• TABLE OF CONTENTS
HIDE
 Front Cover
 Title Page
 Indledning
 Landstingsmand Holger Petersens...
 Haablos eller?
 Jordbruget i Dansk Vestindien
 Kan der etableres kunstig Vanding...
 Landstingsmand Admiral A. de Richelieus...
 Direktoren for Kobenhavns Havn,...
 Dansk Vestindien giver Overskud...
 Hvad skylder Danmark den indfodte...
 Om Sundhedsvaesenet paa Sct....
 Uddrag af Betaenkningen fra den...
 Reforms - or sale
 Tvang og Fare?
 Gevinsten i Gronland
 Uddrag af et privat Brev fra Cornelius...
 Slutning






Group Title: Dansk vestindisk samfunds skrifter. II.
Title: Dansk vestindisk samfunds skrifter
ALL VOLUMES CITATION PAGE IMAGE ZOOMABLE
Full Citation
STANDARD VIEW MARC VIEW
Permanent Link: http://ufdc.ufl.edu/UF00053651/00001
 Material Information
Title: Dansk vestindisk samfunds skrifter
Physical Description: Serial
Publisher: s.n.
Place of Publication: Kobenhavn
 Notes
Dates or Sequential Designation: no.1- 1916-
 Record Information
Bibliographic ID: UF00053651
Volume ID: VID00001
Source Institution: University of Florida
Holding Location: University of Florida
Rights Management: All rights reserved by the source institution and holding location.
Resource Identifier: aleph - 000934254
notis - AEP5306

Table of Contents
    Front Cover
        Front Cover 1
        Front Cover 2
    Title Page
        Page 1
        Page 2
    Indledning
        Page 3
        Page 4
    Landstingsmand Holger Petersens tale i Landstinget
        Page 5
        Page 6
        Page 7
        Page 8
        Page 9
    Haablos eller?
        Page 10
        Page 11
        Page 12
        Page 13
    Jordbruget i Dansk Vestindien
        Page 14
        Page 15
        Page 16
        Page 17
    Kan der etableres kunstig Vanding paa St. Croix, og hvad vil det koste?
        Page 18
        Page 19
        Page 20
        Page 21
        Page 22
    Landstingsmand Admiral A. de Richelieus Tale i Landstinget
        Page 23
        Page 24
        Page 25
        Page 26
        Page 27
        Page 28
        Page 29
    Direktoren for Kobenhavns Havn, Borgerrepraesentant H. C. V. Moller
        Page 30
    Dansk Vestindien giver Overskud - og vil give storre Overskud
        Page 31
        Page 32
    Hvad skylder Danmark den indfodte Befolkning i Vestindien?
        Page 33
        Page 34
        Page 35
        Page 36
        Page 37
    Om Sundhedsvaesenet paa Sct. Croix
        Page 38
        Page 39
    Uddrag af Betaenkningen fra den kongelige Kommission af 1902, afgivet 1903
        Page 40
    Reforms - or sale
        Page 41
        Page 42
    Tvang og Fare?
        Page 43
        Page 44
    Gevinsten i Gronland
        Page 45
    Uddrag af et privat Brev fra Cornelius Crowe, en af Forerne af Neger-bevaegelsen paa Sct. Croix
        Page 46
        Page 47
        Page 48
        Page 49
    Slutning
        Page 50
        Page 51
        Page 52
Full Text



--" DANSK VESTINDISK SAMFUNDS SKRIFTER. I.





SANDHEDEN

OM


DANSK VESTINDIEN


ARTIKLER, TALER OG CITATER AF
KLAUS BERNTSEN, J. C. CHRISTENSEN, CORNELIUS CROWE,
GODFRED HANSEN, H. LAWAETZ, II. C. V. MOLLER, HOLGER
PETERSEN, F. KOLPIN RAVN, A. DE RICIIELIEU, IEIK SCA-
VENIUS, C. F. SCIIOUBOE, SIGURD THAMSEN, C. ZWERGIUS
OG UDDRAG AF KOMMISSIONSBET/ENKNINGEN AF 1903


H. HAGERUPS FORLAG KOBENHAVN MCMXVI


3'


a





















DANSK VESTINDISK SAMFUND

virker for Bevarelsen og en energisk Ophjlip
og Benyllelse af Dansk Vestindien paa Betin-
gelse af, at den Opfatlelse faar Medhold, al den
danske Slat snarest nmaa trcffe de Foranslall-
ninger og udf/ree de Arbejder, som er nodven-
dige eller formaalsljenlige lil Fremme af Land-
brng, Handel og Skibsfarl og lil Forbedring af
de sanitware Forhold paa i ), i ,
Saifiundels forsle Arbejde vil uwre at ad-
brede Oplysning vedrorende Forholdene iDansk
Vestindien i saa vide Kredse som mnuligt, scrlig
ved Udsendelse af Snmaaskrifter i megel sort
Antal og red Foredrag og Moder.
Kontingenlet er I Kr. aarlig.
Hois De onsker at slotte Formaalet og kom-
me i Besiddelse af Saminfndets Smaaskrifler,
bedes De indsende Indmieldelse lil

Konlorel, Norregade 6' Kobenhavn K.






BesLyrelsen er for Tiden:

GODFRED HANSEN, H. LAWAETZ, F. KOLPIN RAVN,
Kaptajn i Flaaden. lie. theol. Professor.
(3 Vintre i Vestindien.) (13 Aar i D. W.I.) (1 Vestindicn 1915.)

C. F. SCHIOUHOEI, SIGURD THAMSEN, N. N. WESTERGAARD,
Ingenliorkaptajn. Ovcrretssagforer. Provst,
(5 Aar i 1). I.) Kasscrer. Ranum.
(5t/2 Aar i D. W. I.)









SANDHEDEN
OM

DANSK VESTINDIEN


ARTIKLER OG TALER


... DER ER NOGET YDMYGENDE
I AT SALGE DANSK VESTINDIEN.
KLAUS BERNTSEN I FOLKETINGET.


K


KOBENHAVN H. HAGERUPS FORLAG MCMXVI
r~gvv












































































































DUPLEX-TRYKKERIET

















Indledning.


A leved, at Dansk-Vestindien bestaar af tre Oer af tilsammen 7 Kvadrat-
Smiles Storrelse (359 km2) med 27,000 Indbyggere (1911), og at Oerne
for Tiden er i jsevn Tilbagegang, som det hedder. Men dermed horer og-
saa det danske Folks Kendskab til disse Oer almindeligvis op. Hvor mange
toenker f. Eks. paa, at selv om Indbyggerantallet nu kun soettes til 25,000,
saa er de dog endnu som Helhed lige saatet befolkede som Danmark,
ja nesten dobbelt saa tat befolkede som Jylland! Og ser vi bort fra den
saa godt som helt udyrkede 0 St. Jan (1 Kvadratmil), bliver Forholdet
endnv gunstigere. Handelsomsetningen for St. Croix alene var i de sidste
Normalaar for Krigen aarlig omkring 4 Millioner Kroner (Indforslen noget
store end Udforslen, ligesom i Danmark). Tager man Hensyn.til, at denne
O's Storrelse kun udgor 1/200 af Kongerigets, ser man, at dens Omsetning
svarer til en kongerigsk Omsmtning af henved 800 Millioner Kroner! Men
en saadan Hojde naaede Danmarks Handelsomsetning forst i 1902, altsaa
for kun 15 Aar siden; nu er den ganske vist 1500 Millioner, men for Aaret
1900 var den kun halvt saa store! Og saaledes kan man blive ved paa alle
okonomiske og statistiske Omraader: Dansk-Vestindiens Stilling i Riget
synes ganske vist truet, men er endnu serdeles respektabel, og det er
alene af den Grund vel Umagen vmerd at undersoge Grunden til Tilbage-
gangen og Mulighederne for en ny Blomstringsperiode.
Det er det Maal, som vi har sat os med dette lille Skrift; men for-
inden vi gaar over til denne Dokumentation, vil det vsere paa sin Plads
at give et Par historiske Oplysninger om Oerne og deres Tilknytning til
Danmark.
St. Thomas er den af de vestindiske Oer, som forst kom i dansk Eje,
og paa Grund af dens fortrinlige Havn er det den vigtigste af Oerne. Den
er ikke, som det ofte fejlagtigt antages, kobt af den danske Stat, men i
Aaref 1672 taget i varig Besiddelse af det >Dansk-vestindiske Kompagni<<.
Dette Kompagni er stiftet af saa beromte danske Moend som Jens Juel og
Borgmester Hans Nansen i Kobenhavn. St. Jan kom paa lignende Maade til
Danmark Aar 1684. Kun St. Croix hvis Landbrug omtales nedenfor af
Professor Kolpin Ravn er kobt; dette Kob fandt Sted i Aaret 1734,
da Oen af Frankrig blev overdraget til Danmark for 1/2 Million Francs.
Da det >Dansk-vestindiske Kompagni<< haandhsevede sit Handelsmonopol
med altfor store Strmnghed, blev alle tre Oer i Aaret 1755 underlagt den











danske Krone. 1764 fik St. Thomas) sin beromte Frihavn, men forst under
den nordamerikanske Frihedskrig i 1780'erne faar Oerne deres forste store
Blomstringsperiode, der varede ved lige indtil Danmark 1807 indvikledes i
Napoleonskrigene. Men efter Fredslutningen begynder en ny Opgangs-
tid, som varede til ind i 40'erne, da Oerne havde 40,000 Indbyggere, hvil-
ket paa et Areal af Kongerigets Storrelse svarer til 4 Millioner, medens
Danmark dengang kun havde 11/3 Million Indbyggere.
0erne er trmeffende skildret andetsteds saaledes:
De skonneste Perler i Antillernes Krans. De er ikke saa store, at de
falder i Orken eller Jungle. De er ikke saa smaa, at der ikke kan frem-
skaffes Vand. De er ikke vulkanske, saa at de odeloegges af Ild eller Jord-
sklelv. De ligger udenfor Stormcenterbanerne, saa at hergende Cykloner er
yderst sjoeldne. De er ikke saa bjergrige, at de er vanskelige at dyrke. De
er ikke saa flade, at de oversvommes ved Stormflod. De er ikke saa jord-
fattige, at jo ikke alle Tropernes herlige Vaekster kan trives der. Og endelig
er St. Thomas Antillernes bedste Havn.
Tilbagegangsperioden begynder med Negerslaveriets Ophoevelse i 1848,
men kan dog ikke betragtes som en nodvendig Folge af Negrenes Fri-
gorelse. Nedgangen skyldes dybest set den Omstsendighed, at man ikke
samtidig med Negerfrigorelsen fra Statens Side drog Omsorg for en grad-
vis Omlcegning af 0ernes hele okonomiske og social Kultur. Thi skont
Slaveriet paa de danske Oer var bekendt for sin Mildhed, saa var dog
Oernes Okonomi og Kultur saa neje knyttet til den oeldre Arbejdsform,
at dennes Ophoevelse kraoede tilsvarende Reformer paa alle andre Om-
raader for ikke at medfore almindelig Tilbagegang over hele Linien, i alt
Fald paa Landbrugsoen St. Croix. Men disse Reformer kom ikke; Gang
paa Gang har man gjort Udkast dertil og givet Befolkningen Lofter derom,
men man har aldrig fort et eneste alvorligt Ref6rmarbejde igennem. Og
dog er alle virkelig Sagkyndige og Kendere af Dansk-Vestindien enige om,
ikke alene, at der kan og skal gores noget for Ophjoelpningen af Oerne,
men ogsaa, at et saadant systematisk Reformarbejde baade af teknisk og
social Natur kan lykkes og give Udbytte, naar det tilpasses efter Forholdene
paa Oerne samt- det vestindiske Milieu, hvori disse Oer er beliggende. Kun
paa det social og kulturelle Omraade er der endnu ikke fuld Enighed om
den bedste Fremgangsmaade navnlig for at heve Negerbefolkningens Ka-
rakteregenskaber. Men ogsaa herhjemme i Danmark er der jo divergerende
Opfattelse af det social Sporgsmaal og d'ets rette Losning, saa denne Uenig-
hed afgiver ingen gyldig Grund til at opgive Oerne.
Alt dette vil Lseseren finde godtgjort i de folgende Artikler og Taler
af en Ruekke af vore mest kendte og kyndige Vestindiefarere og Interes-
senter i vestindiske Foretagender.


Indledning.


4 ..





























Paa 1 Vcerftet( i Christianssted.



Landstingsmand Holger Petersens

Tale i Landstinget.


L andstingsmand, Grosserer Holger Petersen, som er Formand i >>Plan-
tageselskabet Dansk-Vestindien<, og Deltager i flere store Virksom-
heder, har beredvilligt meddelt Samtykke til, at hans Tale i Landstinget
den 25. August d. A. meddeles nedenfor:
Nu, da Sporgsmaalet om Salg af vore vestindiske Oer igen staar paa
Dagsordenen, vil det vere naturligt, at jeg udtaler mig om Forholdene
paa vore Oer og om, hvilke Foretagender der er bragt til Udforelse derude
siden 1902. Det er saa meget mere naturligt, ja nodvendigt, som der fables
om, at alle de store Planer er bristede og O-erne i Forfald og Tilbagegang.
Jeg skal da forst mind om, at da Rigsdagen i 1902 forkastede den
forelagte Traktat, skyldtes det i vmsentlig Grad en Erklaring fra nogle
Mend om, at de paatog sig at bidrage deres til at bring Oerne fremad,
og i de 14 Aar, der er gaaet siden den Tid, har vi ikke svigtet de Pligter
og det Ansvar, vi den Gang paatog os. Blandt de Foretagender, der umid-
delbart efter Salgssporgsmaalets Afgorelse blev sat i Gang, skal jeg omtale
Vestindisk Kompagni, der blev oprettet i 1903, et Dampskibsselskab med
en Aktiekapital paa over 4 Mill. Kr., hvis Opgave det bl. a. var at ved-








Landstingsmand Holger Petersens Tale i Landstinget.


ligeholde en regelmessig Dampskibsforbindelse med- Mderlandet, som
hidtil havde manglet. Plantageselskabet Dansk Vestindien dannedes sam-
tidig, og i Begyndelsen af 1903 kobtes adskillige Plantager, navnlig paa
St. Croix med et Areal paa ca. 4,000 acres, der senere er forget med
ca. 2,000 acres. Disse Plantager var fuldstaendig ude af Drift, det meste
var Buskland uden Boliger og med en elendig halvvild Kvegbessetning.
Man har sagt, at flere og flere Plantager ligger udyrkede hen, og at vi
ikke kan vmre bekendt at aflevere Oerne i den Tilstand, de nu henligger i.
Sandheden er den stik modsatte. I de sidste 14 Aar er ca. 3/4 af St. Croix's
Areal blevet bragt i Kultur, Markerne er blevet opdyrket og indhegnet, der
er gjort Forsog med nye Kulturer, Funktionaer- og Arbejderboliger er
Aar for Aar blevet bygget og forbedret.. Kreaturer og Heste findes nu i
rigelig Moengde, og ved Indforsel af Tillegsdyr af nye Racer er de for-
bedrede. Man har gjort Forsog med Husmandslodder uden dog at have
opnaaet tilfredsstillende Resultat. Vi staar med Hensyn til Landbrug ikke
tilbage for de engelske Oer, der har lignende klimatiske Forhold som vore.
I Aaret 1903 kobte Godsejer Lachmann en Sukkerfabrik og nogle Plan-
tager paa St. Croix. Disse forbedredes, en ny moderne Sukkerfabrik byg-
gedes, og Jernbaner anlagdes. Ved Godsejer Lachmanns Dod i 1909 over-
gik disse Ejendomme til et Aktieselskab, som i 1912 udvidede sin Virk-
somhed ved Kobet af en Amerikaners Ejendom. Paa den Maade er den
overvejende Del af St. Croix's Jord nu kommet paa danske Hvender og
er efterhaanden fra sin forsomte Tilstand blevet bragt i Kultur. I 1912
indbodes til Aktietegning i )Det Vestindiske Kompagni<<, idet Indbyderne
var >gennemtrengte af Overbevisningen om, at St. Thomoe Havn efter
Panamakanalens Aabning kan faa stor Betydning for den international
Handel til Gavn og 1Ere for saavel de dansk vestindiske Oer som for
Moderlandet <. Fra Regeringens og Rigsdagens. Side forelaa der en Lov
om Koncession til Udnyttelse gennem Torlegning og Uddybning af St.
Thomme Havn. Resultatet af Henvendelsen om Aktietegning var det sorge-
ligst mulige; af den udbudte Kapital paa 20 Mill. Kr. blev kun 51/4 Mill. Kr.
tegnet, og deraf var kun ca. 2 Mill. Kr. tegnede\ af det danske Folk, Resten
var i storre Belob tegnet af Institutioner, Banker samt enkelte Privat-
moend. Disse 2 Mill. Kr. udgjorde hele den Interesse, som Nationen viste
dette betydningsfulde vestindiske Foretagende, der ikke alene var af Be-
tydning for dansk Vestindien, men af storste Betydning for Moderlandets
kommercielle og industrielle Fremtid. Heldigvis 'blev Planen om St.
Thomme Havn ikke opgivet, forste Sektion af Havneanlkeget blev udfort,
og det staar nu foerdigt til at udnytte de Chancer, som vil komme efter
Krigen. Jeg skal kortelig nevne, at Vestindisk Kompagnis Havneanlseg er
den bedst beliggende Del af St. Thom e Havn, som foruden store Kajer
har Kulkraner, Olietanks, Elektricitetsverk, Cisterner til Vandforsyning,
kort sagt alle de Anleg, som horer til en moderne Havn. Jeg skal end-
videre nevne Hendes Majestset Enkedronningens, beundringsverdige, store








Landstingsmand Holger Petersens Tale i Landstinget.


Arbejde for Borneplejen, hvad der herhjemme er udrettet fra kirkelig.Side,
og at Skolebornen har alert at tale Dansk. St. Thome Havn har faaet elek-
trisk Belysning og Isverk, og der findes Telefonanlieg saavel paa St. Tho-
mas som paa St. Croix.
Efter dette tror jeg ikke, man har Lov til at sige, at de vedrkommende
Mand og andre danske Mend og Kvinder ikke fuldt ud har gjort deres
Pligt, eller, som der er sagt, at deres store Planer er bristede. Nej, hvad
der er bristet, er Lovgivningsmagtens Pligter lige overfor Oerne. Den i
January 1903 udsendte vestindiske Kommission >havde det Hverv at un-
dersoge, hvorledes der paa de dansk vestindiske Oers Budgetter saa vidt
muligt kan tilyejebringes Balance mellem Indtaegter og Udgifter, even-
tuelt gore Forslag om rEndring i Kolonialloven af 1863 og iovrigt udtale
sig om Foranstaltninger til Oernes Ophjselpning<<. Fra Kommissionens
Side foreligger et stort og i mange Henseender fortreffeligt Forslag til For-
bedringer i Oernes Forhold, men ud over en ny Koloniallov og en ganske
betydelig Reduktion af den danske Stats Tilskud til disse Oer, der f. Eks.
i Aar paa dette Aars Finanslov er ca. 40,000 Kr. (medens St. Croix aarlig
maa betale til den danske Stat 75,000 Frcs.), har Regering og Rigsdag
saa godt som intet bidraget til Oernes Ophjlelpning. Af Koloniallotteriet,
der som bekendt blev oprettet til Gavn for Oerne, indkasserer Staten aar-
lig i Afgift og Overskud 5 a 600,000 Frcs., som udelukkende benyttes til
at doekke Statens Tilskud til Oerne. Dette var ikke Meningen^med Opret-
telsen af Koloniallotteriet, men karakteriserer den omsorgsfulde Maade,
paa hvilken vi behandler vore Oer. Med Undtagelse af Forslaget og Kon-
cessionen til Forbedring af St. Thomae Havn, fremsat af Finansminister
Neergaard, har saa godt sorm intent af Ministerierne efter 1902 foretaget
noget, der kunde forbedre Forholdene paa Oerne, f. Eks. Opmaaling og
geologisk Undersogelse af Oerne, bl. a. for at tilvejebringe Grundlaget for
en Vandforsyning til Drikkevand og til eventuelle Vandanleg, Oprettelse
af Landbrugsskoler og andre Skoler, Forbedring af Sundhedsforholdene,
bl. a. ved Udryddelse af Moskito-Plagen og Foranstaltninger imod den
store Bornedodelighed. Hver Gang der har veret saadanne Forslag frem-
me, er de blevet afvist med: For Himmelens Skyld, kom ikke frem med
noget Krav, thi saa bliver Oerne solgt! Og som de politiske Forhold har
udviklet sig, maatte det befrygtes, at Salgssporgsmaalet vilde komme op
igen. Vestindiens Venner maatte stole paa sig selv og haabe paa, at gunstige
Regnforhold maatte bring Forbedring i den okonomiske Tilstand paa St.
'Croix, og man maatte saa nojes med ad private Vej at udfore nogle af de
Forbedringer, som Staten naegtede sin Bistand til. Desverre har vi i alle
disse Aar haft en Torkeperiode derude Ilengere end nogen Sinde for, og
som Folge heraf har Sukkerhosten vmret yderst ringe og med ruinerende
lave Priser. Jeg skal dog bemerke, at Sukkerhosten i Aar paa Grund af
rigelig -Regn har vmret overordentlig stor; men Udsigten for nseste Aar
er paa Grund af den 2 Maaneders Strejke i Begyndelsen af Aaret blevet








8 Landstingsmand Holger Petersens Tale i Landstinget.

meget forringet. Bomuldsdyrkningen, som Plantageselskabet indforte med
et godt Resultat, maatte opgives, fordi der ikke kunde skaffes Hjemmel for
de Lovregler, som denne Plante nodvendigt kraever for at kunne dyrkes
med Udbytte. Dette Aars Host gik tabt paa Grund af Strejken.
Jeg kommer nu til de Forhold, der indtraadte i Fjor, da Hamilton
Jackson rejste en Bevoegelse bland Negrene paa St. Croix. Paa St. Thomas
vil man ikke have noget at gore med Hamilton Jackson. Det er det rene
Racehad, han prediker, og han kroever, at al Jord skal tilhore Negrene,
og de Hvide skal forjages fra Oen. I Begyndelsen af dette Aar begyndte
Hamilton Jackson en Generalstrejke, der varede to Maaneder, og da Suk-
kerhostens Begyndelse derved hindredes, bibragtes der Fabrikerne og
Plantagerne betydelige Tab. Tilsyneladende blev Strejken afsluttet med
en Overenskomst, men i Virkeligheden fortssettes den stadig med Smaa-
strejker og Sabotage. Arbejdslonnen er steget, men Arbejdsydelsen er sun-
ket saa langt ned, at man nu i 5 a 6 Dage faktisk faar langt mindre og
langt ringere Arbejde udfort end tidligere i den halve Tid. Arbejderne er
trodsige og uvillige og forlader deres Arbejde under de urimeligste Paa-
skud. Paa Grund af disse Forhold vil den kommende Host blive ringere
end i Aar. Udsigterne for de kommende Maaneder er saaledes ikke lyse,
idet der nu paatoenkes en Strejke til 1. November. Med velberaad Hu og
aabenlyst prekes Racehad, og der er skabt et Modssetningsforhold, en Mis-
tillid og et Had, som aldrig for har eksistert paa vore Oer, og som umulig-
gor enhver ordnet Samfundsudvikling. Der er med stor Uforstand med
Stotte herhjemme fra, ogsaa fra Regeringens Side, rejst en Storm i Be-
folkningen derude, som allerede har lagt meget af det Arbejde ode, som
i en Aarraekke er blevet gjort herfra. Hvis >Valkyrien<< ikke var blevet
sendt ud i Fjor, havde vi sikkert haft Opror, men >Valkyrien< relse doempede Bevoegelsen, og det er nodvendigt, at den fremdeles bliver
derude. Forholdene paa St. Croix er saaledes, at Guvernoren og Embeds-
maendene fornoermes og haanes af Hamilton Jackson og maa nojes med
den kummerlige Tilfredsstillelse efter et halvt Aars Forlob at faa en Dom
over ham, som intet betyder, da han intet ejer. Selskaberes og Fabriker-
nes Funktionoerer forlader 0en vi har allerede moerket det -, fordi de
ikke vil udsaette deres Hustruer og Born for Fornermelser eller Overfald.
Jeg har nu i kort Udtog givet en Fremstilling af det Arbejde, der i hen-
ved 14 Aar er udfort paa vore Oer, og Oplysning om de lidet tiltalende
Forhold, der i Fjor og i Aar hersker paa St. Croix. Men skal vi beholde
Oerne, maa der skaffes Sikkerhed for, at baade Stat og Folk vil trcede
til og yde, huad der er nodvendigt til Oernes Ophjcelp. Jeg tror ikke, at
den hojtEerede Finansminister har Ret, naar han taler om 2 X 25 Mill.
Kr.; det er et Tal, som umuligt kan v\ere rigtigt. Men fremfor alt maa
der i dette Ojeblik skabes Ro og Fred paa St. Croix, og hertil paakalder
jeg den hejtoerede Finansministers Hjmelp. Forholdene vilde have set an-
derledes ud, hvis Jackson ikke havde faaet den venlige Opmuntring her-








Landstingsmand Holger Petersens Tale i Landstinget.


hjemme, og hvis han skandalose Optraeden mod Embedsmendene og den
hvide Befolkning ojeblikkelig var blevet standset.
Lige overfor den erede Ordforer, det erede 5. Medlem for 6. Kreds'
(J. Pedersen) Udtalelse om, at en Afstaaelse er det bedste for Oerne, vil
jeg sige, at jeg ved ikke, hvori det bedste for Oerne skulde ligge, naar de
gaar over til Ameerika. Befolkningen opnaar ikke amerikansk Borgerret,
de opnaar ikke toldfri Indforsel til Amerika det er for de besiddendes
Vedkommende. Og for Negrenes Vedkommende? Det er dog aldrig blevet
sagt om vore Oer, som det er blevet sagt i Amerika af en hoj Embeds-
mand fra Puerto Rico, at Negrene dode af Suit paa denne 0. Det sker
ikke paa de dansk-vestindiske Oer. Maaske der dor en enkelt, men det
er aldrig blevet sagt offentligt om vore Oer, at Negrene der skulde do af
Sult. Maaske vore Negre vil faa en hojere Arbejdslon, naar de kommer
under Amerika, men saa faar de ogsaa Lov at betale ganske anderledes
for deres Fornodenheder. Jeg ser altsaa ikke, at Negrene kan have nogen
som heist Glede af at komme bort fra Danmark, hvor der tages Hensyn
til dem, og over til Amerika, hvor der ikke tages Hensyn til Negrene.
Det erede 1. Medlem for 1. Kreds (C. C. Andersen) udtalte sig i stserke
Toner om vor Nations Mangel paa Sagkundskab, Evner og Midler. Det
er dog sorgeligt, hvis man skal frakende det Landbrug, som hlevder for
sig at vaere det dygtigste i Verden, at de savner Evne til at opdyrke 4 dan-
ske Kvadratmile, og det vil jeg protesters imod. Det aerede Medlem talte
om de store Ofre af Kapital. Ja, det er jo vanskeligt for mig her at sige,
hvor meget, der er tabt, men mange Millioner kan det virkelig ikke vare.
De danske Foretagender paa St. Croix representerer vistnok ialt 8 A 10
Mill. Kr., og Bygningerne og Jorden er der jo endnu. Der kan derfor nappe
vaere tabt Millioner, og det, der er tabt, kan tjenes ind igen, hvis vi i et
kommende Aar faar den same gode Host igen som i Aar, saa er de
Tab indvundne. Vi kender ogsaa herhjemme til, at det danske Landbrug
kan lide Tab, og jeg tror ikke, at Tabene bliver storre derovre. Nej, For-
holdet er det, at vi i de 14 Aar har gjort et stort, banebrydende og paa
Grund af Torken ikke lonnende Arbejde. St. Croix ser i dette Ojeblik
skonnere ud, end det maaske har set ud nogen Sinde, i alt Fald i de sidste
50 Aar. De fleste af Ejendommene bestyres af danske Forvaltere og Under
forvaltere, og det samme gmelder Fabrikerne. 0en har aldrig varet saa
dansk, som den er nu, og selv Bornene har lhrt at tale Dansk. Og det er
dette Ojeblik, man velger til at selge de dansk-vestiudiske Oer!


















Haablos eller -?
Udarbejdet ved Dansk vestindisk Samfunds Bestyrelse.


M eget ofte horer man den Paastand, at for:tsatte Bestrsebelser fra Dan-
marks Side paa at bring Forholdene i Dansk-Vestindien dels paa
St. Croix, dels paa St. Thomas og St. Jan, Forholdene er nemlig meget
forskellige paa Fode vil vaere haablose. Det er ligefrem bleven et Dogme.
Vil man undersoge dette Dogmes Rigtighed, maa man imidlertid forst og
iremmest gore sig klart, hvad og hvor meget den danske Stat har gjort for
at bring Forholdene i Dansk-Vestindien i ordentlig Stand.
Da det i 1902 vedtoges, at Oerne skulde forblive ved Danmark, og
da Oerne i Tiden forinden i det voesentlige havde faaet Lov at skytte sig
selv, udsendtes en kongelig Kommission herfra til Vestindien for at under-
soge Forholdene og gore Indberetning om, hvad der burde gores. Kom-
missionens Medlemmer var Gaardejer J. J. Jensen, Onsted, udpeget af Folke-
tinget, Generaldirektor Nordlien som. Formand for Kommissionen og
Borgmester P. P. Rosenstand, valgt af Finansministeriet (Christopher Hage
var dengang Minister) og Kammerhere J. F. Scavenius, udpeget af Lands-
tinget. Kommissionen rejste til Dansk-Vestindien og de omliggende Oer
og indgav i August 1903 en omfangsrig Beretning, ledsaget af Aftryk af
forskellige Henvendelser fra Befolkningen paa Oerne m. m.
I denne Beretning paapegede Kommissionen adskillige Forhold i Dansk-
Vestindien, som triengte til Forbedring og 2Endring, og foreslog, at ad-
skillige Arbejder burde foretages af Staten, ligesom Staten i Kongeriget
har anlagt Jernbaner og Havne, udfort og ordunet Opmaaling og Matrikule-
ring af Landet og meget andet.
Hvad forte saa Staten ud i Livet af alt det, som Kommissionen foreslog?
Nedenfor anfores, hvad Kommissionen efter noje Undersogelser af For.
holdene foreslog, og hvad Staten gjorde:

Kommissionen foreslog: Staten udforte:
1. Opmaaling af Oerne bl. a. som 1. Intet.
Grundlag for Vandingsanleg.
2. Geologisk Undersogelse af Oer- 2. Intet.
ne i produktivt Ojemed.








' Haablos eller -? 11


Komnmissionen foreslog:
'3. Artesisk Brondboring for ikke
at vaere fuldstaendig afhoengig
af Regnfaldet.
4. Forbedring af Udstykningslov-
givningen.
5. Indforelse af Bestemmelser om
Skovfredning.
*6. Forbedring af Fiskeriet og Fred-
ning af Havskildpadder.
7. Udstykning af Statsplantagerne
i mindre Ejendomme og Jord-
lodder.
8. Forbedring af Reglerne om Leje
af Jord.
9. Anlmggelse af en botanisk For-
sogsstation ved Christianssted.
10. Indforelse af danske Kolonister
til Landbrug og Gartneri.
11. Indforelse af nye Kulturer sorm
f. Eks. Frugtdyrkning, Mejeri-
drift, Majsdyrkning, og Udsen-
delse af en praktisk dygtig
Landmand til Stotte derved.
12. Oprettelse af en dansk Bank til
Konkurrence med den eksiste-
rende udenlandske Bankfilial.



13. Krav om Bosiddelse i nogle Aar
som Betingelse for Fremmedes
Adgang til Neringsdrift.
14. Indforelse af Beskyttelse for
Varemaerker.
15. Forbedring af Brandassurance-
forholdene.

16. Ophevelse af Differentialtolden
paa Venezuela.
17. Oprettelse af et eget Lotteri i
Stedet for de fremmede Lotte-
rier til Indtegt for St. Tho-
mme Kommune.


Staten udforte:
3. Intet.



4. Intet.

5. Intet.

6. Intet.

7. Intet; tvertimod solgtes Stats-
plantagerne under et til St.
Croix Sukkerfabrik.
8. Intet.

9. Intet. Kolonierne har selv an-
lagt en Forsogsstation.
10. Intet.

11. Intet.





12. Staten har givet Koncession til
en dansk Bank og har betinget
en Afgift af Banken til den dan-
ske Statskasse, ikke til Kolo-
niernes Kasse.
13. En Lov er give.



14. En Anordning er udstedt.


15. Intet. Det private


Forsikrings-


selskab Danmark har oprettet
Filialer.
16. Uheldige Forsog, som ikke
forte til noget.
17. Koloniallotteriet oprettedes til
Indtcegt for Statskassen. Kolo-
nierne er bleven befriede for
Udgifter til Militeret, Guverne-








Haablos eller -? ,


Kommissionen foreslog:


18. Henstilling om gensidig Told-
lettelse imellem Moderlandet og
Kolonierne for Raaprodukter.
19. Toldlettelse i Kongeriget for
Hovedproduktet paa St. Croix,
Sukker, med 3/4 Ore pr. Pund,
saa at Sukkeret belastes med
samme Afgift som det i Konge-
riget producerede Boesukker.
20. Afskaffelse af Pastvang imellem
Oerne indbyrdes.
21. Statsgaranti for Laan til Op-
mudring og Uddybning af St.
Thomma Havn.
22. Skibsprovianteringsgenstande
bor fritages for Told.
23. Forbedring af Postforbindelsen
imellem St. Thomas og St.
Croix.
24. Forbedring af Telegraf- og Te-
lefonforbindelsen paa Oerne.

25. Anleg af Jernbaner paa St.
Croix fra Christianssted til Fre-
derikssted.

26. Tilvejebringelse af en paalide-
lig Statistik over den store Dode-
lighed blandt Born.
27. En Forbedring af Reglerne om
Underholdsbidrag til Born, fodt
udenfor 2Egteskab.
28. Ophievelse af Apotekernes Ret
til at selge Broendevin og 01 paa
Helligdage,


Staten udforte:
mentet og den lutherske Kirke,
og herved var Statens' >Under-
skud< paa Koloniernes Konto i
sidste Finansaar ca. 44,000 Kr.,
i nmestsidste Fi-
nansaar ...... ca. 19,000 Kr.,
altsaa finansielt betydningslost.
18. Er ikke gennemfort.


19. Gennemfort; men saa vidt det
kan ses, bliver Sukkeret boy-
cottet i Handelen i Danmark.




20. Intet.

21. Gennemfort og vil sandsynlig-
vis ikke koste Staten noget.

22. Delvist genemfort ved Opret-
telse af private Frilagre.
23. Intet. Kolonialkasserne har gjort
nogle Forsog.

24. Intet. Private paa St. Thomas
og Kolonialkassen paa St. Croix
har indrettet Telefonanleg.
25. Intet udover Afgivelse af en
Koncession, som ikke forte til
noget. Staten har intet ofret for
Sagens Gennemforelse.
26. En bedre Statistik fremskaffet,
men noeppe af Staten.

27. Intet.


28. Intet.







Haablos eller -?


Kommissionen foreslog:
29. Forbedring af Hospitalsforhol-
dene i Frederikssted.


30. Indretning af et Spedalskheds-
hospital og -asyl.

31. Offentlige Drikkevandsanlaeg.
32. Forbedring af Renovationsfor-
holdene i St. Thomas og Chri-
stianssted.
33. Foranstaltninger til, at Plejer-
sker ansoettes til Pasning af
Born, hvis Modre er paa Ar-
bejde.
34. Fui-.n-iiljhniin.tr imod Moskito-
faren (Sumpfeber) blandt andet
ved Udtorring af Laguner
(Brakvandssoer ved Strandbred-
den).
35. Tilskud af Statskassen til et
hojere Skolevsesen.
36. En Reform af Fattigvoesenet.
37. Skat betales saavel af udyrket
som af dyrket Land.

38. Overforelse til Kolonierne af de
i Danmark geldende mere mo-
derne Love.


Staten udforte:
29. Intet. De er forbedrede af Kolo-
nialkassen og af Dronning Loui-
ses Forening til Borne- og Syge-
pleje.
30. Intet. Odd-Fellow Ordenen har
lost Sporgsmaalet paa egen Be-
kostning.
31. Intet.
32. Intet nevneverdigt.


33. Intet. Dronning Louises oven-
nevnte Forening har sat et Ar-
bejde i Gang.

34. Intet.





35. Intet.

36. Intet
37. Intet; en Skat af 6 Ore pr. Td.
Land er paalagt, men er uden
Betydning.
38. Er kun sket i meget ringe Om-
fang. Der idommes endnu Straf
efter ganske forseldede Love.


Det vil herefter staa enhver klart, at der ikke kan tales om haablose
Bestrebelser fra den danske Stats Side. Staten har ladet fem vaere lige i
Dansk-Vestindien.
Der er ingen Grund til at vare haablos.
Den danske Stat har varet daadlos, og salger Danmark nu Oerne, vil
det danske Flag fremtidig hos indfodte og fremmede i Vestindien og i
U. S: A. mode Skam og Foragt som et daadlost og haablost Folks Flag.
































Arbejde i Sukkermarken.


Jordbruget i Dansk Vestindien.
Af
F. KOLPIN RAVN,
Professor ved Landbohojskolen.


D et er ofte nok sagt, at Landbruget i Dansk Vestindien var i en saa
elendig Forfatning paa Grund af Torke og Jordens Udpining, at det
vilde vere haablost at taenke paa dets Forbedring. Men for den, der ken-
der Udviklingen i dansk Landbrug herhjemme i de sidste Menneskealdre,
og har set, hvordan Produktionen er forget mmegtigt baade i Storrelse
og Sikkerhed, synes det hojst maerkeligt, at dansk Landbrug i Vestindien
ikke skulde kunne klare Vanskeligheder, sor ingenlunde er store end
dem, der mange Steder og- med Held er overvunden herhjemme. Hvorfor
skulde det Samarbejde mellem Teori og Praksis, der her har give saa
gode Resultater, ikke kunne sette sig mindst lige saa betydningsfulde
Spor i Troperne?
En nrermere Undersogelse af det vestindiske Jordbrugs Historie og nu-
varende Forhold, samt en Sammenligning med Tilstanden i andre tropiske
Lande giver et bekraeftende Svar paa disse Sporgsmaal. Undersogelsen viser








Jordbruget i- Dansk-Vestindien. 15

ikke blot Aarsagen til Misveksten, men ogsaa Midler til at forebygge den,
og at disse Midler leader sig anvende i Praksis.



De dansk-vestindiske Oer var-- ligesom de ovrige Antiller bevoksede
med Skov, da Kolonisationen begyndte i det 17. og 18. Aarhundrede.
Skovrydning var.Nybyggernes forste Arbejde, og dette var ofte serdeles
indbringende; thi Eksporten af vverdifulde Troesorter,, saasom Mahogni,
Pokkenholt og Fustik,.spillede en stor Rolle, og det var ikke ualminde-
ligt, at man kunde selge Tommer for 20-30,Gange Plantagens Verdi.
I de siden da forlobne Tider er Skovene saa godt som forsvundne fra
vore Oer, ikke blot fra de Arealer, som er indtagne til Agerbrug, men
ogsaa fra talrige Strakninger, som er uegnede til Dyrkning. Tarvelige Krat
og GrEesmarker har aflost Skovene. Og til Trods for, at der til Gavntrse
og Brendsel nu kun kan skaffes Materiale af en slet Kvalitet, foregaar
Skovrydningen dog stadig. Samtidig hindres Skovens Genvakst ved Be-
skadigelser af omstrejfende Kvaeg og Geder, ved Ildebrand og ved at den
trasblottede Jord har antaget en for Opvaeksten uheldig Beskaffenhed.
Denne hensynslose Rydning af Oernes oprindelige Skovvegetation er
en af Aarsagerne til de senere Tiders Misvekst, idet Torkens skadelige
Virkninger er ogede; naar Skovene er borte, kan den faldende Regn ikke
holdes tilbage i Skovbunden og i Grundvandet, men den skyller hurtig bort
som Overfladevand.
Derfor er Fredning af den bestaaende Traevaekst og Frembringelse af
ny Skov absolut nodvendige Foranstaltninger; derved vil Agerbruget stot-
tes, og Oernes Forsyning med Gavntre o.g Braendsel .vil blive rigeligere og
sikrere,
Skovfredningens Betydning havde man forlengst Oje for, idet den uden
bestemt Lovhjemmel blev paabudt og strength overholdt af Guvernementet
for Slaveemancipationen. Siden da synes denne Sag at vere gaaet .i Glem-
mebogen, trods talrige Tilskyndelser fra sagkyndig Side. Og i Lovforsla-
gene fra 1915 berores Skovsagen kun antydningsvis; man savner ganske
Forslag til en Skovlovgivning.



Agerbruget der noesten udelukkendes, findes paa St. Croix har
soerlig veret baseret paa Dyrkning.af Sukkerror, Tobak og Bomuld, samt
Graes til Foder for Trekdyr og Slagtekvalg. Havebruget spiller kun en
ringe Rolle, og der indfores betydelige Mengder af Frugt og Grontsager
fra Nabooerne, saavel som af Majs, der er et af Befolkningens vigtigste
Fodemidler.
SMed Dyrkningen af Tobak og Bomuld er det gaaet meget op og ned









16 Jordbruget i Dansk-Vestindien.

i Tidernes Lob; i visse Perioder har disse Planter veret dyrket i vid Ud-
straekning, medens de til andre Tider ingen Rolle har spillet. Nu dyrkes
Tobak slet ikke, og Bomuldskulturen er af flere forskellige Grunde i staerk
Tilbagegang.
Sukkerroret har derimod til Stadighed varet almindelig dyrket fra de
forste Kolonisationsdage, og Rorsukkeret er Oernes Hovedeksportvare.
Agerbruget har derfor en meget ensidig Karakter.
Udbyttet af Rormarkerne er kun lille og usikkert. I de senere Aar har
St. Croixs Gennemsnitshost, tildels paa Grund af en Raekke forholdsvis
regnfattige Aar, veret lavere end alle andre rordyrkende Landes. Og Ho-
stens Storrelse singer fra Aar til andet mere end dobbelt saa meget som
Sukkerroehostens herhjemme. Produktionen af Sukkerror er altsaa paa
St. Croix et meget uheldigt Grundlag for en lonnende Industri, og det er
nodvendigt at uridersoge Aarsagerne til Misvaeksten og finde Midler mod
den.
Afgrodernes'Usikkerhed skyldes den stoerkt svingende Nedbor; i nogle
Aar er Regnmiengden over dqbbelt saa stor som i andre. I de regnfattige
Aar, der indtraoffer med ca. 15-20 Aars Mellemrum, er Regnmtengden dog
omtrent lig den saedvanlige i Dannark; i de fugtigste Aar er Regfhmehgden
dobbelt saa store som i Danmark, saa Klimaet kan ingenlunde kaldes tort,
og det er ikke blevet mere tort i de ca. 60 Aar, i hvilke man har maalt Regn-
miengden. Hertil kommer, at den Nedbor, somi falder, ikke gor fuld Nytte;
som ovenfor omtalt, bevirker Skovmanglen, at Regnen skyller ned over
Bjergenes Sider som Overfladevand og lober ud i Havet tiden at blive ma-
gasineret som Grundvand.
Opsainling af Regnvandet i regnrige Tider og kunstig Vanding af Ror-
markerne vil vere Midlet til at gore Agerbruget uafhsengigt af den vekslen-
de Regnmengde. Paa Hawaii og Porto Rico og mange andre Steder har
man haft fortrinlige Resultater af kunstig Vanding. Paa St. Croix fiides
der kun et lille Vandingsanloeg, anlagt af afdode Gehejmeraad G. A. Hage-
mann. Men derved er det blevet, og det offentlige har ikke taget sig af
denne Sag.
Torke er imidlertid ikke den eneste Aarsag til utilfredsstillende Ud-
bytte af Sukkerrormarkerne. Selv i de regnrigeste Aar er Afgroden i
Reglen for lille. Dette skyldes Tilstedevoerelsen af Snyltesvampe og Skade-
dyr paa Rodderne og i de nedre Stengeldele; derfor kan Planterne ikke
optage de fornodne Vandmaengder, og de kan ikke yde fuldt Udbytte i
de fugtige Aar, ligesom de lider srerlig sterkt i de torre Aar.
Kampen mod disse Sygdomme er ingenlunde haablos, hvilket Er-
faringer fra andre Lande og i de seneste Aar fra St. Croix viser. Det gel-
der om ved en passende Jordbehandling og Godskning at skabe de bedst
mulige Betingelser for Sukkerrorets Vakst, at dyrke Varieteter, der er
modstandsgygtige mod Sygdom, at anvende sunde Stiklinger, at gennem-
fore Vekseldrift med andre Kulturplanter m. m. Man maa tilstrebe at








Jordbruget i Dansk-Vestindien. 17


give Agerbruget en mere alsidig Karakter og f. Eks. frembringe storre
Maengder af Fade for Mennesker og Dyr.




Flertallet af de naevnte Foranstattninger tit .Jo.rd brugels Fremme kan
.og bor gennemfores ved private Initiativ af de enkelte Plannlagej-.ire eller
Plantageselskaber, naar de blot kan faa den fornodne faglige Vejledning.
At yde denne er det offentliges Sag, og den bestaaende Forsogsstation bar
udrustes saadan, at den stadig og paa bedste Maade kan vere Oernes Be-
boere til Nytle.
Men selv om det private Initiativ opmuntres og stottes af det offent-
lige, er det dog ikke tilstrekkeligt. Styrelsen maa gribe aktivt ind, hvor
det geelder store Foretagender, der kommer mange til Gode, eller hvor
der kreves samlet og planmaessigt Arbejde paa store Arealer med mange
Jordbesiddere. Vandforsyningsanlceg og Skovfredning (Skovplantning) er
Sager, der kun kan gennemfores ved det offentliges Indgriben. Og denne
er ydermere nodvendig, da det drejer sig om Livssporgsmaal for Oerne.
De i de seneste Aar foretagne Forsog paa Forbedringer i Agerbrugs-
forholdene peger afgjort i gunstig Retning, og der er ikke Tvivl om, at det
fortsatte Arbejde i de ovenfor skitserede Spor vil give smukke Resultater,
naar den forhaandenvuerende Arbejdskrise er overstaaet. Men Forudset-
ningen h erfor er et stadig fortsat Samarbejde mellem Videnskab og
Praksis, mellem offentlig og private Virksomhed.


IF'

a~~u~tva4, IVr -


rr La6


Sukkermarker og Sukkerfabrik.





























Samlebassin paa G. A. Hagemanns Plantage.



Kan der etableres kunstig Vanding paa

St. Croix, og hvad vil det koste?
Af.

Ingeniorkaptajn C. F. SCHOUBOE.


B esvarelsen af ovennoevnte Sporgsmaal udkraever en-grundig teknisk
Undersegelse af 0en med Hensyn til dennes klimatiske Forhold og
til dens Jordbunds Sammensoetning og Overfladeformer samt til Grund-
vandsforholdene.
De klimatiske Forhold er velkendte geimem mange Aars daglig Ob-
servation. Jordbundens Sammiensaetning liar vistnok ikke veret under-
kastet nogen indgaaende Undersogelse i hvert FaldPikke med vandihgs-
tekniske Formaal for -je og hvad Terranformerne angaar, findes der
ganske vist Kort over Oerne; men saa omhyggelige- Opmaalinger, som ud-
kreves til at danne Grundlaget for tekniske Projekter og Overslag, har
ikke vveret foretagne. Hvad endelig Grundvandsforholdene angaar, da
kender man overhovedet meget lidt til disse udover de Erfaringer, man
har fra enkelte Bronde i Lavlandet, i.Reglen i Nerheden af Kysten.
Naar jeg ikke desto mindre drister mig til i det folgende at frenmfore
nogle Betragtninger over Mulighed af -ved kunstig Vanrding at fremsl1affe
den forste Betingelse for et-rentabelt og rationelt Landbr-iug paa St. Croix,
da skyldes det, at jeg ved.5 Aars Virksomhed som Landmaaler og Byg-
ningsinspektor paa Oerne, under hvilket jeg blandt andet foretog Under-


~~~ '
-c:



"- ~j
.,?e
k~~ ~n;
.*
z







Kan der etableres kunstig Vanding paa St. Croix? 19

sogelser med Henblik paa Etablering af Dalspoerringer, har erhvervet et
ret indgaaende Kendskab -til saavel 0ens Hojland som Lavland, et Kend-
skab, som har bibragt mig den faste Tro, at der vil kunne etableres kunstig
Vanding, i hvert Fald af den vigtigste Del af 0en. Denne Tro er yder-
ligere befsestet ved Ophold i og Studier af Forholdene i andre Tropelande,
hvis Agerbrug udelukkende er baseret paa kunstig Vanding.
Den nedenstaaende Oversigt maa derfor paa Grund af manglende noj-
agtige Forundersegelser ikke betragtes som nogen eksakt teknisk Under-
sogelse, men kun som en vejledende Redegorelse med et rent kalkulatorisk
Overslag over Udgifterne.
Paa St. Croix er Plantagejordernes samlede Storrelse ca. 22,500 Hek-
tarer. Heraf dyrkedes i 1906 ca. 6200 ha med Sukkerror, medens desfor-
uden ca. 12,500 ha var >>dyrkelig Jord<, men kun delvis opdyrket. Jeg vil
-derfor som Grundlag for min Undersogelse fastslaa, at det forelobig gael-
der om at tilvejebringe kunstig Vanding af et Areal paa ca. 10,000 ha, ve-
sentligst beliggende paa Sydsiden af 0en; Udvidelser vil da senere kunne
foretages.
I torre, regnlose Tropeegne med stsrk Fordampning regnes (inklusive
Fordampningstabet), at der i Vaekstperioden skal tilfores Majs, Korn, Fo-
derplanter etc. 0,3 Liter Vand i Sekundet pr. Hektar og Bomuld og Sukker-
ror 0,6 Liter i Sekundet pr. Hektar.
Paa Grund af St. Croix's lavere Temperatur, Luftens ret betydelige
Fugtighedsindhold og deraf folgende lavere Fordampningstab, kan man
vistnok uden storre Fejl her regne med en Vandtilforsel af fra 0,25 til 0,45,
i Gennemsnit 0,35 Liter i Sekundet pr. ha. Dette svarer til en Vandtil-
forsel af 1,25 m' i Timen, 30 m3 pr. Dogn eller ca. 10,000 m3 om Aaret
pr. ha.
Laveste, middel og hojeste aarlige Regnfald er paa St. Croix henholds.
vis ca. 700 mm, 1170 mm og 1700 mm, hvilket maalt i Vandtilforsel pr.
ha er henholdsvis 7000 m3, 11,700 m3 og 17,000 m3 (i Danmark er den
aarlige Regnmoengde 614 mm).
Man ser heraf, at en Middelnedber skulde vere i Stand til at sikre
Oen en god Sukkerhost. At den ikke gor det, ligger, foruden i en mindre
rational Dyrkningsmaade, i, at Nedboren hyppig falder i saa voldsomme
Byger, at den ikke kommer Markerne tilgode, idet den ikke faar Tid til
at synke i Jorden, men lober overfladisk af til Havet. Dette uheldige For-
hold kunde mulig modvirkes ved, at man indforte den i 2Egypten og flere
andre Steder brugte Inddeling af Markerne i mindre Arealer,. omgivne
af en lille, ca. 30, til 40 cm hoj Jordvold; Arealets Storrelse retter sig efter
Terraenets Fald; jo store Fald, desto mindre Areal.
I de regnfattige Aar tilfores der som ovenfor anfort kun Jorden ca.
7000 m3 Vand pr. ha, medens Forbruget skulde voere 10,000 m3. Traeffer
man derfor saadanne Foranstaltninger, at man i regnfattige Aar yder-
ligere kan tilfore hver Hektar 5000 m3 Vand (heri indbefattet Tab ved








Kan der etableres kunstig Vanding paa St. Croix?


Fordampning og Infiltration), skulde man kunne sikre Oen en tilfreds-
stillende Host.
Den hertil nodvendige Vandmengde sales ved saakaldte >Dalspar-
ringer<<. Den i 0ens nordlige Bjergland faldende Nedbor, der ad Bjerg- eller
Bakkesiden lober gennem Bunden af Dalene eller Slugterne, ledes til dertil
soerlig egnede Dale med snmver Munding, og her sales det ved en Spmrre-
dEemning, der lukker for Dalmundingen. Ved Ledninger gennem Dsem-
ningen og dertil horende Reguleringssluser kan Vandet efter Omstaendig-
hederne gennem lukkede eller aabne Vandledninger fordeles, til de dyrkede
Jorder ved Foden af Bakkerne.
Der skulde ialt pr. ha dyrket Areal aarlig sales 5000 m3 ved disse
Dalspaerringer. Lmgges Middelnedboren 11,700 m3 pr. ha til Grund for
Beregningen af Storrelsen af det vandsamlende Areal, bliver dette med
Hensyntagen til Fordampning og Infiltration ialt ca. 5000 Hektarer, et
Oplandsareal, som sikkert vil kunne skaffes til Veje. At jeg ikke legger
Minimumsnedboren til Grund for Bestemmelsen af Oplandet, ligger i, at
der i gode Aar kan forventes Vandbeholdninger overforte til de mindre
gode Aar.
Fra Samlebassinerne forces Hovedledninger gennem det dyrkede Land,
og fra disse forgrenes Biledninger og mindre Ledninger, saaledes at hver
Plantageejer faar Vandet fort til Grensen af eller gennem de ham til-
horende Jorder. Fra disse Vandledninger ledes Vandet udover den Mark,
der skal vandes, i gunstigste Tilfaelde ved selve Tyngdekraften, hvor dette
ikke er muligt ved Pumper, drevne efter Omstendighederne ved Olie-
motorer, Vandmotorer eller >Hestegange<.
Udforelsen af Vandingsanlegene foretages af Staten og paa dens Be-
kostning; de fornodne Arealer erhverves ved Kob, eventuelt ved Ekspro-
priation. Fordelingsledningerne paa Plantagerne udfores dog af Planterne
selv, eventuelt med okonomisk og teknisk Bistand fra Staten.
Ledelsen af hele Vandingsanlaeget og Fordelingen af Vandet udfores af
Staten gennem en dertil ansat Embedsmand; Kommunen og Planterne har
Indflydelse paa Fordelingen gennem et smerligt kommunal Vandingsraad.
Forholdet ordnes ved Lov. Som Vejledning herfor kan muligvis tjene den
i JEgypten anvendte Ordning, der har fungeret tilfredsstillende gennem
mange Aar.
Hvad vil nu et saadant Vandingsanlaeg koste?
Dette er naturligvis meget vanskeligt at besvare paa det ringe tekniske
Grundlag, der foreligger, idet Omkostningerne varierer i hoj Grad med de
lokale Forhold. Noget kan der imidlertid siges herom, idet der ved store
Anleg af lignende Art i Reglen regnes med en Enhedspris pr. Hektar
vandet Areal, en Pris, man er kommet til ad Erfaringens Vej ved efter
hvert store Anleg at udregne, hvad det har kostet pr. ha.
Mange tyske Ingeniorer regner f. Eks. efter Erfaringer fra store Anleg
i Lilleasien med en Enhedspris af 400 Mark pr. ha vandet Areal. De store








Kan der etableres kunstig Vanding paa St. Croix?


engelske Ingeniorprojekter til Vanding af Mesopotamien (ialt 1,400,000 ha)
beregner en Udgift af 500 frs. pr. Hektar. Ved et mindre Projekt (15,000
ha) er jeg selv kommen til en Udgift af 400 frs. pr. ha. Priserne er alle
fra Aarene umiddelbart for Krigen.
Paa Grundlag af disse Erfaringer mener jeg, at Anliget kan udfores
for ialt 500 Kr. pr. Hektar eller ialt 5 Millioner Kr., inklusive Ekspropria-
tion. De smrlige Krigsforhold vil inuligt medfore, at denne Sum maa for-
oges med 1 A 2 Millioner, altsaa ialt 6 h 7 Millioner.
Som tidligere anfort, bar Staten efter mit Skon afholde denne Udgift.
Den er imidlertid ikke tabt for Staten, idet Planterne paa 0en, ifolge Prin-
cippet om Grundvaerdistigning, bor amortisere Belobet.

Det okonomiske Forhold kan formentlig ordnes saaledes:
1. Staten udforer paa sin Bekostning Vandingsanlagene.
2. Staten administrerer uden Udgift for Oen Vandingsanlegene f. Eks.
i 5 Aar, indtil det ad statistisk Vej nogenlunde sikkert kan fastslaas, hvil-
ken Indtsgtsforogelse Plantagerne har haft gennem Anleget.
3. Paa Grundlag af denne Indtegtsforogelse paalagges der Plantagerne
en Vandafgift, beregnet saaledes, at den dekker Udgifterne ved den aarlige
Administration og Vedligeholdelse og amortiserer Statens Anlhegsudgifter
i et efter Indtegtsforogelsen afpasset Aaremaal (50-100 Aar).
4. Naar Statens Udgifter er d'akkede, kan Anlegene og disses Admini-
stration vederlagsfrit overdrages St. Croix's Kommune.
5. Staten yder Laan til Plantagerne til de paa disse nodvendige Vand-
ledningsarbejder. Laanet er rentefrit i 5 Aar og amortiseres derefter i For-
bindelse med en aarlig Rente af 3 pCt.

I Forbindelse med den ovenfor skitserede Dalsperringsvanding kan
der eventuelt mange Steder i Lavlandet med okonomisk Fordel etableres
en Vanding fra borede Bronde, saaledes som det sker flere Steder i Cali-
fornien og i fransk Sahara. Herom kan dog ikke udtales noget bestemt,
for der har veret foretaget Proveboringer. Saadanne Boringsforsog vil for-
mentlig kunne udfores tilfredsstillende for en Udgift af 50-100,000 Kr..

Ovenstaaende Fremstilling er kun en teknisk Skitse. Den viser dog
efter mit Skon, at Fundamentet for Udviklingen af St. Croix, Fremskaffelse
af Vand, kan skabes for en Udgift, der som Statsudgift maa anses for ringe,
serlig i Betraigtning af, at Staten sandsynligvis gennem Vandafgiften kan
faa sit Udlaeg refunderet. Ved Tilvejebringelse af Vandingsanleg legges
desuden Grunden til Losningen af det meget vigtige Husmandssporgs-
maal. Uden Tilforsel af Vand til Iusmandslodderne er Husmandsdriften
umulig.
Lykkes Boringsforsogene, vil herigennem et andet for Oen saerdeles
vigtigt Sporgsmaal have fundet sin Losning, nemlig Sporgsmaalet om 0ens








Kan der etableres kunstig Vanding paa St. Crotx?


Forsyning med Drikkevand, hivilket er af vidtrekkende hygiejnisk Betyd-
ning og derfor af Betydning for hele Oens Udvikling:

Det forekommer mig, at Landet ikke kan opgive vore Kolonier uden
at have gjort blot det ringeste Forsog paa ved Anvendelse af almindelige
tekniske Hjoelpemidler at skabe saadanne Arbejdsvilkaar for Oernes Er-
hverv, at disse under nogenlunde lige Vilkaar kan tage Konkurrencen op
med de andre mellemamerikanske Oer og Stater. Der ligger i en saadan
Opgivelse ikke alene en Tilkendegivelse af bristende Villie og Evne til Selv-
hevdelse, men ogsaa en Desavouering af den Stand de danske Tek-
nikere -, som maaske i storste Udstraokning ved sit Arbejde har gjort
vort Land kendt og agtet paa oversoiske Pladser. Selges Oerne under
Krigsforhold, og uden at der er gjort virkelige Forsog paa fra Statens Side
at skabe deres Befolkning taalelige Betingelser i Konkurrencekampen ved
Anvendelsen af de Midler, som staar til den moderne Tekniks Raadighed,
da tilfojes der sikkert de i Udlandet arbejdende Teknikere et Knaek, som
i det lange Lob let kan medfore saa store Tab for vor Teknik i Udlandet,
og derigennem for Landet selv, at de 90 Millioner Kroner, som Salget af
Oerne vil indbringe os, ikke paa langt ner kan opveje det herved foraar-
sagede okonomiske Tab.


Vandledning paa G. A. Hagemanns Plantage.



























En Del af Set. Thomas' By.


Landstingsmand Admiral

A. de Richelieus Tale i Landstinget.

L andstingsmand, Admiral A. de Richelieu, sor i Aarenes Lob har taget
ivrig Del i vestindiske Virksomheder, har heredvillig givet Samtykke
til, at hans Tale i Landstinget den 25. August d. A. meddeles nedenfor:
I 1902, altsaa for kun 14 Aar siden, blev der her i dette hoje Ting
forkastet et Forslag om at salge vore vestindiske Oer, og naar der allerede
nu igen fremkommer Forslag derom, saa angives der blandt de forskel-
lige Grunde hertil ogsaa den, at de forskellige Foretagender ovre paa Oerne,
som det private Initiativ har iverksat, kun har bragt Skuffelser og Van-
held, og at det derfor ikke er til nogen Nytte at foretage noget mere i denne
Retning. Denne Paastand finder jeg ganske urigtig. Thi det private Initiativ
har gjort et stort Arbejde ovre paa Oerne, det har brugt mange Millioner
til at ophjelpe foreskillige Foretagender derovre, og det har i de allerfleste
Tilfselde haft gode Resultater af de Foretagender, det har oprettet. Blandt
disse Foretagender skal jeg saaledes naevne, at der streaks efter, at Salget
blev forkastet, ved de 5 store'Bankers Sammentraden herhjemme blev op-
rettet en vestindiske Nationalbank med en Kapital paa 5 Mill. Francs, for-
delt paa de forskellige Banker. Denne Bank har gjort et stort Arbejde for
Oerne ved at reorganisere hele deres Pengevesen, og ogsaa paa forskellige
andre Maader har den voeret af den allerstorste Betydning for Oerne, og
da den samtidig har givet et tilfredsstillende Udbytte af sin Virksomhed,








Admiral A. de Richelieus Tale i Landstinget.


saa tror jeg ikke, man kan sige om den, at den har veret en Skuffelse eller
et Vanheld.
Samtidig med Banken blev der oprettet et Dampskibsselskab med en
Kapital paa ca. 4 Mill. Kr. Dette Selskab byggede 3 store Dampskibe: )>St.
Croix<<, St. Thomas<< og St. Jan(, som blev sat i Fart mellem Hjem-
landet og Oerne og fra disse til de forskellige Havne i Centralamerika. Da
det senere viste sig, at disse Skibe ikke var store nok til det Formaal, de
var byggede for, efter at Trafiken have udvidet sig, gik de over til Ost-
asiatisk Kompagni, som satte storre og mere tidsvarende Skibe ind paa
Ruten, og som derefter stadig har udvidet den og forbedret den; saa det
Foretagende kan- sikkert heller ikke siges at va-re en Skuffelse eller et
Vanheld.
Dernest oprettede Ostasiatisk Kompagni paa St. Thomas et Handels-
selskab, som skulde ophjelpe Handelen paa Oerne, og som ogsaa havde
til Formaal at levere Kul og Proviant og Vand paa de billigst mulige Be-
tingelser til Skibe, der anlob Havnen, idet der angaves som Grund' til,
at mange Skibe gik bort derfra, at Prisen for alle den Slags Skibsproviante-
ringssager derovre var alt for hoj. Ogsaa dette Selskab har gjort et godt
Arbejde, og Resultatet for Krigen viste, at Skibene igen kom tilbage til
Havnen i storre Antal end tidligere. Det Selskab maa altsaa heller ikke
kunne siges at have v.eret en Skuffelse i nogen Retning.
Det vestindiske Lotteri, der blev oprettet omtrent paa samme Tid
-- nu hedder det Koloniallotteriet, havde mange Vanskeligheder at
kmempe med i Begyndelsen, men gennem alle Aarene har det dog givet
et stort og stadigt stigende Overskud til Statskassen.
Det har saaledes i de forlobne Aar ialt give over 5 Mill. Francs i
Afgift, og sidste Aar indbetalte det i Statskassen henimod 600,000 Kr. eller
nok til at daekke saa godt som alle Statskassens Udgifter til Oerne -
og som man iovrigt kan se af Statsregnskabet, har Staten i det forlohne
Aar kun haft en Udgift af ca. 40,000 Kr. til Oerne.
Jeg er ganske enig med den hojterede Finansminister i, at Formaalet
med Lotteriet var at betale Statens Udgifter til Oerne; naar dette er lyk-
kedes, saa synes jeg heller ikke, man kan sige, at Lotteriet har vaeret en
Skuffelse, eftersom det har opfyldt det Formaal, hvorfor det er oprettet-
og har det ikke helt kunnet dmekke alle Udgifterne, saa kan det, hvis
Ministeren onsker det, ske ved, at man udvider Rammerne for Lotteriet.
Yderligere havde en Kreds af Miend Ojet aabent for de Muligheder,
der, hvis St. Thomas havde en stor, tidsvarende Havn, kunde frembyde
sig for denne 0, naar Panamakanalen blev aabnet, og St. Thomas derved
kom til at ligge i den direkte Linie mellem den engelske Kanal og Panama-
kanalen.
Man henvendte sig derefter til Ministeriet og Rigsdagen med Anmod-
ning om Koncession paa Anleget af en saadan Havn, og den blev give.
Hensigten var at bygge en stor Havn, som heist skulde vere en Frihavn,








Admiral A. de Richelieus Tale i Landstinget.


men i alt Fald en Havn, der kunde opfylde alle de Fordringer, som kunde
stilles til en stor og tidssvarende Havn.
Den fornodne Kapital var anslaaet til 20 Mill. Kr.; man havde under-
haanden hos private og forskellige Institutioner sikret sig ca. 4 Mill. Kr.,
eg de ovrige havde man Tilsagn om at kunne faa fra Forretningsforbin-
delser i Udlandet.
Saa rejste der sig imidlertid herhjemme Betenkeligheder ved, at man
skulde have udenlandske Penge ind i Foretagendet, idet det fra en Side
blev sagt, at det kunde fore til, at de ud'enlandske Aktionoerer kunde faa
overvejende Indflydelse paa Havnen til Skade for Danmark. Rigtignok
sagde man fra en anden Side, at det vilde vere til Skade at drage saa
mange Penge bort fra Landet, dersom hele Kapitalen skulde tilvejebringes
her; men da Regeringen hoeldede til den Anskuelse, at det vilde skade
at tage imod de udenlandske Penge, gik man ind paa Regeringens An-
.skuelse, og fra forskellige Sider fremsattes der da den Formening, at hvis
man udbod Kapitalen i smaa Aktier, vilde den let kunne tegnes herhjemme.
Det gik man ind paa, og der blev udbudt Aktier ned til 20 Kr. Stykket.
Der indkom imidlertid ialt paa denne Maade kun henimod 2 Mill. Kr., og
man havde saa ialt et Belob paa 51/2 Mill. Kr.; men dette var ikke til-
stroekkeligt til at opfore den store Havn, og man bestemte sig derfor til
at bygge en Del af den i saa stort et Omfang, som man kunde overkomme
med den forhaandenvaerende Kapital.
Det modte nogen Vanskelighed at faa Koncessionen forandret, hvor-
for man bestemte sig til at tilbagegive den til Regeringen og opfore denne
forste Del af Havnen paa eget Territorium, saaledes at den kunde udvides,
hvis det senere skulde blive nodvendigt. Under Ostasiatisk Kompagnis
Auspicier blev Arbejdet paabegyndt, og under Ledelse af danske Ingenio-
rer: Etatsraad Monberg, Saabye og Lerche, og med indfodt Arbejdskraft,
og efter tre Aars Arbejde stod Havnen ferdig, omtrent paa samme Tid
som Panamakanalen blev aabnet.
Havnen har vist sig fuldstandig at svare til sit Formaal. Den har
en Mole, der er 2,500 Fod lang eller omtrent 1 km lang; altsaa en Lengde
som den store Mole i Frihavnen, der rekker inde fra den inderste Del af
Havnen og ud til den lille Pier med Fyrtaarnet, og den har en Dybde
paa 31 Fod Vand, eller mere end Frihavnen. Der kan samtidig ligge fem
store Amerikabaade som Frederik VII ved den, eller ti almindelige Damp-
skibe. Iovrigt er der oprettet store Kuloplagspladser med elektriske Kraner
ligesom i Frihavnen og paa Refshaleoen, der er to store Oliebeholdere til
Motorskibes Forsyning med Olie til Brand'sel, der er opfort store Pak-
huse og Kraner og et stort Elektricitetsvaerk, hvortil Motorer, Dynamoer
o. s. v. er lavet her i Landet. Elektricitetsvoerket er stort nok til ikke
alene at forsyne Havnen og alt, hvad dertil horer, men ogsaa hele Char-
lotte Amalie, som Byen derovre hedder, med Elektricitet, og der er alle-









26 Admiral A. de Richelieus Tale i Landstinget.

rede foretaget store Installationer, og Gaderne i Charlotte Amalie er op-
lyste. med elektrisk Lys.
Der er ogsaa foretaget Foranstaltninger til at forsyne Skibene med
Kul, Proviant og Vand. Det sidste har altid vaeret en yderst vigtig Sag
paa St. Thomas; og der har vmeret klaget over, at Skibene tidligere fik daar-
ligt Vand, hvorfor Selskabet en Tid havde toenkt paa at anloegge et Vaerk
til at kondensere Saltvand til Ferskvand; men man bestemte sig saa til
at forsoge at skaffe Vand gennem Boringer, som det er sket mange andre
Steder, hvor Forholdene har veret noget lignende. Der blev engageret
Eksperter i Faget, og det er lykkedes disse Folk ved Boringer paa et Areal,
der tilhorer Havneselskabet derovre eller det Vestindiske Kompagni, som
det nu. hedder, at finde Vand og udmoerket Vand; det er undersogt her-
hjemme og er erkleret at voere fuldkommen rent.
Jeg synes, det er en overordentlig vigtig Sag, at det er lykkedes ved
Boringer at finde Vand paa St. Thomas, hvilket aldrig for er sket. For er
'det lykkedes paa eet Sted paa St. Thomas, maa det ogsaa kunne lykkes
paa et andet Sted, og er det lykkedes paa St. Thomas, skulde det ogsaa
kunne lykkes paa de andre Oer. Havnen har nu virket omtrent et Aar,
og skont Krigen har forhindret mange Skibe i at komme dertil, saaledes
alle de tyske, som for var de storste Kunder, og skont mange andre Ruter
af same Grund har formindsket Antallet af deres Anlob, og skont Pa-
namakanalen paa Grund af Jordskred har varet ufarbar i flere Maa-
neder, er Aaret dog afsluttet med et pent Resultat for Havnen. Indtegten
har veret ca. 189,000 Fr. og Udgiften til Drift og Forrentning etc. har
vaeret 115,000 Fr. Overskudet har altsaa i det forste Aar, under daar-
lige Betingelser, og skont Havnen i Virkeligheden kun har vaeret i fuld
Brug i nogle Maaneder, vaeret 74,000 Fr. Men naar dette Resultat er naaet,
skyldes det meget den Omstaendighed, at Ostasiatisk Kompagni overgav
Havnen den store Forretning i Kul, Skibsproviantering og Vand, som det
havde oparbejdet gennem en Raekke Aar.
Naar dertil fojes, at Ostasiatisk Kompagnis Skibe, som sejler paa
Oerne og Mellemamerika, som swedvanlig kommer til Havnen, samt at
ogsaa de af dets Skibe, der gennem Panamakalen sejler til Vestkysten af
Nord- og Sydamerika, nu ogsaa kommer dertil paa begge Veje, saa tror
jeg ogsaa, at man maa indromme, at dette Foretagende heller ikke har
vaeret nogen Skuffelse, hverken for Oerne eller for Landet herhjemme.
Hvad Forholdene paa St. Croix angaar, da har det aerede 7. Medlem
for 1. Kreds (Holger Petersen) jo alt i Dag udtalt sig udforligt om de
Foretagende, der er oprettet der, og paavist, hvorledes Hagemann og Lach-
mann i sin Tid har oprettet Sukkerfabriker derovre, hvortil de vist har
anvendt 5-6 Mill. Kr. Ligeledes har de danske Sukkerfabriker ydet et nyt-
tigt Arbejde derovre ved at overtage Driften af St. Croix Sukkerfabriker,
hvoraf en Part tilhorer Staten. Det aerede 7. Medlem for 1. Kreds har og-
saa udtalt sig om det store Plantageselskab, der blev oprettet med en Ka-








Admiral A. de Richelieus Tale i Landstinget. 27

pital paa flere Millioner Kroner, og vist, at skont det har haft mange Van-
skeligheder, der hovedsagelig er foraarsagede ved Vandmangel og ved de
daarlige Arbejdsforhold, saa har det dog nu i det sidste Aar, hvor der har
vaeret rigelig med Regn, kunnet udvise et pent Resultat af sin Virksomihed,
og det samme goelder for Sukkerfabrikerne.
Naar der ofte er Vandmangel paa St. Croix, saa skyldes det, at Oen
ligger i en Hemisfere, hvor terre Perioder og Regnperioder veksler med
hinanden, og naar man saa ikke i Regntiden gor noget for at opsamle
Regnvandet, lober det ganske naturligt ned i Havet, og naar saa den
torre Tid kommer, saa kommer Vandmangelen ogsaa. Men det samme
Forhold hersker mange andre Steder i Verden, i Lande og paa Oer i
samme Stilling som vore Oer; men i disse Lande har man sogt at komme
over disse Vanskeligheder ved at bygge Daemninger i de dertil egnede Dale
og ved at bore efter Vand, og man har paa den Maade kunnet frembringe
store Beholdninger af Vand, som saa igennem Rorledninger og Pumpe-
vaerker kunde tilfores Folk og Land, naar Torken gjorde det nodvendigt.
Det samme maatte man sikkert kunne gore paa St. Thomas ved Bo-
iinger; saa niaatte man rimeligvis ogsaa kunne finde det paa St. Croix,
der er en betydeligt storre 0. Man kan ikke her se bort fra, at hvis
der fra Statens Side var ydet Stette derovre, isoer ved at fremskaffe Vand
som dog er en Foranstaltning, som man ikke kan vente, at det private
Initiativ skulde kunne paatage sig, og somr dog maa henhore under de
Forhold, som en Regering maa tage paa sin Kappe, saaledes som det er
Tilfoeldet i hvert Fald i Kolonierne rundt omkring i Troperne -, saa vilde
mange af de Vanskeligheder, der nu hersker paa St. Croix, vare ophsevede
og Mangler baade i social og i hygiejnisk Henseende og i produktiv voere
afhjulpne. For naar Befolkningen derude ofte ikke kan faa det Vand, den
kan drikke, ordentligt og rent, og ofte ikke kan faa saa meget, at den
kan vaske sig med det og kan vande de smaa Kokkenhaver omkring deres
Huse, saa maa Befolkningen efterhaanden live demoraliseret. Og naar
man saa yderligere ved, at der herhjemme i Danmark aarlig i Gemnemsnit
falder 600 mm Regn, medens der paa St. Croix efter det meteorologiske
Instituts Observationer i de sidste 63 Aar fra 1852 til 1914 gennemsnitlig
er faldet 1175 mm Regn, altsaa paa det noermeste det dobbelte af den
Regnmengde, der falder i Danmark, saa staar man forbavset over, at
denne 0 kan lide under en constant Vandmangel, og man maa saa
ganske sikkert komme til det Resultat, at det kun er Mangelen paa Foran-
staltninger til at tilbageholde og fordele den Regnmnengde, der falder paa
Oen, som er Grunden til den store Mis6re, som Vandmangelen i Virke-
ligheden foraarsager.
Men naar Forholdene paa Oerne er saaledes, saa finder jeg det ganske
ubilligt at ville angive som medvirkende Grund til, at Salgsplanerne nu
igen er kommet frem, den Omstaendighed, at det private Initiativ ikke
har kunnet opfylde det, det har paataget sig, og kun har faaet Skuffelser







Admiral A. de Richelieus Tale i Landstinger.


og Vanheld af sit Arbejde. For naar Oerne er kommet i en vanskelig Stil-
ling, saa er det sikkert ikke det private Initiativs Skyld, men det er den
Mangel paa Stotte, der er vist fra Regeringens Side, som har gjort, at alt
endnu ikke er, som det burde vere. Og jeg skal her sige til den hojterede
Indenrigsminister som Svar paa hans Udtalelser her i Dag, at de private
Personer og Institutioner, som hidtil af patriotiske Grunde har arbejdet
for Oernes Ophjelpning, og hidtil har stemt mod deres Afstaaelse, ikke i
nogen Henseende tvivler om, at Oerne endnu kunde gaa en blomstrende
Fremtid i Mode, dersom Regeringen og Administrationen blot vilde gore
for Oerne, hvad den allersimpleste Pligt overfor dem byder. Og jeg tror
ogsaa, at jeg kan sige, at det er de Mvends Hensigt, der har arbejdet for
Havneanlaget paa St. Thomas i Haab om derved at gavne vort Land, at
selv om Regeringen faar Oerne solgt, hvad der jo efter den hojterede In-
denrigsministers Udtalelser skal vsere saa nogenlunde sikkert, saa vil de
ogsa under det Flag, Oerne maatte komme under, vedblive at udnytte
Havnen for igenem deres Handlinger at bevise, at de har haft Ret i den
Tro, de har haft paa Havnens Fremtid.
Og jeg skal saa hertil endnu kun tilfoje, at naar det er lykkedes den
bojterede Regering nu at fremskaffe et Tilbud for Oerne af 25 Mill.
Dollars mod tidligere 5 Mill. Dollars, saa kan det vistnok for en stor Del
eller dog for en ike ringe Del, om jeg saa maa sige, skyldes den Omstien-
dighed, at den amerikanske Regering bedre har forstaaet at vurdere det
Arbejde, der er blevet gjort ovre paa Oerne af de private, end den hojt-
-erede Regering og iovrigt flere af de skiftende Regeringer, vi har haft
siden 1902, har forstaaet at vurdere det.
Af de Hensyn, jeg her har omtalt, synes jeg, det vilde vaere en Skam-
for vort Land at saelge Oerne, uden at der er gjort et oerligt Forsog ogsaa
fra Regeringens og Rigsdagens Side paa at hjwlpe Oerne paa Fode igen.
Og det, der skulde gores herfor, forekommer mig ikke at vsere saa meget,
for da det private Initiativ jo allerede har gjort et stort Arbejde derude,
og da Oerne i Virkeligheden kun er smaa, alt i alt ikke saa store som
Falster, saa kan et godt Resultat sikkert naas, dersom Staten vil supplere
det Arbejde, de private allerede har gjort.
Lad Staten sorge for eA kraftig og handledygtig Administration derovre,
som kunde ordne Forholdene baade i hygiejnisk og social Henseende,
maaske noget i den Retning, som den hojtoerede Finansminister allerede
liar villet fremlegge Lovforslag om jeg kender dem ikke saa noje,
men det var dog noget i den Retning -, og som saa yderligere vilde skaffe
roligere Arbejdsforhold, hvilket en kraftig Administration sikkert ogsaa
let kunde, da jeg ikke antager, at Forholdene er saa fortvivlede, som det
er fremstillet. Og lad saa Staten sorge for en god og rigelig Vandforsyning
paa Oerne ved at afdmmme Vandaflobene fra Dalstrogene og ved at bore
efter Vand, saa tror jeg, at det vigtigste vilde vere gjort.
Og hvis der saa kunde komme et forstaaende Samarbejde eller dog








Admiral A. de Richelieus Tale i Landstinget.


en Forstaaelse i Stand mellem Regeringen, Administrationen derude og
det private Initiativs Maend, saa tror jeg, at det endnu kunde lykkes os
at bring Oerne frem til en blomstrende Tilstand, og at de igen kunde
blive et godt Aktiv for vort Land, saaledes som de har veret i tidligere
Tider. Men dersom det ikke er den hojtserede Regerings Mening at gore
noget som heist i denne Retning for Oerne og jeg maa sige med
Beklagelse, at jeg ikke tror, at der er megen Udsigt dertil efter hvad jeg
iar hort her i Dag, ja, saa synes jeg ikke, at den nuvoerende Rigsdag
hor afgore det Sporgsmaal, om Oerne skal selges eller ej, men at det
skulde henvises til en Rigsdag, valgt under den nye Grundlov, saaledes at
enhver stemmeberettiget Mand og Kvinde her i Landet efter moden Over-
vejelse kunde tage Stilling til det Sporgsmaal, om de yderligere vil lem-
leste vort Land, og om de i Modloshed og Selvopgivelse vil hale Flaget
ned paa Oerne, hvor det har vajet nu omtrent i 200 Aar, ligesom det tid-
ligere er blevet halet ned i Trankebar og vore andre proegtige Kolonier i
Ostasien, som, hvis vi havde beholdt dem, nu kunde have voeret til'aller-
storste Gavn for vor Skibsfart og vore oversoiske Havne, og ligesom Fla-
get senere er halet ned paa Nikobarerne og Guinea eller om de vil nagle
Flaget til Masten derovre og sige:
Vi vil endnu en Gang forsoge, om vi ikke med felles Krafter kan gore
godt derovre, hvad vi saa lenge har forsomt, og vi vil gore, hvad der er
nodvendigt, for at bring dem paa Fode igen, saa at de kan faa en god
og blomstrende Fremtid under det Flag, der nu har vajet over dem i
henved 200 Aar.


/sel, belacsset med ))Longtop((.















Direktoren for Kobenhavns Havn,

Borgerreprsesentant H. C.V. Moller

skriver i en nylig udkommen Enquite: >>For eller imod<< under Redaktion
af Johannes Lehmann:
Det har gjort mig ondt at se, hvor mange Kraefter der er sat ind
paa at saelge vore vestindiske Oer, baade fordi det er en Del af vort lille
Danmark, og fordi jeg ved Selvsyn gennem to Besog paa Oerne (i 1904
og 1913) har et levende Indtryk af,-at de Foretagender, soin det private
Initiativ har started til Oernes Ophjaelpning, ikke har vaeret forgaeves, men
tvertimod har give vore fjerntliggende Landsdele et kraftigt Stod fremad
og skabt en Basis, paa hvilken der med al Udsigt til Oernes Opblomstring
kan bygges videre under et dygtigt Styre og med okonomisk Stotte fra
Moderlandet.
S-erlig taenker jeg herved for St. Croix's Vedkommende paa denne
Os Opdyrkning og de sig dertil knyttende Fabriksanlseg, og for St.
Thomas's Vedkommende paa det dersteds etablerede betydelige Havne-
ainleg. Hvor vidt forskellig var ikke Indtrykket af forstnoevnte 0 under
de to Besog; hvor store Landstrekninger tidligere henlaa udyrkede og
tilgroede med Busk, var der nu frodige Agre og Groesland med Kvseg-
drift. Og i den fra Naturens Haand saa udmoerket doekkede Havbugt
ved Charlotte Amalie paa St. Thomas var man i fuld Gang med det af
Vestindisk Kompagni nu fuldforte Havneanleg, der utvivlsomt vil gen-
give St. Thomas meget af denne Os fordums Storhed; hvor der tidligere.
i Bugten fandtes ganske grundt Vand, er der nu 91/2 Meters Vanddybde
og et stort Kajanloeg, udrustet med 'et fuldt moderne Oplosningsmateriel.
For mig staar det som lidet tiltalende at lade fremmede bygge videre
paa og hoste Fordelen af, hvad der paa de dansk-vestindiske Oer med
san betydelige Ofre er lagt Grunden til. Danmark bor have Interesse
for og Evne til at fortssette den gode Begyndelse, der er gjort til denne
Landsdels Opvsekst, og da det er saa, at den langt overvejende Del af
Moderlandets Befolkning kun aner lidet om vore-fjernt liggende Oers) gode
Sider, er der her et Omraade, hvor Landets Styre har Pligt til en noje
Undersogelse og til en derpaa bygget klar Vejledning for Befolkningen,
for at denne kan siges, at vaere moden til at afgive sin Stemme i Sporgs-
maalet om Oernes fremtidige Nationalitet.





























Sukkermark.


Dansk Vestindien giver Overskud -

og vil give storre Overskud.

Den danske Statskasses Mellemvaerende med Dansk-Vestindien gay i
sidste Finansaar en Merudgift imod Indtegterne af ca. 44,000 Kro-
ner. Det foregaaende Finansaar var Merudgiften ca. 19,000 Kr. Herved
er taget i Betragtning, at Koloniallotteriet giver Danmark ca. 600,000 Kr.
Indtaegt aarlig, hvilket i Forening med nogle andre Indtoegter omtrent
dmkker Danmarks Udgifter til Kolonierne.
Da States Budget efterhaanden er kommen op paa ca. 130 Millioner
Kroner aarlig, spiller den lille Udgift ingen Rolle for Staten; men dernest
maa erindres, at dansk Handel og Skibsfart og anden dansk Virksomhed
har betydelige og langt store Indtoegter af Dansk-Vestindien.
Vi saelger aarlig til Dansk-Vestindien Varer for ca. 600,000 Kroner,
og dansk Skibsfart har ikke ringe Indtoegter ved Fart paa Oerne. Det vest-
indiske Kompagni, Havneselskabet paa St. Thomas havde sidste Regn-
skabsaar et Nettooverskud af ca. 75,000 Francs trods Krigen og den fore-
lobige Sperring af Panamakanalen, og den dansk-vestindiske Bank har et
aarligt Overskud af ca. 150,000 Francs.
Dansk-Vestindien giver Overskud, og indfores der Reformer, som om-
talt i dette Skrift, vil Overskuddet stige.








Dansk-Vestindien giver Overskud.


Kan man med Sikkerhed sige det samme om Bornholm, Leso, Anholt,
Faeroerne og mange andre danske Oer?
Er der overhovedet nogen Mening i at salge dansk Land, fordi det i
en Periode koster os nogle Penge?
Hvad specielt Dansk-Vestindien angaar, maa det erindres, at Oerne i
den forste Del af forrige Aarhundrede gav et Nettooverskud til den danske
Statskasse af ca. 2 Millioner Rigsdaler, og at dansk Handel dengang havde
eventyrlig store Avancer ved Handelen paa Oerne, specielt St. Thomas.
Det er klart, at St. Thomas' Havn staar foran en ny Opgangsperiode,
og at Amerika dels af den Grund, dels for at sikre sig, at Havnen i Krigs-
tid ikke falder i andres Hender, onsker at erhverve Havnen.
Englenderne besatte St. Thomas 2 Gange under Napoleonskrigene i
1801 og 1807-15 og gay Oerne tilbage efter Krigen; men der er for Tiden
ingen Udsigt til lignende Besmttelse af en Magt, som er fjendtlig imod
U. S. A.
Derimod vil St. Thomas' Handel og Skibsfart sikkert tage betydeligt
,Opsving efter den europsiske Krigs Afslutning og Panamakanalens Gen-
aabning, og Amerika onsker, at dette Opsving skal ske under amerikansk
Flag, ja Amerika onsker vel endog, at St. Thomas' Opsving ikke bliver for
stort, og det vil ogsaa blive mindre under amerikansk Flag, fordi den
amerikanske Kystfartslov vil blive en Hindring, den Lov, som hindrer
ikke-amerikanske Skibe i at fore Varer imellem amerikanske Havne.
Bliver den amerikanske Kystfartslov goeldende for St. Thomas, maa
en Del Skibsfart soge andetsteds hen, f. Eks. til de franske eller engelske
Oer i Vestindien, og disse Oer vil Frankrig og England maerkelig nok
ikke saelge.
SIGURD THAMSEN.


Forvalterbolig.


I I



















Hvad skylder Danmark den indfodte

Befolkning i Vestindien?
Af
H. LAWAETZ,
lie. theol., tidl. Sogneprest i Christiansted, St. Croix (1889-1903)
og Medlem af Kolonialraadet.

L ad os til Overvejelse af Sporgsmaalet om, hvad Danmark skylder den
indfodte Befolkning, til at begynde slaa dette fast:
1. Vi har selv fort Befolkningen til Huse, idet vi har indfort den som
Slaver fra Afrika, hvor vi indkobte Negre af Smaafyrsterne, naar vi ikke
kunde komme af Sted med ligefrem at stjsele dem.
2. Derefter tvang vi dem og deres Efterkommere til at vere den hvide
Mands Slaver, drev Handel med dem som med Kvoeg indtil 1848. (Det
var Indforselen af Negre fra Afrika, der blev forbudt i 1792 fra 1803 at
regne, ikke selve Handelen med Negerslaver.)
3. Tre Gange (1867, 1902 og 1916) har vi sogt at komme bort fra det
hele ved at soelge.
Punkt 1 og 2 burde overbevise os om, at vi har et sverligt Ansvar over-
for den indfodte Befolkning. Punkt 3 viser, at vi enten ikke har villet ved-
kende os dette Ansvar eller har ment at handle rigtigst ved at overlade
det til andre.
De, der mener, at vi bor smlge Oerne, kan da kun gore det ud fra
en af disse to Tankegange:
1) Ansvar eller Ikke-Ansvar, det er os ganske ligegyldigt. Lad os komme
af med de elendige smaa Oer, for de betaler sig ikke, og 25 Mill. Dollars
er mange Penge.
2) Jo, sikkert har vi et Ansvar; men vi kan jo dog ikke lose Op-
gaven derude. Netop for Befolkningens egen Skyld er det sikkert det
bedste at komme under Amerikanerne, og det onsker den jo ogsaa selv.
Jeg skal ikke spilde mange Ord paa den forste Tankegang, bl. a. fordi
den er uhelbredelig, men indskrsenke mig til at sige, at det har for vist
sig, at Kynikere kan tage fejl i deres formentlig nogterne Verdsetning
af de Ting, der ikke kan vejes paa en almindelig Vaegt.








Hvad skylder Danmark den indfedte Befolkning?


For den anden Tankegang har jeg derimod en ubetinget Respekt.
Det forholder sig rigtigt, at vi i visse Maader endnu ikke har haft Held
med at lose Opgaven i Forhold til den indfodte Befolkning; men dertil
er rigtignok at bemaerke, at vi aldrig har faaet Stunder til at prove al-
vorligt derpaa, idet de odeleggende Salgsforhandlinger har grebet ind
og nedbrudt Tilliden til den danske Regerings og Moderlandets Hensigter.
Vi maa da ikke undres over, at Befolkningen har faaet nogen Mistillid til
os, men snarere over, at den ikke har faaet endnu store.
Et Uddrag af en Artikel, jeg skrev i >Berl. Tid.(< (den 9. Septbr.), kan
muligvis tjene til nmrmere at belyse vor Stilling til Befolkningen og dens
Stilling til os.
)>Saafremt det forholder sig rigtigt, at Befolkningen i 0jeblikket vil
stemme for Amerika, maa dette forst og fremmest ses paa Baggrund af
den Situation, vi selu har skabt, nemlig at den danske Regering for
tredie Gang og navnlig for anden Gang i Lobet af saa kort Tid -
paany har erklveret sig villig til at saelge Oerne. Det er i saa Fald hoved-
sagelig dette og hvad dermed staar i Forbindelse, der har forandret Be-
folkningens Sindelag.
I 1902 forholdt det sig nemlig anderledes. Den Gang var det saa godt
som udelukkende de fremmede Plantere*), der var stemt for Salget af
Hensyn til Toldlempelseme ved Indforselen af Sukker til U. S. A. Jeg
legger mindre Voegt paa, at jeg den Gang som fungerende Formand i St.
Croix' Kolonialraad kunde gennemfore en Protest mod Salget, der fik alle
Ikke-Fremmedes Stemmer for sig, men mere paa den Tilslutning, en al-
mindelig Protestbevegelse fandt i Befolkningens bredere Lag, og som bl. a.
gav sig Udtryk ved Afholdelsen af Folkemoder med Resolutioner mod
Salget. Sikkert er det i hvert Fald, at Stemningen i de noevnte bredere Lag
var for at blive ved Danmark, ,the King and our dear old Danebroge.
I-ermed hang jo nok sammen en Folelse af, at Amerikanerne ikke var
gode at have med at gore i Farvesporgsmaalet.
Saafremt Stemningen altsaa nu gaar i Retning af at ville slutte sig til
de Forenede Stater, skyldes dette sikkert i forste Linie selve den Kends-
gerning, at den danske Regering paany afslutter en Salgstraktat, i anaen
visse sammenstodende Omstandigheder.
Salgshistorien i 1902 gav et Chock. Det er i sig selv ydmygende
man maa vist have oplevet det for rigtig at forstaa det at vsere
Genstand for aarevise Forhandlinger om, hvorvidt man skal selges eller
ikke, ledsaget af ublufaerdige Kommentarer om, hvor lidt Pris den ene
Part setter paa at beholde En, og hvor meget den anden Part i yderste
Fald vil give for at erhverve En. Det affoder Uvished, Bitterhed og Anarki.
Som sagt, det var et Chock, men Oerne kom over det den Gang. Imid-
lertid, saadant vinder ikke ved Gentagelse.

*) Det var ogsaa disse, der fornylig fremskaffede en Planteradresse fra St. Croix.








Hvad skylder Dannmark den indfodte Befolkning? 35

Dertil kommer altsaa de qvenfor antydede sammenstodende Omstahn-
digheder. Roret under Salgsforhandlingerne i,1902 vakte de indfodtes.,Selv,
bevidsthed, det var forste Gang,at de havde veret med til Folkemoder,
forste Gang, at nogen ligesom havde spurgt dem om deres Mening, og
nu,.da Salget >uigenkaldeligt<< var forbi, haabede og ventede de en nmr-
mere Tilslutning til Moderlandet i Forbindelse. med en vis politisk Selv.
staendighed og visse Reformer. Heri er, de. ganske blevet skuffede.fra den
danske Stats Side, idet det saa godt som udelukkende er det private Ini-
tiativ, der har gjort sig gpeldende. Hertil stodte daarlige Aar med Torke
og nu tilsidst for at sette Kronen paa Verke,t Krigen, der lammede alt og
gjorde Livsfornodenhederne dyre.
Saa opstaar der en Folkeforer, Hamilton Jackson, .der rejser hjem og
krever Reformer. Der bliver lovet ham Reformer, og han rejser tilbage
med en Posefuld Lofter. Imidlertid, Reformerne kommer bare ikke. Gu-
vernoren, der. hba udarbejdet nogle Lovforslag i den Retning, bl. a, om
Husmandsbrug og om humane Foranstaltninger paa forskellig Maade, ved
ikke hvorfor, Jackson ved ikke hvorfor, ingen ved hvorfor, ingen undtagen
Regeringen, der samme Efteraar kommer ind i Salgsforhandlinger og der-
for standser alle Reformer. Derved opstaar der en hojst uheldig Situation,
der yderligere forvoerres ved personlig Strid, en ganske uholdbar Sithation
i Virkeligheden for den, der kender Forholdene nojere. Guvernementet,
der skal verge for sig med Reformer, mensom ikke kan faa dem udleverede,
maa holdes oppe med Bajonetterne, >Valkyrien< o. s. v.
Alt dette, den Bitterhed,.dette skabte, var ikke sket eller havde ikke
faaet den tilspidsed'e Form, hvis Salgsforhandlingerne ikke havde haemmet
en aktiv Indgriben fra Regeringens Side, der nu ikke kunde gore andet end
soge at lavere og holde den gaaende.
Saaledes er Situationen, som vi selv har skabt den, og som Befolknin-
gen derude i sin Helhed i hvert Fald ikke er Skyld i.
Saafremt der derfor skal finde en Afstemning Sted blandt Befolkningen,
maa denne da, hvis der skal verenogen Mening i det, forst have Garanti
for, at Danmark, hvis Befolkningen vmelger at blive ved Moderlandet, ikke
atter frivilligt genoptager Salgsforhandlinger, og dernest have Sikkerhed
for, at Staten i saa Fald vil soge at ophjalpe Oerne.
Saafremt Befolkningen fik disse rimelige Tilsagn inden en Afstemning,
er jeg ikke sikker paa, om Stemningen ikke v-ilde vsere for Danmark. Det
vilde selvfolgelig afhaenge meget af de ledende indfodte.
En af disse, Cornelius Crowe (en paalidelig og forstandig Mand, som
jeg har kendt i mange Aar), den, der maaske nest Jackson har den storste
Indflydelse, skriver under den 10. Juli d. A. sin Mening om Forholdene
.i et Privatbrev (trykt senere som Flyveskrift under Titelen >Et Nodskrig
fra St. Croix(<.) Jeg anforer noget af.det, der temmelig klart belyser det
ovenfor staaende.
>)Vi Beboere i Dansk-Vestindien lever, i denne Tid i en Tilstand af








36 Hvad skylder Danmark den indfodte Befolkning?

alvorlig Uvished, da vi ikke ved, om vi skulle forblive som Del af det
danske Rige eller sselges til de Forenede Stater som Kvieg 12
Maaneder er gaaet, og intet er gjort, og i Dag horer vi, at Reformerne er
lagt hen paa ubestemt Tid .... Hvorfor er det saa svoert for det danske
Folk at forstaa, at vi. onsker den Fred, Sikkerhed og Tryghed, som vi
altid har nydt under det danske Herredomme? .... Vi onsker Deres og
alle indflydelsesrige Menneskers Hjelp til at lade d'isse Oer forblive
danske.<<
Det har sikkert for denne Mand vseret en stor Skuffelse, da han fik
Bekrseftelse paa sine bange Anelser om Salgsforhandlingerne.
Jackson skriver i sit Blad, at han forbeholder sig sin Stilling til Sagen.
Af et Brev til Hojskolelerer Adler Lund ser jeg, at han endnu den 3. Au-
gust udtrykker sig saaledes:
>I et fornylig modtaget officielt Telegram fra Washington berettes det,
at Salgsforhandlingerne er bragt til Afslutning, og at Danmark faar 25 Mill.
Dollars. Det er en Skam, det er en Skandale, at Danmark gaar ind paa
dette og leader Oerne gaa fra sig, hellere end at give Folket den fulde Fri-
hed. (It is a shame, it is scandal, that Denmark should grasp at this and
let the Islands go from her, rather than give the people their perfect
freedom.)
Og den eneste Indsender, der endnu i de sidst ankomne Aviser har
naaet at udtale sig om Sporgsmaalet, en kulort Mand ved Navn Paul
Joseph, skriver: >Flertallet af os indfodte paa St. Croix onsker at blive
under Dannebrog .... fordi vi nu kender den Sympati for os og den
Retfserdighedsfolelse, der hersker i Danmark.<( Han slutter imidlertid med
at sige: Giv os Reformer eller smlg Oerne!
Jeg tror, at disse Udtalelser i det vesentlige doekker de indfodtes Stil-
ling til Sporgsmaalet.
Hvis det derfor skulde lykkes at vinde et Flertal i det danske Folk
for Onsket om at bevare Oerne, vil sikkert dette alene vende de indfedtes
nok letbevsegelige, men i og for sig taknemmelige Hjerter, uanset hvad
de han ment i den forste naturligt opblussende Bitterhed.<,

Altsaa: Vi bor ikke bebrejde de indfodte, om de i 0jeblikket foler
nogen Bitterhed imod os. Det er lige saa naturligt, som at et Barn, der
uden egen Skyld er kommet noget paa Skyggesiden, og som Forseldrene
Gang efter Gang soger at komme af med til fremmede som >vanskeligt<,
dovent eller et daarligt Aktiv i det hele, tilsidist foler Bitterhed mod For-
aeldrene. Vi bor tvartimod gribe i vor egen Barm og sporge os selv om
in bestemt Ting: Er det give, at Amerikanerne har bedre Betingelser end
vi til at fremelske de gode Udviklingsmu]igheder hos Negerracen? At der
er saadanne, fremgaar af Negrenes Historie under deres Orkenvandring
og ikke blot af Folk som Edward Blyden, Toussaint 'l'Ouverture og Booker
Washington, men af de mange udmoerkede indfodte Mpdhjoelpere, der har








Hvad skylder Danmark den indfodte Befolkning? 37

baaret den kristne Mission frem somt den' hvide Mands bedste og trofasteste
Stotte. Det fremragende amierikanske Folk ufortalt: Det er ikke ved Be-
handlingen af den farvede Race, at det har hostet Laurbaer. Som bekendt
opretholdtes Negersla'erief i de Forenede Stater indtil den blodige Krig
1861-65 om dette Sporgsmaal mellem Nord- og Sydstaterne. Til denne
Krig, der kostede en halv Million Menneskel1iv og odelagte umaadelige
Verdier, kan den goengse Stemning mod Negrene i de Forenede Stater
fares tilbage. Lige Rettigheder paa Papiret men boycottede i en Grad,
som man nappe kan forestille sig det i social Henseende, det er Negrenes
Stilling i de Forenede Stater. Og hvorledes har Forholdene udviklet sig
paa Portorico efter 10 Aars amerikansk Styre?
Endnu en Gang altsaa:
Det er serligt at sige: For min Skyld kan Negrene komme hvorhen de
vil, naar blot vi kommer af med dem.
Men det er ogsaa aerligt at sige: Jeg har oprigtig talt aldrig far gjort
mig klart, hvilket Ansvar vi egentlig har overfor den indfodte Befolkning
derude, og hvordan vi gennem disse evige Salgsforhandlinger bar behandlet
den ilde. Men nu tager vi Skeen i en anden Haand og holder fast paa den,
for det er visit netop det, Danmark skylder sine Myndlinge, den indfedte
Befolkning i Vestindien.


Unge Kokospalmer.


























Landarbejderbolig.


Om Sundhedsvssenet paa Sct. Croix.
Af Lsege C. ZWERGIUS,
tidligere Leege paa St. Croix.


O m de meget forsomte Sund'hedsforhold i Dansk-Vestindien skal jeg
her give nogle Oplysninger, specielt om de Mangler, som jeg.har
konstateret paa St. Croix.
1) Flere Lceger; Forholdene er saadanne nu, at der i Virkeligheden
kun er 2 praktiserende Lieger paa hele 0en til en Befolkning paa godt
12,000 Mennesker spredt over et Areal af ca. 218 O km, der tillige paa
sine Steder er bjergrigt og vanskeligt tilgsengeligt. Lsegen vil derfor, isaa-
ledes som det er nu, ikke kunne overkomme at tilse alle Patienterne, og
Faktum er.jo ogsaa, at mange der uden at nogen Lwege blot har tilset
dem en eneste Gang. Dernsest:
2) Flere Sygeplejersker, alias Diakonisser, baade paa Midtlandet bg i
Byerne til Oplysning og Hjoelp i Sygdomstilfaslde for den i mange Hen-
seender uvidende Befolkning. Sverligt vil der herved sammen med det even-
tuelt forogede Antal Lseger kunne rejses en Kamp mod den frygtelige
Bornedodelighed, der sammen med Udvandringen truer med at affolke Oen.
En Myndi'ghed hos Sygeplejerskerne til i Foreriing med Lsegen mid-
lertidigt at kunne indlaegge serlig forsomte Born paa Bornehjem, selv mod
Foreldrenes Villie, vilde vere heldig.
3) Regulering af sagkyndige af Medicinpriserne, der nu er saa hoje,
at de allerfleste slet ikke har Raad til at kobe den) Medicin, der foreskrives.
4) Understottelse til Barselkvinderne og Undervisning i Bornepleje for
dem af Sygeplejerskerne.








Om Sundhedsvcesenet paa St. Croix.


5) Oprettelse af tvungen Sygekasse med overkommeligt Indskud for
alle mindrebemidledel paa Oen; Indhetaling, af Kontingentet til Arbejds-
giveren, der atter indbetaler til Guvernementet. Sygekasseinstitutionen fin-
des praktisk talt ikke paa Oen, den vilde give den indfodte Befolkning
uvurderlige Fordele.
6) Fuldstendig Omdannelse af Fattigunderstottelsen saaledes, at de
store Summer, der anvendes hertil, kommer de virkelig trengende til gode,
eventuelt med Oprettelse af en Forsorgelsesanstalt, hvor de game kunde
faa Ophold og Pleje og de, der kunde arbejde, arbejdede efter Evne.
Alt det obehncevnte er Ting, der arbejdes paa i alle civiliserede Lande;
livorfor da ikke ogsaa i Dansk-Vestindien? Uoverstigelige Vanskeligheder
moder det' absolut ikke, og pekuniert set vil Forskellen ved Hjelp af
Sygekassekontingentet og de Summer, der af Guvernementet allerede ydes
dertil, ikke blive stor, vil, hvor maerkeligt det end lyder, narmest blive
til Gunst for den eventuelle ny Ordning, et Regnestykke, som jeg ikke vil
tratte Leseren.med, men som, da jeg var i Vestindien, blev gjort op og
viste et stort Plus til denne Side.
Medens det ovennevnte i Realiteten vil svare sig, vil noget andet, som
ogsaa er meget vigtigt, absolut koste Penge, og det er Forbedringen af de
hygiejniske Forhold, bl. a. det meget vigtige Sporgsmaal om Drikkevandet;
dog vil dette i det lange Lob selvfolgelig give saa store.Verdier til Oerne
baade materielt og kulturelt, at det nok er vaerd at sette noget ind derpaa.
Alt i alt, gores der noget, gores det grundigt, af Marnd med Forstaaelse
af de fremmedartede Forhold, med Forstand og Hjaelp paa det rette Sted,
vil uden alt for store pekuniere Ofre meget kunne forandres og forandres
saaledes, at saavel Dansk-Vestindien som Moderlandet vil have Glade og
Tilfredsstillelse derved.


M *.

odcolrnc I andai ~bejderbo~iiq


39 ,











Uddrag af Betaenkningen

fra den kongelige Kommission af 1902,
afgivet 1903.


Den kongelige Kommission udtaler i Betcenkningen Side 101, Linie 3:
Befolkningen (paa Oerne) kan imidlertid nu forvente, at naar Dan-
mark har bestemt sig til at beholde Oerne, vil der ogsaa herfra blive
paavist Veje til at forbedre denne Befolknings okonomiske Vilkaar for
Fremtiden.


.>The Native Insular Convention<< i Christianssted, St. Croix (Forenin-
gen af Oens indfodte i Christianssted, St. Croix) androg Kommissionen
af 1902 bl. a. om:
1. En forbedret Undervisning i Dansk (er senere indfort),
2. at 25 af vore mest lovende unge Mwend og Kvind'er bor i Danmark op-
leres til Lerere, Laererinder, Laeger (mandlige og kvindelige), Sagforere
og andre nyttige Erhverv,
3. Oprettelse af en indfedt Milits i Stedet for Haerstyrken (indfodte Gen-
darmkorps findes paa de engelsk-vestindiske Oer, og den kongelige
Commission konstaterede f. Eks., at af Politistyrken paa den engelske
0 Trinidad var 95 pCt. indfodte, altsaa vaesentlig kun Officererne hvide.
Ved Siden af Politistyrken fandtes stqerke frivillige Korps [Infanteri,
Rytteri og Artilleri].)

En Forening af indfodte i St. Thomas androg Kommissionen af
1902 orn:
at det danske Sprog skal leres i vore Skoler paa en saadan Maade,
at vore Born faar Kendskab til Danmarks Historie og Geografi og erholder
Ferdighed i Dansk,
en Hojskole for Laerere, baseret baade.paa engelsk og dansk Under-
visning og med Stipendier til videregaaende Studier i Danmark,
































Nytaarsoptog i Frederiksted.


Reforms or sale.
(Reformer eller Salg.)
Af
GODFRED HANSEN.


B land de sagkyndige i det vestindiske Sporgsmaal finds der praktisk
talt ingen absolute Venner af Salget, men vel nok en Del, der mener,
at Oerne bor salges, hvis Staten ikke vil gaa med til Reformer.
Paa dette Standpunkt stiller ogsaa Kolonialraadene sig, idet de dog
tillige kroever en snarlig og uomstodelig Afgorelse. Det var iovrigt Forud-
saetningen i 1902, at den dengang trufne Afgorelse skulde vamre uomstodelig.
Resten af Befolkningen, d. v. s. de 26,000 Mennesker, som ingen po-
litiske Rettigheder har, kraever med Hamilton Jackson i Spidsen det
samme. Parolen er: reforms or sale. Stemmer de nu paa Amerika, saa
er det i deres Hjerters Bitterhed over at vere blevet holdt hen med ingen-
ting siden 1902 (se Negerforeren Mr. Cornelius Crowes Skrivelse af 10.
Juli 1916, udgivet af Kommunelaerer Adler Lund), og med svegne Lofter
siden Hamilton Jacksons Besog herhjemme.
Hvad er det da for store, kosthare, uoverkommelige Reformer, der skal








Reforms or sale.


til for at ophjelpe Oerne og deres Befolkning fra Fornedrelsen? Jeg skal
nmevne de vigtigste:
1) En grundig Opmdaling af Oerne, topografisk og geologisk, af Hensyn
til de agrikulturelle, matrikule og fiskale Interesser. Der 1>:r-kil:-r nu et
saadant Virvar, at skont Staten f. Eks. ejer Land p'.al St. Jan, er det ikke
muligt naermere at paavise, hvor disse Landejendomme ligger.
2) Fremskaffelse af Vand ved Boringer eller ved Afdemning af dertil
egnede Smaadale.
3) Forbedring af de sanit.ere Forhold.
4) Forbedring af Samfierdselsveje og -Midler paa og mellem Oerne.
5). Oprettelse af Landboskoler. ,
6) Hjelp til Selvhjelp for Befolkningen i Form af billige Laan etc.,
som vi kender det i stor Udstroekning herhjemme, og som det overalt har
vist. sig nodvendigt at yde, naar en Befolkning skal overgaa fra le1dre til
nyere Arbejdsmetoder i Landbrug og Fiskeri eller paa andre af Erhvervs-
livets Omraader.
7) Adgang for den ubemidlede Befolkning (ca. 26,000 Individer) til
gennem Stemmeret at faa nogen Indflydelse paa Administrationen af
Oerpe.

Ovenstaaende forekommer mig at kunne give Anledning til et Sporgs-
maal.
Er det sandt, at den danske Stat har forsomt sin Pligt i den Grad,
at saa rimelige Fordringer ikke for Ienge siden er blevet imodekomne?
Svar: Befolkningens Fordringer er langt beskednere, end hvad ovenfor
er anfort; men den danske Stat har overhovedet intet gjort.























Tvang og Fare?


UDENRIGSMINJSTER SCAVENIUS i Folketinget den 10. August 1916:
>Jeg kan ganske henholde mig til, hvad jeg sagde i det lukkede Mode.
Der gay jeg en Fremstilling af Situationen, og den staar jeg fremdeles
ved. Naar jeg i Dag har henpeget paa de international Forhold, der knyt-
ter sig til denne Sag, er det ikke for at antyde noget Tryk eller nogen
Tvang, men det er udelukkende for at gore klart, hvorledes Situationen
ligger paa et Tidspunkt, hvor man soger ganske at se bort fra disse For-
hold. Det vilde ikke vsere rigtigt, men uforsvarligt af os at se fuldstendig
bort fra og skyde til Side det international Hensyn. Men dette inter-
nationale Hensyn ligger i vor egen Bedommelse af Situationen, og derfor
tager Rigsdagen nu sin Beslutning i fuld Frihed under sit eget Ansvar; men
den skal vere opmerksom paa og bekendt med, hvorledes den ansvarlige
Regering ser paa dette Forhold, og hvorledes den opfatter sit Ansvar i
denne Sag. Derfor kan jeg ogsaa kun sige, at jeg er meget betoenkelig, naar
det erede Medlem fra Ringkobing (J. C. Christensen), som det er sket,
helt skubber denne Side af Sagen til Side og taler om, at dette Sporgs-
maal nu kan behandles, som om Sporgsmaalet overhovedet ikke havde
'orandret Karakter. ---

Jeg tror, der foreligger en Misforstaaelse. Det er lidt vanskeligt her at
komme ind paa Forhandlingerne i det lukkede Mode; men det, jeg ad-
varede imod, og som jeg sagde ikke var i dansk Interesse, var at frem-
have saa stserkt, at det skulde vere en Pression, et Tryk (Ellinger: Og
det er det ikke?). Nej, saaledes betragter jeg det ikke, og den Opfattelse
har jeg vendt mig imod. Men hvis man skulde' fore et Lands Politik saa-
ledes, at man kun skulde vige for et Tryk og ikke soge at komme til
Klarhed over, hvad der var den klogeste Politik, saa vilde vedkommende
Land rimeligvis gaa fra Katastrofe til Katastrofe. Og udenrigspolitiske
Forhold kan meget vel spille den storste Rolle, uden at man derfor behover
at kalde det et Tryk.<








44 Tvang og Fare.

FOLKETINGSMAND J. C. CHRISTENSEN i Folketinget
den 11. August 1916:

SAf Forhandlingerne i Gaar fremgik det meget tydeligt, at Rigsdagen
ikke forhandler denne Sag under Tvang. Det er ikke en Tvangssituation,
vi befinder os i, og det er godt; thi var det Tilfseldet, vilde Forhandling,
som jeg sagde i Gaar, voere ganske umulig. Finansministeren gjorde sig
imidlertid ojensynlig Flid for at fremhoeve overfor det hoje Ting, at Be-
siddelsen af Oerne under de nuvoerende Forhold rummede en ikke ringe
Fare, og han gik endog saa vidt, at han sagde, at den Traktat, som var
oprettet, blev afsluttet efter en Forhandling, sorm var fort medl en os ven-
skabelig sindet Stat saaledes, at der var lagt et venskabeligt Tryk paa os.
Jeg forstaar ikke, hvorledes Finansministeren kunde sige noget saadant;
thi det er ikke min Opfattelse, at der er lagt endog blot et venskabeligt
Tryk paa os under disse Forhandlinger. Man kan selvfolgelig sige, og
det er jo bleven udtalt af en Minister, at Besiddelsen af Oerne under de
nuverende Forhold kan rumme en Fare. Det ger nemlig enhver dansk
Besiddelse under de nuvoerende Forhold. Man kan vel ikke engang sige,
at hele vort Land er udenfor Fare under de nuvEerende Forhold. Men
skulde den Omstandighed, at Besiddelsen af Oerne rummer en Fare,
bring os til at vedtage en Beslutning, som man maaske under andre
Forhold ikke vilde vedtage, synes jeg, en saadan Beslutning vilde blive
skebnesvanger. Thi vi kan dog ikke paa nogen Maade fremstille Forholdet
saaledes, at vi skulde tage Beslutningen under Frygt. Det, at en Besiddelse
kan rumme en Fare, er ikke en tilstroekkelig Begrundelse for at sselge Be-
siddelsen. Hvis saa var, maatte vi sporge os selv: Hvad skal vi da gore
med de mange Oer, som tilhorer vort Arveland, og hvis Besiddelse ogsaa
kan rumme en betydelig Fare?(<



















Gevinsten i Gronland.

M an henviser til, at Traktaten med de nordamerikanske Fristater til
Gengoeld for Oernes Salg tilsiger os Staternes Anerkendelse af Dan-
marks Suveraenitet i den Del af Gronland, som ligger nordenfor den dan-
ske Koloni i Gronland, som hidtil laa nordligst, Upernivik. Dette allernord-
ligste Land er Kap York Landet, som Knud Rasmussen har gjort bekendt,
og hvor nogle faa Hundrede Eskimoer lever af Jagt paa Saler og andet
Vildt.
Men overfor denne amerikanske Flothed ved at bortskenke et Land,
som ingen ejer, maa henvises til erfarne Gronlandsfareres Udsagn om, at
denne Udork i det nordligste Gronland nerved Nordpolen er vanskelig til-
gangelig paa Grund af Is og ikke byder andet end Fangst af nogle Seeler
og Hvalrosser, som fremmede Fangstskibe allerede i mange Aar har tyndet
ud imellem.
Kap York Landet vil ikke blive en Fjer i Danmarks Hat, langt mindre
et nyt St. Thomas, men en Isblomst, som ved nermere Beroring vil smelte
til Vand.
SIGURD THAMSEN.



















Uddrag af et private Brev

fra Cornelius Crowe, en af Forerne af Neger-
bevsegelsen paa Set. Croix.

Christianssted, St. Croix, den 10. Juli 1916.
Kaere Herre!
D a jeg kender Dem som en kiek og varmhjertet Tilhaenger af den
dansk-vestindiske Sag, tillader jeg mig at sende Dem dette Brev,
idet jeg beder Dem om at bruge dets Indhold paa bedste Maade for os.
Vi, Beboerne i Dansk-Vestindien, lever i denne Tid i en Tilstand af
alvorlig Uvished, da vi ikke v6d, om vi skal forblive som Del af det
danske Rige eller salges til De forenede Stater som Kvaeg.
Det er en af alle forstaaet Kendsgerning, at alle europseiske Nationer
soger at udvide deres Territorier ved at erhverve Kolonier i fjerne Dele af
Verden for derived at oge deres Magtzone.
Endog De forenede Stater har trods deres Maadehold ikke veret sene
til at forlange Krigstrofaer og under et eller andet Paaskud annekteret
dette eller hint Sted, senest har de faaet Fodfaeste i Cuba, San Domingo,
Porto Rico og Haiti.
Danmark ejer disse 3 0.er og er tilsyneladende tilbojelig til at afstaa
dem, hellere end handle retfaerdigt mod Indbyggerne, som er lige saa
loyale Undersaatter af den danske Konge som de europseisk fodte.
Og hvorfor? Simpelthen fordi vi har klaget over, at den vestindiske
Administration er samvittighedlos, og forlanger en Forandring til det bedre
og en Omendring i Lovene, som vil gore Livet mere udholdeligt for Hans
Majestets Undersaatter.
En kompetent Mand har veret sendt til Danmark af St. Croix Folk
og Krusianere (det er: Folk fra St. Croix), som nu bor i Amerikas Stater.
Bekostningen androg flere Tusind Francs, og den danske Regering fandt
det ikke engang sommeligt at raekke ham en hjalpende Haand; han blev
overladt til Henry Georges-Selskabets Barmhjertighed og gode Venner og
Tilhengere af den vestindiske Sag, medens de utaknemlige Islaenderes Re-
presentanter blev modtagne som Nationens Gaester.







Uddrag af et private Brev.


Det er ganske vist nu forbigangent, men vi omtaler det, fordi vi foler
os saarede derved.
De maa tillige erindre, at vi er meget fattige Folk, og det er absolut
umuligt for os at sende en eller flere Udsendinge til Danmark igen.


4..
* %- ;' I.:


Cornelius Crowe, Christiansted, Sct. Croix.


Folkets Iiilk.r hat vteiet klart og li\1.-li-t lagt frem for Finansminister
E. Brandes, og Reformer har vieret lovet.
12 Maaneder er passeret, og intet er gjort, og i Dag horer vi, at Re-
formerne er lagte hen paa ubestemt Tid, hellere end at tilstaa os de for-
nuftige Forlangender, vi fremsatte.








48 Uddrag af et private Brev.

Danmark foretrEekker at soelge Oerne til De forenede Stater.
Til Trods for Udsigten til disse Oers Trivsel gennem Panamakanalens
Trafik, soger Danmark dog at selge dem til Staterne, og hvorfor?
Af.Hensyn til nogle faa Kapitalister, som mangler Nationalstolthed og
Sommelighedsfolelse, og for hvem Foedrelandskoerlighed er en underord-
net Sag, sammenlignet med den Rente, de kan opnaa af deres indskudte
Kapital.
De kan muligvis sporge: aVil det blive heldigere for Indbyggerne at
overgaa til Amerika?<<
Uden at tove svarer jeg >Nej Enhver, der kender den Metode, som Amerika anvender overfor sorte,
og kender Neger-Litteraturen i De forenede Stater, vil sige nej.
Lad os nu se med upartiske 0jne paa, hvad nogle vil kalde Fordele
ved Salget af Oerne til De forenede Stater.
Den mulige Opgang i Voerdi af Landejendomme, den toldfrie Indforsel
,f Sukker, Melasse, Rom og Eddike til Staterne vil give Planterne en fin
Profit, men vil aldeles ikke fore til en lignende Opgang i Arbejdslonnen.
Hvorledes v6d vi det?
Nylig indtrufne Begivenheder har oplyst os tilstrsekkeligt!
For Eksempel: Dette Aars Host er 4 Gange saa stor som den, der er
fremkommen i de seneste Aar, og til Trods for de glimrende Udsigter
afslog Planterne bestemt at forhoje Lonnen for Arbejderen, en Lon, der
varierede fra 12 Cents til 25 Cents daglig (1 Cent er 33/4 Ore!).
.Kun ved den mest fortvivlede og bestemte Kamp lykkedes det at tvinge
Planterne til at forhoje Lonnen til 35 Cents for 1. Klasses Arbejdere, 28
Cents for 2. Klasses.
Planterne vil derfor blive dem, der vinder ved Overdragelsen, og de
er ikke sene om at opdage det.
Jeg behover ikke at hentyde til den fremherskendec Utilfredshed i
Porto Rico, der skyldes de amerikanske Metoder, for at gore vore Ind-
vendinger mere afgorende.
Hvorfor er det saa vanskeligt for det danske Folk at forstaa, at vi
onsker den Fred, Sikkerhed og Tryghed, som vi altid har nydt under
det danske Herredomme? Vi kan aldrig faa nogen lignende under nogen
anden Regering, og onsker blot en anden Administration.
Vi onsker Deres og alle indflydelsesrige Menneskers Hjaelp til at lade
disse Oer forblive danske.
Man har udtalt, at den eneste Maade at overbevise Staten om, at det
er heldigst at beholde Oerne, vil vere Folkets Stemme herude, en Folke-
afstemning. Det er muligt, men det er bedre ikke at tage en saadan Risiko,
at foranstalte en Folkeafstemning.
Hvorfor? Forst fordi vi har Hans Majestsets kongelige Ord for, at Re-
formerne vil blive udforte, saasnart de er bevilgede. Og det kan ikke
omstodes.








Uddrag af et private Brev. 49

Og derncest: Folket her betragter De Forenede Stater som et Land, der
flyder med Melk og Honning, et sandt Eldorado; men Tusinder v6d ikke,
at skont de betaler gode Lenninger, udnytter de Manden til hans yderste
Evne for hver Dollar, der betales. Og maaske vil Folket, naar det over-
lades til det, til sin egen Skade stemmed for Overdragelsen til Amerika.
Det er sandt nok, at Arbejderens L0n er ringe og utilstroekkelig til
hans Livsophold; men >Arbejderforeningen<< vil trinvis forsoge at bring
ham fremad.
De v6d maaske, at vi betragter de Danske som et ordsprogsagtigt sen-
draegtigt Folk, sent til at overbevises af en Sandhed og endnu langsommere
til at handle derefter ,selv om de er overbeviste; dog anser vi dem som
gode og retskafne, naar vi treffer den rigtige Slags; men denne Ufuldkom-
menhed, de saaledes er i Besiddelse af, er en haard Prove for os, og det
er Skyld i mange af vore Vanskeligheder og megen Uro.
For Eksempel: De v6d sandsynligvis, at for Aar siden, da den konge-
lige Kommission var sendt herover til Dansk-Vestindien, blev en Del Kla-
ger forebragt den, bl. a. denne:
>~Soldaterne er snarere en Fare end en Beskyttelse for Kommunen;
vi onsker dem fjernede og etableret starke, uddannede, indfodte Politi-
styrker i Stedet for.<< Staten var saa sen med denne Omforandring, at
det tog 12 Aar, og dog ikke blev, som vi have onsket os.
Vi erfarer, at'Reformerne er lagt til Side trods Kongens Ord og den
Bekostning, vi havde gjort derfor; vil dette ogsaa tage 12 Aar?
Hellere end dette, saa lad det blive Overdragelse med hvad det kan
bring af ondt eller godt for os!
I alle Tilfoelde har vi nu anraabt om Deres Hjelp og alle hmderlige
Danskes Hjelp, og vi afventer Resultatet med Taalmod.
Deres med Hojagtelse
Cornelius Crowe.























Slutning.

I det foregaaende har vi ladet en Rsekke Sagkyndige og Medinteresserede
i Dansk-Vestindien belyse Sporgsmaalet om Oernes Fremtid fra for-
skellige Sider. Samler vi alle disse Betragtninger i en Slutningsoversigt,
saa viser det sig, at alt og alle taler for at bevare de dansk-vestindiske Oer
for Danmark, og at intet af Salgsargumenterne holder Stik.
Man plejer at sige hvad Landbrugsoen St. Croix angaar -, at selv
de store Plantageejere nu vil selge. Men det fremgaar af de her aftrykte
Indlog, at omendskont Oernes Salg i Ojeblikket er okonomisk fordelagtigt
for Plantageejerne, saa vil mange heist have, at Danmark beholder Oerne,
blot den danske Stat vil gore sin Pligt overfor dem, i Stedet for som
hidtil at forsomme dem.
Man plejer at sige, at de Sagkyndige anser Oernes Ophjaelpning for
en uloselig eller i al Fald en for Danmark uoverkommelig Opgave, me-
dens Sandheden er, at alle Sagkyndige er enige om, at naar der skaffes
sundt Drikkevand ved Dybdeboringer og desuden Vandingsanleg til Van-
ding af Markerne i Torkeperioder, saa vil de vaosentlige Mangler voere af-
hjulpne. Thi kommer hertil almindelige sanitaere Foranstaltninger, vil
Dodeligheden i Arbejderbefolkningen formindskes. Vandingsanloegene og
Vekseldrift i det vestindiske Landbrug vil oge Rentabiliteten af baade store
og smaa Ejendomme, Jordens Bonitet bliver bedre, medens Plantesygdom-
mene holdes nede.
Hvad Havneoen St. Thomas angaar, er den Pris, De forende Stater
i Nordamerika vil give for den, tilstrmkkeligt Bevis baade for dens Voerdi
og for, at Panamakanalen vil blive fuldfort og drage Trafik til St. Thomas,
saa at denne Havn atter kan blive en blomstrende Handelsby.
Man har dog kun en kort Tid villet give det Udseende af, at
Oerne i dansk Besiddelse rummede en Fare for Danmark, indtil Uden-
rigsministeren i sin foran citerede Tale overfor Folketinget indrommede
Sandheden, som er den, at ingen udenlandsk Magt har forsogt at true
eller press os til at opgive Besiddelsen af Dansk-Vestindien.
Sporgsmaalet om disse Oers Bevarelse for Danmark er derfor simpelt-









Slutniiig. 51


hen et Sporgsmaal om, hvorvidt Moderladet vil gore sin Pligt overfor disse
Kolonier og fremme deres Trivsel lige saa kraftigt som enhver anden Del
af Danmarks Rige. Der udkroeves blot en Raekke Reformer, om hvis Nod-
vendighed og Nytte alle Kendere af Dansk-Vestindiens Forhold i mange
Aar har vaeret enige, uden at der dog nogen Sinde er gjort et eneste alvor-
ligt Forsog til disse Reformers Gennemforelse. Det er en Kendsgerning,
at dersom den danske Stat, siden Nedgangsperioden i Dansk-Vestindien
begyndte (1848), havde anvendt forholdsuis blot lige saa meget paa Op-
hjaelpning af de vestindiske Oer, som der i samme Tidsrum er bevilget til
et Areal af lignende Udstraeknig og en Befolkning af samme Storrelse i
Kongeriget, saa havde der aldrig blevet Tale om at soelge Oerne.
Erkender man derfor, at Danmark skylder Dansk-Vestindien dette
Belob og de Arbejder, som kan udfores herfor, da vil ogsaa denne Del af
det danske Rige ad Aare komme til at blomstre. Oernes Bevarelse er alt-
saa et rent Pengesporgsmaal. Men i en Tidsalder, hvor nesten alle Europas
Nationer udgyder deres bedste Blod for at bevare Foedrelandet ubeskaaret
i enhver Henseende, kan vi ikke vaere bekendt, om vi ikke engang vil ofre
Penge for at bevare, hvad vi fik overleveret fra vore Fedre.
Om Bekostningen ved de offentlige Arbejder og Reformernes Gennem-
forelse kan der forovrigt kun siges saa meget, at de for en' meget vsesentlig
Del vil blive at afholde ved Laan, optaget af de vestindiske Kolonialkasser
(Kommunekasser) under den danske Stats Garanti (f. Eks. Laan til Be-
kostning af Drikkevandsanlaeg og til Kloakanlaeg i de 3 Byer), altsaa sand-
synligvis uden en Ores Udgift for den danske Stat. Paa andre Omraader
(f. Eks. m. H. t. Vandingen af Oen St. Croix) vil det.maaske vere natur-
ligere, at den danske Statskasse afholder Udgiften, men i saadanne Til-
foelde vil Udgiften ofte kunne ventes refunderet, jfr. Ingeniorkaptajn
Schouboes foranstaaende Artikel om Vandingsanleg paa St. Croix. I den
nevnte Artikel er Udgiften ved Vandingsanlaegene kalkuleret til ca. 6 Mil-
lionei- Kroner; men en Kalkulation af de ovrige Udgifter har vi endnu ikke
veret i Stand til at foretage. Vi vil i senere Smaaskrifter vende tilbage til
Bekostningssporgsmaalet. I Ojeblikket kan dog siges, at de Belob, som
har v~eret nsevnt offentlig, 25 a 50 Millioner Kroner, begge er staerkt over-
drevne. Endelig vil Udgifterne ikke moerkes. synderlig, fordi de nodven-
digvis vil fordele sig over adskillige Aar, da de Arbejder, der skal udfores,
kraever betydeligle Forarbejder.
Laeser! Du har maaske ved Laesningen af dette lille Skrift often
folt, hvor faa Danske der hidtil har vidst Besked med Dansk-Vestindien,
med disse fjerne Oers Sksebne, Livsvilkaar og Fremtidsmuligheder. Og
dog skal alle danske Borgere om faa Uger stemme til Doms over, hvorvidt
Oerne skal selges eller ej. Men ingen, som har gjort sig bekendt med de
uomstodelige Kendsgerninger, der er fremlagt i denne Bog af en Raekke
Sagkyndige paa alle Omraader, vil finde Salget af Dansk-Vestindien sag-
ligt begrundet. Og alle bor da modes i den Betragtning, at det nu mere


Slutning.


51








52 Slutning.

end nogen Sinde er aerelost at betragte nogen Del af noget Rige, stort eller
lille, som en Salgsvare. Det danske Folks modlose og selvopgivende Sam-
tykke i Oernes Salg vil overall i Verden blive udlagt som et ubedrageligt
Tegn paa >>Danmarks Udviskelse<, som Georg Brandes sagde. Et saadlant
Salg vil hoevne sig paa hele Folkets Liv og Fremtid, medens vi omvendt
har den mest glimrende Lejlighed til nu at vise vor Livskraft og vor Eksi-
stensberettigelse i Verden ved at rejse os med Raabet: Nej, vi selger ikke
Dansk-Vestindien! Vi saelger ikke St. Thomas' Havn, og vi er tilstraekkelig
dygtige Landmaend til at kultivere 4 Kvadratmile Agerland.


Bananplantning.


Hermed folger et Billede af Havnen paa St. Thomas.




University of Florida Home Page
© 2004 - 2010 University of Florida George A. Smathers Libraries.
All rights reserved.

Acceptable Use, Copyright, and Disclaimer Statement
Last updated October 10, 2010 - - mvs