• TABLE OF CONTENTS
HIDE
 Front Cover
 Title Page
 Skal vi saelge?
 Omrids af de dansk vestindiske...
 Forholdet til Negrene i de gode...
 Danmark og Negrene
 Maps
 Back Cover






Group Title: Dansk vestindisk samfunds skrifter. II.
Title: Dansk vestindisk samfunds skrifter
ALL VOLUMES CITATION PAGE IMAGE ZOOMABLE
Full Citation
STANDARD VIEW MARC VIEW
Permanent Link: http://ufdc.ufl.edu/UF00053651/00002
 Material Information
Title: Dansk vestindisk samfunds skrifter
Physical Description: Serial
Publisher: s.n.
Place of Publication: Kobenhavn
 Notes
Dates or Sequential Designation: no.1- 1916-
 Record Information
Bibliographic ID: UF00053651
Volume ID: VID00002
Source Institution: University of Florida
Holding Location: University of Florida
Rights Management: All rights reserved by the source institution and holding location.
Resource Identifier: aleph - 000934254
notis - AEP5306

Table of Contents
    Front Cover
        Front Cover 1
        Front Cover 2
    Title Page
        Page 1
        Page 2
    Skal vi saelge?
        Page 3
        Page 4
        Page 5
        Page 6
        Page 7
        Page 8
        Page 9
        Page 10
    Omrids af de dansk vestindiske Oers Historie
        Page 11
        Page 12
        Page 13
        Page 14
        Page 15
        Page 16
        Page 17
        Page 18
        Page 19
        Page 20
        Page 21
        Page 22
        Page 23
        Page 24
    Forholdet til Negrene i de gode gamle Dage
        Page 25
        Page 26
        Page 27
        Page 28
        Page 29
    Danmark og Negrene
        Page 30
        Page 31
        Page 32
        Page 33
        Page 34
        Page 35
    Maps
        Page 36
        Page 37
    Back Cover
        Back Cover
Full Text

DANSK VESTINDISK SAMFUNDS SKRIFTER.
DANSK VESTINDISK SAMFUNDS SKRIFTER. II.


FORTID OG NUTID


DANK VTINDIN

DANSK VESTINDIEN


INDHOLD
P. HELWEG-LARSEN, SCT. CROIX: SKAL VI SELGE? DANISH
HISTORIAN: OMRIDS AF DE DANSK-VESTINDISKE OERS HI-
STORIE J. P. JORGENSEN, ST. THOMAS: FORHOLDET TIL
NEGRENE I ))DE GODE, GAMLE DAGE( TH. ADLER-LUND:
DANMARK OG NEGRENE


H. HAGERUPS FORLAG KOBENHAVN MCMXVI


S. "7 --"; '"




















DANSK VESTINDISK SAMF1UND

oirker for Bevarelsen og en energisk Oi,'., r!
og Bentllelse af Dansk Vestindien paa Betin-
gelse af, at den Opfattelse faar Medhold, at den
danske Stat snarest maa lra'fle de Foranstalt-
ninger og ud/bre de Arbejder, som er nodIen-
dige eller formaalsljenlige til Fremme af Land-
brug, Handel og Skibsfart og til Forbedring af
de sanif(ere Forhold paa Oerne.
Sanmfundets fersle Arbejde vil vaere al ud-
brede Oplgsning vedrerende Forholdene iDansk
Vestindien i saa vide Kredse somn muligt, scerlig
ved Udsendelse af Smaaskrifter i megel storl
Antal og red Foredrag og Moder.
Kontingentet er I Kr. aarlig.
Hvis De onsker at stltte Fornaalet og kom-
me i Besiddelse af Samfundets Smaaskrifler,
bedes De indsende Indmeldelse lil

Konlorei Norregade 6 Kobenhavun K.






Bestyrelsen er for Tiden:

GODFRED HANSEN, H. LAWAETZ, F. KOLPIN RAVN,
Kaptajn i Flaaden. lie. theol. Professor.
(3 Vintre i Vestindien.) (13 Aar i D. W. I.) (I Vestindien 1915.)

C. F. SCHOUBOE, SIGURD THAMSEN, N. N. WESTERGAARD,
Ingeniorklaptajn. Overretssagforer. Provst,
(5 Aar i D. W. I.) Kasscrer. Ranum.
(51/2 Aar i D. W. I.)






FORTID OG NUTID

DANSK VESTINDIEN
DANSK VESTINDIEN


IK


KOBENHAVN H. HAGERUPS FORLAG MCMXVI














































































































DUPLEKS-TRYKERIET

































Parti fra Havnen paa St. Thomas.


Skal vi saelge?
Af
P. HELWEG-LARSEN,
Provst for de dansk-vestindiske Oer.*)

Christiansted, den 12. August 1916.
I.
Stemninger paa St. Croix.
D er er ingen Tvivl om, at der her i Ojeblikket hersker en stark Salgs-
stemning. Paa St. Croix vel at mmrke. Hjemme i Danmark er man jo
i Reglen ikke klar over, at St. Thomas og St. Croix er to Verdener for sig.
Paa St. Thomas skal Stemningen vvere staerkt imod Salget de folgende
Betragtninger tager kun Sigte paa St. Croix. Og her bieser en stmrk
Salgsvind.
Hele den store Landarbejderbefolkning er for Tiden ivrig pro-sale. Den
vil, som Jackson vil. Men hvad vil Jackson? Ja, han har vistnok for-
regnet sig. Han kender sikkert saa meget til amerikanske Forhold, at
lan har vidst, amerikansk Herredomme vilde betyde, at han var fsTrdig

*) Denne Artikkel har vaeret optaget i Dagbladet ,Kobenhavn<.








4 Skal vi selge?

med at vere >king Jackson<, som han kaldes. Men at rejse en Kam-
pagne mod Salget, naar Hovednumret til daglig Brug var de Danskes,
specielt den danske Administrations tyranniske Undertrykkelse det var
jo ret vanskeligt. Derfor greb han til den for en Folkeforer aparte Udvej
at vaere neutral m. H. t. dette afgorende Sporgsmaal. Han har utvivlsomt
ment, >Partiftellerne<< i Danmark ikke vilde gaa imod hans Anvisning, og
skal derfor ogsaa vere bleven overmaade forbitret, da han saa, han ikke
kunde stands Hjulet. Men saa tog han det Parti i Stedet at skildre de
kommende Herligheder. Og Folket, der jo intet kender til Tingene, men
som alle Born er glad ved Forandring, bliver revet med i B ;ib-lring! De
venter nu Millionernes Komme, med Frihed til at gore, hvad man vil -
ja, enkelte gaar saa vidt, at de tanker sig noget i Retning af Faengslers
og Markarbejdets Afskaffelse, og at hvide Mend ikke mere skal herske
over dem.
Gaar vi til den ovrige Del af Landbefolkningen, Planterne thi paa
Landet findes saa at sige ingen Mellemklasse -, saa vil de nesten uden
Undtagelse vEere for Salget. Det er i Haab om okonomiske Fordele og
om, at et kraftigt Regimente skal gore en Ende paa de utaalelige Arbejds-
forhold, der hersker for Tiden. Og det er forstaaeligt. Thi der er naeppe
Tvivl om, at det Arbejde, der prsesteres nu efter 40 pCt.s Lonforhojelse,
er langt ringere end det, der presteredes for et Aar siden og det er
absolut give, at de Arbejderovergreb. der idelig finder Sted, uden at det
er muligt at faa nogen til at saette en Stopper derfor, bringer dansk Regi-
mente i Foragt. Der findes maaske neppe en god dansk Mand iblandt Plan-
terne, som i Ojeblikket ikke vil sige: der er ikke anden Udvej end at
lade Amerikanerne bring Orden i det. Det siger mere end mange Ord,
at blandt > Arbejder-Unionen< kendte noget til Landvmsen. Og denne ene, Reubel, som var en dygtig Mand,
han opgai sin Stilling og rejste til Staterne for nogle Maaneder siden, fordi
han, som skulde maegle i Stridigheder mellem Plantere og Arbejdere, saa,
at Planterne havde Ret i de allerfleste Tilfoelde men han maatte ikke faa
Lov at give dem Ret. Og saa vilde han ikke vsere med mere. Og dermed
gled Sagkundskaben still ud af Sagaen, og Frasen sidder alene tilbage;.
og den kan mageligt fylde Samdet. Det ovenfor naevnte om Aarsagen til
hans Rejse er hans egne Ord. Ja, det er kedeligt med disse Kendsger-
ninger kedeligt for dem, der er vant til at svelge i Jacksons 1Edelhed
(som efterhaanden er bleven reduceret til en ret imaginer Storrelse) og
Planternes Mishandlinger (som nseppe kan reduceres slet saa st~erkt). Me-
daillen har en Revers, og en Revers, der i Laengden ikke kan skjules.

Saa er der Resten af de >Danske<<, Embeds- og Bestillingsmcend o. a.
Ogsaa der onsker det store Flertal Salg, og af lignende Aarsag: Folelsen
af det haablose i den Tingenes Gang, der, som det siges, gor de danske
Oer til Grin blandt de Magter, der har Kolonier herude. Saa vil Salget








Skal vi scelge? 5

jo rinmeligvis byde en Chance for at komme hjem paa en nogenlunde nem
Maade og det er for de fleste Drommens Maal.
Men der er endnu en Gruppe: det er den kulorte Mellemklasse i Byerne.
Blandt dem findes de fleste af de bedste blandt de indfedte. Dem er det
cndnu ikke lykkedes at rive ud af den Tro, at det danske Regimente har
voeret, maaske ikke smrligt aktivt og kraftigt Mangler, som ikke ser-
ligt vilde spring disse Mennesker i Ojnene men i det hele og store
humant og velvilligt. De er gennemgaaende for oplyste til at tro det
rene Vaas, blot fordi det bliver gentaget tyve Gange. De resonnerer som
saa: vi v6d, hvad vi har, vi v6d ikke, hvad vi faar. Det er dem, der har
noget at miste. De, der har Smaaforretninger, kan frygte at se' dem knust
af. Filialer fra Staterne. Og alle v6d de, hvad de vil miste social, hvis
amerikansk Syn paa Racesporgsmaalet skal aflose det danske. Det be-
tyder ikke, at de ikke kan onske Forandring alle onsker de Reformer,
de fleste tillige en kraftigere Haand. Det betyder heller ikke, at alle disse
er imod Salget, men som Klasse kan de, saavidt jeg kan skonne, siges at
viere imod Salget. Til dem slutter sig saa mange enkelte, som ved per-
sonlige Baand er knyttet til, hvad der er Dansk, gennem deres Virke, gen-
nem personligt-Tjenesteforhold, ved at modtage den >Pension<<, som Sta-
terne ikke udbetaler til deres game og fattige.

Saaledes er Stillingen paa St. Croix for Tiden. Men for Tiden maa
understreges; den kan vende sig. Og naar jeg mener, en Folkeafstemning
vilde vmre meningslos, saa er det herudfra ikke fordi den vilde give
Flertal for Salget, thi det er ikke give, naar man regner med alle tre
"Oer. En af de mere intelligence kulorte, en Mand, der anses for at vere
serlig staerk i sin Racefolelse og have en betydelig Mistillid til andre end
sine egne, sagde forleden, at Stemmerne vilde kunne kobes for en >sweet
soda<< den edle Drik, som paa vor Barndoms Skoleskovture gik i os
under NaVn af Limonade.




II.
De to Hovedpunkter.
Det ene Hovedsporgsmaal er: hvad vil amerikansk Herredomme bring
St. Croix St. Thomas er stadig et Sporgsmaal for sig.
Midt i alle de svommende Forventninger om Amerika er der enkelte
faste Punkter: vi v6d, at der i Amerika for den Neger, der vil bestille noget,
er bedre Chancer for at komme frem end her vi v6d ogsaa, at Staterne
er Verdens mest kapitalistiske Land, og tillige det af den moderne Kul-
turs Lande, hvor de mest himmelraabende Uretfierdigheder finder Sted,
nemlig i deres Behandling af Negrene.








Skal vi scelge?


Og tvivler nogen, saa sporg blot Jackson. Med den gennemforte Man-
gel paa Konsekvens maaske sund Sans vilde vaere troeffende Overset-
telse som er et af de lifligste Kendemaerker for Debatten om det vest-
indiske Sporgsmaal, kan hans Blad i en Spalte indeholde gribende Skil-
dringer af det kommende Eldorado. I neste Spalte staar: lIes >>The Crisis(<.
>The Crisis<< er Maanedsskriftet; som udgives af hans Helt, Du Bois, hvori
der Spalte op og Spatte ned fortaelles om de Uretf-erdigheder, der horer
med til amerikansk Behandling af Negrene, ikke mindst detaillerede Skil-
dringer af noget saa inderligt sjelsraat, som en Neger-Lynching som Folke-
fest for Hvide i Tusindtal, uden at nogen Ovrighed skrider ind derimod
for eller efter. Og alligevel tror man, Frelsen kommner fra Staterne*).
Ja, 6n Ting til ved man forresten ogsaa: at det er St. Thomas, Staterne
onsker at faa fat i saa folger St. Croix med i Tilgift. Det gor det selv-
folgelig usikkert, hvor mange af Millionerne der vil rulle herover, selv om
der naeppe er Tvivl om, at et Salg til Amerika vil voere en Vinding for
Planterne.
Men den fri Fdlkebevvegelse den vil da i hvert Fald faa Albuerum!
Ja gaar det, som man kan vente andetsteds fra, saa vil der komme en fri
Forfatning med almindelig Stemmeret og Ret til at bestemme om de
Sager, der ikke har storre Betydning, end at de kan overlades dem. End-
videre Frihed til at lave adskilligt Halloj i Gaderne- indtil den Grense,
som Politiets Stave drager med Yankeens Koldblodighed. Det amerikanske
Politi er nemlig ikke i samme Grad som det dansk-vestindiske en blot
Prydplante. Da der forleden fandt et Mord Sted der har vieret et Par
i de senere Maaneder fandt selv Jackson Anledning til. at mind dem
om, at Amerikanerne deroverfor altid brugte Galgen.
Vil man derfor sporge, om amerikansk Herredomme vil blive til Gavn
cller ej, afhenger Svaret af Synspunktet. Mener man, det scerligt gcelder
at vacrge om Planternes Interesser, saa skal man selge, thi saa vil deres
Ejendomme stige og det Jacksonske Roedselsherredomme (selvfolgelig ikke
Fagforeninger og Strejker) vil vare forbi. Mener man derimod, Hoved-
opgaven er at ophjcelpe den indfodte Befolkning, saa er det et meget risi-
kabelt Eksperiment at overgive dette til et Folk, der er saa gennemsyret
of Racefordomme og saa vant til hensynslos Undertrykkelse, som det ame-
rikanske saerligt da der naeppe er nogen Grund til at vente, det bliver
Landets Blomst, der bliver sendt ud til at administrere dette lidet Eyland.


Men saa kommer det andet Hovedsporgsmaal: er Salget ikke en Nod-
vendighed udfra hele den forkludrede Situation, vi er i? For det er
gait, som det er rivende gait. Det er ikke blot saadanne klare over, som
altid var imod Jackson og hans BevEgelse. Det ser ogsaa de Danske --

*) I sin Fremstilling har Forf. glemt cller ikke varet klar over, at der af United
States er truffet nogle Foranstaltninger til Negerraccns Bedste. (Ud(givernes Annmerkning.)








Skal vi scelge?


og vi var ikke mange -, som, trods alt, sidste Aar saa med en Del Tillid
til Jacks6n. Denne Tillid er gaaet, som den ogsaa er gaaet hos mange af
de bedste af- hans egne. Der er vel nok en Del Danske, der stadig har
bevaret deres KIerlighed til Folket. Der er fterre, som endnu trods
ihardigt Arbejde fra Jacksons Side har bevaret Troen paa, at der ikke
allerede er gaaet saa meget i Stykker, at Bevegelsen ikke mere kan blive
til Gavn og virkelig Rejsning for Folket.
Det er de, der laser dette, bedes erindre, at vi herude har Kends-
gerningerne for Oje, og ikke blot Fraserne og de smukke Folelser ikke
altid let at bevare denne Tro. Jeg har den imidlertid om man vil som
en Overbevisning om de Ting, der ikke ses. Men alligevel: skal det blive
ved at gaa, som det gaar, saa er der mindre Skam i at stryge Dannebrog
end i vedblivende at lade det vaje.
Alt dette indrommet, saa kan jeg ikke se andet end, at de, der mener,
der ikke er anden Vej ud af Uforet end at s!elge, er blevne grebne af en
uforstaaelig, men overmaade ncersynet Nervositet. Der er jo ingen Grund
til at antage, Tidens Hjul pludselig skulde stands herude, saa det til alle
Tider skal blive, som det har veret i det sidste Aar. Det er jo ikke blot
Grundtvig, der mener: >Det er blandt Folk et gammel Ord, hver Djaevel
har sin Tid.<
Den danske Administration herude bar utvivlsomt i det hele voeret
velvillig overfor Negrene. I Slaveriets Tid havde vi Ord for at behandle
vore Slaver bedre end noget andet af de nordeuropoeiske Folk.
Og den samme, noget passive, Velvilje har utvivlsomt ogsaa prseget
Tiden efter Slaveriets Ophor. Man vilde gerne hjmelpe Negrene frem, men
mente, det vsesentlig var Tiden, der skulde gore det, saa man blot nn og
da skod lempeligt bag paa. Det var l'ancien regime, og det borer nu For-
tiden til. I det sidste Aar har man i Stedet optaget Systemet >Hamilton
Jackson Men at tro, at med disse to Systemer skulde det danske Folks social
Samvittighed vaere beroliget og det danske Folks social Evne udtomt -
det er dog vist en for radikal Pessimisme.
Der er ogsaa andre Synspunkter. Hagemann fremdrog saadanne i
sin Pjece; om Rigtigheden af hans Betragtninger kan man have sin Tvivl,
men det er Fagmiend, der maa overveje dem. Men er det saadan, at Kaer-
nen i det vestindiske Sporgsmaal ikke er det rent tekniske selv om
dette ikke kan fejes til, Side men det almene om et Folks Rejsning, saa
synes det mig indlysende, at naar vi ser paa den ganske vist passive Vel-
vilje, som dansk Administration igennem Tiderne har vist, og endvidere
paa den social Sans, som preger dansk social Lovgivning saa maa det
voere muligt at faa disse to Faktorer til at samvirke saadan, at Passiviteten
udgaar. Derfor: naar Sporgsmaalet er om Folkets Vel, saa kan jeg ikke so
andet, end at vi maa sidde inde med langt sikrere Evner end Amerikanerne








Skal vi scelge?


ill at hjaelpe Folket fremad, selv om disse Evner endnu ikke har fundet
vaesentlig Anvendelse paa denne lille afsides Del af Danmarks Rige.
De to Hovedsporgsmaal, naar man skal tage Stilling til Salgssporgsmaa
let, er saaledes om Oernes Fremtidsmuligheder under amerikansk Styre,
og om Muligheden af et andet System end de to, der til dette 0jeblik har
vaeret anvendt fra Danmark. Men naar jeg afgjort mener, begge disse
Overvejelser gaar imod Salg, saa indrommer jeg, det er, fordi jeg forsl
og fremmest tanker paa Folkets Vel. Var det Kapitalens Forrentning, der
var afgorende, saa vilde det hojst sandsynligt voere bedre at saelge. Men-
jeg kan ikke se andet, end at Hensynet til Folket vejer tungere end Hen-
synet til Planterne.
Har man saa tilmed, skont sellers n jern fra radicall< Tankegang, i no-
gen Maade alligevel glaedet sig over, at vi havde et radikalt Ministerium,
fordi det syntes at ville gore noget for Folket og har man vseret ked
af at se, hvor lidet Syn >Kapitalisterne<, som sellers gjorde meget godt
herude, havde for selve Befolkningens Vel ja, saa kunde man jo have
ventet, under de nuverende Forhold, at here >>Kapitalisterne< raabe paa
Salg, medens de Radikale og Socialdemokraterne vilde sige: Nej, de
forurettede Stakler skal ikke overgives til Verdens verste Kapitalistland,
hvor de tilmed kan blive hundsede vaerre end for; nej, vi skal vise dem,
vor Kerlighed var oegte, at Folk tager fejl, naar de mner, vi kun brugte
dem som en politisk Kastebold.<< Det kunde man have ventet ja. Med
mindre man da er klar over, at skal vi vaere hoflige og sige Konse-
kvens er banlyst fra det vestindiske Sporgsmaal. Thi i saa Fald er det
jo kun naturligt, at Radikale og Socialdemokrater raaber: >Smeig og
skidt med, hvordan det gaar dem< og at de Konservative og Moderate
raaber Ne.j<. Som det altsaa ogsaa synes at vare Tilfieldet.




III.
Telegrammet.

For den, der har siddet herude og taenkt som skildret i de foregaaende
Artikler, har det vaeret som at koempe med Boygen. Flere og flere blev
grebel af den Haabloshedens Selvfolgelighed, der uden Kamp vilde opgive
det hele der var ikke anden Udvej. Og saa det taaget usikre, der var
over alt. Man vidste intet; det myldrede med Dementier, som ikke en Sjoel
troede paa. Kun et var klart: at om Regeringen virkelig rejste Sporgs-
maalet, saa maatte den have sikret sig alle paagweldendes Samtykke. Vi
er jo ikke forvaente herude med, hvad der moder en fra Danmark, saa
selvfolgelig vilde kun faa Rigsdagsmsend holde Stand, dersom de viftedes
om Noesen med de amerikanske Millioner og samtidig kunde blive af med
en Bunke Vrovl. Saa kom der Telegram om, at nu var de to Regeringer








Skal vi scelge? 9

enige, og ikke en Sjel tvivlede undtagen de indfodte, der to Gange for
havde set det nermere og dog glippe. Men de forstod jo ikke det hele nu.
Saa i Gaar kom der Telegram, at Venstre og Hojre sagde nej. Hvor
meget det betyder, v6d vi ikke hvem aabenbarer de politiske Irgange
pr. Telegram! Om det skulde vaere saadan, at Ministeriet havde taget alle
i Ed og kun glemt den liden Mistelten eller om der virkelig skulde vere
vokset en Folelse af, at Aaret 1916 er ilde valgt til for Penge at skille sig
af med Land, hvorover Dannebrog endnu kan vaje frit vi v6d det
ikke. Men saa meget maa det dog betyde, at der er dem, der kan se langt
nok til ikke at tabe Hovedet, fordi det gaar skyevt i 0jeblikket dem,
som tror saa meget paa det danske Folk, at de ikke mener, alt er haab-
lost, fordi to forkerte Systemer har spillet fallit.


Naar disse Linier sendes hjem, saa er det for at sige og vi Prester
har vel alligevel bedre Betingelser end de fleste for at faa et Hellieds-
indtryk af Folket: Det er ikke haablost, og vil I Folkets Vel, saa lad det
blive, hvor det har vaeret i 250 Aar.
Det er ikke Tanken om Folkets Vel alene. Der er et andet Punkt, som
i Betydning raekker op derimod. Det er det, at Sporgsmaalet, om vi har
Raad til at holde disse Kolonier gaaende og for nogle Aar i hvert Fald
maa de sagtens koste en Del det svinder ind til intet, naar det moder
Sporgsmaalet, om vi da har mere Raad til at undvcere noget af det lidet,
vi har. Men hvor vigtigt det Sporgsmaal er, det maa underordnes det
andet om Folkets Vel. Men falder Svaret for disse to Sp(.orgsim.al sammen
saa kan jeg i hvert Fald ikke let se andet, der vejer staerkere, end den
raa Magt. Og den har vi jo ikke med at gore.
Som sagt, St. Thomas er noget for sig. Hvad Betydning den kan faa
i Fremtiden, er vel ogsaa noget verd, ligefrein omsat i Millio.n:r Men jeg
har hold mig til det, som synes mig det skaebiesvangre og vanskelige
Punkt, fordi det er det, jeg er midt i.
Der var en gammel, trofast Sjel i min Menighed, som forleden sagde:
jeg haaber, jeg maa do, inden vott Flag stryges. Og mange vil sige og siger
som hun. Det er maaske en Folelsessag men jeg synes, vi daarligt har
Raad til at selge den Slags Mennesker. Det er langt fra Flertallet, men
det er alligevel mange, som hunger ved Danmark med en rorende Kaer-
lighed. Hvorfor gor de det? Fordi de derfra har faaet det bedste, de har
-- det, der giver deres Liv Hojhed og Rigdom. For der kan findes begge
Dele men det moerker man sagtens ikke meget til, om man blot kender
dem fra Kontorstolen eller Hesteryggen.
Men det maa forstaas der folger jo Forpligtelse med at beholde
Oerne. Efter Salgets Stranding i 1902 indlostes kun en ringe Del af For-
pligtelsen overfor Jorden. Forhaabentlig skal efter Salgets Stranding i 1916
Forpligtelsen overfor Folket indloses. Og dertil kraves, at vi leader dem








Skal vi scelge?


faa Del i, hvad vi har af godt, af social Love og Folkeliv. Det er gennem
Losningen af det social Sporgsmaal, at Befolkningen national knyttes til
Danmark. Og saa vil de blive det, som min game Veninde nu er det. Og
cm fremtidig Salgssporgsmaalet dukker op, vil det altid komme dodfedt
til Verden.
Maatte det gaa saadan, saa det bliver det nuvaerende Ministerium, hvem
det er beskaaret for sidste Gang at give denne pragtfuldt forgyldte, men
alligevel refuserede Illustration til Georg Brandes beromte 4Ie Danimarc
s'efface<<*).

*) d. v. s. Danmark udviskes.
*


Bomulden plukkes.

















Omrids af

de dansk vestindiske Oers Historie.

BY A DANISH HISTORIAN.

D et var i Fribyttersamfundenes, Flibustiernes og Buccaneernes, sagn-
rige Tid, at vore Forfoedre vandt Fodfieste paa de vestindiske Oer.
Disse Egne, der nu horer til Jordens mest beferdede, tjente endnu i
det 17. Aarhundrede kun til Bolig for Enkeltmnend af hollandsk eller
engelsk, fransk eller spansk Afstamning, Folk, der ingen Forbindelse havde
med deres Moderland, og hvis skiftende Opholdssteder laa for spredt til,
at Sporgsmaalet om Landegroenser kunde paakalde Kolonisternes Opmerk-
somhed. Sproget har overall vawret det kreolske, sammensat af Bestand-
dele af alle de nemvnte Nationers Tungemaal og af enkelte fra Negrene hid-
rorende afrikanske Ord (mest dog af Hollandsk), et ejendommeligt Sprog,
der endog naaede at frembringe en Litteratur, og som forst i det sidste
Aarhuhdrede er aflost af de forskellige europeiske Moderlandes.
I hvor stor Udstraekning Danske paa egen Haand har deltaget i denne al-
lerforste Kolonisation og aflost Kariberne, som hidtil havde beboet hele det
centralamerikanske Omraade (og som'ikke mindst paa de danske Oer har
efterladt sig talrige Minder), leader sig ikke med Sikkerhed sige; men den
forste af vor Nationalitet, hvis Navn i Vestindien er bevaret indtil Nu-
tiden, er uden Tvivl den danske Sofarende, Skipper Erik Nielsen Smed
(>Erik Smith the Dane<<). For ham er der af Kong Frederik den Tredie
under 6. Maj 1665 udferdiget (paa Latin) et aabent Brev )om en 0 i Vest-
indien, kaldet St. Thomas, at indtage og besette, og i Henhold til denne
Bemyndigelse har han den 30. Marts 1666 som Forer af Skibet Ade En-
dracht< gjort Landgang paa St. Thomas og dermed lagt Grunden til vore
vestindiske Besiddelser.
St. Thomas, hvorunder Nabooen St. Jan og flere Smaaoer og Holme
altid er blevet anset for at here som naturligt Tilliggende, var, da den
loges i Besiddelse for det danske Rige, ifolge Traditionen beboet af tolv
Personer af hollandsk og engelsk Nationalitet med deres Familie og Hus-
stand af Slaver, og da der netop paa den Tid under den tiltagende Be-
byggelse var opstaaet Brydning mellem de forskellige Nationaliteters ko-
loniale Omraader, syntes det nyskabte danske Herredomme straks at viee








12 Omrids af de dansk vestindiske Oers Historie.

domt til Undergang. Straks efter Koloniens Grundlaeggelse dode Erik Smed,
som havde anlagt et nu forsvundet Fort >Smidtsberg og i 1667 erobrede
Englenderne St. Thomas, idet de muligvis med nogen Ret ansaa den
for at vwere hollandsk Ejendom, og tvang Kolonisterne til at forlade 0en.
Ifolge Traditionen var St. Thomas nu i Henderne paa Sorovere; men
imedens dannedes 1671 i Kobenhavn Det vestindiske og guineiske Com-
pagni<<, som straks lod St. Thomas tage i Besiddelse som ubeboet. Dette
fremkaldte vel Indsigelse fra de engelske Guvernorer i Vestindien, men
det lykkedes den danske Gesandt ved Kong Karl II's Hof, Markus Gjoe,
endog at opnaa Englands Anerkendelse af den danske Besiddelse. Samme
Aar afsendte Kompagniet Skibene >Den gyldne Krone< og >FMe Vestindien, og med det sidstnavnte af disse fulgte den forste kongelige
Guvernor (eller >Opperhoved&) Jorgen Iversen.
Som synlige Minder om denne de Danskes endelige Besiddelsestagen
knejser endnu i Charlotte Amalie By paa St. Thomas tre anselige game
Fmestningstaarne, det ene paa Byens Sydside ved Havnen udgor en
Bestanddel af Kastellet > Christiansfort,, der nu er Politistation, det andet
paa Klipperne mod Nord kaldes i daglig Tale )Sortsklegs Borg< (idet det
henfores til Sorovertiden) eller )Kjmers Taarn<(, det tredie ost for Byen
(BBlaaskaegs Borg<) har oprindelig Navn af >Frederiksfort<(.
I Aaret 1682 toges den store, den Gang vistnok ubeboede, men frugtbare
Crab-O (Krabben-Eiland) imellem St. Thomas og Portorico i Besiddelse,
uden at det dog lykkedes at hevde Oen, paa hvilken ogsaa Spanierne gjorde
Krav, og forst i 1684 toges St. Jan i formelig Besiddelse. Denne 0 fik dog
ikke egen Befolkning, for det i 1716 tillodes 16 Indvaanere fra St. Thomas at
tage Bolig der.
I Modsetning til, hvad der gelder St. Thomas og St. Jan, skyldes Dan-
marks Erhvervelse af St. Croix et Kob (paa en Tid, da Oen ansaas for
ubeboet). St. Croix, som allerede Columbus havde besogt og navngivet
(Santa Cruz ), havde i den folgende Tid veret i Henderne paa Kolonister
af forskellig Nationalitet og var i Aaret 1645 en blomstrende Koloni, der
styredes af serskilte Guvernorer for hver af de der bosatte Nationaliteter.
valgte af de paageldende Kolonister eller Handelsselskaber. Paa dette Tids-
punkt fik imidlertid Englanderne Overvegten, og denne Omstsndighed
foranledigede Spanierne til i 1650 at foretage det Togt til St. Croix, som
siden gav Stodet til Cromwells Erobring af Jamaica. Talrige af Koloni-
sterne paa St. Croix drsebtes af Spanierne, og Resten forjoges ved Trusler.
Det lykkedes imidlertid ikke Spanierne at forsvare Oen, som allerede sam-
me Aar trods tappert Forsvar blev erobret af Franskmendene. St. Croix
kom nu under det ulykkelige franske Kompagni og undgik ikke at blive
udpint ved dettes hensynslose Udnyttelse af sit Handelsmonopol i Kon-
kurrencen med Hollhenderne en Tid var 0en Smede for Maltheserridder-
Ordenens Mission; men i 1695 bevseede Guvernoren paa St. Domingo
samtlige Indbyggere til af en fransk Flaade at lade sig overfore til denne








Omrids af de dansk vestindiske Oers Historie. 13

store 0, hvor Franskmendene lagde Voegt paa at udvide deres Besid:
delser. I 1720 betegnes Oen (dog vist uden Foje) som ubeboet, idet Eng-
lmenderne paa denne Tid planlagde en Kolonisering af den. Den besogtes
dog stadig af Handelsskibe, og i 1727 overfaldt og erobrede Franskmemn-
dene ikke mindre end syv engelske Skibe, der var komne til St. Croix.
Imidlertid traadte Danmark i Underhandling med Kong Ludvig XV's
Regering om at erhverve Oen, som Kominendenc paa St. Thomas laenge
havde drevet Handel med, og den 15. Juni 1733 opnaaede Danmark Rel
til under Frankrigs Garanti at kolonisere St. Croix, for hvilken 0 det gui-
neisk-vestindiske Compagni erlagde en Sum af 175,000 Rdl. dansk Cou-
rant (750,000 livres).
Den i 1733 paa St. Jan forefaldne Negeropstand bevirkede, at Oen St.
Croix ikke straks blev overtaget, og forst den 1. Septbr. 1734 .efter en
anden Beretning dog i Juni eller Juli Maaned) afsendte Guvernoren paa
St. Thomas (>Commandanten<) Philip Gardelin i det Ojemed Skibene
>Den flyvende Post< og ,Eendragten<<, med hvilke fulgte Captain Fr. Moth,
som med stor Hojtidelighed afloste en i same Aniedning til St. Croix
ankommen Styrke.
Capt. Moth, der fungerede som St. Croix's forste >Gouverneur<<, afloste
1736 Gardelin som Guvernor for samtlige tre dansk-vestindiske Oer, et
Embede, hvis Indehaver fra 1748 til 1851 bar Titel af Generalguvernor.




De okonomiske Hensyn, som bestemte den danske Stat til at sikre
sig Besiddelser i Vestindien, kan neppe forces tilbage, til nogen forudseende
Forstaaelse af den Betydning, navnlig St. Thomas i Kraft af sin Belig-
genhed, sin Nationalitet og sin beromte Havn skulde faa i Lobet af det
18. og 19. Aarhundrede som Midtpunkt for en meget store Del af den nye
Verdens Handel. Den Fordel, den danske Regering onskede sig af St. Tho-
mas, som senere af St. Croix, var den samme, som i hine de national Han-
delsmonopolers Dage tilstrebtes af alle Stater af Betydning, nemlig ene
og alene Adgangen eller Eneretten til ved direkte Handel med Oerne og kun
med disse selv paa fordelagtige Betingelser at forskaffe Moderlandet de i
Kolonierne frembragte tropiske Produkter.
Selv St. Thomas var i det 17. Aarhundrede udlagt til Plantager, hvor
der ved Oens Besmettelse vaesentligst dyrkedes Tobak, men senere Ror-
sukker, foruden Bomuld, Indigo og Kakao og de utallige Frugter; som det
under Datidens Skibsfartsforhold var umuligt at udfore. At dette Udbytte
selv efter at St. Croix var kommet til kan have veret saa betyd-
ningsfuldt, at Moderlandets Befolkning regnede dermed som en uundvmrlig
Hjeelpekilde, har vi i vor Tid svsert ved at indse; men betegnende er det i
saa Henseende, at Frankrig endnu i 1763 hellere afstod hele det store
Kanada med talrige Indbyggere af ren fransk Oprindelse end sine smaa








Omrids af de dansk vestindiske Oers Historie.


vestindiske Oer. En saa hoj Voerdssettelse af Oernes egen productive Evne
har man i hin Tid dog ikke alene kunnet retfuerdiggore ved snMvre Hen-
syn til Staternes uafhangige okonomiske Liv; man har ogsaa ret tidlig varet
klar over, at de vestindiske Oers lette Tilgengelighed for Skibsfarten var en
Omstendighed af den mest vidtrekkende Betydning.
Den danske Handel drev det i Begyndelsen ikke til stort. Kun et enkelt
Skib gik hvert Aar med europeiske Produkter fra Kobenhavn til de af Chri-
stian V erhvervede danske Kolonier i Guinea, hvorfra det bragte Slaver til
Vestindien, hvis Varer Skibet da forte med sig paa Ijemrejsen. Men imid-
lertid indtraf en Begivenhed, som lagde Grunden til St. Thomas' Storhed og
tilvejebragte Muligheden for Fremvmksten af et Samfund, der i Folketal og
hoj Udvikling langt overskred de snevre Grenser, som 0ens egne oprinde-
lige Hjalpekilder hidtil havde draget.
Foruden de Handelsselskaber, hvis Nationer selv havde Kolonier i
Vestindien, havde ogsaa den >store Kurfyrste<< Frederik Vilhelm af Bran-
denborg efter Tilskyndelse af Hollenderen Raule stiftet et Handelssel-
skab, og dette, hvis Folk for Storstedelen var Iollendere hin Tids
forende Handelsnation erhvervede (ved en Traktat) Ret til i Tiden fra
1685 til 1715 at drive Handel fra et Faktori paa St. Thomas. Under Ind-
flydelse af denne Virksomhed steg St. Thomas' Betydning som Handels-
plads i moderne Forstand saaledes, at Oen i 1701 (af Pare Labat i sin
,>Voyages aux Isles de l'Amerique<<) bliver kaldet )en Markedsplads af
forste Rang i Vestindien(<.
Det danske Kompagni og den danske Administration fortsatte dog ufor-
andret bortset fra et Tidsrum af 10 Aar, hvori Kommerceraad Jorgen
Thormohlen havde forpagtet Oens Finansvesen.
Da Overenskomsten med Brandenborger-Kompagniet, som under sin
omfattende Virksomhed dog ogsaa have haft forskellige Uheld, udlob, for-
blev dets Betjente paa St. Thomas og udgjorde ved Siden af flere nyan-
komne franske Familier fra Oen St. Christoph og fra Europa, Folk, der
var flygtede ved Ophmvelsen af det nantiske Edikt, et Befolkningselement,
der maaske bedre end de oprindelige Plantere havde Betingelserne for ved-
blivende at kunne drage Nytte af Oens nyerhvervede Handelsforbindelser.
St. Thomas' Havn blev i Krigstid et Tilflugtssted for Koffardiskibene og
den Havn, hvor gjorte Priser fordelagtigst kunde afhmndes. En rig Handel
og Omssetning af Penge og edle Metaller dreves med; Sydamerika, og des-
uden havde Byen Fordel af alskens illegitime, paa de omliggende Pladser
forbudte Transaktioner. Allerede inden. St. Croix var erhvervet, havde vor
vestindiske Koloni saaledes target et megtigt Skridt fremad.
Forhen havde det danske St. Thomas frembudt Billedet af et-snEevert,
patriarkalsk ledet Udflyttersamfund af for en stor Del danske Familier
(man har bevaret de fleste Navne paa Kolonisterne fra hin Tid, og disse
barer saa godt som alle enten dansk eller hollandsk Proeg), hvis Med-
lemmer selv eller med faa Slaver, stundom endog med hvide Arbejdere








Omrids af de dansk vestindiske Oers Historte.


(>Servinger,) dyrkede deres lille Plantage som et Jordbrug i Hjemlandet,
eller ogsaa drev det rige Fiskeri (og Skildpaddefangst), Erhverv, som
mere forvaente Slmgtled moerkeligt nok ganske har overladt til de fattigste
farvedes Bestroebelser; nu medforte Stedets voksende Betydning som
Knudepunkt og Stabelplads for Transithandelen, til at begynde med ikke
mindst for Handelen med afrikanske Slaver, at denne Del af vort danske
Samfund fik et mEerkeligt Saerpreg, stoerkt afvigende fra Moderlandet,
men ingenlunde en Afspejling af nogen bestemt anden Nation..
Betegnende for det game St. Thomas var Guvernor Iversens Ordre fra
1672. I denne af 14 Artikler bestaaende Bestemmelse gaves Regler, for hvis
Overtroedelse der skulde erlpegges Boder af Tobak. Foruden Slaver omtales
her udforligt hvide Arbejdere, og det paalegges Kolonisterne at give Mode
om Lordagen bevebnede til Monstring, om Sondagen til Prsediken. I forno-
dent Fald anvendtes dog langt haardere Straffe; i 1701 fortaeller den oven-
nevnte franske Forfatter, der besogte Oen, at en Neger var domt til at broen-
des levende for at have gjort sig skyldig i >Obi<-Trolddom, en Kunst, som
han endnu paa Vejen til Retterstedet gav overraskende Prover paa.
Samtidig med Koloniens voksende Velstand tiltog ogsaa Antallet af
Slaver, og disse, der for det meste hidfortes direkte fra Guineakysten, var
for en stor Del vilde og stridbare. De var alle ukendte med de civiliserede
Livsforhold, og ligesom de spanske Slaver var det paa Kuba endnu
for faa Aar siden de var alle Hedninger. Da der snart forefaldt Slave-
opstande, saa det kongelige Raad for St. Thomas og St. Jan ingen anden
Udvej end at anvende den yderste Strenghed, der gay sig Udslag i Pla-
katen af 1733, som fastsetter frygtelige Straffe af Lemlaestelse og lignende
for selv ret ubetydelige Forseelser fra Slavernes Side. Paafaldende er det
forovrigt, at denne Bestemmelse ikke blot behandler Slaver, men ogsaa
>Frinegre<< langt haardere end >Blanke( (hvide).
Samme Aar indtraf den store Negeropstand paa St. Jan. Paa denne
0 var navnlig indfort Negre af den krigerske >aquambuiske<< Stamme
(>;Mina(< eller >Amina<<-Stammen), og under Anstiftelse af to HovedmIend
hesluttede disse at fordrive deres Ejere og Forvaltere, >Mestrene<< eller
>'Mesterknegte<<, og gore sig til Herrer over Oen. Denne Plan lykkedes det
ogsaa delvis at iverksatte ved, at de Negre, der en Dag bragte Brsendsel
til Fortet, som den Gang laa paa Ostsiden ved Koralbugten, overrumplede
dettes Besetning og satte sig i Besiddelse af Vaaben og Forraad. Derefter
hargede Slaverne hele Oen og ombragte nesten alle hvide med Undtagelse
af Kirurgen Cornelius Frantsen Bodger, som de skaanede, og en Del andre
Indbyggere, som under van Beverhoeedts Ledelse havde forskanset) sig paa
Peter Durloo's Plantage. Ogsaa Guvernor Gardelin var noer falden som
Offer for Opstanden.
Da der imidlertid snart kom Hjaelp fra St. Thomas, og en Moengde
Negre gjorde falles Sag med deres Herrer, lykkedes det ikke Oprorerne at
gennemfore deres Forehavende, men Kompagniets svage militure Magt var








16 Omrids af de dansk vestindiske Oers Historie.

ejheller i Stand til at paagribe de oprorske Slaver. Et Forsog, som en en-
gelsk Fregat beredvilligt gjorde, slog fejl, og det var forst, da den franske
Generalguvernor paa Martinique traadte hjmelpende til, at det lykkedes
franske Soldater i Forbindelse med frivillige fra St. Thomas at gore det
af med Oprorerne. De sidste af Oprorerne begik Selvmord i deres Tilflugts-
sted i et Klippesvelg ved Koralbugten. Oens Fort blev herefter overflyttet
til >Cruxbay< paa den vestlige Side, nmermere ved St. Thomas.
Fra samme Tid har man dog ogsaa et smukt Eksempel paa Afrikaner-
nes Samarbejde med de Danske, nemlig den Tjeneste, som >Frineger-Cap-
tainen paa St. Thomas Mingo Sofy under Opstandcn som Forer for 300
farvede, frie og Slaver, og siden gennem mange Aar, til sin Dod i 1765,
ydede vor Regering.
Kort Tid forinden Slaveopstanden var imidlertid de forste herrnhutti-
ske Missionerer komne til St. Thomas. Udsendelsen af denne Mission
skyldtes Kong Christian den Sjette personlig, idet det var blevet meddelt
ham, at en Negertjener fra St. Thomas berettede, at man forholdt Negrene
Adgang til at tilegne sig den kristne Religion. Trods Hindringer fra det
vestindiske Kompagni og trods' voldelig Modstand fra Planternes Side lyk-
kedes det i faa Aar de udsendte Missionserer, som snart udstrakte deres
Virksomhed til St. Croix, og blandt hvilke soerlig Frederik Martin vandt
sig et Navn, at skabe det Kirkesamfund (de maihriske Brodre<<, >the Mo-
ravianse), som maaske har udrettet allermest til Hojnelse af den hidtil saa
ringeagtede afrikanske Befolkning.
Det bor dog tilfojes, at Gejstlige altid har haft fremtrEedende Del i Ar-
bejdet i vore Kolonier. Allerede i 1666 var det efter Erik Smeds Dod Eks-
peditionens Pra.st, der overtog Befalingen, og til alle Tider har ikke blot
den lutherske Menigheds MPend, men ogsaa de mangfoldige fremmede
Kirkesamfund, i sin Tid navnlig det hollandsk-reformerte, hvis Historie
endog gik hengere tilbage end det danske Styre, indiaget fremtredende
Pladser i Dansk-Vestindiens Historie.




Imidlertid viste det sig, at Verdensudviklingen medforte betydelige 1En-
dringer i Staternes Forhold overfor deres Kolonier, og at Danmark maatte
holde Skridt med denne Udvikling.
Medens Staternes okonomiske Politik med Hensyn til Kolonierne op-
rindelig havde vmeret baseret paa same Grundlag som den private Kob-
mands, idet Staten eller endog Fyrster og Stormoend blot end mere hensyns-
lost sogte at inddrage den storst mulige Andel af det Udbytte, Handelen paa
Kolonierne kunde kaste af sig, og i saa Henseende i storste Udstrsekning
gjorde Brug af Magten til at stifte og haandheve Monopoler og Handelsind-
skroenkninger, viste det sig snart overall, efterhaanden som de koloniale
Samfund voksede til, at et saadant Baand paa Erhvervslivet enten virkede








Omrids af de dansk vestindiske Oers Historie.


odelheggende ved at hindre private Foretagsomhed i at gore sig goeldende,
eller ogsaa viste sig umuligt at opretholde, idet de handlende, der kunde
opnaa store Fordel ved Handel med andre, ofte nsermere, Forbindelser,
der var friere stillede, ivmerksatte omfattende Smuglerier.
Da der samtidig bredte sig en voksende Erkendelse af, at der ingen-
lunde skabtes flere Betingelser for et Folkesamfunds; Vekst og Velstand,
ved at man i Overensstemmelse med ~ Cameralisterne<(s Lerdomme blot
sogte tilfort Hjemlandets Statskasse den storst mulige Pengemrengde, viste
det sig snart, at Monopolerne stod for Fald.
Forst og fremmest for St. Thomas' Vedkommende. Her gjorde de for-
andrede Forhold sig gieldende med serlig Styrke; fra at vere sukkerdyr-
kende og sukkereksporterende havde Kolonien forandret sig til en Stabel-
plads for amerikanske Varer, som Datidens Danmark vanskelig kunde for-
bruge, og for europseiske Produkter, navnlig Luksusartikler, der var saa godt
som det eneste, man i hine Tider kunde selge til Kolonierne, og som den
Gang ikke kunde fremstilles her i Landet. Dette i Forbindelse med, at
Datidens Danske havde vist sig som slette IKobmlend, medforte, at det vest-
indiske Kompagni, der vsesentlig kun. have Privilegium paa St. Thomas,
slog ganske fejl, og at man i 1747 yderligere skerpede Kompagniets Mo-
nopol og udvidede det til at omfatte St. Croix, paa hvilken 0 hidtil ogsaa
andre af >Kongens trafikerende Undersaatter< havde kunnet handle, forte
kun til, at tillige Kolonisterne blev daarligt stillede.
Efter Raad af Grev Johan H. E. Bernstorff, som havde fattet Interesse
for Vestindien, og hvis Broderson A. P. Bernstorff fra 1760 i mange Aar
som >Deputeret<< spilled en Hovedrolle i det vestindiske og guineiske
Rente- og Generaltoldkammer<<, besluttede Kong Frederik den Femte da i
1754 at kobe Kompagniet ud for en Sum af 2,240,000 Rdl.
Da man yderligere i 1764 gjorde St. Thomas og St. Jan til >Frihavne<<
for alle Nationer (hvilket dog ikke vil sige, at man gjorde dem til Frihavne
i moderne Forstand med Toldfrihed for Transitgods, hvad selv St.
Thomas som bekendt endnu ikke er), medforte dette i Forbindelse med
Danmarks gennemforte Neutralitet i de paafolgende Aar en storartet Frem-
gang. Den danske Regering fraveg imidlertid iike mere end hojst forno-
dent de game merkantilistiske Principper og forbeholdt fremdeles lige til
1833 Skibsfarten paa St. Croix for danske Undersaatter. Men ogsaa denne
0 gennemgik nu en rivende Udvikling; medens Sukkerudforselen derfra i
1754 kun have en Vierdi af 100,000 Rdl., udforte Oens 150 store Plantager
en halv Snes Aar senere Sukker til en Vierdi af henved 21/2 Million Rdl.
Courant.
Dette medforte, at den Overbevisning vandt Hevd hos mange, saalange
indtil Rorsukker-Planterne fik Konkurrencen fra Europas flittige Roedyr-
kere at fole, at St. Croix maatte vere den betydningsfuldeste af vore vest-
indiske Besiddelser.
Staten traf derhos nogle ikke uvigtige Foranstaltninger paa St. Thomas








Omrids af de dansk vestindiske Oers Historie.


for at forge sin direkte Indtsegt af denne 0; den forsogte at oprette et
nyt, statsgaranteret Handelskompagni, som mislykkedes, og paalagde der-
efter nogle meget hoje Toldafgifter, som dog snart til Held for Kolonien
efter stiltiende Forstaaelse med de danske Embedsmand til Dels ikke blev
overholdt. Et lignende Forsog fra Englands Side paa i de same Aar trods
den frie Konkurrences Gennembrud at ville skaffe Moderlandets Finans-
voesen direkte Indthegt af Kolonierne ad denne Vej forte som bekendt til,
at de forenede Fristater losrev sig.
Det kan her anfores, at denne Opfattelse af Kolonialpolitiken i Nu-
tidens England som i alle andre koloniserende Lande siden endog er
slaaet over i sin Modsoetning, og at der nu nmeppe mere findes nogen Stat,
hvis koloniale Budgetter tilstroeber at begunstige Moderlandets offentlige
Kasser.
I den sidst i det 18. Aarhundrede indtrufne >glimrende Handelsperi-
odec blev de dansk-vestindiske Oer i enestaaende Grad et Virkefelt for dan-
ske, norske og slesvigske Skibsredere, Kobmaend og Plantere; og det uagtet
M[oderlandets Produkter saa at sige aldrig fandt Vej til det vestindiske Mar-
ked. Ligesom det danske Erhvervsliv i Europa i hin Tid mnermest kun be-
skieftigede sig med Handelen med udenlandske Frembringelser, beroede og-
saa det Handelsliv i Vestindien, hvori Danske og fremmede under vor Stats-
magts Ledelse kappedes om at deltage, i udproeget Grad paa Transithan-
del. Samtidig med, at Byen paa St. Thomas voksede i Folketal og udvi-
dedes med anselige Bygninger, og baade Kobmoend og Plantere hengav sig
til alskens Overdaadighed saavel paa St. Thomas, som paa St. Croix,
hlendte dog ogsaa en Begivenhed, hvorved den danske Regering lagde for
Dagen, at den satte' Hensynet til et Folks Velfrerd hojere end en ojeblikke-
lig Fordel, idet den vistnok efter Tilskyndelse af de mihriske Brodre lenge
for nogen anden Nation ved en Forordning af 16. Maj 1792 forbid Slave-
handelen og ligestillede den med Soroveri. Betegnende for denne Periode
er det, at Kgl. Agent J. P. Nissen, St. Thomas, kan begynde hvert Aar i sine
Optegnelser fra forrige Aarhundredskifte med Bemaerkninger som >>Han-
delen tager stadig til<, >,Indbyggerantallet er voksende<< o. lign.
Da Danmark under Napoleonskrigene til Haandhevelse af Princippet
xFrit Skib giver fri Ladning<< lod sine Koffardiskibe eskortere af Orlogs-
maend, blev der ved St. Thomas stationeret en Eskadre af disse, som ydede
den. danske Handel fortrinlig Beskyttelse under heftige Kampe med de i At-
lanterhavet krydsende engelske Kapere, og den 3. Marts 1801, efter at
Krigen med England var brudt ud, leverede den siden saa navhkundige
Carl Viii;', n Jessen som Chef for Briggen >Lougen< den engelske Fregat
.The Arab<< og Kaperen >Experiment<< en Trnefning ved Fugleklippen ud
for St. Thomas. Admiral Jessen var senere Kommandant paa St. Tho-
mas og blev begravet der efter sin Dod 1822.
Englenderne blokerede imidlertid med en Flaade og Landgangstropper
St. Thomas, og Dagen for Slaget paa Kobenhavns Red kapitulerede den








Omrids af de dansk vestindiske Oers Historie. 19

fungerende Generalguvernor til den engelske Oberst Cowell, som derefter
holdt Oen besat i 10 Maaneder og i den Tid bl. a. opforte det Foestnings-
vark paa Sydspidsen af Hasselsoen >Cowell's Batteri<, som endnu beher-
sker Indsejlingen til St. Thomas Havn.
Oplysningerne om en Ildebrand, som efter at Oen var rommet af Eng-
laenderne hjemsEgte St. Thomas (Tabet vurderes til 11 Mill. Dollars), er
et talende Vidnesbyrd om Byens davmrende Storrelse.
Da der i 1807 atter udbrod Krig med England, besatte General Mc.
Lean straks >St. Croix og ilid.-!lr . varede til Afslutningen af Kongresforhandlingerne i Wien 1815, ved hvilke
vi kun genvandt vore vestindiske Besiddelser ved at afstaa den frisiske 0
Helgoland til England.
Under denne langvarige Besettelse var det, at Engelsk blev det al-
mindelige Sprog paa vore Oer i Stedet for Kreolsk og andre Sprog. De
game Forbindelser med de spansktalende Pladser horte for en Tid op,
men Engloenderne benyttede St. Thomas som Hovedstation for deres
Flaade og Samlingsplads for Konvojerne, og St. Thomas-Kobnmendene
maatte jaevnlig forstrakke den engelske Flaades Kommissariat med Pen'ge.
At Byen ikke led varigt som Folge af Krigen, fremgaar tydeligt af nogle
Breve, som Digteren Pram (Etatsraad C. H. Pram) skrev, efter at han
som gammel Mand i 1820 havde overtaget det indbringende Embede som
Toldintendant paa St. Thomas.. Han skildrer Stedets international Preg,
Byens maleriske Udseende og den Pragt, der Iegges for Dagen i Boligernes
Udstyr og i Klhededragten, samt tillige Kobmendenes Dannelse og Be-
Ihsthed. Morsom er. fra samme Tid en Beretning om den forsfe Ladning
Is, som under uhyre Opsigt bragtes i Land paa St. Thomas.
I 1831 lykkedes det Guvernementet paa St. Thomas efter Anmodning
af den engelske Regering at forebygge en Slaveopstand paa Oen Tortola,
en Tildragelse, som iovrigt mange Aar senere gentog sig, og i 1848
skete Frigivelsen (Emancipationen) af Negerslaverne paa de danske
Oer. Der var Aaret forud af Kong Christian den Ottende udstedt et Re-
skript, hvorefter de Born af Slaver, som fodtes efter den 28. Juli samme
Aar, skulde vaere frie, medens alle forud fodte forst 12 Aar efter denne
Dag skulde opnaa Friheden. Med denne lange Ventetid var Negrene i hoj
Grad utilfredse, og i de forste Dage af Juli Maaned 1848 forsamlede de sig
og drog ind til de to Byer paa St. Croix Christiansted ( The Bassinm eller
>Bass End<<) og Frederiksted (>>West End<) for at forlange Friheden
straks. Den g~amle Generalguvernor, Generalmajor Peter von Scholten, der
i det samme ankom til Christansted med Orlogsbriggen 0 Ornen<<, som hav-
de Station i Vestindien, greb, da han saa, at Negrene stod i Begreb med
at begaa alvorlige Ekscesser, til den Udvej paa staaende Fod at udstede
en Proklamafion (af 3. Juli s. A.), hvorved alle Slaver straks erkleredes
for frie. Der forefaldt nu intet videre end enkelte spredte Plyndringer og
Odelaggelser, medens ingen hvid led Overlast. Da Negrene imidlertid sta-








20 Omrids af de dansk vestindiske Oers Historie.

dig viste Opsoetsighed, udsendtes med Stotte af en ankommen spansk Styr-
ke fra Portorico Strejftog til Plantagerne, hvor de mistrenkte Negre blev
paagrebne og stillede for Standret. En Neger, kaldet > General Bourdeaux <,
havde vist sig som en i hoj Grad maadeholden Anforer for Demonstran-
terne.
Von Scholten vandt sig ved sin Handling et uforglemmeligt Navn hos
Negerbefolkningen, men Regeringen fandt hans Eftergivenhed ubefojet og
hjemkaldte ham. Haif blev af en Kommission fradomt sit Embede, men
bagefter frikendt af Hojesteret. Proklamationen blev sanktioneret af Re-
geringen same Aar.
De frigivne Landarbejdere viste straks i stor Udstriekning Tilbojelig-
hed til at forlade St. Croix, og for at skaffe den fornodne Indvandring
af nye Arbejdere blev det nodvendigt at oprette et endnu eksisterende
,>Immigrationsfond<, hvis Renter dog ogsaa paa anden! Maade anvendes til
Bedste for Landbruget.
I 1852 fik de dansk vestindiske Oer en fri Forfatning, idet den same
Aar give >Koloniallov< (der undergik voesentlige 2Endringer i 1863 og ni
foreligger som Lov Nr. 124 af 6. April 1906) i Stedet for de I;l.-.rr konge-
lige Raad, bestaaende af udnevnte Medlemmer, indforte Kolonialraad (et
for St. Thomas og St. Jan og et for St. Croix), hvis Medlemmer for Storste-
delen var valgte, rigtignok kun af Befolkningens bedrestillede Klasser.
Med Hensyn til Lovgivningsvirksomheden' tillagdes der disse Forsamlinger
en blot raadgivende Myndighed.
Imidlertid var nu Dampskibstrafikken over Atlanterhavet begyndt, og
med den store Betydning, som Rutesejladsen dermed fik, og efterhaanden
som alle Havne af Betydning fik Telegrafforbindelse med Omverdenen,
viste det sig, at det Antal Sejlskibe, som anlob St. Thomas )for Ordre<,
hurting tog af. Men for mange Dampskibslinier, selv i sin Tid for det store
engelske >Royal Mail Steam Packet Co.<, blev St. Thomas Hovedstationen,
og der opstod en vigtig Handel med Kul og andre Fornodenheder for an-
lobende Skibe. Men ogsaa Varehandelen vedblev at vrere oi-. i.r1. illi' be-
tydningsfuld. I sin Bog )The West Indies and the Spanish Main< (1860)
begynder og slutter den engelske Forfatter Anthony Trollope sin Omtale
af disse Egne med Skildringer af St. Thomas, der >er af overordentlig
Vigtighed. >>Det er et Handelscentrum (Emporium), ikke blot for mange
af Oerne, men ogsaa for mange af Pladserne paa Kysten af Syd- og Mel-
lemamerika. Guiana, Venezuela og Ny Granada (nu Columbia) handler
her i stor Udstrmkning.< Under den amerikanske Borgerkrig sogte Syd-
staternes Kapere regelmnessig Tilflugt i den gmstfri Havn, et Eksempel, som
den forfolgende Krydser lige saa ofte efterlignede til Glede for Byens Kob-
mnend.
Under Krigen 1864 aflagde Befolkningen de mest rorende Beviser
paa Troskab overfor Moderlandet, bl. a. ved at indsamle et betydeligt








Omrids af de dansk vestindiske Oers Historie. 21

Pengebelob; men nu forested en Begivenhed, som skulde foraarsage en
uoprettelig Brist i Danmarks Forhold til sin vigtigste Koloni.



Allerede i 1866 havde de Forenede Staters Udenrigsminister paa en
Rejse besegt de danske Oer, og snart opstod der Rygter om, at Danmarks
diplomatiske Reproesentant i Washington, General V. R. Raasloff, havde
indgaaet paa at forhandle med Staterne om en Afstaaelse af vore Oer. Den
24. Oktbr. 1867, kort efter at Oerne samme Aar var blevet haergede af
Kolera, og samtidig med, at de mod Seedvane hjenmsogtes baade af et Jord-
skelv og en Orkan, undertegnedes en Traktat om Salg til Fristaterne af
Oerne St. Thomas og St. Jan for 71/2 Mill. Dollars. I den modlose og for-
virrede Tid modte denne Regeringshandling kun ringe Modstand, hverken
paa Rigsdagen eller under en paa de paageldende Oer efter Underskrif-
ten af Traktaten ivqerksat Afstemning. Den danske Regerings Politik var
mere end nogen Sinde dikteret af de mest umiddelbare fiskale Hensyn;
forsaavidt den i hine Aar interesserede sig for Erhverv som Handel og
Sofart, var det paa rent negative Maade; ligesom jo endnu faa Aar forinden
Inddrivelsen af Toldindtegterne have voeret >Kommercekollegiets<< (d. v. s.
Handelsministeriets) altovervejende Hovedvirksomhed.
Til alt Held maa vistnok alle sige, for hvad Glhede vilde vi vel siden
have haft af Oen St. Croix alene fandt Afstaaelsen imidlertid ikke Sted,
idet Amerika trak sig tilbage. Kuriost er det at lese fra disse Aar forst et
hojtideligt kgl. aabent Brev, hvorved Indbyggerne lostes af deres under-
saatlige Troskabsforhold, og 2 Aar efter et lignende, hvori de paany be-
tegnedes som Danske, og i hvilket det angaves, at Grunden til Afstaaelsen
have vveret Rigets Nodstilstand efter Krigen, idet Kongen nu udtrykte
sin Glaede over at have undgaaet at bring det paatpenkte Offer.
Kort efter foretog Regeringen heldige og virkningsfulde Skridt.
Guvermentets HovedsLede blev forlagt til St. Thomas, og i 1872 be-
gyndte den energiske Guvernor J. Aug. Garde sin Virksomhed, en Periode,
der baerer Prmg baade af store Vanskeligheder og betydningsfulde Resul-
tater. Opmerksomheden samlede sig om St. Croix, hvis verdenskendte
Sukkerproduktion nu havde faaet Konkurrencen fra Europas Roesukker-
fabriker at fole. I rigtig Erkendelse af, at denne Vanskelighed som
senere ved det 19. Aarhundredes Slutning for en Tid kom igen paa Grund
af Udlandets Eksportpremiepolitik forst og fremmest skyldtes den
uhensigts.maessige Behandling af de hostede Ror, idet Knusningen i Vind-
moller eller Hestemoller og Kogningen af Sukkersaften hidtil var foregaaet
rundt omkring paa Plantagerne efter gammeldags Monster, blev der nu
samtidig med, at Andelsprincippet fik Vekst i Moderlandet, af en
dygtig dansk Mand efter samme Princip indrettet et Fcellessukkerkogeri
ved Christiansted, et Anleg, der for lang Tid sikrede det Ry, som 0ens








22 Omrid's af de dansk vestindiske Oers Historie.

Hovedprodukt havde nydt. (Denne Fabrik tilhorer nu A/S >>St. Croix Suk-
kerfabrik(<, der drives af de danske Sukkerfabriker).
Netop de bedre Kaar, som denne Fabrik kunde indromme sine Ar-
bejdere, gay Nmring til en lenge ulmende Utilfredshed blandt Landarbej-
derstanden, der hidtil have maattet arbejde for en i 3 Rater fastsat, yderst
ringe Lon og i Henhold til nogle i 1849 efter Emancipationen udstedto
,Arbejdsregulationers, der ved haarde Straffe bl. a. af Beder, som For-
valterne kunde idomme, bandt Arbejderne til at overholde Kontrakter
af et Aars Varighed. Da derfor Landarbejderne paa Skiftedagen den 1.
Oktbr. 1878 kom ind til Byerne paa St. Croix, og der i Frederiksted ud-
spredte sig et Rygte om, at Politiet skulde have gjort sig skyldig i Over-
greb, opstod der en voldsom BevEegelse i denne By, som snart udartede til
alvorlige Uroligheder, under hvilke Byens svage Besmtning af Militser og
Politi blev indesluttet i Fortet, og store Odeleggelser navnlig ved Ildspaa-
smettelse forvoldtes. Den engelske Prest og Vicekonsul Du Bois viste her-
under stor Evne til at afholde den ophidsede Moengde fra endnu vaerre
Udskejelser. Da der kom Undsetning af Militser, fandt blodige Sammen-
stod Sted, hvorved en Planter og to Soldater samt flere af Oprorerne satte
Livet til. Som de mest rasende Tumultuanter optraadte ved denne Lej-
lighed Kvinderne, blandt hvilke navnlig > Queen Mary<< er bleven bekendt.
Ved Standretten, som derefter blev sat, behandledes et meget stort An-
tal Sager, hvoraf ialt 12 endte med Dodsdomme, som blev eksekverede.
Flere fremmede Orlogsmend tilbod beredvilligt deres Assistance, hvilket
Guvernementet dog kunde afslaa.
Folgen af Oproret blev Ophevelsen af Arbejdsregulationerne og Ned-
settelse af en Kommission, vaesentligst til Ordning af de opstaaede Sporgs-
maal om Erstatning.
Imidlertid havde St. Thomas vist alvorlige Tegn paa Tilbagegang, ikke
blot som Folge af, at de fleste oversoiske Pladser efterhaanden selv kom
i direkte Skibsfarts- og Handelssamkvem og telegrafisk Forbindelse med den
game Verdens Havne, men ogsaa fordi den danske Administration f. Eks.
haardnakket fastholdt de paa St. Thomas. galdende hoje Havneafgifter, og
forst i 1885, k.enge efter de konkurrerende Havne, indforte tidssvarende
Afgiftsberegning. Dog medforte Havnens verdenskendte Navn i Forbin-
delse med forskellige Forbedringer, som efterhaanden indfortes, og hvor-
iblandt maa fremhieves, at St. Thomas fik en paa selve Oen bygget, den
Dag i Dag fuldt ud' tjenstdygtig store Flydedok allerede paa et Tidspunkt,
da et saadant AnlIeg endnu var ret ukendt her i Europa, at fremdeles
et efter danske Forhold endog imponerende Antal Skibe vedbley med at
anlobe St. Thomas, som ogsaa blev og endnu er Hovedstation for det store
engelske The Westindia & Panama Telegraph Co.<.
Det var nu Skibsforsyningen og ikke Handelen, der blev Hovedsagen,
og de game, mmgtige Lagerrum ved Havnen kom for en stor Del til at
staa tomme, medens der langs det udstrakte Havnebassins Kanter opstod








Omrids af de dansk vestindiske Oers Historie. 23

talrige nye Vserftere med Kullagre, Oliebeholdere og Vandoplag, Byens
egne Kobmsends Handel gjaldt fra nu af kun de allernmermeste omlig-
gende Oer.
I Moderlandet, hvis politiske Idealer udformedes under evindelig og
indadvendt Strid, og hvis Erhverv var et Landbrug, ene og alene baseret
paa et enkelt nerliggende Marked, var Interesseni for Vestindien mod Aar-
hundredets Slutning kim ringe; men Lysten til at overvinde ojeblikke-
lige Bevillingsvanskeligheder ved at gore dennme Landsdel i Penge saa meget
desto storre.
Flere Aars Virksomhed fra private interesseredes Side satte endelig i
1902 Frugt i en ny Salgstraktat med den nordamerikanske Union, som
imidlertid efter langvarige Forhandlinger blev forkastet af Rigsdagen. Der
nedsattes nu i 1902 en Kommission, som i en udforlig Betoenkning klar-
lagde Oernes Forhold navnlig overfor Moderlandet, og traf forskellige Ny-
ordninger, ismer med Hensyn til Regnlskabsvesenet. Statsstotte i Form af
Bevillinger eller Laan til Ophjoelpning af Oerne opnaaede man ikke; men
ved private Midler paabegyndtes nogle Foretagender, navnlig den dansk-
vestindiske Nationalbank og Plantageselskabet, som alle har vaeret til
megen Nytte og i det hele endog har give tilfredsstillende Udbytte.
I de seneste Aar er yderligere, ogsaa vedl Initiativ fra Moderlandet, stif-
tet det meget alsidige og betydningsfulde Vestindisk Kompagni<, et Tele-
fonselskab og m. m.
Endelig er i de sidste Aaringer St. Thomas paany begyndt at spilled
en Rolle som Stabelplads for den store Handel, hvilket staar i Forbindelse
med, at den indirekte Handel eller Skibsfart (i Form af Omladningstran-
sit) atter har faaet Betydning for de oversoiske Forbindelser. Dette skyldes
dog paa St. Thomas vesentligst fremmed Initiativ, ikke mindst den ener-
giske Hamborg-Amerika-Linie, som har benyttet sig af de give Tilladelser
til at oprette Frilagre og saaledes skabt et Udgangspunkt for Fordeling og Op-
samling gennem interkoloniale Lokalruter af henholdsvis europsiske In-
dustriprodukter og tropiske Varer, der er ankomne eller skal videresendes
i de storre transatlantiske Rutedampere; og denne Virksomhed, som vel
kan ventes engang ogsaa at ville gore Oerne til Sede for nye Industrier,
som derved ofte kan brings nermere baade til deres Raavaremarked og
til deres Afsatningsomraade, tor endog allerede siges i sig at boere Varsel
om en fornyet sikker Fremgang for vore Besiddelser, ikke blot som Hjem-
sted for et lykkeligt Samfundsliv, men ogsaa som frugtbringende danske
Kolonier.
Det er dog umiskendeligt, at enkelte af vore Landsmoend, der har sat Ev-
ner eller Midler inid p1la en Gerning til Bedste for den dansk-vestindiske Ko-
lonisag, til Tider maa have lidt baade Skuffelse og Tab; men dels tor dette
vel endog for Storstedelen tilskrives Aarsager, som med Lethed burde kun-
ne overvindes, alt i alt maaske kun den Omstandighed, at ingen dansk
Regering i den nyere Tid for Alvor har villet gore denne Sag til sin, grebet







24 Omrids af de dansk vestindiske Oers Historie.

vejledende og stottende ind med Statens Hjelpemidler og bragt alle de
spredte og tilfoeldige Krefter til at samvirke, dels kan man paa dette Om-
raade med Sikkerhed sige, at endog Nederlagene ikke har veret unyttige.
Deri bestaar jo netop Hovedforskellen mellem en Nations Arbejde
under fremmed Flag ude i den store Verden og som Kolonister under Hjem-
landets Love endnu med FodfEeste paa Foedrelandets Jord. Den danske En-
keltmands Arbejde eller Udbyttet af Danskes Ejendom udenfor vort snevre
Hjemlands Taerskel kommer, hvor godt det end maatte gaa os, kun saa
lange vort hele Folkesamfund til Gode, som denne enkelte ude i det frem-
mede formaar at hIevde sin Nationalitet. Ved sin Dod vil han oftest kun
have gavnet sig selv og en fremmed Stat.



Ingen redelig Gerning, der gores for de dansk vestindiske Oer, vil der-
imod vmere ovet forgaeves, saa lange vort Fedreland staar, og dets Vel cr
dets Sonners Maal.


Folkeliv i St. Thomas By.


i_




















Forholdet til Negrene i ,,de gode

game Dage".
Af
Prokurator J. P. JORGENSEN,
Set. Thomas.


M an faar et ganske fejlagtigt Billede af Forholdene, naar man kun
leser alle de Plakater, der blev udstedte af Myndighederne, og som
jo fastsaetter meget haarde og oprorende Straffe. Selvfolgelig blev disse
Straffe ofte eksekverede; men hvorledes var vore Straffelove tidligere i
Danmark? Briendemerke og Kagstrygning, RadbrEekning og Tortur,
Dodsstraf f. Eks. for at stjele Marehalm etc. Og disse Straffe blev meget
oftere eksekverede i Danmark, end de her geldende blev eksekverede her.
Der gjorde sig i saa Henseende tvende Hensyn goeldende, nemlig dels, at
Slaven var en Verdigenstand og dette blev ogsaa senere af stor Be--
tydning, selv efter at Ejeren fik nogen Erstatning for henrettede Slaver
etc. og navnlig fordi i Tidernes Lob Bornene af Ejeren og de smaa
Slaveborn var voksede op sammen, Iustyendet havde Born, der opdroges i
Ejerens Bolig etc.
Og det maa saa siges til Beboernes Ros og indirekte til Danmarks Ros,
da de mange danske Embedsmsends Familiers Indflydelse ikke kan have
voeret uden Betydning, at Slaverne nceppe andetsteds har uceret behandlede
saa godt som her.
Altsaa har Danmark forest af alle Stater forbudt Slavehandelen, veret
en af de forste til at ophoeve Slaveriet, og var et af de Lande, hvor Slaverne
blev bedst behandlede. Alt dette skonnes der nseppe tilstrsekkeligt paa nutil-
dags; men der burde forlengst have veret et international KMempe-Takke-
Mindesmserke herude.
At der desvoerre har voeret Undtagelser, kan ikke nsegtes. Der var f. Eks.
her paa St. Thomas to Ejere, den ene desverre dansk, der ikke havde et
godt Navn, og som synes at have nydt det at vere grusomme. Da Slave-
riet ophorte, forblev alle Slaverne paa deres tidligere Ejeres Plantager med
Undtagelse af disse to Personers Plantager.








26 Forholdet til Negrene i >de gode game bage<.

Men gennemgaaende var det kun de frigivne Negerinder, der, naar de
selv fik Slaver, misbrugte deres Magt. Og atter maa, det til vor Ros herude
siges, at naar det udartede, blev det meldt og Slaverne beskyttede. Jeg har
endogsaa her fundet et Tilfselde, hvor et Fruentimmer, der paa lignende
Maade mishandlede sit halvvoksne Slave-Pigebarn, blev straffet alvorligt.
Der horer da heller ikke megen Forstand til at forstaa for normal
Mennesker, at man stod sig ved at behandle sine Slaver godt. Dengang blev
der ikke talt om Bornedodelighed paa Grund af daarlige sanit[ere Forhold
herude og daarligt Drikkevand. Dengang blev Bornene fornuftig behand-
lede, blev hverken forsomte eller underernerede etc.
Paa Landet kunde en Slave blive >>Suckeer-Kooger<<, Opsynsmand, ja,
>Mester-Knegt<<, d. v. s. Forvalter. I Byen satte man de flinkeste Drenge-
born i Loere hos Haandvoerkere. Loeretiden har vel ikke voeret morsom;
men det var den da heller ikke i min Barndom i Danmark. Jeg husker f.
Eks. Skomagerens Luederrem. Men bedre Tomrere, Snedkere, Murere,
Skibstomrere, Kalfatrere, Smede, Skomagere, Hjulmagere, ja selv Guld-
smede fandtes nmeppe andetsteds. De Tider er forbi. Og Pigebornene? Saa-
danne Kokkepiger og Stuepiger og navnlig Barnepiger finds nu kun i Sagn-
verdenen.
Naar >>Miss Annac eller >Miss Mary< blev gift, fik hun selvfolgelig den
bedste Brudegave, det var muligt at give, og det var gode Tjenestepiger.
Antallet rettede sig naturligvis efter Formuesforholdene og varierede fra
een til mange. En velhavende Fader gay f. Eks. en dygtig Kokkepige og
nogle Stuepiger. Disse var opvoksede sammen med >Miss Annar som de
forgudede, medens de var >>Miss Anna< alle hendes Smaasorger. Hvis saa >>Miss Anna< nodvendig mere i Ftedrenehjemmet, fulgte hun med som Raadgiverske og
Husbestyrerinde. Og naar saa en vis Begivenhed senere indtraadte, blev
hun ogsaa Barnepige. Ellers blev een af de andre valgt. Var man forest
Barnepige, laa Livet lyst og klart for en. Hun blev faktisk den vigtigste
Person i Huset. Foreldrene viste hende ethvert Hensyn, Bornene forgudede
hende. Og selv efter at hun selv havde faaet Born, som hun var en
god Moder for hun havde jo lhert, hvordan et Barn skulde behandles ---
blev >Miss Annacs Born ikke forsomte. Og Bornene voksede, som sagt,
op sammen. Miss Annas. Born fik Lererinder etc. men de andre Born fik
en god Opdragelse og blev ikke uvidende. Nu maa det erindres, at disse
Hustyender, der sluttede sig saa nuer til Familien, havde Familie og Ven-
ner blandt de andre Slaver, og Resultatet maatte saaledes under normal
Forhold blive, at der var et godt Forhold mellem Ejere og Slaver.
Der var forloben 37 Aar fra Slaveriets Ophor, da jeg kom herud, og
jeg kom da meget i det Hus, hvor jeg skriver disse Linier. Den Grestfrihed,
der var, og den Maade, man blev behandlet paa af den fine, moderlige
Husfrue, er det mig endnu en Glede at tanke paa. Og den Maade, de








Forholdet til Negrene i >de gode gale Dage<. 27

game Tjenestefolk blev behandlede paa, var ogsaa en Nydelse. Og som
der, saaledes i mange Huse.
At se Bornene og Bornebornene lobe i den game Barnepiges Arme, at
se de game, aldeles ubrugelige, forhenvrerende Slaver optrede, som om
de horte til Huset, var noget, der maatte gor sterkt Indtryk paa en ung,
dengang romantisk Fyr. Man maatte vere en Mark Twain for at beskrive
Forholdene.
Dengang jeg kom ud, var der Liv og Lystighed her. Ogsaa blandt de
tjenelde Klasser. Endnu dengang var Forholdet i mange Familier mellem
Husbonden og tjenende som i Slaveriets Dage. Naar en Tjenestepige blev
indbudt til Bal, saa undersogte Husmoderen forst, om Indbyderen var en
passende Ledsager, og saa blev det undersogt, om alle Deltagerne var re-
spektable. Og blev Tilladelsen give, saa blev Pigen pyntet som en Prin-
sesse, og Husmoderens Smykker kom frem, og Ballet blev oververet af
mange af de Familier, hvis Tyender deltog. Jeg har selv voeret budsendt
for at se Pigen i Baldragt og endogsaa vmret henne at se paa et Bal.
Jeg har ogsaa set, at en kongelig Embedsmand, hvis Hustrus game
Barnepige var fulgt med i det nye Hjem, og der var bleven Barnepige for
en Flok Born, som endnu trippede rundt ved sin Hjemkomst efter
en Rejse omfavnede og kyssede det game Skind.
Det var Efterdonning fra Slavetiden.
De dygtige Haandverkere fik god Betaling, og medens selvfolgelig
Ejerne kunde udleje dem og kunde tage den hele Betaling, var Forholdet
i Praksis det, at kun et mindre Belob betaltes af Slaven, der selv raadede
over den modtagne Betaling. Han kunde kkede sig som en Gentleman,
leve i sin egen Lejlighed, blive gift og i Lobet af faa Aar same Penge nok
til at kobe sig fri.
Naar en Mand dode og havde veret forudseende nok til at efterlade sin
Enke og Born en dygtig Slave, var deres Fremtid sikret.
Og der er Eksempler paa, at Slaver, efter at de havde kobt sig fri,
har understottet deres tidligere Ejere og Familien, naar disse var komne
i Nod; men det skal ogsaa paa den anden Side siges, at langt det storste
Antal Ejere, selv efter at en Slave var bleven verdilos, passed og plejede
ham, som om han horte til Familien, og at Hundreder af forhenvaerende
Slaver, naar de blev game og hjEelpelese, som noget, der fulgte af sig selv,
kom til deres game >Master<< og >>Missus<< og modtoges.
Det, der imidlertid forundrede mig mest, da jeg kom herud, var, at
jeg fandt, at Slaverne havde Rettigheder. Dermed mener jeg ikke, at jeg
ikke vidste, at der var Grenser for, hvormeget de kunde mishandles etc
hvilket der i Parantes sagt ikke synes at vare i >civiliserede< Lande,
hvor der er Svovlminer, store Industridistrikter etc. -; thi ogsaa Dyr-
plagere straffes dog. Men at de, der teoretisk var en Ting, der ejedes og
var Genstand for Kob og Salg, selv kunde eje noget, havde jeg ikke troet
Muligheden af. Og strength target kunde de det vel heller ikke, lige saa lidt








28 Forholdet til Negrene i >de gode game Dage<<.

som de kunde oprette Testamente etc.; men i Praksis var det ganske ander-
ledes. Jeg har ovenfor omtalt Haandverkere, der var Slaver. Men ogsaa
ved Landvasenet kunde de lagge Penge op, navnlig naar de var Sukker-
kogere, Opsynsmand og Forvaltere. Men som det vil ses af efterfolgende
Eksempler, var der mange moarkelige Forhold.
Det var f. Eks. endog ikke ualmindeligt, at en Slave selv ejede en
Slave.
I 1781 overdrager saaledes C. F. Weyle til sin Slavinde Else Cathrine
en Negerinde Pamela. Forhaabentlig har han udstedt Fribrev til Else selv,
for han dode.
Fribreve er der mange af. De fleste er dog for Mulatter og Mestitzer
- og for Kvinder af nerliggende Grunde.
Den 5. February 1781' udsteder Frinegerinde Anna Pedersen, Enke efter
Jacob Pedersen, Fribrev for hendes egen Datter Mestitz Naetje med 2 Born.
Hun har altsaa ejet sin egen Datter og sine to Borneborn.
Det interessanteste Tilfoelde er dog folgende:
I 1750 (altsaa 100 Aar, for Slaveriet ophavedes her) opretter det Hoy-
loflige Compagnies Slaver Christian Soont og Christiane Betha et Testa-
mente, der approberedes 9. Juli 1750
I 1753 udsteder Jacob Pedersen et Gavebrev til det Hoylovlige Com-
pagnies Mester Neeger Christian Soot paa Halvdelen af det Stykke Land
i St. Jan kobt af Lambrecht Dikoning.
I 1756 udsteder Christian Sort til Anthony Kambeck Skode paa et
Stykke Land i Coralbay (St. Jan).
Og A. Kambeck udsteder Obligation til C. Sort, stor 350 Ps. med Pant
deri.
I 1758 udsteder Pieter Hughes en Obligation til Christian Sort, stor Ps.
108.0.3.
Den 22. August 1760 meddeles Kgl. Confirmation paa Testamente op-
rettet af Mester Neger Christian Sort og Hustru Frinegerinde Christiane
Sort.
Endelig i 1763 udstedes Fribrev for Christian Sort (udstedt af v.
Prock).
I 1764 udsteder Lambrecht De Koningh Skode til Vrij-Neeger Christian
Sort paa >Jacob<< for Ps. 800.
I 1764 udsteder v. Prock Autorisation til Fri Neeger Christian Sort til
at praktisere Medicin.
Er det ikke et Eventyr i Lighed med Josephs? Langsomt, men sikkert
arbejder Sort sig frem (endog for Navnets Vedkommende). Saa bliver han
som Mester Neger (Forvalter) sat >over alt ]Egyptens Land<< (her det Hoy-
loflige Compagnies Plantage paa St. Jan). Og saa kober han sin Kone fri
og endelig sig selv fri.
Men ikke nok med, at han har varet en dygtig Landmand og For-
valter, han benytter ogsaa Lejligheden til at Iere at hjelpe andre. Lmgen








Forholdet til Negrene i >>de gode game Dage(<.


paa St. Jan benytter ham til at hjaelpe sig, indsamle Urter, lave Medicin,
forbinde etc., og Sort ender som anerkendt Loege paa St. Jan. Maaske vilde
han' dog ikke i Dag have veret i Stand til at tage Doktorgraden, Men han
har vist opfyldt Datidens Fordringer.
Ogsaa han burde have et Monument.



Nu tillader jeg mig, om end i Frygt og Baeven, at fremssette en efter
min Mening rigtig og betydningsfuld Bemerkning. Maaske er det frekt af
mig at komme med den Bemerkning, uvidende som jeg er, men den
skal frem.
Jeg er nemlig fuldt og fast overbevist om, at en stor Del af de hertil
indforte Slaver ikke var Negre.
Jeg kan ikke tilgive mig selv, at jeg ikke forsogte paa at same Op-
lysninger i saa Henseende for 40 Aar siden. Dengang tror jeg, det have
vweret muligt at finde meget. Mange Bemoerkninger, som jeg nu har glemt,
burde have foranlediget mig dertil. Der var f. Eks. et Par Plantager paa
St. Croix, hvor jeg har set de smukkeste, reglemmessigste Ansigtstroek, man
kan tannke sig, en noddebrun, flojlsblod Hud og en Holdning som >en
Dronnings<<. I det hele taget er det kun meget faa Personer her, der har
Negertrankkene. Se paa Fertallet af Negrene i Amerika" og Negrene her. De
har kun Farven tilfselles.
Jeg tror, at vor Befolkning staar forholdsvis hojt, og at der er godt
Materiale at bygge paa. Men >Sagkyndige<<, der ikke. have det fjerneste
Begreb om Forholdene herude, og ikke engang gjorde sig den Ulejlighed
at soge at skaffe sig Underretning, afgjorde vor Skebne, og vi, der var de
sagkyndige, sattes ud af Spillet og fandt os i, at der spilles Halloj med
Oerne og Befolkningens Interesser og ikke engang Aviserne gad of-
fentliggore noget herude fra, der havde virkelig Interesse og tilsidst er
det kulmineret i de sorgelige Forhold her nu for Tiden, hvor en Person
som Jackson regerer St. Croix,'en Tilstand, der kunde og burde have vaeret
forhindret hvis vi herude havde Lov til at have en Mening, eller vi
i alt Fald have faaet Lejlighed til i Danmark- at udtale vor Mening.
Vi v6d selvfolgelig, hvad der kunde og burde gores herude, men har
ikke Midler dertil.




















Danmark og Negrene.

D et var en hel Oplevelse for mig, da jeg for godt et Aar side traf
Hamilton Jackson og gennem ham stiftede Bekendtskah med Neger-
bevagelsen paa St. Croix; thi jeg vil ierlig tilstaa, at tidligere have jeg
ikke skannket Befolkningen paa vore fjerne Oer ret mange Tanker. Dette
er visit typisk, det at der skal noget ganske bestemt til for at vekke en
dansk Borgers Interesse for Vestindien. Man kan ikke sige, at der i vort
Folk findes en bevidst Ligegyldighed for det vestindiske Sporgsmaal -
langt snarere er der det i Vejen, at der i de videste Kredse findes en tyk
Uvidenhed angaaende Oerne og deres Befolkning. Hvis det danske Folks
Interesse overhovedet skal voekkes for de heromhandlede Forhold, er det
da paa hojel Tid, det sker medens Oerne endnu er danske!
Allerforst maa man gore sig dette klart, at det er under Danmarks
Ansvar, at den nuvoerende Negerbefolknings Forfoedre er omplantede paa
vestindisk Grund, og at det er i Danmarks Navn, Slaveriet har eksisteret
derude. Vort Folk han da i hoj Grad Ansvaret for denne Befolkning, og
det staar for mig som en utilborlig Kasten Ansvaret bort at ville ikke
.ngang kobe sig fri for det, men oven i Kobet modtage Guld for at blive
Byrden kvit! Det eneste faktisk det eneste gode, der nogen Sinde
negennyttigt og ideelt fra dansk Side er gjort for Negrene, er Negerhande-
lens Ophcevelse i Oplysningstiden under Enevoelden. Ikke engang det
egentlige Slaveris Ophcevelse omkring 1850 kan siges fra dansk Side at
have vNeret ment som en Velgerning mod Negrene, ej heller blev denne
Foranstaltning til Lykke for dem. Delvis fremtvang Negrene selv denne
Akt ved Tillob' til Opror, og selve Friheden var kun en rent personlig Fri-
hed, der aldeles ikke kan sammenlignes med Stavnsbaandets Ophmvelse
for den danske Bonde; thi denne vedblev at hensidde paa Fcestegaarden
og havde altsaa straks et okonomisk Grundlag at bygge sin Selvstoendighed
op paa, medens Negrene, personligt frie, blev fuldstendig losrevne fra
Forbindelsen med Jorden og derfor snarere blev mere ulykkeligt stilled
end for Slaveriets Ophevelse. De maatte nu indgaa paa et nyt Slaveri, den
betingelseslose Underkastelse af Jordejernes Vilje, og Plantageejerne have
ikke den samme Interesse i at sorge nogenlunde godt for .Negrene som
tidligere, da; disse var deres personlige Ejendom, paa en Maade horte med








Danmark og Negrene.


til Plantagens Besetning, De fortvivlede Forhold forte da til Oproret i
1878, der maatte doempes under megen Blodsudgydelse. Det er imidler-
tid vel vwerd at laegge MIerke til, at Stodet til Oproret ikke kom fra de
egentlige St. Croix Negre, men derimod fra Negre, der som billig Arbejds-
kraft var indfort fra de omliggende engelske Oer, smrlig Barbados. Den
gennem Aarene fortsatte Import af fremmed Arbejdskraft har iovrigt
vaeret til stor Ulykke for Forholdene, idet de engelske Negre gennem-
gaaende har vmeret af en meget ringe Kvalitet. Efter Oproret nedsank
de fleste Negre i stor Elendighed, idet mange af deres tidligere Goder -
f. Eks. Frugttroeer nu blev berovet dem. Imidlertid var der i de smaa
Byer vokset en ganske vist faatallig, men ret energisk og intelligent Mid-
delstand af Negre op, og fra denne kom efter Aarhundredskiftet Stodet til
den nyere Negerbevvegelse. De egentlige Ophavsmiend til denne var Kob-
mand Pretto og Skroedder Cornelius Crowe. Den forstnoevnte started un-
der Salgsforhandlingerne i 1902 en ret storslaaet >>no sale <-Bevegelse
blandt Negrene, og det bor vel mmerkes, at det forste Tillob til en selvst-en-
dig Negerbevoegelse er knyttet til Haabet on bedre Livsvilkaar under den
fortsatte Forbliven under dansk Flag. Pretto blev for et Par Aar siden af
Finansminister Brandes udnmevnt til ko'ngevalgt Medlem af Kolonialraadet
paa St. Croix og indtog denne Plads som den forste farvede Mand. Hans
to unge Sonner uddanner sig for Tiden i Kobenhavn og har nylig med
Glans bestaaet deres Oprykningsprove ved den tekniske Skole.
Den kongelige Kommission, der efter Salgets Forkastelse i 1902 i
Landstinget sendtes til Vestindien, modtoges af de indfodte med store
Forventninger; men som Aarene gik, og der faktisk ingen Reformer skete,
begyndte en dyb Misfornojelse at gore sig geldende blandt Negrene, og
en ny Bevmegelse rejste sig iblandt dem ,denne Gang ledet af den purunge
Hamilton Jackson, der af de game Forere blev udpeget som Racens Forer.
Jackson synes i den danske Skole at have faaet en fortrinlig Uddannelse;
han blev da ogsaa som ganske ung udpeget af Skolens Autoriteter til at
vmere Lverer, men paa Grund af sin udproegede Selvstemndighed og Mangel
paa Evne til at boje sig for de foresatte kom han paa Kant med Skole-
direktor Riibner-Petersen og modtog sin Afsked. Det bor iovrigt i denne
Sammenhaing bemserkes, at for Ojeblikket er al gammel Strid glemt mel-
lem disse to Mwtnd, og Riibner-Petersen har i hele det sidst forlobne Aar
ene af alle danske Embedsmnend veret Jackson en; trofast og vmerdi-
fuld Stotte. Som et sidste, og fra Negrenes Side var det ment som et
afgorende og absolut sidste Forsog paa at faa Reformer fra Danmark, blev
Jackson sendt til Danmark for at forelegge Befolkningens Onsker for
Regeringen. Det, Befolkningen gennem Jackson onskede, var 1) udvidet
Valgret til Kolonialraadene. (For 0jeblikket er der en ret hoj Census
[Indtegtsgrense], der praktisk talt udelukker alle Negrene fra Valgret.)
2) Reform af Domstolene og hele Retsforfolgelsen. 3) Afskaffelse af det
danske Gendarmeri og Oprettelse af en indfodt Vhebning. (Det paastaas, at


31'








Danmark og Negrene.


Gendarmerne er af en, moralsk set, meget ringe Kvalitet.) 4) Afskedigelse
af visse Embedsmaend, hvem den indfodte Befolkning udtalte ingen Tillid
at have til. 5) Vedtagelse af en Ekspropriationslov overfor uopdyrket Jord
til Oprettelse af Husmandsbrug.
Til dette Program har Negrene senere fojet et nyt Punkt: 6) Ret for-
Befolkningen til aarlig at sende to Talsmsend til den danske Rigsdag'
Derimod synes Negerbevegelsen ikke ret at have vurderet Betydningen
af de rent tekniske Reformer, sigtende til Forbedring af Vandforholdene
o. desl., i hvert Fald har de ikke formuleret Krav i denne Retning.
Jacksons Mission var i en vis Henseende fuldkommen mislykket. Det
lykkedes ham ikke at komme i Forbindelse med ledende Politikere. Mi-
nisteriet behandlede ham fuldkommen affejende. Finansministeren ud-
talte endog offentligt til Pressen, at Jackson jo intent Mandat modte med.
Den store Offentlighed stillede sig vel nysgerrigt overfor den sorte Mand,
men syntes iovrigt upaavirket. De eneste varige Forbindelser, Jackson fik
knyttet, var blandt Socialdemokraterne og Henry George-Bevegelsens Folk
samt visse Enkeltmaend som Loege Hindhede, Dr. Moltesen og enkelte an-
dre. levrigt var Negerbevaegelsens faste Stottepunkt herhjemme Fru Inge-
borg Hiorth-Lorenzens Hjem. For Socialdemokraterne synes Forbindelsen
med Jackson kun at have veret af ren taktisk, Voerdi, og hvad de ovrige
Forbindelsers Vaerdi angaar, faar staa hen! Som Helhed betragtet var dei
for de fattige Negre saare kostbare Rejse mislykket, og det foltes saaledes
haade af Jackson selv og hans Kammerater paa St. Croix. Cornelius Crowe
skriver herom i et Brev til mig (dateret 10. Juli d. A.): >En kompetent
Mand har voeret sendt til Danmark af St. Croix's Folk og Crusianere (Folk
fra St. Croix), der nu bor i U. S. Bekostningen androg flere Tusinde
Francs, og den danske Regering fandt det ikke engang sommeligt at rok-
ke ham en hjelpende Haand; han blev overladt til Henry George-Sel-
skabets Barmhjertighed og gode Venner og Tilheengere af den vestindiske
Sag, medens de utaknemmelige Islmnderes Reproesentanter blev modtaget
som Nationens Goester.< Denne mislykkede Mission fremkaldte megen
Bitterhed hos de indfodte, og Eksperimentet vil ikke blive gentaget. Det
var ment som en udstrakt Tillidens Haand til Danmark, og hvis Tillids-
forholdet skal genoprettes, er det Danmarks Sag at udstrekke sin Haand.
Imidlertid modtog Jackson ved sin Afrejse fra Danmark bogstavelig paa
Falderebet en Skrivelse fra Finansministeriet, hvori lovedes en Del Re-
former, bl. a. Oprettelse af Husmandsbrug. Endvidere havde Jackson op-
naaet Tilsagn om Tilladelse til Trykkeri, hvorved det muliggjordes ham
at started sit Organ >The Herald<, til hvis Start han iovrigt fik Penge dels
fra danske Venner, dels fra St. Croix-Negre, der var udvandret til U. S.;
dette sidste er det vmrd at legge Mmsrke til. Der findes i U. S. adskillige
Negre, der er udvandret fra St. Croix paa Grund af de ulykkelige Forhold;
men disse Negre er ikke gaaet op i det store Negersamfund i U. S.; de
danner sserlige Samfund i det fremmede, og de staar stadig i Forbindelse








Danmark og Negrene.


med deres Fodeo, hvortil de loenges tilbage. Paa Rejsen fra og til Dan-
mark havde Jackson betydningsfulde Sammenkomster i New-York med
disse udvandrede Landsmsend.
Efter Hjemkomsten til St. Croix paabegyndte Jackson et kraftigt Agita-
lionsarbejde blandt sine Racefteller ,og det bor bemoerkes, at han stadig
henviste til de Reformer, den danske Regering have lovet. Bestandig ma-
nede han Negrene til Taalmod, henvisende til, at de nuvierende Forhold
kun betegnede en Overgangstilstand, og at Reformer vilde komme. Man
vil derfor forstaa, hvilket dybt Indtryk det har gjort, da det omsider gik
op for Befolkningen, at Reformerne var lagt hen og slet ikke var kommet
til Behandling i Rigsdagen. Haabet om Reformer var det sidste Baand,
der knyttede Negrene til Danmark; da dette Haab breast, har de tabt en-
hver Tillid til os, og selve Forerne, der, som Jackson og Crowe, klart ser.
hvilken Ulykke det vil betyde for dem at komme under Amerika, har ikke
formaaet at holde fast ved det Land, hvorfra der ingen Reformer kunde
ventes. I dette Forhold ligger den dybeste Motivering til de Afstemninger
for Amerika, der fandt Sted paa Jacksons Moder i August, selv om disse
Afstemninger iovrigt var bestilt Arbejde her hjemme fra. Ansvaret for, at
< Negerbefolkningen nu uden Protest i Modsoetning til 1902 finder sig
i at blive solgt til Amerika, maaske oven i Kobet foler Salget som en
Befrielse, hviler derfor paa de Mend, specielt paa Edvard Brandes, der har
standset Reformerne og derved brudt Tillidsforholdet. I et Brev, Jackson
har sendt mig, dateret 3. August d. A., og som iovrigt er et eneste angstfuldt
Skrig i Anledning af Salget, hedder det udtrykkeligt, at nogle Politiover-
greb, der fandt Sted i Frederikssted overfor et Mode, Jackson afholdt i
Juni, og hvor Folkeskaren adsplitedes brutalt af Gendarmerne, har veret
Draaben, der fik Bsegeret til at flyde over: )Folket raabte hojt paa at blive
annekteret af Amerika. Derfor, koere Lund, maa Reformerne komme sna-
rest!<< Man nmerke sig Ordet >derfor<(, i dette ligger den klartseende Fo-
rers Nodraab!
Organisationsarbejdet sidste Efteraar fik forevrigt hurtigt den for den
danske Offentlighed velkendte Folge, at den store Strejke erkleredes i Be-
gyndelsen af indeverende Aar. Paa St. Croix var der en stoerk Dyrtid paa
Grund af Krigen; men uagtet Hosten tegnede glimrende, noegtede Plan-
terne dog at forheje Daglonnen, der for de bedst lonnede Arbejdere androg
25 Cents (1 Cent ca. 31/2 Ore).. For at fremtvinge Lonforhojelse nedlagdes
da Arbejdet paa Plantagerne, og Ejerne af disse svarede med at udswette
Arbejderne af deres Boliger: Dore og Vinduer fjernedes og Indboet ka-
stedes ud, midt under en frygtelig Troperegn. I et Elendighedens Tog
drog da Arbejderne til Byerne, hvor de hverken have Hus eller Mad.
Fru Riibner-Petersen skildrer i et Privatbrev, hvilken frygtelig Nod der
aabenbaredes, da de strejkende med deres Familier ankom til Christians-
sted. Det lykkedes iovrigt Skoledirektoren at opnaa Tilladelse til at aabne
Skolerne for Kvinder og Born, og han started paa egen Risiko en Samari-








Danmark og Negrene.


Ian. Men for Resten hjalp Negrene sig selv gennem et enestaaende Sam-
menhold, og det kan ikke noksom pointers, at der under de fortvivlede
Forhold, da de sultne og fortvivlede Arbejderfamilier strommede til Byer-
ne, ikke fandt en eneste Rolighedsforstyrrelse Sted. Palmetelte sloges op til
Husly, adskillige Smaaplantere kom med Vognlas af Yams og Kartofler,
0ens Fiskere var paa Fangst baade Dag og Nat, og alt Udbyttet bragtes
gratis til Folkelejren; fra de udvandrede Landsmand i U. S. og fra Negre
paa St. Thomas kom der Penge! Da man frygtede for, hvad de mere uro-
lige Elementer blandt de fremmede Negre, fra Barbados,, kunde find paa,
segte Jackson at faa dem bort fra Oen, idet han efter store Anstrengelser
paa Grund af den ved Krigsforholdend skabte Tonnageknaphed, fik sluttet
Kontrakt med en Skipper om at fore dem til Domingo, hvor de vilde blive
modtaget af en Udvandringsagent; men ved en utidig Kortsynethed fra
Myndighedernes Side hindredes Afrejsen, idet der i sidste 0jeblik, da
Negrene var kommen om Bord kom Bud fra Politiet om, at der efter
nye Regulativer var for mange Passagerer om Bord i Forhold til Skibets
Redningsmateriel. Skipperen noegtede at sejle for et mindre Antal, og Neg-
rene maatte da gaa i Land igen, hvad der nser havde afstedkommet Uro-
ligheder. Nogle enkelte Brande i Rormarkerne ophidsede Sindene hos de s
hvide meget, idet Negrene beskyldtes for at have paasat dem. Riibner-
Petersen oplyser imidlertid, at saadanne Brande i de knastorre Ror ret
hyppigt finder Sted i Troperne, og at Planterne har Kontrakt med Sukker-
fabriken om fuld Betaling for de forbrendte Ror. Jacksoli beskyldte iov-
rigt Planterne for selv at have paasat Barnden for at kaste Mistanke paa
Negrene, og nogen Politiundersogelse synes ikke-at have fundet Sted.
Da det viste sig, at Negrene ikke kunde bojes, og da den rige Host
truede med at raadne, indledede Planterne Forligsunderhandlinger, og
efter mange mislykkede Forsog lykkedes det Skoledirektoren at faa ved-
taget i begge Lejre et Maeglingsforslag, hvis vaesentligste Bestemmelse var
en Lonforhojelse paa 40 pCt.; angaaende Forholdene efter Strejken skri-
ver Skoledirektoren i et Brev, at der var nogen Vanskelighed med at
faa Arbejdet genoptaget overall, men at der efterhaanden arbejdes helt
godt, og at Negrene gennemgaaende er ivrige efter at opnaa den hojeste
Daglon, hvilken efter Forliget kun kan faas, naar der arbejdes alle Hver-
dage.
Efter den for Arbejderne i det hele gunstige Strejkekamp fortsatte
Jackson sit Organisationsarbejde, saa at sige alle Fag organiseredes, saa-
ledes ogsaa Vaskerkonerne, hvad der gav Anledning til en Del Vittigheder
fra Modstanderne. Iovrigt fik Jackson started noget saa betydningfuldt som
en Arbejderbank. I det omtalte Brev af 3. August skriver han, at baade
Arbejderforeningen og Banken trives, og det er hans Haab, at disse In-
slitutioner vil vedblive med at eksistere, saa de engang kan staa som et
Minde om hans Virksomhed, naar han er dod.
Nu staar da 0ernes Sksebne i det danske Folks Haand og kun her!
Fra Oernes Befolkning kan der ikke ventes noget Arbejde for at blive ved







Danmark og Negrene. 3,


det Land, der Gang paa Gang har skuffet deres Tillid. Og dog v6d ingen,
hvorledes en formelig Folkeafstemning paa Oerne vil falde. De forjagede
Afstemninger paa et Par Moder i August viser kun, at hvis der absolut
intet er at vente fra Danmark, vil Befolkningen prove Lykken hos Ame-
rika. Men hvis Negrene marker, at der bag den danske )no sale<<-BevE-
gelse staar en fast Vilje til at reformere, tvivler jeg ikke om, at de vil
stemme for Danmark. Under alle Omstlendigheder har vi ingen morals
lRet til at afstaa Oerne uden Folkeafstemning derude. Da Salget forste Gang
var fremme i 1867 ansaa Ministeriets Frijs det for tvingende nod-
vendigt af Hensyn til den Folkeret, man paaberaabte sig overfor de
danske Nordslesvigere at foranstalte en Folkeafstemning. Dengang
stemte Negrene for Amerika, hvor Slaveriet lige var afskaffet, og hvor
Abraham Lincoln havde fundet Martyrdoden for Negrenes Sag.
I de forlobne 50 Aar har det vist sig, at Amerika vel er et frit Land
for hvide Borgere som Alex. Foss udtalte i Folketinget men ikke
for sorte, og Negrenes Folelser udtrykkes sikkert godt i de Ord, hvormed
Jackson slutter sit gentagne Gauge citerede Brev til mig: >I et fornylig
modtaget officielt Telegram fra Washington berettes, *at Underhandlin-
gerne om Salg praktisk talt er afsluttede, og at Danmark faar 25 Mil-
lioner Dollars for Oerne. Det er en Skam, det er en Skandale, at Danmark
gaar ind herpaa, hellere end at give Folket dets fulde Frihed!<
Ja, det er en Skam for vort Folk, hvis vi modtager det amerikanske
Guld for at skubbe Arbejdet og Ansvaret fra os!
Nakskov, den 15. September 1916.
TH. ADLER LUND.


Mangotrcrer.










"ZERna~ui


RCkrct 50
Codaroasoh t


33 -- --- 'I I-= r --~1 '33 13 1 I IIL 141


Outer Brss


InDserBr aso\-


'4t


I~bi~"\

~Mtot-n\
Te ~ rro1.C~-


Calf.* C


11 LV"ecL L )*.6 2 &tola

NC uebra mas




-T18





):15S00 00
I d ... M I S'Croixi
~o------- so, ,
-20o~


ST THOMAS


Do lo
11,3; tt'


-Rucrk


1:120000

4 6 8) tO 82 Ro0ocAlen

I I C 3 5 7 8 .00.meter


0~ O. R DANSK VESTI

Uanvet af Foremngen


,,De danske Atlanterhavsser."


c- 1907 GN


Can elu


Dutlchb ans (ap


LasaraR5


6 i;p CC


Sl-rre]


''-I


Hlia.LolihkiKppe


The
Narrows


S LIT N 1) E'r


-.;"N~


0,1,
lennnrbsoab7n


LI I 13 I
7


r


TORTOLd
i" J
/s` -~i-f
"


ste-a
Ma.y%


fi.-Cb,.-s Cap efl: Ftkoeiabppen


.(-~~gZa~. ~b~~

















S" CROIX


bd. 4 '


v

e a.
WEtIP? I,.,, '-2 :r -1r b,,,C~ r



"7 S1.1 I "J-
of -4 j



*C.-AJI




I ,fvtDANSK E -A Lt

4Z 1:2000
-dgivet a' '/a ~ 'L










2 a 19ulb12 STomasAlJa



1:1500000

De danske AtlanterhaVS6er. ......0 Lia'aawr
'x1. 907 crh-i -.
1907 G----9


-----c-- ----s~ IC-011Ll~ill~iB3~161IB~sl~












I I




ks4~

z I. -- .,



t ',6',. -
ccr
Z
'30
03 H ~
~''5iz
,a I0


VesIlige Del af Set. Thomas' Hauv og By.




University of Florida Home Page
© 2004 - 2010 University of Florida George A. Smathers Libraries.
All rights reserved.

Acceptable Use, Copyright, and Disclaimer Statement
Last updated October 10, 2010 - - mvs