AF

VENSTRE, DET RADIKALE VEN, ,
OG

SOCIALDEM(WKR TI -




DEN VESTINDISKE SAG



INDHOLDSFORTEGNELSE:
FOLKETINGSMAND JENSEN-SNDERUP: 1902-1916.
FOLKETINGSMAND JENS SRENSEN VANGGAARD: HVOR-
FOR -JEG IKKE VIL VRE MED TIL AT SLGE DE
DANSKE VESTINDISKE ER.
J. MUNK-POULSEN: SALGET AF DE VESTINDISKE ER.
MARIE LASSEN: EN UDTALELSE FRA VENSTRE.
FOLKETINGSMAND A. C. MEYER: EN UDTALELSE FRA
SOCIALDEMOKRATIET.
SOGNEPRST CHR. SRENSEN:-DE VESTINDISKE ERS
SALG.
UDTALELSER FALDNE I RIGSDAGEN 1912:
(KLAUS BERNTSEN, IVAR BERENDSEN, BORGBJERG).
UDTALELSER FALDNE I RIGSDAGEN 1916:
(EDVARD BRANDES, J. C. CHRISTENSEN, ERIK SCA-
VENIUS).
SEJER BRIKS: HVORFOR JEG STEMMER IMOD.


H. HAGERUPS FORLAG, KBENHAVN, MCMXVI











































































































TYP. MARTIUS TRUELSEN. KBENHAVN
2w)~:
















1902-1916.
Af
Folketingsmand JENSEN SNDERUP. (Venstrepartiet).


ER er nppe noget, der er mere trsteslst og de-
lggende for energien end det: at opgive et kun
halvt fuldfrt arbejde. Dette glder hvad enten
opgivelsen er en flge af, at man faktisk ikke
magter at fuldfre arbejdet, eller en flge af,
at man har tabt troen paa og tilliden til, at arbejdet kan gen-
nemfres. For mit og sikkert for mange fleres ved-
kommende, der i 1902 stemte for afhndelsen af vore vest-
indiske er, men som nu. med sorg vil se p, om der bliver
flertal for salget, ligger forskjellen i den forandrede opfattelse
deri, at jeg har flelsen af, at en afhndelse nu er noget i ret-
ning af at opgive et pbegyndt arbejde p halvvejen. Forud
for 1902-03 havde vi sgodt som ladet erne sktte sig selv.
Der var ikke hverken fra det offentliges eller fra private Side sat
noget nvnevrdigt ind p at forbedre forholdene p disse er.
De foreliggende oplysninger viser, at der fra private side siden
1903, med betydelige ofre er sat foretagender igang og udfrt et
stort og fortjenstfuldt arbejde p ernes opdyrkning og ophjlp-
ning, og dermed synes betingelserne for, og berettigelsen af, at
det offentlige trder til i langt strre omfang end hidtil, ogs og
navnlig, i konomisk henseende, at vre tilstede. Hvorfor skulde
vi da netop nu opgive vret? Det kan ikke vre af hensyn til
indtgten ved salgssummen; alle, der har udtalt sig om sagen,
erkender, at dette ikke kan eller m vre det afgrende. Og det
kan, eller br, ikke vre af hensyn til de konomiske ofre, der
fra states side udkrves til afhjlpning og forbedring af forhol-
dene derovre p erne. Nr vi i den sidste menneskealder har






1912-1916


kunnet ofre mellem 15 og 20 mill. kr. til hfdebygning m. v. p
Jyllands vestkyst, for at forhindre havet i ved bortskring at gre
landet mindre, m vi ogs kunne afse indtil 1/2 mill. kr. rligt
i en rrkke til gennemfrelse af de foranstaltninger, der efter
sagkyndiges meaning er ndvendige for at gre de Vestindiske er
til et sundere opholdssted for mennesker, og tilvejebringe bedre
forhold for dyrkning af erne.
Der tales om at lade salgssummen for erne. danne et reserve-
fond for moderlandet til sttte for dette i de tider mske vanske-
lige -, der kommer efter krigen. Det synes mig mere refuldt,
om vi til efterslgten kunde aflevere de Vestindiske er i en sdan
tilstand, s de blev noget af et reservefond, ikke alene, og ikke
s meet, i konomisk henseende, som i den henseende: at de
ligger som et vidnesbyrd om, at vi ikke opgav arbejdet p halv-
vejen, men tvrtimod i en tid, hvor krigens delggelser hrgede
s store dele af Europa, havde energi og kraft til at beware og for-
bedre, om end kun en lille plet af det Danske rige, der ligger ved
fremtidens alfar-vej og som derfor ogs kan f betydning svel for
vort konomiske som for vort national liv.
















Hvorfor jeg ikke vil vre med til

at slge de danske vestindiske,er.
Af

Folketingsmand JENS SRENSEN VANGGAARD. (Venstrepartiet).


Et af de Argumenter, som oftest hres til Gunst for salget
er: Vi Danske egner os ikke til at have Kolonier Hvorfor?
kunde man med Grund sprge. Er det-fordi vi i Almindelighed
er for indolente til at beskftige os med Opgaver af den Natur,
eller er det, fordi at Stningen: ,,Hvad kan det nytte" i den Grad
er gaaet ind i Nationen, at vi gyser tilbage for enhver Opgave,
der synes at volde nogen Vanskelighed. Ovennvnte Udtalelse, at
vi Danske ikke egner os til at have Kolonier, kan i al Fald ikke
siges at vre bevist. Overfor Vestindien er Forholdet jo dette, at
nogle fdrelandssindede Rigmnd har ofret betydelige Summer
paa ernes Opkomst, og Resultatet deraf er, som det fremgaar
af talrige kompetente Udtalelser ingenlunde daarligt, og det vilde
sikkert vre bleven fuldt tilfredsstillende, dersom Statsmagten var
gaaet i Spidsen med Arbejder som Skovplantning og Vandfor-
syning og en tidssvarende Administration og Lovgivninng. Noget
der maa gaa forud for eller jvnsides med enhver Kolonisation.
Ser man paa Listen over de Opgaver, som Kommissionen af
1902 nskede gennemfrt, da vil man opdage, at overordentlig
meget af det, der dr er foreslaaet, ikke koster nvnevrdigt i
Penge, og dog er det ikke udfrt Dette viser bedre end noget
andet manglende Interesse, naar selv de Reformer, der ingen
Penge koster, bliver liggende uigennemfrte.
Vi Danske plejer med Rette eller Urette at rose os af
vor hjt udviklede sociale- og humane Lovgivning, og dog staar
den Opgave i alt vsentlig ulst for Dansk Vestindien. Allerede







6 Hvorfor jeg ikke vil vre med til

dette, at erne lever under en ldgammel og barbarisk Straffelov,
medens Danmark hvert Aar overstrmmes af en Rkke nye Love,
viser bedst den manglende Interesse. Det er en bekendt Sag, at
Romdrikningen er overdreven og virker uheldigt paa Befolkningen
derovre. Men medens der her hjemme agiteres for et absolut
Spiritusforbud, saa har de dansk vestindiske er ikke en Gang
en tidssvarende Bevrterlov.
For en Del undskyldes Drikfldigheden ved Mangel paa
ordentlig Drikkevand, som der intet er gjort for at fremskaffe.
erne administreres under Finansministeriet, medens de sam-
men med vore vrige Kolonier burde underlgges et srligt sag-
kyndigt Departement, der hrte under Handelsministeriet.
,,I mit Partis Program Etaax der: ,,Vi maa varetage vore
Koloniers Tarv og Interesse, saa de blomstrer og trives baade i
aandelig og materiel Henseende under frisindet dansk Styre." Jeg
kan ikke se, at vi alvorlig har foretaget os noget for at indfri dette
Programlfte; men endnu kan det naas, naar vi vil."
Man kan ikke sige, at vi ikke kan lfte en Opgave, fr vi for
Alvor har prvet paa at lfte den. Hvad angaar Vestindien, er vi
for Tiden nede i en Blgedal, det maa nemlig huskes, at erne
tidligere har givet et betydeligt Overskud til den danske Stats-
kasse, et Overskud, der langt opvejer senere Aars Tab.
Frst for et Aars Tid siden har Offentligheden faaet at vide,
at det ikke stod godt til paa erne. Der blev da ogsaa for Rigs-
dagen forelagt en Del ndvendige Love, der kort efter henlagdes
af Hensyn til Salgsbestrbelserne. Et Lyspunkt er den nybyg-
gede St. Thomas Havn, men til Skade for den kom Krigen, og der
kom Jordskred i Panamakanalen. Men Krigen hrer en Gang op,
og Amerikanerne skal nok vide at holde en Kanal aaben, og hvad
Salgssummen angaar, da er der Havne i Verden, der har kostet
mere at anlgge, end alle de Penge, vi skal have for erne.
Dertil kommer det ydmygende for en Nation i at maatte give
op, og det danske Folk har ikke godt af flere af den Slags Ydmy-
gelser; ved hver saadan gaar der noget i Stykker.
Den bekendte danske Statsminister og kongetro Holstener,
Grei Rantzau-Breitenburg skriver i 1830erne, at den danske Adel
var ilde anset, men endnu mere Misundelse vakte det i det danske
Samfund, naar borgerlige svang sig op til fremragende Stillinger.
- Denne ikke altid tiltalende Kamp om ,,Benene", som vi saa






at scelge de danske vestindiske er.


often har vret Vidne til herhjemme, behver dog ikke at vre et
Eor vort Folk beskmmende Trk af vor Nationalkarakter. Det
kan ligge i, at vi er en lille Nation med for faa Udviklingsmulig-
heder. Det skulde ikke gerne vre saaledes, at vor dygtigste
Ungdom maa tilbyde sin Tjeneste til andre Nationer, medens ret
store Dele af Befolkningen synker ned til at blive Hjlpekasse-
og Arbejdslshedsunderstttede.
Vi staar sikkert nu i mange Henseender med en dygtig dansk
Ungdom, der er rede til at tage fat, naar blot man giver den Op-
gaver. Foruden for de Danske, der kan faa Sysselsttelse med
vore Vestindiske. ers Kolonisation og Administration, vil ernes
Bevarelse i vore Hnder byde yderligere gode Betingelser for
dansk Handel og Skibsfart, der Aar efter Aar sysselstter flere og
flere Tusinde Mennesker.
Af ovennvnte Grunde opfordrer jeg danske Mnd og Kvin-
der til at mde og stemme imod Salget, saaledes at vort game Flag
fremdeles maa faa Lov til at vaje over de danske vestindiske er.













Salget af de ,,Vestindiske er".
Af

Folketingsmand J. MUNK-POULSEN. (Venstrepartiet).


aar jeg ikke nsker at slge de ,,Vestindiske er", da er det
srlig af flgende Grunde:
1. Jeg nsker ikke at vre med til at slge Land for Penge
paa en Tid, da Millioner ofrer Liv og Blod for at vrne Land.
2. Jeg nsker ikke at slge erne af den Grund, at de hidtil
er vanrgtede.
Er dette Tilfldet, saa maa vi gre vor Uret mod erne god
igen ved efter bedste Evne at indhente det forsmte og ophjlpe
dem.
S3. Jeg nsker ikke at slge erne for at blive fri for at lse
en vanskelig og maaske noget kostbar Opgave. Som jeg tror, det
er godt og udviklende for det enkelte Menneske at blive stillet
overfor vanskelige Opgaver, naar man ikke skyder dem fra sig,
saledes tror jeg ogsaa, det er heldigt og godt for et Folk ikke at
skyde de vanskelige Opgaver fra sig, men sge dem lst, selv om
det koster noget.
4. Og endelig nsker jeg ikke at slge erne nu efter.den
Maade Salget har vret forberedt og lagt til Rette paa.

Af disse Grunde kan-jeg kun stemme imod og tilraade andre
at gre det samme.







Udtalelser fra Venstre og Socialdemokratiet.


En Udtalelse fra Venstre.

E ndskndt de vestindiske er ikke er egentlig dansk Land, vil
det dog gre mig ondt, om Forholdene er saaledes, at vi ser os
ndsaget til at skille os af med dem.
Det er paa Verdenskortet et saa ganske lille Omraade, hvor
vort sknne Flag vajer. Det gr ondt at tnke det strget noget
Sted. Men jeg maa tilfje, at det er min Flelse, der her taler.
Hvorvidt det er muligt at beholde erne, og om vore finansielle
Forhold tillader os at stte dem i forsvarlig Stand, maa de, som er
inde i Forholdene, oplyse os om, og derefter maa vi stemme, hver
efter sin Overbevisning.
Kbenhavn, 28.-10.-1916.
Marie Lassen.



En Udtalelse fra Socialdemokratiet.


Et lille Land har ikke uden bydende Grund Lov til at forringe
sit Omraade. Det bliver derved endnu mindre i den store,
toneangivende Verdens jne.
Der fremfres strke Grunde for Salget af vore vestindiske
er. Men er der en Fare ved at beholde dem, br Salget dog ikke
finde Sted, fr baade gamle Danmarks Befolkning og ernes egen
Befolkning har stemt for eller imod Salg.
De Sortes lande er kbt eller erhvervet under Enevldens
Styre. Men vi lever nu under den almindelige Valgrets Folke-
styre. Vi slger ikke Mennesker, ligegyldigt om det er sorte eller
hvide, vi respekterer baade Nationalitet og Race.
Naar alt, hvad der nu er under Dansk Styre har talt, afgres
de vestindiske ers Skbne. Den almindelige Valgret kan vel
fejle, hvorledes Resultatet end bliver, men vi bjer os derfor, vi,
den almindelige Valgrets Kvinder og Mnd.
:?.', I ...-, 28.-10.-1916.
A. C. Meyer.







Udtalelser fra Venstre og Socialdemokratiet.


En Udtalelse fra Venstre.

E ndskndt de vestindiske er ikke er egentlig dansk Land, vil
det dog gre mig ondt, om Forholdene er saaledes, at vi ser os
ndsaget til at skille os af med dem.
Det er paa Verdenskortet et saa ganske lille Omraade, hvor
vort sknne Flag vajer. Det gr ondt at tnke det strget noget
Sted. Men jeg maa tilfje, at det er min Flelse, der her taler.
Hvorvidt det er muligt at beholde erne, og om vore finansielle
Forhold tillader os at stte dem i forsvarlig Stand, maa de, som er
inde i Forholdene, oplyse os om, og derefter maa vi stemme, hver
efter sin Overbevisning.
Kbenhavn, 28.-10.-1916.
Marie Lassen.



En Udtalelse fra Socialdemokratiet.


Et lille Land har ikke uden bydende Grund Lov til at forringe
sit Omraade. Det bliver derved endnu mindre i den store,
toneangivende Verdens jne.
Der fremfres strke Grunde for Salget af vore vestindiske
er. Men er der en Fare ved at beholde dem, br Salget dog ikke
finde Sted, fr baade gamle Danmarks Befolkning og ernes egen
Befolkning har stemt for eller imod Salg.
De Sortes lande er kbt eller erhvervet under Enevldens
Styre. Men vi lever nu under den almindelige Valgrets Folke-
styre. Vi slger ikke Mennesker, ligegyldigt om det er sorte eller
hvide, vi respekterer baade Nationalitet og Race.
Naar alt, hvad der nu er under Dansk Styre har talt, afgres
de vestindiske ers Skbne. Den almindelige Valgret kan vel
fejle, hvorledes Resultatet end bliver, men vi bjer os derfor, vi,
den almindelige Valgrets Kvinder og Mnd.
:?.', I ...-, 28.-10.-1916.
A. C. Meyer.










De vestindiske ers Salg*).
Af

CHR. SRENSEN.
Sogneprst ved Den Herre Zebaoth's Kirke i Kbenhavn.


L ad mig frst minde om, hvordan det gik til, at Salget blev
forhindret, da det frste Gang forelaa som Forslag fra den
danske Regering til den danskea Rigsdag. -
I Folketinget blev Salget som bekendt vedtaget. Men i
Landstinget faldt det, idet der var lige mange Stemmer for og
imod.
Den frste Begyndelse til denne Afgrelse maa sges ovre i
det sydvestlige Jylland. Der var forinden Valgmandsvalgene til
Landstinget bleven agiteret imod Regeringens kirkepolitiske Stil-
ling (Lovforslaget om Menighedsraad). Og denne Agitation "bar
sin Frugt, da Landstingsvalget foregik i Varde.
Der blev da af tre Vlgere, de to af dem umiddelbare, hjst-
beskattede, og den tredie, Valgmanden fra Vorbasse-Heinsvig -
alle tre Venstremnd ved Venstres Valgmde rettet den Fore-
sprgsel til Partiet, om man var villig til at frafalde de kirkelige
Lovforslag. Og da dette blev ngtet, gik de tre Vlgere-over til
de Conservatives Valgmde og stemte paa Valgdagen sammen
med Hjre paa Rasmussen-Vanddamgaard.
SDenne blev ved Hjlp af de tre Stemmer valgt til Landstings-
mand. Og det var dette, der uden at vmre tilsigtet fra frst af fik
Betydning, da Forslaget om de vestindiske ers Salg forelaa for
Rigsdagen til Afgrelse. Da svarede nemlig Rasmussen-Vanddam-
gaard: Stemmer ikke! Derved kom Ja- og Nejstemmerne i Lands-
tinget til at staa lige, og Forslaget var saaledes bortfaldet.
At der herved ved det, der foregik i Varde har gjort sig
en hjere Styrelse gldende, derom nrer jeg ingen Tvivl. Den
Gud, der har sat vore Landegrnser og udvidet dem til det fjrne
Vesten, har ikke villet, at Mennesker skulde slges som Kvg.
*) Efter telegrafisk Opfordring den 30. Oktober d. A. om Aftenen fremsendte
afdde Sogneprst Chr. Srensen den 31. Oktober d. A. til Dansk Vestindisk
Samfund den her aftrykte Udtalelse om det vestindiske Sprgsmaal.







De vestindiske ers Salg. 11

Og saadan ser jeg paa Forholdet, som det nu igen foreligger til
Afgrelse.
De vestindiske er med deres Beboere, enten de er sorte eller
hvide, er betroet Gods, som vi ikke har Lov til at skalte og valte
med, som vi vil.
Og det ganske uden Hensyn til de mange Millioner Kroner,
der bydes os. Skal vi bruge de Penge, kommer de nok paa anden
Maade. Danmark er ikke noget fattigt Land. Men den Skamplet,
der vilde blive sat paa os, om vi- for Penges Skyld solgte vor
betroede Ejendom, den vilde vi aldrig kunne vaske af os. Derfor,
ikke blot for vore ers Skyld, men frst og fremmest for vor egen
Skyld er jeg en afgjort Modstander af dette salg.
Og dette, selv om der paa erne skulde vre et Flertal, der
nskede Salg. Lad os tnke os, at Jyderne for deres materielle
Fordels Skyld nskede at blive lagt under Tyskland, eller at Sjl-
lnderne af samme Grund forlangte at komme under Sverige -
var vi da, trods dette, ikke pligtige, baade overfor Gud og Menne-
sker, til at sige: Nej, I bliver, hvor I er!
Lad os sige det samme overfor vore vestindiske ers Beboere.
Men lad os samtidig sige til os selv og vore vekslende Rege-
ringer: Vi skylder disse vore fjrne Besiddelser noget, som vi
ikke har Lov at unddrage os for.
Vi. skylder at bring dem ud af den Vanrgt, som de hidtil har
vret Genstand for. Vi skylder at administrere dem paa en hel
anden Maade. Vi skylder at bring alle de Ofre, som vil vise sig
at vre ndvendige for deres Opkomst. De har hidtil vret skam-
melig forsmte. Vi skylder at gre alt for, at der paa erne kan
vokse en tilfreds og lykkelig Befolkning op, saa den nuvrende
Utilfredshed kan faa Ende.
Det vil koste noget. Det er sandt. Men det er Udgifter, som
vil give gode Renter. Det er Penge, som vil bring Velsignelse
baade til vore Kolonier og til Moderlandet.
Vil vi ikke binge disse Ofre ja, det er en anden Sag. Saa
maa vi lade et andet Land opfylde de Pligter, som vi skyder fra
os. Men saa har vi selv fortjente at blive solgte eller at den
frste den bedste tager os.
Derfor, baade for vort Fdrelands Skyld og for vort Folks
og dets res Skyld, lad os gre, hvad vi kan for at hindre dette
skammelige Salg.














Udtalelser, faldne i Rigsdagen 1912
under Forhandlingen om Koncession til Anlg af en moderne
Havn paa Sct. Thomas.


Davrende KONSEJLSPRSIDENT KLAUS BERNTSEN
besvarede en Foresprgsel fra den socialdemokratiske Folketings-
mand Hans Nielsen saaledes:
,,Det rede Medlem, der sidst talte, ytrede nske om, at
Ministeriet fremtidig vil have sin Opmrksomhed henvendt paa
Forholdene paa de vestindiske er, idet han nskede, at Ministe-
riet vilde still sig velvilligt under en eventuel Forhandling med
Kolonialraadene og Myndighederne paa de vestindiske er om
Forslag, der sister til at ophjlpe Befolkningen paa de vestindiske
er. Jeg kan sige til det rede Medlem, at det nske vil Ministe-
riet med Glde imdekomme. Ministeriet fler det Ansvar, den
danske Stat har overfor de vestindiske er, og hvis der paa rimelig
Maade kan tilvejebringes Planer og Forslag til Ophjlpning af
Befolkningen paa de vestindiske er, vil Ministeriet gre, hvad
det kan, for at imdekomme disse nsker".



FOLKETINGSMAND IVAR BERENDSEN af det radikale
Venstre udtalte den 27. January 1912 i Folketinget under For-
handlingen om Koncessionen til det nvnte Havneanlg:
Med disse Ord skal jeg altsaa paa mit Partis Vegne erklre
os villige til at sge at faa. et for Vestindiens Trivsel og dansk
national Selvflelse gunstigt Resultat ud af denne Sag, saa dens
Afslutning i lige Grad tager Hensyn til de berettigede ideelle
Vcrdier, den rummer, Statens konomiske Tarv og Privates vel-
erhvervede Ret. Vi ville under vor Medvirkning til Gennemfrel-
sen gre vort til, at den konomisk-kommercielle Side af Sagen







Udtalelser faldne i Rigsdagen 1912. 13

ikke tilslres, men vi skulle ikke tabe af Syne det store Vinge-
fang, som ubestrideligt udfolder sig i denne Plan, saa lidt som vi
skulle glemme, at Enkeltmnd tilbd sig til Lsning af en Opgave,
der kan give netop den Art Prestige (Anseelse), som der regnes
med Nationerne imellem, nemlig Prestigen ved rettidig og fast
Udnyttelse af national Chancer. (Folketingstid., Sp. 4547).



REDAKTR BORGBJERG skrev i 1912 i ,,Social-Demokraten"
imod, at Opgaven i det moderne Havneanlg paa Sct. Thoma.s
skulde overlades til Private; han ivrede for, at det burde vre en
Statssag med flgende Begrundelse:

,,Dette er et Kulturvrk ... Hvad er det for en Ynkvrdighed,
at et Land ikke har Raad til at ofre 20 Millioner paa et Kultur-
foretagende af dette Omfang ... Et af de mest straalende.Projekter,
der nogensinde har vret fremme, vendte Staten Ryggen til ...
Er det Patriotisme Krlighed til Fdrelandet at give et
Projekt som St. Thomas Kapitalisterne i Vold".
Om dem, der i 1902 ivrede for at slge Dansk-Vestindien og
ventede sig personlig Fordel af Salget, skriver ,,Social-Demokra-
ten":
,,Og disse Patrioter er det, der raaber med Fdrelandskrlig-
hed som en Handelskone med Rejer, det er dem, der kalder Social-
demokraterne for fdrelandslse Personer, medens de selv sjakrer
og prutter om Danmarks Jord."



Udtalelser, faldne i Rigsdagen i 1916


FINANSMINISTER BRANDES siger:
(Rigsdagstidende Sp. 5231 og 5232).

,,Egentlig vedrrer dette Forslag til Rigsdagsbeslutning ikke
mig som Finansminister. Det er ikke Hensyn, der falder ind
under det Ministerium, som jeg har den re at staa i Spidsen for,
der har vret afgrende for Regeringens Betragtning og Ledelse
af Forhandlingerne om denne Sag. Det er international, politiske







14 Udtalelser faldne i Rigsdagen 1916.

Hensyn, saadanne, som hrer ind under Udenrigsministerens spe-
cielle Ressort og Konsejlsprsidiet. Det har ikke vret Hensyn
til ernes Styrelse, heller ikke, og allermindst kan jeg sige, Hen-
synet til financielle Forhold, der har vret vejledende og bestem-
mende for Regeringens Afgrelse. Jeg vil straks afvise den Paa-
stand, at financielle Hensyn skulde have vret af nogen indgri-
bende og vsentlig Betydning. Det er ikke saa underligt, at dette
er blevet frt frem; thi alle ved jo, at den danske Stat trnger til
de Midler, der kan skaffes til Veje. Og naturligvis vil man, naar
der er Tale om et stort Belb, let kunne tro, at dette har vret et
afgrende Hensyn. Men jeg er af den Mening, at hvis den danske
Stat'skulde trnge til saa stort et Belb, som der her er paa Tale,
vilde det vre muligt at skaffe det ved at henvende sig til det danske
Pengemarked, saaledes som det tidligere er sket".
,,...... men paa den anden Side vil jeg ...... sige, at For-
holdet har ingenlunde vret det, at Regeringen stod saaledes, at
den paa den ene Side havde erne og paa den anden Side saa
mange Millioner i Guld, og saa afvejede disse Hensyn imod hin-
anden og erklrede sig for Guldet. Det vilde hverken have vret
vrdigt for Danmark eller Regeringen, og det er heller ikke sket.
Nej, naar Regeringen har givet efter for et nske, der har vret
fremsat med Iver fra de Forenede Staters Side, har det vret af
politiske Grunde. Som Udenrigsministeren har oplyst, forelaa der
et Forslag om Forhandling for det nuvrende Ministerium i 1913,
straks efter Ministeriets Tiltrden. Vi afviste dette Forslag, og
afviste det med saadan Begrundelse, som just i jeblikket er frem-
frt af dem, der er Modstandere af en Afstaaelse af erne, Hen-
synet til, at det danske Flag ikke skulde stryges hvis det ikke var
forndent, og et Hensyn til, at der var en Mulighed for Opgang i
ernes Betydning, i ernes Handel, ernes Drift. Vi afviste
altsaa Forhandlingen".



FOLKETINGSMAND J. C. CHRISTENSEN siger (efter Folke-
tingstidende 1916, Spalte 5277):

,,Det stenografiske Referat fra det hemmelige Mde har jeg
lst fra Ende til anden, alle Ministeriets Telegrammer og Erkl-
ringer, kprt sagt alt. Er Ministeriet i Stand til at give yderligere








Udtalelser faldne i Rigsdagen 1916. 15

Oplysninger end disse, som blev givet paa det hemmelige Mde?
Er der blevet forbeholdt nogle, som man ikke maatte faa den Dag,
og som Ministeriet nu er i Stand til at give i et Udvalg? Oplysnin-
gerne i det hemmelige Mde indeholder efter mit Skn intet om,
at der er lagt et Tryk paa os, hverken venskabeligt eller uvenska-
beligt, men det indeholder Oplysninger om, at dette Ministerium
mener, at det er en Fare for Landet at vre i Besiddelse af erne.
Derfor skal vi slge dem. Det er de Oplysninger, der efter mit
Skn findes."

Herpaa svarer Udenrigsminister Scavenius (Sp. 5277-5278)
Der er ikke andre Oplysninger at give end dem, der blev give
forleden Dag i det hemmelige Mde. ......"



Hvorfor jeg stemmer imod


Man sprger mig, hvorfor jeg som Radikal er mod
Salget af de dansk vestindiske er?
Fordi jeg staar paa den radikale Regerings Standpunkt. Stand-
punktet af 1913.
Den 10. August udtalte Finansminister Brandes i Folketinget:
,... der forelaa et Forslag om Forhandling (om ernes Salg)
for det nuvrende Ministerium i 1913, straks efter Ministeriets
Tiltrden. Vi afviste delte Forslag og afviste det med saadan
Begrundelse, som just i jeblikket er fremfrt af dem, der er
Modstandere af en Afstaaelse af erne. Hensynet til, at det danske
Flag ikke skulde stryges, hvis det ikke var forndent, og et Hen-
syn til, at der var en Mulighed for Opgang i ernes Betydning, i
ernes Handel, ernes Drift. Vi afviste altsaa Forhandlingen.
Naar man derfor i saa hj Grad vil lgge os en overdreven, hvad
man kalder Salgslyst til Last, vil jeg hvde, at en saadan har
der ikke vret hos os, ingenlunde, det kan vi sige med Sikkerhed.
Jeg er med det radikale Ministeriums Begrundelse Salgs-
modstander i 1916, som Regeringen var det i 1913.
Men, siger Finansministeren, ,1915 var ikke 1913 ligt".
Der er nu, siger Hr. Zahle, Krig i Europa!
Regeringen har, meddeler Hr. Brandes, ladet sig forvandle







Hvorfor jeg stemmer imod -


fra Salgsmodstandere til Salgstilhngere ved ,,et venskabeligt
Tryk" fra Amerikas Side.
Dette venskabelige Tryk tror jeg ikke paa.
Hr. Udenrigsminister Erik Scavenius har ikke fundet ,,det ven-
skabelige Tryk" egnet til at tjene som overbevisende Argument for
den danske Befolkning. Han har derimod ,,Vundet den Overbe-
visning", at ,,den fortsatte Besiddelse af disse langt borte liggende
er vilde rumme, en Risiko, muligvis Faremomenter for den danske
Stat, for saa vidt som den derved under visse Situationer kunde
blive inddraget i international Komplikationer, og at dette ikke
var en for den danske Stat tjenlig Situation". ,,Det er dette Mo-
ment, som har vret afgrende for .Regeringen til at forhandle
denne Sag og til at fremstte dette Forslag, og den hje Regering
vil nu under sit Ansvar have at afgre Sagen".
Saaledes ld Hr. Scavenius' alvorsfulde Ord hin historiske
10. August.
Rigsdagen har ikke villet tage Ansvaret for Sagens Afgrelse.
Den har lagt Ansvaret paa det danske Folk. Paa Dig og paa mig.
Men Udenrigsministerens ngstelse for ,,Risikoen" og for
de ,,mulige Faremomenter" eller Udsigterne til internationalae
Komplikationer", som jo ivrigt for vort og for andre neutral
Lande har vret det daglige Brd nu paa tredie Aar, har lige-
saalidet ndret min Opfattelse, som det ,,venskabelige Tryk", den
radikale Regering og Presse saa fordomsfrit har forstaaet at ud-
nytte. -
Jeg har tvrtimod vundet den faste Overbevisning, at ligesom
Regeringen i 1913 rigtigt afviste en Forhandling om. Salg, saa-
ledes vil Konsekvenserne af et Salg i 1916 vre skbnesvangre:
Nemlig det danske Riges Selvmord og Oplsning. Med
Udueligheds- og Ddsattesten udstedt af vor egen Haand!
Dette er Ansvaret for den, der stemmer for -
Men jeg tror paa et Fremtidens Danmark. Paa et levende
og et dygtigt Folk. Paa en Slgt, der kan og vil.
Og derfor skal ,,Hvad kan det nytte-Mndene" ikke forspilde
den. Arvelod, vi overtog fra vore Forfdre, og som vi skal overlade
til vore Brn.
Derfor gaar jeg -som radikal Mand imod!
Derfor siger jeg: Det skal ej ske!
Svendborg, den 6. Novbr. 1916.
Sejer Briks.




University of Florida Home Page
© 2004 - 2010 University of Florida George A. Smathers Libraries.
All rights reserved.

Acceptable Use, Copyright, and Disclaimer Statement
Last updated October 10, 2010 - - mvs