• TABLE OF CONTENTS
HIDE
 Front Cover
 Half Title
 Title Page
 Af de dansk-vestindiske oers...
 Guldbillerne
 Sancta Cruz






Group Title: Under palmer
Title: Under palmer : fortaellinger og skildringer fra Dansk vestindien
CITATION THUMBNAILS PAGE IMAGE ZOOMABLE
Full Citation
STANDARD VIEW MARC VIEW
Permanent Link: http://ufdc.ufl.edu/UF00019464/00001
 Material Information
Title: Under palmer : fortaellinger og skildringer fra Dansk vestindien
Physical Description: Book
Creator: Clausen, Carl Christian
Muusmann, Carl
Meyer, A. C.
Publisher: Carl Schepler
Place of Publication: Copenhagen
Publication Date: 1916
 Record Information
Bibliographic ID: UF00019464
Volume ID: VID00001
Source Institution: University of Florida
Holding Location: University of Florida
Rights Management: All rights reserved by the source institution and holding location.
Resource Identifier: ltqf - AAB1705

Table of Contents
    Front Cover
        Front Cover 1
        Front Cover 2
    Half Title
        Page 1
        Page 2
    Title Page
        Page 3
        Page 4
    Af de dansk-vestindiske oers historie
        Page 5
        Page 6
        Page 7
        Page 8
        Page 9
        Page 10
        Page 11
        Page 12
        Page 13
        Page 14
        Page 15
        Page 16
        Page 17
        Page 18
        Page 19
        Page 20
        Page 21
        Page 22
        Page 23
        Page 24
        Page 25
        Page 26
        Page 27
        Page 28
        Page 29
        Page 30
        Page 31
        Page 32
        Page 33
        Page 34
        Page 35
        Page 36
    Guldbillerne
        Page 37
        Page 38
        Page 39
        Page 40
        Page 41
        Page 42
        Page 43
        Page 44
        Page 45
        Page 46
        Page 47
        Page 48
        Page 49
        Page 50
        Page 51
        Page 52
        Page 53
        Page 54
        Page 55
        Page 56
        Page 57
        Page 58
        Page 59
        Page 60
        Page 61
        Page 62
        Page 63
        Page 64
        Page 65
        Page 66
        Page 67
        Page 68
        Page 69
        Page 70
        Page 71
        Page 72
        Page 73
        Page 74
        Page 75
        Page 76
        Page 77
        Page 78
        Page 79
        Page 80
        Page 81
        Page 82
        Page 83
        Page 84
        Page 85
        Page 86
        Page 87
        Page 88
        Page 89
        Page 90
        Page 91
        Page 92
        Page 93
        Page 94
        Page 95
        Page 96
        Page 97
        Page 98
        Page 99
        Page 100
        Page 101
        Page 102
        Page 103
        Page 104
        Page 105
        Page 106
        Page 107
        Page 108
        Page 109
        Page 110
        Page 111
        Page 112
        Page 113
        Page 114
        Page 115
        Page 116
        Page 117
        Page 118
        Page 119
        Page 120
        Page 121
        Page 122
        Page 123
        Page 124
        Page 125
        Page 126
        Page 127
        Page 128
        Page 129
        Page 130
        Page 131
        Page 132
        Page 133
        Page 134
        Page 135
        Page 136
        Page 137
        Page 138
        Page 139
        Page 140
        Page 141
        Page 142
        Page 143
        Page 144
        Page 145
        Page 146
    Sancta Cruz
        Page 147
        Page 148
        Page 149
        Page 150
        Page 151
        Page 152
        Page 153
        Page 154
        Page 155
        Page 156
        Page 157
Full Text













zf / I
.. l .
. .., I.. :..,. ; .. I.

, : ": .," _- -, ...... Z ":""














UNDER PALMER









UNDER PALMER

FORTAELLINGER OG SKILDRINGER
FRA DANSK VESTINDIEN

AF

C. C. CLAUSEN CARL MUUSMANN
OG A. C. MEYER


UDGIVET AF
CARL SCHEPLER
K0BENHAVN 1916


















































































L. LEVISON JUNR.
KOBENHAVN













AF DE DANSK-VESTINDISKE
OERS HISTORIC
















e dukker forste Gang op i Historien en No-
vemberdag i Aaret 1493, da Columbus er paa
sin anden Rejse, paa Vej op til sin Hovede, Hai'ti.
Stormfuldt Vejr tvang ham den 14. November til
at kaste Anker i Le af en 0, som de Indfedte
kaldte Ayay, men som han gav Navnet Santa
Cruz, ,det hellige Kors". Den store Opdager var
lidenskabeligt troende, hans Rejse var for ham
ikke blot Handelsforetagende, men lige saa meget
Korstog. Til Gengaeld for det Guld, han segte,
vilde han give Evangeliet, og det syntes ham et
godt Bytte for de Indfedte. De nye Oer gay han
mest Navne, hentede fra Helgenhistorien. Hele
Ogruppen kaldte han ,Jomfru0erne", las Virginas,
efter de 11,000 Jomfruer.
Columbus sendte en Baad med 25 Mand i Land
for at hente Vand og sperge sig for om den videre
Kurs. De stodte paa en af Maendene forladt Landsby,
hvor de bemagtigede sig nogle Kvinder og Bern.
De fleste af dem var Fanger, som Oens Beboere,
de menneskeedende Karaiber havde slaebt hjem
fra deres Togter til de andre Oer, og som de nu








8 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

opbevarede til senere Maaltider. De ligefrem fodrede
dem, som vi fodrer et Svin og en Gaas. Forresten
erklaerede de, at Mandskod smagte ulige bedre
end Kvindekod.
Paa Hjemvejen stedte Spaniernes Baad sammen
med en Kano, roet af Indfedte. Den kom pludselig
tilsyne bag et Forbjerg. Forst stirred de Indfedte
maallose paa Baaden, paa disse veldige, eventyr-
lige Skibe. Men da de saa, at Spanierne vilde dem
tillivs, greb de til Buerne. Kvinderne som Ma~n-
dene. Skendt Spanierne havde deres Skjolde, blev
dog to saarede, den ene haardt af en Kvindes Pil,
den trtengte ind gennem Skjoldet. De lbb nu Baaden
i Soenk, men de Indfedte kxempede videre i Van-
det, og det var med storste Besvaer, at nogle blev
fangne. Selv da de var bleven bragte ombord i
Columbus Skib og laenkede, bevarede de deres
Trods og rynkede Pande. ,De vedblev at vise en
Grusomhed og Vildhed, der kun kan sammen-
lignes med den, som Libyens Love logger for
Dagen, naar den ser sig fangen i Garn, og de var
saa gyselige, saa fele og djaevelske at skue, at
ingen kunde betragte dem, uden at fole sig betaget
af den storste Roedsel." Det at Spanierne i dem
saa Menneskeedere, gjorde dem naturligvis endnu
frygteligere og grueligere at skue. Men for Resten
kan de have set vilde nok ud, med det lange,
sorte og tette Haar, besmurte med Farve omkring








AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 9

0jnene, og med Bomuldsbaand snoede om Arme
og Ben oven- og nedenfor de kodfulde Dele, saa
Kedet bugnede ud, hvad der
efter deres Mening saa saare
smukt ud.
Columbus hastede imidlertid
videre mod Vest, ad Portorico
til. Disse Smaaoer interesserede
ham ikke. Han var paa Jagt efter
Ostens store gyldne Lande, efter
Zipango (Japan) og Cathai (Kina).
Hvilken Europeer der forst satte
sin Fod paa San Thomas og San
Jan og gay dem Navn, ved vi
ikke. I et helt Aarhundrede h0-
rer vi intet videre om Oerne.
1596 hedder det, at Jomfruoerne
bestod af en hel Raekke smaa,
ubeboede, sandige, ufrugtbare Karaib-Kvinde.
Efter et gammelt Traesnit.
Oer og stejle Klipper. Der var
frugtbart og txetbefolket Land nok i den nye Ver-
densdel at tage i Besiddelse, for meget til, at disse
Klipper skulde friste de spanske Konkvistaderer,
Erobrerne, som de kaldte sig. Det er forst, da
med Tiden ogsaa Vestindien bliver optaget, at de
nyankomne maa slaa sig ned der. Og dog er denne
forste Bebyggelse usikker og vaklende, Oerne gaar
fra Haand til Haand, bebygges og opgives. Det








10 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

varer to Aarhundreder, inden de kommer i fast
Eje, dansk, og selv da som herrelose eller saa
godt som herrelose og ubeboede.


II
Den forste 0, som de Danske satte sig i Be-
siddelse af, var St. Thomas, i Aaret 1671. Den har
sin udmoerkede Havn, men iovrigt er den den
mindst givtige af de tre Oer. Spanierne har vel
segt ind i denne Havn nu og da i Uvejr, de har
fisket i Bugten, gaaet paa Slavejagt efter Karaiberne,
der udryddedes, men ellers har de ladet 0en
skotte sig selv. Omkring ved Aar 1625 er nogle
Hollaendere komne til Oen. De blev fordrevne af
Englenderne 1667, men heller ikke disse synes
at have anset Oen for egnet til Kolonisation. Ialt
Fald var den herreles, da det i Foraaret 1671
dannede guineisk-vestindiske Kompagni tilegnede
sig den. 13 Aar efter hejstes det danske Flag ogsaa
paa San Jan.
St. Croix maatte derimod kobes. Den var frugt-
barere, mere skikket til at vakke Begar, og den
havde derfor ogsaa haft en mere afvekslende og
blodig Skaebne. -Men heller ikke den synes at
vaere taget i Besiddelse for noget ind i det 17.
Aarhundrede. Da nedsatte baade Hollendere og
Englendere sig paa Oen. Selvfolgelig kom det til








AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 11

Strid, og Hollmnderne maatte som de svageste
fortrzekke. Senere overfaldt Spanierne fra Portorico
Englaenderne og myrdede alle dem, de fik fat paa.
De blev igen fordrevne af Franskmaendene. Det
fransk-vestindiske Kompagni, som havde erobret
Oen, gjorde imidlertid daarlige Forretninger, og 1651
solgtes Oen til Malteserridderne. Deres Hensigt var
d6r at grunde et Etablissement til Kristendommens
Udbredelse og Forsvar i Vestindien. Men 14 Aar
efter maatte de sselge Oen til et nyt fransk-vest-
indisk Kompagni. Ogsaa det havde en krank Lykke.
Kong Ludvig XIV maatte trade til og betale dets
Geld. Som Vederlag overtog han Oen. Men den
var stadig en daarlig Forretning, og i 1691 be-
sluttedes det at romme St. Croix. Tre store Skibe
sendtes afsted for at bring de 147 Hvide og 623
Negre til den franske 0 San Domingo. Den franske
Konge bevarede dog stadig sin Hojhedsret over
0en, og da Christian VI, for at bring det danske
Kompagni paa Fode, i 1733 onskede at erhverve
St. Croix, maatte han betale Frankrig 750,000 Livres
for den folketomme 0.
Dermed var det lille Kolonirige samlet.
De forste Kolonister paa St. Thomas var vasent-
lig Hollendere, sandsynligvis de af Englenderne
tidligere fordrevne, der nu vendte tilbage, samt
nogle Danske. De fik gratis overladt Stykker af
Jorden det var paa Handel, Kompagniet skulde








12 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

tjene og den eneste Skat, som de ny Ejere
maatte yde var en Kapun eller Kalkun aarlig. Paa
en bestemt Tid af Aaret afleveredes Dyret, og
Kompagniet anrettede saa et Goestebud med Kalkun-
steg for Kolonisterne.
Men trods disse billige Erhvervelsesvilkaar og
Skattefrihed gik det dog kun smaat for den ny
Koloni. Man savnede Arbejdskraft, Slaver. Chri-
stian V kobte derfor af den afrikanske Konge
Aquambon de to Forter ,,Frederiksborg" og ,Chri-
stiansborg" paa Guldkysten. Kompagniets Skibe
gik saa forst til Afrika efter Slaver, derpaa til St.
Thomas og saa hjem med 0ens Produkter. En af
de danske Agenter paa Guineakysten, Schilderup,
var, i Modssetning til de europmeiske Forretnings-
moend paa de Egne, vidt og bredt kendt som en
erlig og menneskekxerlig Mand. Og en gammel
Fyrste, som boede 300 Mil fra Hr. Schilderup,
sendte sin keereste Datter til Agenten med en
Meengde Guld og Solv samt den Bon, at ,den
tre Gange voerdige Schilderup vilde sksenke ham
en Datterson ved hende. ,Der forlyder ikke noget
om, hvorvidt den game Fyrste fik sit Onske op-
fyldt, men Premierlojtnant Bernhard v. Petersen,
der i 1855 udgav en ,,historisk Beretning om de
dansk-vestindiske Oer", finder det dog ,rimeligt
nok, da Datteren var ung og smuk".








AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 13


III
Det var fra nogle af Guineakystens uroligste og
mest stridbare Stammer, de dansk-vestindiske Oer
som Regel fik deres Slaver. Der var ialt Fald
mente man det kun en Maade at ave dem paa:


Herrnhuttisk Missionsplantage paa St. Croix.
Efter et Trmsnit fra det 18. Aarhundrede.


ved Prygl og haarde Straffe. En af det ny Regi-
mentes forste Foranstaltninger var derfor at ud-
stede et skarpt Slaveregulativ. Forste Gang en Ne-
ger overtraadte det, skulde han ,bravpiskes", anden
Gang skulde begge Orerne skoeres af ham, og
tredie Gang skulde han ,ophenges og hans Ho-
ved settes paa en Stage". Da en Negerslave jo








14 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

reprwesenterede en vis Verdi i Penge, skred man
selvfolgelig nodig til at lade sin Ejendom tilintet-
gore ved Dodsstraf. Saa lenge man kunde, hjalp
man sig ved Pidsk og Lemlestelse.
Negrene ynglede, som Negere gor, og der blev
snart saa mange af dem, at Kolonisterne begyndte
at frygte for deres Overmagt. Der var jovnlig
Tumulter, ofte Forsog paa Undvigelse, der straf-
fedes haardt, naar det mislykkedes. I Januar 1733
udstedte det kongelige Raad en Plakat med en Raek-
ke yderligere haarde Straffe. Hovedmaend for bort-
lobne Negre skulde knibes tre Gange med glo-
ende Jern og derefter haenges. Medskyldige i et
Komplot skulde miste et Ben, med mindre Ejeren
vilde pardonere dem med at miste et Ore og faa en
,Lussing af 150 Slag". En Neger, som havde stjaalet
for 4 Rigsdalers Verdi, skulde knibes og changes.
Smaa Tyverier skulde straffes med et Brende-
maerke i Panden og fra 100 til 150 Slag. ,Den
Neger, som i Onde lefter sin Haand mod en
Planter eller truer ham eller giver ham knubbende
Ord, skal uden Naade knibes to Gange og derefter
haenges, om den Blanke det forlanger, hvis ikke,
da skal han miste sin Haand." ,Den Neger, som
kan overbevises om, at han har vaeret til Sinds at
forgive nogen, skal tre Gange knibes med gloende
Jiern, derefter radbrekkes og lIegges levende paa
Stejle." Og saa videre i samme Stil.








AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 15

At Mistilliden til Negrene ikke var ugrundet,
viste det Opror, som samme Aar fandt Sted i
November paa St. Jan.
De Hvides Forsvar der var ret svagt: Et daar-
ligt Fort paa 0ens Vestside, bemandet med en
Lojtnant, en Sergent og 8 Mand, samt udstyret
med nogle faa Kanoner. Det var Skik hver Son-
dag Morgen, at visse Slaver bragte Bundter med
Braende ind i Fortet til dettes Behov. Slaverne
gemte saa deres Okser og Knive i Brsendeknip-
perne og paa et aftalt Tegn overfaldt de Beset-
ningen og huggede den ned. Saa snart Slaverne
saaledes var Herrer over Fortet, affyrede de tre
Skud. Det var Signalet til, at Oproret skulde be-
gynde ude paa Plantagerne og de Hvide hugges
ned, hvorpaa Slaverne selv vilde regere 0en. Her
og der lykkedes det at drabe hele Plantagens
hvide Befolkning. Landfoged Soetmann blev saa-
ledes slaaet ned, Negrene skar hans Hoved af og
satte det paa en Stage. Derpaa begyndte de at
raadslaa om, hvad de skulde gore ved hans 12-
aarige Datter. Hun stod ved Faderens mishandlede
Lig, overveldet af Sorg og Rxedsel, og horte paa
Raadslagningen. Da Negrene ikke kunde blive
enige, bad hun om at blive draebt, og kort efter
laa hendes forhuggede Legeme tvers over Fade-
rens.
En Del af Planterne lykkedes det med deres








16 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

Familie at undkomme til Peter Durloos Plantage,
hvis Vaaningshus laa paa en Hoj og beskyttedes
af to Kanoner. Der holdt de Stand, indtil der kom
30 Soldater til Undsaetning fra St. Thomas. Denne
Styrke var imidlertid for svag til at treange videre
ind paa 0en og underkue Oproret. Den trak sig
derpaa, sammen med de Reddede, tilbage til St.
Thomas. Gouvernementet mistvivlede om af egen
Kraft at kunne blive Herre over Bevmegelsen og
sendte Bud til den franske Gouvernor paa Marti-
nique om Hjaelp. Overfor Negeropstande svandt de
Sporgsmaal, der delte hjemme i Europa, der folte
man sig som Hvide, i Dag Dig, i Morgen maaske
mig. Gouvernoren afsendte ojeblikkelig 400 Mand
til St. Jan. Stottede af Planterne foretog de en
ligefrem Klapjagt hen over 0en. De sidste af det
levende Vildt traengtes sammen ved Brimsbay, fra
alle Sider omringet af Soldater. De skulde do, det
vidste de, og de foretrak derfor at drabe sig selv
og ikke skaenke Forfolgerne Fornojelsen af at pine
dem til Dode. Da Soldaterne traengte frem, fandt
de kun en 300 Lig i 6n Kreds og ved Siden deraf
7 Gevnerer. Kun nogle enkelte lykkedes det at
indfange, og de blev hxengte efter de frygteligste
Pinsler.
Slaverne havde siddet inde med 0en i et halvt
Aar. Paa 44 af Plantagerne var Vaaningshusene
fuldsteendig odelagte. Mange af Planterne blev al-
deles ruinerede, og en Del forlod 0en.







AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 17

IV
Det var for Handelens Skyld, at man havde be-
sat St. Thomas og St. Jan og kebt St. Croix. Men
det viste sig meget hurtigt, at det danske Kom-
pagni ikke kunde udnytte Chancen. Det kunde
kun sende et Skib om Aaret til Guinea efter Sla-
ver til Vestindien og saa hjem med Oernes Varer.
Det var ingen Forretning for Kompagniet, og alt-
for lidt for Kolonisterne. Allerede i 1685 sluttede
derfor Christian V en Traktat med Hertugdommet
Brandenburg, hvorefter et Selskab af dettes Ind-
vaanere i 30 Aar fik Lov til at bosette sig paa
St. Thomas og drive Handel der.
Og nu kom der Liv i Handelen. Brandenburger-
Kompagniet, hvori dog Hollaenderne havde de
fleste Aktier, sendte 5 Skibe aarlig, og efter to
Aars Forlob var 50 Mennesker beskeftigede i dets
Faktori paa St. Thomas. Samtidig sogte man at
lokke Kolonister til ved at love dem gode Kaar:
saa meget Land, de kunde dyrke, Fritagelse for
Skatter i 8 Aar, ligeledes Toldfrihed i 8 Aar. Ja,
man gik endog saa vidt, at man gay Slip paa det,
som man i Europa holdt strength paa, den ens-
artede Religionsdyrkelse. Man gav paa St. Thomas
Religionsfrihed, enhver kunde frit nedsette sig der,
uanset hvilken Religion og Nationalitet han til-
horte.







18 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

Oerne fik derved det brogede Nationalitets- og
Trosudseende, som de har den Dag i Dag. Dansk
Vestindien er, selv bortset fra Negrene, den mest
international Del af det danske Monarki, og det
saaledes, at det danske Element er langt det sva-
geste. Allerede ved en Folketelling 1688, hvorefter
der paa 0ens Plantager fandtes 317 Hvide -
Blanke, som de kaldes og 422 Slaver var der
kun 19 danske Familjer, mod 68 hollandske, 30
engelske og 17 franske. Desuden var der 3 sven-
ske, 2 tyske og en portugisisk. Og efter mere end
200 Aars dansk Styre er det danskfodte Element
forholdsvis endnu mindre, egentlig ret forsvindende.
Af Oernes samlede Befolkning, 27,000 i 1911 -
den sidste foreliggende Folketelling var der
kun 373 danskfedte, kun 1,4 Procent. Ogsaa reli-
gionsmaessigt spilled Lutheranerne en temmelig
ringe Rolle. De udger kun godt en Tiendedel af
Oernes Befolkning nu, 3200, mod 9000 Engelsk-
Episkopale, 7400 Romersk-Katolske og 5500 Mah-
riske Brodre (Hernnhutter). Denne saerlige Mission
begyndte 1732. Det var den forste, der tog sig af
de hedenske Negre og sogte at omvende dem til
Kristendommen. Og uagtet baade Planterne og til-
dels ogsaa Kompagniet og Regeringen lagde dem
mange Vanskeligheder i Vejen, udrettede de et
stort og uegennyttigt Arbejde til Forbedring af
Slavernes Stilling.








AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 19

Brandenburger Kompagniet havde gjort gode
Forretninger, og ogsaa Oerne havde haft Fordel
deraf. Men fra det danske Kompagnis Side havde
man set med skseve 0jne. Og da de 30 Aar var


Parti af St. Thomas Havn.
Efter Maleri af F. G. Melby c. 1850.


gaaede, traadte det danske Kompagni atter til som
Monopolindehaver af Handelen paa 0erne. Bran-
denburger Kompagniets hollandske Funktionsrer
fik dog Lov til at blive paa St.Thomas ved at svserge
Troskabsed til den danske Konge. 0en bevarede
derved en lille Koloni af dygtige og energiske
Handelsmend.
Det viste sig hurtigt, at Kompagniet ikke evnede
2*








20 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

at tage Arven op efter Brandenburgerne. Det kunde
kun sende et Skib om Aaret og saa sig aldeles
ikke i Stand til at forsyne Oerne med det nod-
vendigste. Det maatte derfor trede i Forbindelse
med hollandske Rederier. Endnu i 1736 kom der
8 hollandske Skibe for hvert dansk til St.Thomas.
Samtidig holdt det strength paa sine Privilegier
overfor Kobenhavns Handelsstand, der blev ude-
lukket fra Handelen. Det gik endog saa akavet,
at en Del rige Kobmaend i Kobenhavn, med Ba-
ver, v. Hemmert og Bjorn i Spidsen, dannede et
hemmeligt Selskab, udrustede Skibe i Amsterdam
og lod dem under hollandsk Flag konsignere til
Peter de Wint paa St. Thomas. Der blev tjent
Penge, og da Kompagniet kom undervejr dermed,
foretog det det i og for sig fornuftige Skridt at slaa
sig sammen med deres kapitalstarke danske Kon-
kurrenter og udelukke Hollaenderne. Og nu ud-
sugede de kobenhavnske Forretningsmend i For-
ening Oerne.


V
Disse havde imidlertid for en Gangs Skyld faaet
en liberal Guvernor, Peter Clausen, der saa lan-
gere end til den ojeblikkelige Rovdrift. Han slog
sig sammen med Planterne og Kobmandene, og
der blev sendt en Mand hjem til Danmark for at








AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 21

klage. Og da Kompagniet ogsaa plyndrede Hjem-
landets Danskere gennem ublu Sukkerpriser, blev
Enden, at Frederik V, paa Grev Johan Bernstorffs
Raad, i 1755 afkobte Kompagniet dets Privilegier,
faste Ejendomme og Slaver for en Sum af 1,418,000
Dollars (omtrent 51/4 Mill. Kr.).
Det vakte stor Glade paa 0erne. St. Croix nod
straks godt af Forandringen, den fik nu billigere
Slaver. Og i 1764 blev St. Thomas erklseret for
en Frihavn, hvor alle Nationers Skibe fik Ret til
at handle. Det fik sin store Betydning under den
lange Raekke Krigsaar i Slutningen af det 18. Aar-
hundrede, hvor Danmark holdt sig neutralt. St.
Thomas med sin udmserkede Naturhavn laa da
som et Fristed, hvor de fjendtlige Magter modtes
paa neutral Grund og udvekslede deres Varer.
Det blev det store Omsalgssted for europeiske og
amerikanske Varer, Stedet, hvor de forskellige
Nationers Kapere leb ind og solgte deres Priser.
Det begyndte under den amerikanske Friheds-
krig, da Englands overlegne Flaade lukkede de
oprorske Kolonier ude fra det europeiske Marked.
Den unge Republik hentede sine Manufakturvarer
og andre europseiske Industriprodukter hjem fra
St. Thomas, og den udskibede saa til Gengeld
sine Landbrugsvarer. Havnen laa fuld af ameri-
kanske Fartojer, spanske Slupper og engelske
Koffardifarere.








22 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

Endnu storre blev Omsoetningen under Revolu-
tionskrigene. St. Thomas var det eneste Marked i
Vestindien. Herhen sendte de krigsforende Lande
deres Varer i neutral Skibe, her blev de om-
ladede og fordelt til Bestemmelsesstederne i andre
neutral Skibe. I St. Thomas samledes Produkterne
fra de spanske, franske og engelske Kolonier og
sendtes til Europa, og her hentedes deres Forsy-
ninger af den game Verdens Industri.
Fra alle de omliggende Oer, fra Nordamerika og
Europa slog driftige Handelsmoend deriblandt
dog kun meget faa Danske sig ned paa St.
Thomas. I 1793 loste ikke mindre end 104 Per-
soner Borgerbrev. Fra 1792 til 1801 kom der i alt
1569 Fremmede. Det ene Hus rejste sig efter det
andet. Der blev bygget Butiker og Lagere. Alle-
vegne var der Velstand. Man skal have kert de
meksikanske Solvdollars og de spanske Dubloner
til Banken paa Trilleber. Der blev levet stort og
vildt, saadan som man lever i Troperne, naar Gul-
det af sig selv strommer ind over Landet.
Et lille Afbreek blev der lidt i 1801, da Eng-
lenderne den 1. April besatte 0en og beholdt den
i 10 Maaneder. Men den 22. February 1802 gaves
den tilbage. Og saa snart Havnen atter var neutral,
strommede Skibene igen ind, og Handelen tog
det game, voldsomme Tempo. Middelhavsfarere,
danske, tyske, engelske, franske, spanske og ame-









AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 23

rikanske Koffardimend laa atter fredeligt Side om
Side i denne paa ny neutral Havn.
Og saa staerk var St. Thomas Handelsposition,
at den i 3 Aar kunde komme over 3 frygtelige
F wim/'Bg'^^w~-^---~----- ------------ ------


Landskab paa St. Jan.
Efter Maleri af F. G. Melby c. 1851.

Brande. I 1804 blev Storstedelen af Byen, 1200
Huse med mange kostbare Lagre fortwerede af
Luerne. Skaden vurderedes til 11 Mill. Dollars.
Og naeppe var Byen genopbygget, for der i 1806
indtraf to nye Brande, der edelagde for ca. 5 Mill.
Dollars.
Og i 1807 tog Englaenderne paa ny Oerne. Dan-
mark laa for fjaernt til at yde Hjelp, det havde jo








24 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

heller ingen Flaade, og Oernes Besetning og Ind-
byggere var selvfolgelig altfor faa til at kunne yde
Forsvar mod en engelsk Flaade og Landgangshxer.
Der var ikke andet for end at kapitulere.
Kobmaendene blev tvungne til at afslutte deres
Handelsaffaerer med engelske Kebmand, der kom
saa godt som ikke andre Skibe i St. Thomas'
Havn end engelske. Men tre a fire Gange om
Aaret kom der nu en Msengde. Englaenderne sam-
lede nemlig i St. Thomas central Havn deres Kof-
fardiskibe, der saa afrejste under Krigsskibes Be-
skyttelse til England. Den Konvoy, der afgik i
August, var den storste, den talte over 400 Skibe.
Det maa have vaeret et stolt Syn at se de mange
Sejlere staa ud af Havnen.
Efter 8 Aars Forlob, i 1815, fik de Danske
Oerne tilbage, mod at Englaenderne fik Helgoland.
St. Thomas var atter Frihavnen og Samlingsstedet.
Et stort Antal Slupper og Skonnerter hejste det
danske Flag og genoptog deres tidligere Virksom-
hed rundt om paa Oerne og det spanske Fastland.
Allerede i 1820 var de anlebende Skibe oppe paa
over halvtredje Tusind. Samtidig skaffede Rejs-
ningen i de spanske Kolonier en ny Indvandring,
tildels af velstaaende Folk, idet mange Spaniere
flygtede til disse velbeliggende Oer. Byen St. Tho-
mas eller som den officielt hedder Charlotte
Amalie kom op paa 13,000 Indbyggere i








AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 25

1911 havde den 8,000. Selv et Par nye store
Brande, hvoraf den i 1825 odelagde 1200 Huse,
kunde ikke knzekke den.
Indtil 40'erne i forrige Aarhundrede stiger Ton-
nagen. Der ankom gennemsnitlig 2169 Skibe med
en Tonnage paa godt 208,000 Tons. Skibsantallet
var mindre end for, men Skibene var storre. Der
var nu Dampskibe imellem. ,St. Thomas var i
disse Aar Stabelpladsen for de omliggende vest-
indiske Oer, navnlig for Portorico, og de spansk-
talende Republiker paa Sydamerikas og Mellem-
amerikas Kyst. Herfra strommede Koberne i store
Skarer til St. Thomas velforsynede Pakhuse, eller
ogsaa blev Varerne ved Omskibning videresendt
til disse Landes Havne".
Dette rorige Forretningsliv foregik paa dansk
Grund, men det var ganske international. Rigtig-
nok steg det danske Element i Trafik paa Oerne,
fra 232 Skibe med 17,000 Tons i 1841 til 507
Skibe og 35,500 Tons i 1852. Men det var ve-
sentlig Importen til St. Croix og Hjembringelsen
af dets Sukker, de kobenhavnske og flensborgske
Skippere gav sig af med. De danske Huse, der
drev regelmessig Handel paa Oerne, var sxerlig
Jacob Holm og Moses og Son G. Melchior. St.
Thomas var en international Gryde. ,Den storste
Del af Indvaanerne, siger en vestindisk Embeds-
mand, U. N. Fugl, i 1840, bestaar af fremmede, hvis








26 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

Maal det er at erhverve sig en Formue og snarest
mulig vende tilbage til deres Fedreland". I 1839
fandtes der paa St. Thomas 41 store Importhuse af
1. Klasse (o: hejeste Skat); deraf var de 13 en-
gelske, 11 franske, 6 tyske, 4 italienske og spanske,
4 amerikanske og kun 3 danske eller dansk-kreol-
ske. ,,Et med selve Moderlandet forbundet dansk
national Element havde ingensinde kunnet danne
sig," erkloerer Fugl. Og et fast, selvstaendigt vest-
indisk Element var heller ikke fremstaaet. Kom
der onde Aar, vilde disse Folk, der kun opholdt
sig der midlertidig for Vindingens Skyld, spredes.


VI
Og de kom. Nedgangen begyndte omkring ved
Aaret 1850.
Basis for St. Thomas' Handelsposition i de frede-
lige Aar efter de store Krige var Sejlskibene. Efter
den lange Fart over Atlanterhavet maatte de ind
og proviantere. Og det kunde ikke betale sig, at
lade de storre Skibe krydse omkring mellem Oerne.
Derfor lossede de deres Varer op paa St. Thomas,
hvor saa mindre Skibe hentede dem og fordelte
dem til de enkelte Havne. ,Denne Havn mistede
sin Betydning", erklarede for godt 20 Aar siden
St. Thomas' magtigste Mand, den tyske Konsul,
Kapt. F. Becker, Representant for Hapag, til Hen-








AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 27

rik Cavling, der som ung Journalist besogte Oerne,
,da Dampskibene afloste Sejlskibene og med den
storre Hurtighed, uden at proviantere undervejs,
kunde lobe lige ind til den mellemamerikanske















St. Thomas Apotek.
Efter en Tegning af F. Visby 1868.

Kyst. Hvad skal nu de andre Landes Skibe her,
naar de har Kul og Proviant nok til at naa deres
egne Besiddelser? Og kommer de endelig til St.
Thomas, opmuntrer man dem ikke. Her er often
Vandmangel, og hvad verre er, her er kun et
Kulfirma, der selvfolgelig benytter sig af Lejlig-
heden og tager hoje Priser".
Ogsaa Telegrafen skadede St. Thomas. Det var
ikke mere nodvendigt for Skibene at anlobe 0en








28 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

for Ordre, og den indbringende Fragtvirksomhed,
som beskeftigede adskillige Skibsmaglerfirmaer,
svandt derfor hurtigt ind.
Endnu i 1871-72 var Verdien af Indforslen til
St. Thomas 5 Mill. Dollars, men ved Aarhundred-
skiftet var den gaaet ned til 1 Mill. Portorico
havde frigjort sig. I 80'erne trak Barbados og St.
Lucia mere og mere Trafiken til sig.
Og da Importhandelen med de europsiske og
nordamerikanske Produkter mistede sin Betydning,
afviklede de fremmede Handelshuse deres Affierer,
og Indehaverne vendte tilbage til deres Hjemlande
med de indtjente Kapitaler. ,Intet Hus sogte at
interessere sig i Eksporten af de Landes Produkter,
hvor det hidtil havde haft Kunderne for sine Varer,
og hvor det sikkert havde haft gode Betingelser
for at skabe sig ny Forretning". Allerede i Han-
delens Glanstid var Trafiken foregaaet ved Hjaelp
af Skibe, danske og fremmede, der ikke var hjem-
mehorende paa Oerne. St. Thomas var ikke Hjem-
sted for et eneste storre Rederi. ,Man lod det
glide over paa engelske, franske og tyske Han-
der. Det er sikkert sjaeldent, at saa store Mulig-
heder er bleven saa fuldstendig forspildt", hedder
det i Oversigten over Handelen i ,De danske At-
lanterhavsoer".
Omtrent samtidig med Tilbagegangen paa den
handlende St. Thomas begyndte Nedgangen paa







AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 29

Plantageoen St. Croix. Dens Aarsager er kortelig
Slaveriets Ophevelse og Nedgang i Sukkerpriserne
som Folge af Roesukkeret.
Der skal have vaeret 26,000 Slaver paa St. Croix,
3,500 paa St. Thomas og 2,500 paa St. Jan. Vi har
set med hvilke Midler den faatallige Overklasse
af Hvide holdt Slaverne i Frygt og til Arbejde.
Det 18. Aarhundredes humane Ideer fik i 1792
Danmark til at erklaere Slavehandelen ulovlig. Og
i 1803 forbid den den ligefrem. Alligevel gik der
mange Aar, for den helt blev undertrykt. Embeds-
mendene maatte se gennem Fingre. Og de, der
var Slaver paa Plantagerne, vedblev at vaere Slaver.
De var Plantagens nodvendige Arbejdskraft, de
fulgte med den og solgtes med den.
I 1847 lod Christian VIII bekendtgore, at fra
Dronning Caroline Amalies Fedselsdag den 28.
Juni 1847 skulde alle de Born, der fodtes af
Slaver vaere frie, og selve Slaveriet skulde ophore
om 12 Aar, i 1859. Det var en Favor til Plan-
tageejerne, en Overgangstid, for at de kunde ind-
rette sig paa det ny. England havde benyttet det
samme System. Men det mislykkedes i Dansk
Vestindien.
Slaverne lavede en hemmelig Sammensvsergelse,
og den 2. Juli brod Oproret ud i St. Croix's
Vestende i Byen Frederikssted. Rundt om paa
Plantagerne ringedes der med den store Klokke.







30 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

Negrene forlod Arbejdet, strommede sammen til
Byen, som de hurtigt fik i Hxende og plyndrede
en Kobmand Moores Hus, da det forled, at han
havde opfordret Kommandanten til at skyde paa
Negrene. Der blev dog ikke drabt nogen hvid,
og Tropperne holdt Fortet. Nseste Morgen kom
Generalgouvernoren, Peter Carl Frederik Scholten,
tilstede fra Christianssted paa 0ens Ostside, hvor
alt endnu var roligt. Da han saa, at Negrene sad
inde med Byen, proklamerede han Slaveriets oje-
blikkelige Ophaevelse. Alligevel forefaldt der i de
felgende Dage nogle Optejer og Plyndringer rundt
omkring paa 0en. Men det lykkedes dog for-
holdsvis let at daempe Oproret. Og da den span-
ske Guvernor paa Portorico, General Prim, den
7. Juli, med de Hvides Fallesfolelse overfor Ne-
geropstande, sendte 600 Mand til Hjselp, var der
allerede Ro. Scholten, der havde veret paa Oerne
siden 1814, og sikkert kendte dem bedre end
nogen anden dansk Embedsmand, var ved Oprorets
Udbrud syg og nedbrudt. Borgerne og Planterne
tvang ham til at nedlagge Kommandoen. Han blev
kaldt hjem, af en Kommission domt til Embeds-
fortabelse, men frikendt ved Hojesteret. Om han
mulig skulde have optraadt noget faster, faar staa
hen. Der var 22,000 Sorte mod kun 2000 Hvide
paa 0en. Og en virkelig Opstand vilde, selv om
den senere kunde undertrykkes, have kostet







AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 31

Stromme af Blod og stor Odeleggelse. Forevrigt
godkendtes hans ojeblikkelige Ophmvelse af Slave-
riet.
I alt Fald blev Oproret i 1878, hvor der straks
blev sat haardt mod haardt, meget blodigere og
mere odelheggende. Ogsaa det udbrod i Frederiks-
sted, den 1. Oktober, Skiftedagen, hvor Negrenes
Kontrakter udlober. Det fejres naturligvis med
Romdrikning og Danse. Politiet vilde blande sig
ind, det kom til Sammenstod. Myndighederne
maatte traekke sig tilbage til Fortet, hvor de vmr-
gede sig i Nattens Lob, medens de drukne Negre
stak Byen i Brand, og Halvdelen gik op i Luer.
Naste Morgen kom der Tropper til Hjelp, som
rensede Byen. Men Negrene drog nu ud paa Lan-
det og sved Halvdelen af Plantagerne af. Flere
Tropper kom til fra St. Thomas. En Del Negre
blev straks skudte, andre stillede for en Standret.
I 1881 domte den danske Hojesteret 39 til at mi-
ste Livet; men Dommen formildedes til Strafar-
bejde.
For Planterne var Ophmevelsen af Slaveriet noget
af en ekonomisk Katastrofe. Deres Ejendomme
formindskedes i Vardi, da en Del af dem, den
levende Arbejdskraft, udskiltes. Og deres Drifts-
omkostninger blev storre, samtidig med at Arbejds-
kraften blev upaalideligere. Negeren er og bliver
et stort Barn, der ikke tanker paa Dagen i Mor-







32 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

gen. Han kan nojes med uendelig lidt i dette milde
Klima, og han har ingen Lyst til at arbejde ud
over Dagen og Vejen. Samtidig sank Sukkerpri-
serne staerkt, dels ved Konkurrencen med andre
sukkerdyrkende Egne, dels med Roesukkeret. Og
St. Croix's frugtbare Jord var efterhaanden bleven
udpint ved 200 Aars stadig Sukkerdyrkning. Endda
kunde man daarligt blive af med Varerne. Endnu
i 90'erne i forrige Aarhundrede var der ikke regel-
moessig Dampskibsforbindelse mellem St. Thomas
og St. Croix, kun nogle gammeldags Sejlskonnerter.
Og Planterne sad for daarligt i det, til at kunne
Iegge Driften om. Skulde man over til Dyrkning
af Tobak, Kakao, Muskat og anden Avl, som 0en
i og for sig godt egnede sig til, vilde der gaa
nogle Aar, inden de ny Planter kunde give Ud-
bytte. Og dem havde Planterne ikke Kapital nok
til at staa igennem.
Med St. Jan er det den rene Ynk. Al Dyrkning
er for lengst ophert. Oen er en Urskov, hvor der
bor nogle Hundrede Negre.
Tilbagegangen giver sig sit mest pregnante Ud-
slag i Befolkningens Nedgang. I 1841 var der
41,000 Indbyggere paa de tre Oer, i 1911 kun
27,000. Det er isser Landdistrikterne, der er gaaet
tilbage, fra 23,000 til 11,000. Selv i Tiaaret 1901-11
er der Tilbagegang, fra 30,000 til 27,000, medens
de omliggende Oer er gaaet frem. Tilbagegangen








AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 33

skyldes dels Udvandring, dels den enorme Dode-
lighed. Der dor flere, end der fedes. Dedeligheds-
procenten var det sidste Tiaar 3,5 Procent, mod
en Fodselshyppighed af 3,.2 (I Danmark er de til-


St. Thomas By.


svarende Tal 1,44 og 2,89). 70 Procent af de dobte
Born er uaegtefedte. Negrene har ingen Sans for
AEgteskabet, og deres kristne Tro er sikkert kun
en ret tynd Fernis over det oprindelige Heden-
skab.
Baade paa 0erne og i Hjemlandet bredte der
sig derfor, allerede for et halvt Hundrede Aar si-
den, den Anskuelse, at det var bedst at se, at
3








34 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

komme af med Oerne. Og der var en Kober, nemlig
de nordamerikanske Fristater. De havde i Midten af
60'erne kobt Alaska af Rusland for 71/2 Mill. Dol-
lars, og de vilde gerne have St. Thomas' gode
Havn som et Stottepunkt i Vestindien. I 1865 ind-
ledede Staternes Regering derfor Forhandlinger
med den danske Ministerresident i Washington,
General Raasleff, om Kob af St. Thomas og St.
Jan. Danmark forlangte oprindelig 10 Mill. Dollars,
men slog senere af til 71/s Mill. Og den 24. Okto-
ber 1867 afsluttedes der i Kobenhavn en Konven-
tion mellem den danske Udenrigsminister og den
hervaerende amerikanske Resident. Ved en Af-
stemning paa Oerne stemte 1244 for Afstaaelsen og
kun 22 imod. Den danske Rigsdag vedtog derefter
enstemmigt Salget. I Amerika var der imidlertid
foregaaet et Prsesidentskifte. Grant havde aflost
Johnston. Han vilde hellere have St. Domingo. Det
amerikanske Senat syltede Sagen, og Ratifications-
fristen udlob, uden at der blev taget nogen Be-
slutning. Konventionen faldt dermed bort.
Tredive Aar efter indlededes der imidlertid nye
Forhandlinger, der omsider forte til den i Washing-
ton den 24. January 1902 undertegnede Konvention.
Efter den skulde Amerika kun betale 5 Mill. Dol-
lars for samtlige tre Oer ,med tilliggende Oer og
Klipper". Ratificationsfristen var sat til 6 Maaneder.
I Amerika varider denne Gang ikke noget i Vejen;








AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC 35

men herhjemme rejste der sig i Landstinget en
sterk Stemning mod Osalget. Der kom ikke noget
endeligt Resultat ud af Forhandlingerne i Rigsdags-


Kongepalmer paa St. Thomas.


Samlingen 1901-02, idet Landsting og Folketing
ikke kunde enes om de Regler, hvorefter Afstem-
ningen paa Oerne skulde foregaa. Selve Salgs-
sporgsmaalet henstod dog endnu uafgjort, og Ra-
tificationsfristen forlengedes et Aar, til 24.Juni 1903.
I Rigsdagssamlingen 1902-03 blev Salget atter
taget op. Nu havde imidlertid Salgsmodstanden
vokset sig saa sterk, at Landstinget direkte gik
3*








36 AF DE DANSK-VESTINDISKE 0ERS HISTORIC

mod Osalget. Ved den beromte Afstemning den
22. Oktober 1902 forkastedes Salget med 32 Stem-
mer mod 32. For Salget stemte hele Reformvenstre,
de Frikonservative, af hvilke dog en, Rasmussen-
Vanddamgaard, brod ud og svarede: Stemmer ikke,
og Socialdemokraterne, mod Hejre, deriblandt den
96-aarige Kammerherre de Thygeson, der allerede
da var staerkt alderdomssvaekket og, efter paalide-
lig Kilde, skal vere dod i den Tro, at han havde
stemt for Osalget.
C. C. CLAUSEN.
















GULDBILLERNE

NOVELLE
A A
CARL MUUSMANN
















Det havde veret en daarlig Sommer med megen
Regn og Kulde. Der havde ikke veret stor
Fornojelse ved at ligge paa Landet, og de, som
havde deres private Villaer, havde kun sjgeldent
haft den Glsde at kunne se Venner og Bekendte
hos sig. Man turde jo formelig ikke invitere Folk
udenfor Kebenhavn i det Hundevejr!
Og nu var Sommeren altsaa atter forbi. Trods
alt var den alligevel flojet saa hurtigt, at man ikke
vidste, hvor den var blevet af.
Snart skulde man igen til Byen, og det var
ergerligt; thi nu syntes det som om de smukke
Dage skulde komme. Hver Morgen var det hejt,
lyst, klart Vejr, og selv om Market allerede faldt
tidligt paa, saa var der alligevel dejligt paa Veran-
daen, naar Maanen stod klart over Sundet, og
Segelyset derude fra Krigsskibene skar gennem
Market som lysende Mellevinger.
Det blev Efteraar paa Landet, og man begyndte
at skrive Lister over dem, som man skyldte Gsest-
frihed, og som man nu maatte prove paa at faa
indbudt, inden man atter brod op.








GULDBILLERNE


I disse sene Sommeraftener blev der atter helt
festligt paa Strandvejen, der tidligere saa ofte havde
ligget merk og trist, efter at Solen var gaaet ned,
og Kulde var kommet ind fra Seen med isnende
Blsest.
Fra Villaerne horte man ofte munter Sang og
Latter, medens Lampernes Skmerme lyste redt mel-
lem Havens Trxeer og Buske fra Veranda og Lysthus.
Iaften var det nu et smerligt henrivende Vejr.
Ikke en Vind rorte sig. De elektriske Sporvogne
for kimende afsted, overfyldt af glade, leende
Mennesker, Automobilerne truttede, og Cyclisterne
dannede formelige Myggesvaerme, der sused hen
over Vejen.
Nede ved Skovshoved var et Selskab samlet
paa en hoj Terrasse med Udsigt ud over Sundet.
Det var letter Herrer, der var i dyb og ind-
gaaende Diskussion om Dagens breendende Sporgs-
maal.
Damerne var brudt op umiddelbart efter, at man
havde drukket Kaffe. Under Anfersel af en aeldre,
robust udseende Kvinde, der paa Mandfolkeman6r
gik med Stok, havde de begivet sig paa en mindre
Fodtur ned til Stranden, medens de lod den mand-
lige Del af Selskabet alene tilbage med deres Whi-
sky og deres Politik.
Saaledes havde det altid vxeret Skik i Grosserer
Holms Hus! Herrer for sig, Damer for sig, saa-


40








GULDBILLERNE


snart Middagen var forbi! Det var en daarlig Skik,
men saadan var nu Skikken, og det hang antagelig
sammen med, at Grosserer Holm i mange Aar havde
veret Enkemand. Naar han skulde have Selskab,
saa vilde han have noget ud af Aftenen. Om Vin-
teren et Slag Kort heist 1'Hombre, thi Bridge
havde han aldrig rigtig faaet vennet sig til om
Sommeren en Debat om 0jeblikkets braendende
Sporgsmaal, som der ikke blev Tid til at beskxef-
tige sig med om Dagen.
Dagen skulde vere helliget Forretninger. Og de
Forretninger, som Grosserer Holm af det game
Firma Christian P. Holm & Co. beskeftigede sig
med, det var alvorlige Forretninger.
Man saa det tydeligt paa Manden: bred, jovial,
selvsikker og gemytlig, som han sad der for En-
den af Bordet og dampede paa sin Havannacigar.
Ja, Tiderne er jo tossede! sagde han og nip-
pede til sin Toddy. Han havde aldrig lert at
drikke dette iskolde Sodavand med Whisky, der
edelsegger Maven. Han holdt sig paa dette Om-
raade som paa saa mange andre til det traditionelle
og overleverede: Trenk, hvis Tietgen havde levet!
Han vilde jo have grmmmet sig ihjel eller faaet
en Gulsot paa Halsen! Saa er det jo godt, at
han er dod! led det fra en yngre Grosserer med
kort Shagpibe, der dinglede nonchalent mellem
small Lseber i det efter engelsk Fashion glatbar-
berede Ansigt.


41








GULDBILLERNE


Ja, vist er det godt, vist er det godt, James.
Thi vi, der endnu lever, og som har kendt ham,
vi maatte jo skamme os, hvis han en Dag igen
blev levende. Taenk, hvis hans Statue pludselig
vendte sig om, spadserede ind gennem Portalen
og saa sig om, mens den spurgte: Hvad er
det, I har gjort med min gode, game Bers?
Naa, ja! sagde Grosserer James og stopped
Asken ned i sin Shagpibe, Borsen var jo da for
Pokker ikke Tietgens. Den har da veret Bors
baade for ham som nu efter ham, og det er na-
turligt, at hver Tid har sit Ansigt. Man kan ikke
forlange, at alting skal vaere netop som i ens unge
Dage; men det er det, Du altid vil have, Onkel.
Paa ingen Maade, James! Paa ingen Maade!
Jeg er tilstraekkelig Handelsmand til at vide, at
der maa vaere Udvikling i al Ting, og jeg har
heller aldrig hort, at man har beskyldt mig for at
vaere en stokkonservativ, der ikke har Evne til
at folge med Tiden. Jeg vil ogsaa indromme, at
jeg paa mange Maader glkeder mig over Ungdom-
men. Der var en Tid, og den ligger ikke saa langt
tilbage, da den yngre Handelsstand var altfor op-
taget af Literatur, Teater og Kunst, da der var for
megen Lyrik i den. Men Gud skal vide, at det er
gaaet af den.
Nu beskaeftiger den sig ikke med andet end
Forretning, Spekulation og Procentberegning.


42








GULDBILLERNE


Men er det ikke godt?
Ja, hver Ting til sin Tid og saa forst og
fremmest lidt Uddannelse, lidt Forstand, lidt Han-
delsmoral i det hele. Men hvad er dog det for
Folk, der nu kommer paa Bersen!
Jeg kender dem ikke, og jeg har aldrig set dem
for. Skuespillere, Journalister, Fallenter, hysteriske
Kvindemennesker, Kassebedrovere og halvvoksne
Drenge. Hvad er det for et Skrabsammen, og
hvordan er det, de opferer sig? Det er jo ikke
lIngere en Bors, det er en Spillesal, et Monte-
Carlo, en Totalisator for Kaplob mellem Aktier.
En gammel Bersmand feler sig formelig hjemles
midt i det Ragnarok, som Verdenskrigen har skabt.
Der er ikke Respekt for noget laengere. Bare kebe
og selge, kabe og selge, og den Aand har ogsaa
grebet hele Nationen.
Om det saa er vore egne game Landsdele, der
dog i fordums Dage har give os mangen god
Killing, saa er vi parat til at selge dem og stryge
Flaget, saasnart det gxelder om at bring et Offer.
Nu sigter De til de vestindiske Oer! udbred
Kaptajn Schaltz, der Ienge havde holdt sig tavs,
medens det drejede sig om de mere merkantile
Virkninger, skont han brmndte af Begsrlighed efter
at komme med i Samtalen. Jeg maa give Dem Ret,
Grosserer Holm. Det er en Skandale for Danmark,
som det administrerer sine Kolonier. Efter Ydmy-


43








GULDBILLERNE


gelsen paa Island folger Ydmygelse paa de vest-
indiske Oer. Hvad maa Stormagterne tenke? Maa
de ikke med Rette sige: De smaa Stater har ingen
Berettigelse! Thi det var jo dog netop derigennem,
at et lille Land skulde vise sin Kultur, at det
gjorde de Kolonier, der var betroet til dets Om-
sorg, til smaa Paradiseer, til Havelodder med
monstervardig Drift, med de bedste Forhold for
de Indfodte, med den mest gennemforte Udvikling
paa det okonomiske, aandelige og materielle Om-
raade.
Man taler om, at vi skal forsvare os ved Kultur,
jeg giver Fanden i Kultur som Forsvar, men jeg
vil dog indromme, at denne Kultur maaske kunde
have haft en vis Betydning, hvis vi havde kunnet
pege paa vore tre vestindiske Kolonier og sagt:
Se, saadanne Perler kan der skabes til JEre for
den menneskelige Civilisation, naar man betror
Regten og Plejen til et lille Lands nensomme og
omsigtsfulde Kultur. Og saa har vi ikke kunnet
opvise andet end Usselhed og Elendighed, saa vi
maa blues derved for tilsidst at salge vor Skams
Konkursbo til en ublu Pris.
Her! her! udbrod den lille Professor Krog
med Guldbrillerne. Skandale er netop det Kap-
tajnen siger, at vi srelger vor Skam. Hellere havde
jeg set, at Amerika uden videre havde taget dem.
Det havde vaeret umuligt for os at forhindre,


44








GULDBILLERNE


efterat patriotiske Mend dog i de senere Aar har
gjort, hvad de kunde, for at faa 0erne op, som
skammelig blev ladt i Stikken af Staten.
Vi Danske er altfor tilbojelige til at spille
Martyrer! svarede Grosserer James. Til det sles-
vigske Martyrium vil Professoren nu ogsaa foje det
vestindiske Martyrium. Men jeg tror ikke, at der
var noget Menneske, der vilde ynke os, hvis
Amerika virkelig en Dag tog vore vestindiske Oer.
Thi det er rigtigt, som Kaptajnen sagde, at vi har
forsomt dem og ladet Gouvernorerne vende til-
bage som Prokonsuler, der har udsuget en romersk
Provins. Men det er Fortidens Skader, og da vi
nu ikke mere kan raade Bod paa dem, saa lad os
i Guds Navn skille os af med Stumperne saa
hurtigt som mulig og i hvert Fald ikke beklage os
over, at Prisen er for hoj!
Ja, det kan vere godt nok, og det er nu og-
saa fuldt moderne taenkt, men alligevel maa jeg
sige, at det oprorer mig som Dansker, at vi midt
under Verdenskrigen skal stryge Danebrog, me-
dens alle Lande ligger og slaas i Aaringer for
blot at forsvare en Strimmel Jord saa stor som
Haven derude. Allerede da der forste Gang var
Tale om at sselge dem i 1902, fik jeg Lyst til at
se vore Besiddelser, inden vi skilte os af med dem.
Saa gik jo Salget imidlertid overstyr, og saa opgav
jeg min Rejse, skont det var lige paa Nippet til,


45







GULDBILLERNE


at jeg var rejst derover sammen med en Forret-
ningsven, der vilde have, at jeg skulde kebe en
Plantage i Kompagni med ham paa St. Croix.
Nu fortryder jeg, at jeg ikke kom derover.
Du er saamsend nappe gaaet tabt af noget,
Onkel, udbred James.
Det skal Du dog ikke sige saa rask, James.
Har Du maaske veret derovre?
Nej, Gud ske Lov!
Naa, og der er vel heller ingen af de andre
Herrer, der har voeret der?
Jo, Gud ske Lov! led det pludselig, medens
alle Blikke vendte sig mod den Talende, thi der
havde vaeret en saadan Umiddelbarhed og .Erlig-
hed over Udbruddet, at man felte, det kom fra
Hjertet.
Se, se! det glaeder mig, Doktor Graa! udbred
Grosserer Holm interesseret. Han havde egentlig
kun indtil nu ofret Doktor Graa meget ringe In-
teresse. Loegen var en af Husets alleryngste Be-
kendte. Han var forst i Midten af Sommeren flyttet
ind i Nabovillaen, hvor han havde indrettet sig ret
interimistisk.
Grunden til, at Doktor Graa var inviteret med
i Selskabet var egentlig normest en Tilfeldighed.
En Aften sent var det sket hos Grosserer Holm,
at Husjomfruen havde faaet et Krampeanfald. Der
blev sendt Bud efter Husloegen, men han var ikke


46







GULDBILLERNE


til Stede. Alt var Forvirring og Nervositet. Saa
dukkede Doktor Graa pludselig op fra Naboejen-
dommen og meldte sig frivillig til Tjeneste. Hans
Optraeden havde vseret praeget af en behagelig Ro,
der havde gjort det bedste Indtryk paa den game
Grosserer, som derefter havde indlemmet den nye
Nabo i Familiens Omgangskreds.
Noget nojere Kendskab til hans Forhold havde
han imidlertid, som allerede tidligere naevnt, ikke
haft, og nu syntes det, som om Doktoren pludselig
meldte sig som hans Allierede i Diskussionen.
Idet Grosserer Holm nikkede til Doktoren fort-
satte han derfor:
Har De vaeret i lengere Tid ude i Vestin-
dien, kaere Doktor, eller har det kun vseret paa
et kortere Besog?
Aa, nej, jeg har veret der adskillige Aar,
jeg har haft min Virksomhed derude, og jeg har
Isert at holde af vore Besiddelser af mange
Grunde.
Hvordan gik det til, at De kom derud?
Det skete nermest ved en Tilfeldighed. Jeg
herer til en gammel Somandsslaegt. Min Fader var
Kaptajn og for paa de varme Lande. Mens jeg
var Dreng, fortalte han mig altid, naar han kom
fra sine Rejser, saa mange moerkelige Ting, at min
Fantasi kom i spillende Kog, og jeg var fra Barns-
ben fast besluttet paa, at naar jeg blev stor, saa
vilde jeg fare til Sos.


47







GULDBILLERNE


Saa skete det imidlertid en Gang, at han blev
langere borte end sedvanlig. Moder begyndte at
blive urolig, og hendes AEngstelse steg Dag for
Dag, mens hun ofte kyssede mig under Taarer.
En Dag kom hun hjem fra Rederiets Kontor
helt oplost i Graad. Hun havde faaet Bekreftelse
paa det, som hun allerede laenge havde frygtet:
Faders Skib var gaaet under med Mand og Mus,
og hans Lig var drevet i Land paa en fremmed
Strand.
Hvor bedrovet jeg end var ved Efterretningen
om, at jeg aldrig mere skulde se min Fader, hvis
Hjemkomst altid var en Fest i Familien, saa gjorde
det Budskab, der nesten helt knsekkede min Mo-
der, paa en Maade det modsatte Indtryk paa mig.
Jeg syntes, at det eventyrlige og farefulde Somands-
liv fik dobbelt Tiltrekning for mig, og jeg var
mere bestemt end nogensinde tidligere paa at sette
mit Forehavende igennem. Min Moder vilde paa
ingen Maade tillade det, og da hendes Broder
hold med hende og lovede at holde mig frem til
Studeringerne, saa blev det besluttet, at jeg skulde
voere Mediciner. Jeg skyndte mig at blive ferdig
bare for at kunne komme ud i den store, vide
Verden, som jeg lkengtes saadan efter. Jeg var
derfor kun i den forste Halvdel af Tyverne, da
jeg tog min Embedseksamen.
Umiddelbart efter dede min Moder. Der var


48







GULDBILLERNE


intet, der langere holdt mig tilbage, og efterat jeg
havde aftjent min Vernepligt som Marinelege, tog
jeg Ansettelse ombord paa en af de storre Emi-
grantdampere, der gik til New-York.
Da Skibet skulde vende tilbage, folte jeg imid-
lertid ingen Lyst til at forlade Amerika, hvor der
var saa meget at lere og se.
Under et Besog ved Panamakanalen, som den
Gang netop var under Bygning, traf jeg en dansk
L2ege fra St. Thomas. Han havde Lyst til at vende
hjem, men han var endnu bundet. Saa overtog jeg
hans Forpligtelser og rejste til dansk Vestindien.
Det var en Sondag Morgen, da vi sejlede ind til
Charlotte Amalie eller St. Thomas, som den po-
pulert hedder. Aldrig skal jeg glemme det Syn.
Hvor saa den lille By, der er opfort paa Hoje,
henrivende ud med sine flade, kulorte Tage mel-
lem blomstrende Frugttreer. Paa den ene af Hejene
knejsede Guvernorpaladset i let italiensk Villastil
mod den klare, dybblaa Himmel.
Ved Indsejlingen til Havnen laa der et rodt Fort
med game Malmkanoner under skyggefulde Kokos-
palmer. Baade kom ud med uniformerede Embeds-
maend, fra Fortet faldt Salutskud i en eller anden
hejtidelig Anledning, Rogen steg som Bomulds-
skyer op i den still, solklare Dag og et lille, let
Vindpust udfoldede paa Fortets Top et dansk Split-
flag!


49







GULDBILLERNE


Ved Synet af dette blev jeg grebet af en ejen-
dommelig Folelse.
Naar man sejler, saa er det Gud vere lovet
endnu ikke saa helt sjeldent, at man moder et
Skib og det endda ikke af de mindste, der
forer det rode og hvide Flag paa Toppen.
Alligevel gor det altid Indtryk, naar man ser
det, og uvilkaarlig tager man sin Hat af, mens man
passerer det. Men her var Indtrykket endnu langt
staerkere. Det var jo dansk Jord, dansk Ejendom,
danske Besiddelser, paa hvilke dette Flag var hejst.
Saadan som jeg folte i det 0jeblik, saadan maa
en Mand fele, som har faaet sig en lille Koloni-
have midt ude i en stor, rig Egn, og som om Son-
dagen faar Lov til at hejse Danebrog paa Flagstan-
gen paa Graesplanen udenfor Lysthuset!
Dog, det var ikke Synet af Flaget, der i denne
skonne Morgen gjorde et saa starkt Indtryk paa mig.
Det var hele det maerkelige Sceneri, der modte
mig, og som pludselig fyldte mig med en underlig
hjemlig Folelse.
Det var ikke blot et Pust fra Danmark og Ke-
benhavn, der slog mig i Mode i Folk og Flag,
Sprog og Vesen, men det var, som fortes jeg til-
bage til mine vageste Barndomsminder, til mine
Foreeldres Beskrivelser og til de game Litogra-
fier paa Veggene i mit Hjem med Afbildninger af
de nu forlengst nedrevne Volde.


50







GULDBILLERNE


Ja, det var et Stykke af det game Kongens Ke-
benhavn, der pludselig dukkede frem her i en
eksotisk Natur af overdaadig Yppighed. Hvor
forekom de store Kongenavnetrxek mig ogsaa hjem-
lige og hyggelige, og hvor minded de mig om
Kastellet og Langelinie.
Dette Indtryk af Hjemlighed blev jeg end ikke
kvit, da vi kom i Land og gik op ad den krumme
Gade, hvor der paa Skiltene fandtes Navne i alle
Sprog, og hvor de halvnogne Negre fuldstendig
dominerede den hvide Befolkning.
Jeg syntes alligevel, at der var og blev noget
hjemligt over hele Indtrykket, og saaledes blev jeg
ved med at fele det i den Tid, jeg opholdt mig i
dansk Vestindien.
Nu, da jeg er kommet tilbage, for at slaa mig
ned igen her i Danmark og falde til Ro, leenges
jeg ofte derud igen, og det skeerer mig i Hjertet
at toenke paa, at de Dage kommer, da Musikken i
Anlaeget for sidste Gang spiller Kong Christian;
da Danebrog stryges paa Fortet for at erstattes af
Stjernebanneret, og da det sidste Leveraab lyder
for den danske Konge, hvis Fodselsdag altid var
en Fest derude, for fremtidig at ombyttes med et
hip, hip, hurrah for den amerikanske Praesident.
Jeg tror, mangen gammel Somand vil vere nodt
til at tage sig haardt over 0jnene, naar han frem-
tidig passerer St. Thomas' Fort og ser, at det
4*


51








GULDBILLERNE


danske Splitflag er forsvundet. Han vil fele det,
som naar man har mistet en af sine Paarorende!
Det er som talt ud af mit Hjerte, kxere
Doktor! udbrod Grosserer Holm, der havde siddet
og betragtet Lxegen, medens denne talte og for-
melig syntes at blive yngre, idet Iveren tendte
smaa Blus paa hans Kinder, der tidligere havde
haft en lidt gullig, gusten Farve.
Ja, Gud bevares! udbrod James, naar man
selv har vaeret derovre og modtaget den Art Ind-
tryk, saa er det naturligt, at man ser saadan paa Tin-
gene. Men vi andre, der sidder hjemme og ikke har
felt denne Lavendelpoesi fra Sjette Frederiks Dage,
vi kan ikke skrue os op til den Art Sentimenta-
litet, og naar vi kan faa saa mange Penge for Oerne,
som vi aldrig tidligere har kunnet vente, saa selger
vi og dermed basta.
Og skal vi saa ikke se at tale om noget andet
eller gaa en Tur ned til Stranden for at hente
Damerne. Vi maa vist snart til at bryde op.
Grosserer Holm brummede lidt. Han kunde ikke
rigtig forsone sig med den Form, som den yngre
Grosserer James oftere anvendte, og som bestod
i, at det var ham, der afbrod Diskussionen, naar
den ikke passed ham Iengere.
Men Forslaget var praktisk, det kunde ikke
negtes, thi Morket begyndte at falde starkt paa,
og Aftenen var lumsk kold.


52








GULDBILLERNE


Alle havde nu faaet Frakkerne paa, og man satte
sig i Bevegelse ad Strandvejen i langsomt Tempo.
Grosserer Holm var sogt hen til Doktor Graa.
Det har vaeret mig en Fornojelse at here
Dem tale iaften; og nu skal De ogsaa have Deres
Belenning. De skal faa Lov til at se Vestindiens
Perle!
Nej, der tager jeg ikke ud mere, Hr. Gros-
serer. Jeg har vaeret der i 14 Aar. Nu er jeg 38,
og nu vil jeg falde til Ro her hjemme, efterat jeg
har faaet en lille Arv fra min Onkel.
-Naa De taler om St. Thomas! lo Grossere-
ren. Nej, det er ikke den Perle, jeg mener. Det
er vor egen Vestindiens Perle.
Hvem er det? De gor mig ganske nysgerrig.
Det tror jeg, og De vil heller ikke blive
skuffet. Hun er Datter af en af mine Kaptajner,
der tidligere har veret i engelsk Tjeneste, og hun
er en af de skenneste Kvinder, jeg har set. Hun
er Kreolerinde med et fyrigt Temperament og en
lidenskabelig Forkrerlighed for Vestindien, som
hun fra Barn har besogt sammen med sin Fader.
Hun er staerkt udviklet, skont hun vist noeppe er
fyldt de tyve. At tale med hende en Times Tid,
det er bedre end at Isese hundred Bladartikler.
Hun er den levendegjorte Agitation og kan med
0jnenes lid smelte alle kolde, misfornojede Argu-
menter. Hun alene har erhvervet over 200 Under-
skrifter paa Adressen mod Salget.


53








GULDBILLERNE


Hende vilde unaegtelig glade mig i hoj Grad
at hilse paa.
Det skal De faa Lov til, Doktor. Mod i Mor-
gen til Middag Klokken seks.
Men der kommer de andre tilbage med Damerne.
Lad os saa ikke tale mere om det, ellers vil James
med, og hans Kone er saa raedsom jaloux. Altsaa
Klokken 6.

II
Det var i det bedste Humor, at Doktor Graa
den Aften kom hjem til sin Villa, i hvilken han
til Tider havde befundet sig lidt ensom.
Det var jo snart en Del Aar siden, han havde
opholdt sig i Danmark, og de Venner, han havde
provet paa at opsoge, var enten fremmede for ham
eller var tagne fra Byen.
At den snart aldrende, ugifte Grosserer Holm
skulde komme til at here til hans naermere Om-
gang, havde han ikke paa Forhaand ventet.
Og nu havde de ikke blot fundet hinanden i
feelles Sympati, men Doktoren havde faaet Udsigt
til at traeffe en Dame, en endogsaa meget smuk
Dame, i Grossererens Hus under de behageligste
Gaesteformer.
Det med Skenheden var maaske nok lidt over-
drevent, men hvad! For Doktor Graa var det alle-
rede lidt af en Oplevelse at mode en ung Dame


54








GULDBILLERNE


- og ung var hun i hvert Tilftelde, med hvem
han kunde opfriske Minder fra det kaere Vest-
indien.
Til fastsat Tid medte Doktoren da precis i Gros-
serer Holms Villa.
Grossereren var baade Direkter og Konsul, men
han herte til den game Skole, der yndede at mar-
kere sig som Kebmand. Han var endnu ikke kom-
met hjem, men hans Husbestyrerinde, den mand-
haftige Kvinde, der altid gik med Stok, ventede
ham hvert 0jeblik.
Doktoren var meget behageligt overrasket, thi
han havde veret forberedt paa et storre Selskab,
i hvilket han skulde forfmegte sine Meninger, hvad
der i Lengden faldt ham noget trsettende.
Den mandhaftige Kvinde, hvis Navn var Freken
Friis, syntes at vsere en hel anden, naar hun var
alene med Grossereren, end naar der var stort
Selskab. Hun havde paa to Mands Haand absolut
ingen Ambition i Retning af at dominere. Hun
klagede kun over sin Gigt, der plagede hende saa
slemt, og over at Grossereren var saa ubestemt til
Spisetiderne.
Det haenger sammen med alt det nye, der i
den senere Tid er kommet frem i Kebenhavn i
disse tossede Krigstider, sagde hun. Tidligere var
Grossereren saa precis som et Urverk, men nu
ved man aldrig, naar Borsen er forbi, og Gang


55








GULDBILLERNE


paa Gang sker det, at han telefonerer hjem, at
han er bleven forsinket. Enhver kan jo sige sig
selv, at det ogsaa maa give Uorden i Forretningen.
Mener De ikke ogsaa det, Doktor.
Ja, jeg ved ikke, Froken Friis, enhver For-
retning maa vel vvenne sig til at arbejde under de
Forhold, som den i 0jeblikket er underkastet.
Har Grossereren ogsaa telefoneret idag?
Ja, men idag er det ikke Borsen, der er
kommen paa tvers. Det er den lille Miss Stella,
der ikke er naaet at blive fardig. Naa, hende til-
giver jeg nu alt, for det er det sodeste Stykke
Pigebarn, jeg i mit Liv har set.
Men nu vilde jeg alligevel gerne enske, at hun
vilde skynde sig lidt, for at Maden ikke skal blive
edelagt. Ja, Maden, kaere Doktor, den spiller i
Ojeblikket en enorm Rolle. Tidligere var det jo
saadan, at naar man skulde fore en Menage, saa
kunde man spekulere sig graahaaret paa, hvordan
man skulde faa Husholdningspengene til at slaa
til. Selv om man regnede og regnede, saa kunde
man alligevel ikke faa Balance, og man kunde
mange Gange ligge sovnlos. Nu bliver der ikke
spurgt om, hvad det koster. Det ved Mandfolkene
jo, at det er Alverdens Penge, og forsaavidt skulde
man tro, at en Husmoder maatte have det som
Blommen i et AEg. Men nu er det ikke til at skaffe,
Hr. Doktor! Det er bogstavelig talt ikke til at


56








GULDBILLERNE


skaffe, selv Svinekod, som dog tidligere var til at
overkomme, det er ikke lengere til at komme i
Nserheden af. Jeg for min Del har aldrig oplevet
noget lignende, og naar jeg har lavet saadan en
lille, lekker Middag, som den idag, og jeg ser, hvad
den koster, saa taenker jeg paa andre, jaevne Folk,
der ikke har det saadan som vi, og saa siger jeg
uvilkaarlig til mig selv: Hvor faar de det fra?
-For mange er det sikkert vanskeligt nok,
Froken Friis.
Ja, det kan De tro, det er, Doktor, men der-
for skulde de, som kan have det godt, da ogsaa
skenne paa det og komme i rette Tid, saa at det
ikke staar og sneerer sammen.
I det Ojeblik horte man et Automobilhorn ud-
stode en lang, rallende Lyd som en Patient, der
ligger i Dodskamp.
Naa, Gud voere lovet, der er de, udbrod
Froken Friis og forsvandt ud i Kokkenet.
Doktor Graa gik ud paa Verandaen. Nu svin-
gede Automobilet op, og Grosserer Holm vinkede,
medens han raabte:
Naa, velkommen Doktor, og undskyld For-
sinkelsen. Her er jeg med ,Vestindiens Perle".
I en Fart var Doktor Graa nede ad de faa Trappe-
trin for at aabne Koretojets Der. Den Dame, der
traadte ud, var saa emballeret i flagrende Overtoj,
at han ikke straks kunde danne sig nogen bestemt


57








GULDBILLERNE


Forestilling om, hvorledes hun egentlig saa ud.
Men de Ojne, der havde truffet ham under det
gronne Torklhde, der indhyllede hendes Hoved,
havde allerede fuldstaendig betaget ham.
Medens de stod i Havens Grusgange, presente-
rede Grosserer Holm:
Miss Stella Edwards Doktor Graa. Ja, De
kan tro, koere Doktor, at det for mig er en stor
Glwede at se vor lille Veninde herude. Kun
Skade, at vi ikke faar Lov til at beholde hende
ret lenge. Allerede om en fire, fer Dage venter
jeg Kaptajn Edwards hjem, og saa vil han selv
have sin skonne Stjerne tilbage.
Miss Edwards, der stod og iagttog Doktoren med
et forskende Blik, som tydede paa, at hun var ble-
ven forberedt paa Medet, modtog Komplimenter
som den naturligste Ting af Verden, men ogsaa
uden tilsyneladende at legge nogensomhelst Vsegt
paa dem.
Konsulen er altid saa galant! sagde hun.
De ved, Miss Edwards, at jeg ikke bryder
mig om den Titel.
-Ja, ja! det forstaar jeg nu ikke. Ude hos os
er Konsul noget forfeerdelig fint, nesten lige op ad
en Konge eller Kejser! Men herhjemme er Folk
saa beskedne og nesten bluferdige overfor alt,
hvad der hedder Uniformer og Titler.
Med disse Ord var Miss Edwards lobet i For-


58








GULDBILLERNE


vejen op ad Trappen til Vestibulen og var begyndt
at tage sit Overtej af.
Nu stod hun der i disse lyse, lette Stoffer, der
minder om Blomsterblade, og i hvilke Vestindianer-
inderne med saa stor Kunst forstaar at hylle deres
lidt lade, eksotiske Skonhed. Hun smilede koket
til sig selv ind i Spejlet, medens hun anbragte et
Par Blomster i sit kulsorte Haar. Doktor Graa
opfangede med et nesten betuttet Udtryk dette
Smil, der fuldstmndig forklarede ham Kelenavnet:
,Vestindiens Perle".
Aldrig havde han paa en Kvinde set en saadan
Rakke Tender; hvide, skinnende med en glans-
fuld Fugtighed. De fuldendte Billedet af hendes
Skenhed, hvis Teint var varm og dyb. Hendes
blanke, sorte Haar var sat op i en hej Knude,
der holdtes sammen med en Guldkam. De sorte
Regnbuehinder spilled med en dyb Glans, der
fremhevedes af 0jeeblets mathvide Farve.
Da hun nu gik i Forvejen ind i Spisestuen, saa
Doktoren, at hendes Figur var hoj, slank, sterkt
udviklet, skont hun neppe var mere end sytten,
atten Aar, og at hun havde den ejendommelige
rytmiske Vuggen i Hofterne, som man ellers
hyppigst trmffer hos Orientalerinder.
Doktor Graa havde ikke Ojnene fra Miss Ed-
wards, men det lod til, at hun var vant til, at
Herrerne saa paa hende, og at det ikke afficerede
hende.


59








GULDBILLERNE


Maa jeg bede Dem tage Plads for Bordenden,
Miss Edwards! sagde Grossereren og placerede
den unge Dame ved hendes Kuvert, der var smyk-
ket med en stor Buket Roser i et Glas.
Froken Friis kom nu dampende ind fra Kokke-
net ildrod i Hovedet og fulgt af en lidt forskramt
Pige.
Maden blev serveret, og der blev en kort Pause,
medens man spiste Honsekodsuppen og drak det
forste Glas Vin; men saa tog Konversationen atter
hurtig Fart.
Ja, De kan tro, kere Doktor, vi kan vere
stolte af vor lille Vestindianerinde, sagde Grosse-
reren opromt. Hun vaekker Opsigt overall, selv
paa Borsen. Jeg havde Miss Edwards med deroppe
forleden Dag, da hun gerne vilde se, hvordan det
gaar til. Der var fuldstaendig Panik! Selv 0. K.
var lige ved at falde, fordi Folk glemte at byde
paa dem, bare for at se paa Miss Edwards.
Nu overdriver De, koere Konsul undskyld,
Grosserer, men jeg skal ikke negte, at jeg virke-
lig har vakt en saadan Opsigt i Kebenhavn, at det
har vseret lidt generende for mig.
Hvordan det, Miss Edwards, for Doktor Graa
op, medens der gik et lille Smil over Grosserer
Holms Ansigt. Der er da ikke nogen, der har
vovet at fornarme Dem.
Nej, paa ingen Maade, ver De blot ganske


60







GULDBILLERNE


rolig, Hr. Doktor, og hvis der endelig var nogen,
saa skulde jeg nok vide at holde ham fra Livet.
Grosserer Holm nikkede hen for sig, medens
Doktor Graa fortsatte:
Men jeg synes, De sagde, Miss Edwards, at
De var bleven generet.
Nej, jeg sagde, at det havde varet generende.
Da jeg forleden Dag gik ned gennem Stroget,
maerkede jeg, at der var en Herre, der uafbrudt
fulgte efter mig. Jeg provede paa at slippe fra ham
ved at stands og kigge ind ad et Vindue i en
Forretning, men han standsede ogsaa og vedblev
at stirre paa mig saa glubsk, som om han vilde
kabe mig.
Det var dog uforskammet! udbrod Doktoren.
Ja, det syntes jeg ogsaa. Jeg skyndte mig
derfor, det bedste jeg havde Iert, indtil jeg naaede
op paa Kongens Nytorv til mit Pensionat i Hoved-
vagtsgade. Da jeg var kommet ind til mig selv,
trak jeg Vejret letter. Nu var jeg da endelig i
Fred! Det varede imidlertid ikke mange Minutter,
saa kom Pigen ind med et Visitkort. Jeg saa paa
det, men kendte ikke Navnet.
Det er en Herre, der absolut maa tale med
Dem, Froken! sagde Pigen.
Hvordan ser han ud?
Morderlig gentil, Froken! fortsatte Pigen, der
vistnok havde faaet Drikkepenge.


61







GULDBILLERNE


I den Tid, jeg har veret her, fortsatte Miss Ed-
wards, har alle Mennesker veret saa elskvaerdige
imod mig, og jeg har gjort saa mange Bekendt-
skaber, som jeg ikke rigtig kender. Da jeg nu no-
dig vil stode nogen, og da jeg ikke er saa bange
af mig, mindst naar jeg er i min egen Lejlighed,
saa sagde jeg: Naa, lad den Herre komme ind!
Der gik nogle Minutter, saa aabnedes Doren,
og hvem tror De, der ganske ugenert traadte
ind?
Herren, der havde forfulgt Dem! fortsatte
Doktor Graa ivrigt, som var han selv imponeret
af sin Gaetteevne.
Fuldstendig rigtigt, netop ham.
Jeg begyndte allerede at gore mig parat til en
kraftig Protest, men han afvabnede mig fuldstmn-
digt, idet han sagde:
Freken, jeg kender Dem ikke, og jeg ved, at
den Maade, paa hvilken jeg har opfert mig over-
for Dem, ikke er en Gentleman verdig og mulig
vil kunne misforstaas, jeg anmoder Dem imidler-
tid indstendigt om ikke at afvise mig, men at til-
lade mig at forklare Dem Sammenhengen. Jeg
beder Dem vare forvisset om, Froken, at jeg
mindst af alt onsker at vere nergaaende overfor
Damer.
Det tog De vel ikke noget Hensyn til, Miss
Edwards! udbrod Grossereren, der nu ogsaa syntes


62







GULDBILLERNE


at vare bleven indigneret paa den paatraengende
Fremmede.
Jo, jeg gjorde, fortsatte Miss Edwards, me-
dens Froken Friis, der nu atter var kommet ind
fra Kekkenet, til hvilket hun stadig gik frem og
tilbage, interesseret provede paa at komme med
i Samtalen. Der var noget i Mandens hele Op-
trseden, der gjorde mig tryg, og som nu gay mig
det sikre Indtryk, at han havde en alvorlig Hen-
sigt.
-Hvad skulde det vaere for en? lod det fra
Doktoren.
Miss Edwards smilede ikke uden Selvbehag. Saa
fortsatte hun langsomt og ligesaa drillende.
Den unge Mand, som jeg for Resten nu op-
dagede var meget net, ja nesten kon, havde et
staerkt markeret Ansigt, der tydede paa, at han
mulig var Skuespiller. Han talte med en ejen-
dommelig blod, sloret Stemme, medens han sagde:
Froken, jeg gik fuldstaendig i mine egne
Tanker helt optaget af mine Dromme. Hvor finder
jeg den, jeg soger? sagde jeg fortvivlet til mig selv.
Hun skal vere Idealet af kvindelig Skonhed. Hun
skal vere slank og dog fyldig. Hun skal voere
fyrig og dog afvisende. Hun skal vere aeggende
og dog kold. Overalt har jeg sogt hende, men jeg
har ikke kunnet finde hende i Virkelighedens
Verden, skont hun lsenge har levet i min Fantasi


63







GULDBILLERNE


i vidunderlig, eksotisk, betagende Dejlighed, der
har henrevet mig til Salighed. Da faldt mit Blik
pludselig paa Dem. Jeg vilde ikke tro mine egne
0jne. Det maatte jo vere et Febersyn, et Foster
af min ophidsede Hjerne. Men indeni mig jublede
det: Der er hun! der er hun!
Aah, han maa jo have veret tosset, sagde
Grosserer Holm nesten utaalmodig med et stort
Stykke Lammesteg i Munden.
Det samme sagde jeg til mig selv, svarede
Miss Edwards, medens hun med et skalkagtigt Smil
saa over paa Doktoren, der sad helt rod i Hove-
det uden at faa et Ord frem. Hvor tor De vove
at komme med den Slags Udtalelser til mig! sagde
jeg haardt. Og ved De, hvad han svarede?
Nej, lod det i Kor.
Fordi jeg er Filmsforfatter, Froken, og lige
har fuldendt et pragtfuldt Drama, der hedder ,Sten-
kulsperlen", til hvis Titelrolle De er som skabt.
Naa saadan! udbrod Grossereren og lo, ja, jeg
gaar ikke meget i disse Biografteatre, fordi jeg
faar ondt i Hovedet af at se paa disse Billeder,
der farer forbi som i Sogang, men et Par Gange
har jeg dog besegt dem, og saa meget kan jeg
da forstaa, at Miss Edwards vilde kunne blive
storartet paa det hvide Larred.
Pragtfuld! sekunderede Froken Friis, der sver-
mede for store Dramaer i levende Billeder. Hvis


64








GULDBILLERNE


De kom paa Film, saa vilde De straks vere be-
romt, og sikken et Navn: Miss Stella!
Ja, det er jo lige til en Kaempeplakat med
en Selvmorder af ulykkelig Karlighed! indsked
Doktoren spydigt.
Miss Edwards lo med alle sine hvide Tander
og udbred:
Ja, det sagde Manden ogsaa. Han forsikrede,
at hvis jeg blot vilde tage mod et Engagement og
komme ud paa hans Optagelsesteater, saa vilde
han gore mig beremt lige med det samme, i Le-
bet af fjorten Dage. De skal faa et Navn, mod
hvilket Asta Nielsens er det bare Vand; De skal
blive sat op i de starste Filmsdramaer, der endnu
er skrevet, og hver Aften skal Millioner af Men-
nesker over hele Verden fra Skagen til Kap og
fra London til Wladiwostock gaa til Sengs for at
dromme om Deres Billede.
Kan De forstaa, hvilken vidunderlig Nydelse,
der er i det, Froken? Selv de Kunstnere, der har
veret de flittigste, og som har spillet hele deres
Liv Aften ud og Aften ind, har kun opnaaet at blive
set af de Hundredetusinder; men de, der kreerer
en Verdensfilm, har allerede et Publikum staaende
parat paa Millioner.
En saadan Verdenssukces vil De kunne skabe
med et Slag, Froken, i min Film!
Det var dog et Tilbud! sagde Grossereren, i
hvem Handelsmanden kom op. 5


65








GULDBILLERNE


-Men han havde maaske slet ikke skrevet
nogen Film! udbrod Doktoren.
Ja, om han nu havde skrevet nogen Film
eller ikke, svarede Miss Edwards og lo hojt, det
skal vere usagt.Jeg svarede kun: Min gode Herre,
vi Kvinder ude fra Vestindien, vi er ikke skabte
til meget Arbejde. Vi er smukke, det ved vi me-
get godt selv, og hvis vi ikke vidste det, saa skulde
Herrerne nok fortelle os det. Men vi har slet ingen
Smag for at udnytte vor Skonhed i Penge. Vi on-
sker ikke at klhede os mere eller mindre halv-
nogne af for at vise vore Former for et nysgerrigt
Publikum. Vi er smukke, straalende Frugter, men
vi sidder for hojt paa Palmetrasets Stamme til at
enhver forbigaaende kan plukke os.
Bravo! Bravo! udbrod Doktoren, medens Gros-
sereren nikkede bifaldende, og Froken Friis med
aaben Mund betragtede denne smukke, sejrssikre
Kvinde, der havde afslaaet at blive Verdenspri-
madonna.
Det sagde den unge Mand nu imidlertid ikke!
fortsatte Miss Edwards. Han saa betaget paa mig
og udbrod: Jeg forstaar, at en Kvinde, der er saa
vidunderlig dejlig, er bestemt til noget endnu
storre og herligere, end det, jeg kan byde Dem!
Og hvad svarede De saa, Miss Edwards?
spurgte Grosserer Holm i en Tone, der nasten
led lidt bidsk. Han syntes nok, at Miss Edwards


66








GULDBILLERNE


var i Ferd med at mage sig temmelig stmerkt i
Selvbehagelighed.
Miss Edwards slog en hoj, klar Latter op og
svarede:
-Jeg sagde til ham: De tager fuldstsendig fejl,
naar De tror, at vi Vestindianerinder aagrer med
den Tiltrsekning, som Naturen har give os overfor
Mendene gennem vort Ydre. Vi ved, at vor Skon-
hed nesten er vor eneste gode Egenskab. Vi er
som de store Glimmerblomster uden Duft, om
hvilke Digteren synger. Vi er ikke godt begavede,
vi har i Reglen kun faa Kundskaber; vi er tem-
melig lade, og vi afflorerer hurtigt.
Det var dog en forfordelig Bunke Selvkritik
paa en Gang! udbrod Grosserer Holm, som nu
syntes, at den unge Dame pludselig gik for langt
til den anden Side.
Ja, men saadan er vi Vestindianerinder, kaere
Konsul! Vi er store Born, der gerne taler om os
selv, og som godt kender vore egne Dyder, saavel
som vore egne Fejl. Vi stoler ikke paa den Mand,
som fortaeller os om al vor Dejlighed. Vi ved, at
den Dag, da Dejligheden ikke eksisterer mere,
saa er det forbi med Beundringen for os og der-
med ogsaa med Karligheden. Derfor vil vi altid
prove paa at finde os en Mand, der holder af os
for vor egen Skyld; en Mand til hvem vi foler
Tillid; heist en Mand, overfor hvem vi foler Tak-
5*


67








GULDBILLERNE


nemmelighed, der er en Borgen for, at han elsker
os med Hjertet.
Min lille Miss Edwards, De er jo en hel
Filosof.
Naa-aa! Filosofi er just ikke min steerke
Side, men jeg er meget hengiven til Drommerier.
Det er Eftervirkninger af Tropernes Hmngekojer,
og under disse Drommerier har denne Tanke ud-
viklet sig hos mig.
Grosserer Holm hevede sit Glas, idet han sagde!
Det glider mig meget at hore vor lille Ven-
inde udtale sig saaledes, at vi har faaet et ligesaa
tiltalende Indtryk af hendes Hjerte som af hendes
Skonhed. Og maa jeg saa byde Velbekomme. Kaf-
fen venter i Verandaen!
Lidt efter sad man blanket om Kaffebordet.
Stella Edwards havde tendt en Cigaret og sendte
fra sin liggende Stilling i Flugtstolen store Rog-
ringe op i Luften.
Doktor Graa betragtede hende med et Blik, der
var fuldt af Beundring.
Han bred sig ellers ikke om at se Darer ryge,
fordi han i Reglen syntes, at det miskledte dem.
Men med Miss Stella Edwards var det en anden Sag.
Hos hende var Rygningen kun en Charme mere.
Grosserer Holm, der havde veret lidt borte fra
Selskabet, dukkede op med en gammel, stevet
Flaske i Haanden.


68








GULDBILLERNE


Den har jeg selv vveret nede i Koelderen og
hente! sagde han, og medens han knaldede med
Tungen tilfejede han: Nu skal De faa en Rom,
som De aldrig har smagt Mage til udenfor Vest-
indien, Miss Stella. Den er kobt i sin Tid paa
Scholtens Auktion, og den har allerede ligget ad-
skillige Aar hos mig. Med et langtrukkent, fugtigt
Knald var Proppen bleven fjernet, og Husherren
havde skenket den brune, linde Vedske op i de
smaa Glas.
Sikken en Duft! udbred han henrykt, me-
dens han holdt sit Glas op mod Lyset og nippede
til det.
Der var et 0jebliks Tavshed, medens man drak.
Saa horte man et langtrukkent: Ah!
Det var Husholdersken, som paa denne talende
Maade gav sit Bifald til Kende.
Grosserer Holm lo og sagde: Ja, det er fine
Sager! Jeg kender ingen Slags Drikkevarer, paa
hvilke der kan vvere en saadan Forskel som paa
Rom.
Mens jeg var ganske ungt Menneske, lerte jeg
Handelen hos en Kebmand Ulrich i Slagelse. Det
var en overordentlig gemytlig og jovial Mand, og
han vilde gerne staa sig godt med Landboerne.
Paa Markedsdagene var der derfor dekket stort,
gratis Kaffebord med varme Boiler til Madam-
merne og Rom til Mandfolkene. Vi tappede Rommen


69








GULDBILLERNE


af et stort Fad, der laa i den morke Mellembutik,
men jeg syntes, at den stank saa modbydelig, at
det aldrig kunde falde mig ind at smage paa den.
Landboerne kunde derimod godt lide den, og saa
ofte en af dem havde gjort et storre Indkob, blev
der serveret et Glas Rom, som blev stillet hen paa
Disken med nogle knastorre Figener til.
Hverken den Rom eller de Figener gay mig hej
Forestilling om Produkterne fra Vestindien. Men
naar man drikker denne Rom og saa samtidig faar
Lov til at se paa Miss Edwards, ja saa faar man
jo rigtignok andre Tanker.
Grosserer Holm, der aldrig havde veret saa
galant som idag, havde vistnok ventet et lille op-
muntrende Nik fra Miss Edwards i Anledning af
Komplimenterne, men da han saa over paa hende,
syntes hun at vere helt aandsfraverende. Hendes
0jne dvaelede stift ved et eller andet paa Dokto-
rens Person, uden at Grossereren kunde forstaa,
hvad det var.
Doktor Graa syntes ikke at laegge Maerke dertil.
Han sad distrae og legede med sin Urkmede.
Ja, sagde han, naar De taler om Deres Lare-
tid i Provinsen, Hr. Grosserer, saa kommer jeg
ogsaa i Tanker om, hvor mange underlige Fore-
stillinger vi Drenge dannede os, naar vi txenkte
paa Vestindien.
Og det var tildels Kobmandens Skyld.


70







GULDBILLERNE


Saa, hvordan det?
Han fik Sukker, noget underlig morkt, groft
Sukker med store Klumper i, ovre fra St. Croix,
i vaeldige Tender. Naar en af dem var temt, saa
blev den smidt ud paa Gaden, og saa modte vi
Drenge med vore medbragte Theskeer og fik Lov
til at skrabe de sidste Rester af Fustagen inden
den blev hugget op.
Ja, saadan var det jo ogsaa hos os. Men en
Dag endte det med stor Panik.
Saa, hvordan det? spurgte Doktoren, der
havde market Miss Edwards forskende Blik, og
som nu nesten demonstrativt legede med sin
Urkede, ved hvilken der hang forskelligt Dingel-
dangel.
Grosserer Holm var denne Gang saa stmrkt op-
taget af sin egen Fortaelling, at han ikke lagde
Maerke dertil, men fortsatte:
Den game Svend var med Aarene blevet
gnaven. Han kunde ikke lide alle de Unger, der
laa og rodede i Tonden. Saa sagde han graval-
vorligt til en af dem:
Hvis jeg var saadan en pmn lille Dreng, som
Du, saa vilde jeg rigtignok ikke ligge og slikke i
den Tonde.
Hvorfor ikke det, Hr. Svendsen? spurgte
Drengen lidt betuttet.
Fordi vi har fundet en Negerdreng i Sukkeret!


71







GULDBILLERNE


Den lille Fyr var aabenbart meget staerkt optaget
af disse Ord, thi lidt efter saa vi, hvorledes Dren-
gene, der tidligere havde summet som Bier i
Fadet, en efter en kravlede ud og listed af.
Tilsidst var de alle borte, som om der var faldet
en Fluesmekker ned imellem dem.
Gamle Svendsen lo, saa det klukkede i ham.
Saa sagde han:
I det Fad har der nu ganske vist ikke vseret
noget Negerbarn, men for 16 Aar siden, medens
den game Principal endnu levede, da fandt vi
virkelig en Gang saadan en lille, sort Unge i Suk-
keret.
Hvor var han kommet fra? spurgte jeg naivt.
Ja, hvor skulde jeg vide det fra, lille Holm.
Hans Moder har vel ikke villet ha'e ham lkengere,
og saa har hun puttet ham i Sukkertenden og sendt
ham til Danmark.
Den Beretning gjorde et starkt Indtryk paa mig,
og skont jeg tidligere havde elsket Tykmoelk med
revet Rugbrod og morkt Sukker, saa kunde jeg
nu ikke loengere faa min Yndlingsret ned.
Jeg maatte altid taenke paa, hvad der egentlig
var i de store Klumper, naar man saadan kunde
finde Negerborn i Sukkeret.
Grosserer Holm havde sluttet sin lille Beretning.
Den syntes imidlertid slet ikke at have gjort Ind-
tryk paa hans to Gaester.


72








GULDBILLERNE


Kun Husholdersken, der vistnok havde hort
Historien for, udbrod uden Tegn paa storre Raed-
sel:
Det var dog forfrerdeligt!
Doktor Graa havde taget sit Ur op af Lom-
men, medens Miss Edwards 0jne hypnotisk var
fastede ved hans Kade.
Nu blev Grosserer Holm utaalmodig, som eldre
Folk kan blive det, naar man ikke skaenker deres
Beretninger den tilstrakkelige Opmaerksomhed, og
han spurgte temmelig kort:
Hvad er det dog, der interesserer Dem saa
starkt, Miss Edwards?
Uden at tage 0jnene bort fra den Genstand,
som hun betragtede, svarede Miss Edwards:
Det er den Guldbille, som Doktoren har ved
sin Urksede.
Grosserer Holm satte Noeseklemmen paa og be-
tragtede opmarksomt Tingesten.
Ja, den ser maerkelig ud! sagde han.
Den har ogsaa en meget markelig Historie!
sagde Doktor Graa.
Den vilde det i hej Grad interessere mig at
here, sagde Miss Edwards med et koket Smil.
Ja mig ogsaa! sagde Grosserer Holm.
Bevares! saa skal jeg gerne fortalle Dem
den, svarede Doktoren, medens Husholdersken
rykkede normere.


73







GULDBILLERNE


Hun havde allerede vejret, at her var noget af den
Spending, som fyldte hende med en saa kildrende
Nydelse.
III
Da jeg som ganske ung Mediciner kom ud til
St. Thomas var det under de bedste Vilkaar.
Min Formand havde indrettet sig sin egen lille
Villa, som jeg nu tog i Besiddelse. Den var over-
ordentlig hyggelig, og hvad der serligt tiltalte mig
var, at den indvendig havde et saa hjemligt Prgeg
med mange Billeder og Portrxetter fra Danmark.
Og mod Danmark lengtes jeg ofte i den Tid,
jeg var derude, thi af og til kunde Livet jo nok
synes lidt ensformigt. Stor Selskabelighed var der
ikke Tale om, selv om vi af og til kom sammen
for at spille Kort og drikke den uundgaaelige Cock-
tail, der var blandet sammen med giftig Kunst af
alle Slags sterke Drikke.
I min Virksomhed blev jeg ikke overanstrengt.
Ofte var der egentlig slet ikke noget at bestille,
og jeg kunde i magelig Ro slentre Tiden hen i
min Hoengekoje med en Bog i Haanden. Jeg maa
med lidt Skamfolelse tilfoje, at det i Reglen var
en Morskabsbog, endda oftest en Roman af meget
let Art. Klimaet opfordrede mere til at soge Un-
derholdning end Belering, og med de Studier,
som jeg havde forest mig at drive i min rigelige


74








GULDBILLERNE


Fritid, blev det ikke til stort. De videnskabelige
Verker, som jeg havde taget med fra New-York,
blev til min store AErgrelse kun sjoeldent aabnede.
Men selv om der kun var lidt at bestille, saa
var der til Gengveld Beskaeftigelser, der var alt
andet end behagelige. Til disse horte forst og frem-
mest Tilstedeverelsen, naar en vestindisk Soldat
skulde have Stokkeprygl.
Det oprorte mig paa Embeds Vegne at skulle
undersege, om Delinkventen kunde taale Straffen
og efter at maatte have erkleret, at dette var
Tilfeldet selv at overvaere Eksekutionen.
Jeg syntes, det var en Skam for Danmark, at det
vedblev at opretholde denne barbariske Straf, der
var en Reminiscens fra Negerslaveriets Tid.
Naar vort vestindiske Bo en Gang skal gores
op, og det bliver vel nok gjort op baade paa den
ene og den anden Side den Dag, da vi selger
Oerne og udslettes af de tropiske Koloniallande,
saa vil det blive skrevet paa vor Kreditside, at
det var Danmark, der forst af alle europoeiske
Nationer ophmvede Negerhandelen.
Det var et Skridt, der var et lille Kulturland
verdigt, og var vi vedbleven med at gaa i Spid-
sen for saadanne Reformer, saa vilde vi til Trods
for vore Koloniers Lidenhed have indskrevet vort
Navn med Guldbogstaver i Civilisationens Historie.
Nu stagnerede vi desverre paa altfor mange


75








GULDBILLERNE


Punkter, ikke mindst hvor det gjaldt vor Straffe-
lovgivning, der nasten var preget af middel-
alderlig Barbarisme.
Vi vil en Gang skamme os ved at indromme,
at vi til det sidste pryglede vore hvide Soldater.
Og for hvilke Forseelser? I Reglen fordi deres
Laengsel efter Hjemmet havde faaet Magt over
deres Pligtfolelse, saa at de havde prevet paa at
desertere.
Saadan havde det da ogsaa veret den Dag, om
hvilken jeg taler. En solle Fyr, der havde fortrudt,
at han var trukket i den vestindiske Uniform,
havde provet paa at slippe bort ombord paa et
Skib, men var i sidste Ojeblik bleven trukket frem
af Lasten, netop som han troede, at han var i Faerd
med at slippe ud af Havnen. Han havde faaet
sine halvhundrede Slag af den tykke Rotting, der
var surret med Begtraad for begge Ender. Medens
jeg nu sad hjemme i min hyggelige Stue, hvor alt
var saa fredeligt og hjemligt, kunde jeg ikke faa
det ekle Billede ud af min Erindring: Underoffi-
ceren, der med et Jerntag holdt Soldaten i Bry-
stet, Profossen, der lod Slagene hagle ned over
ham, medens han selv svedte af Anstrengelse, og
Delinkventen, der udstedte dybe, sukkende Gisp,
hver Gang han blev ramt, indtil han tilsidst halv-
kvalt af undertrykt Smerte stonnede: Vand!
Og det havde jeg veret med til at oververe og
sanktionere som Lvege.


76








GULDBILLERNE


Aftenen var faldet paa. Jeg gik ud paa min Altan
og indaandede den kolige Natteluft.
Overalt herskede der Dedsstilhed. Langt borte
horte man dog nogle Toner af en Harmonika. Saa
forstummede ogsaa de, og kun Moskitoernes Sum-
men blev tilbage.
En syg Maane oplyste svagt Landskabet.
Jeg blev staaende et Kvarters Tid, saa syntes jeg,
at der faldt en Kuldegysning over mig, og jeg gik
atter ind for at toende Lampen.
Jeg satte mig til for tredie Gang at tygge nogle
game Aviser hjemmefra.
Jeg havde Ilest alle Artiklerne for og tog nu fat
paa Avertissementerne. Mit Blik slog ned paa en
Dedsannonce. Det var en gammel Skolekammerat,
der pludselig var bleven kaldt bort i en ung Alder.
Jeg huskede ham saa godt fra Studentertiden. Han
var altid den muntreste, naar det gjaldt et Lordags-
sold i Foreningen nede paa Gammelholm, en Ko-
medie paa Salen, en Bofskovtur ud til Raavad eller
et Karneval i Kasino.
Alle Minderne fra den glade Ungdomstid strom-
mede ind paa mig med Erindringens dragende Magt,
og jeg folte en naesten uimodstaaelig Laengsel efter
Hjemmet. Og samtidig dukkede Synet af den blege
Soldat, der blev gennempryglet, fordi han maaske
havde villet gense en Moder, en Soster eller en
Kaereste, som havde skrevet til ham, atter frem for


77








GULDBILLERNE


min Erindring. Jeg folte mig saa ene, saa forladt,
saa underlig beklemt.
Jeg havde kun et Onske: At der vilde ske noget
i denne store Nat, der dirred af Stilhed, medens
Naturen var ved at do af Dejlighed.
Da blev jeg pludselig skrnemmet op af mine
Drommerier ved et skarpt Flejt, der skar som en
Pil gennem Natten, og som tydeligt havde Karak-
teren af et Signal. Var det Begivenheden, der kom
netop i det 0jeblik, da jeg havde sendt Bud efter
den?
Noget useedvanligt var i hvert Fald paa FPerde.
Jeg gik atter ud paa Altanen og spejdede i det
usikre Maanelys.
Dedsstilhed herskede overalt.
Saa kom den skarpe, flojtende Lyd atter igen,
og denne Gang gentog den sig med 3-4 hurtigt
efter hverandre felgende kaldende Pift. Jeg bojede
mig over Altanens Rmekvxerk og spurgte:
Er der nogen?
Min Stemme lod saa underlig i den store Tavs-
hed, at jeg selv blev grebet af Uhygge.
Saa horte jeg en dyb Rest nedenunder:
Er det her, Doktoren bor?
Ja! svarede jeg, medens jeg provede paa at
skelne Skikkelsens Omrids. Det syntes at vere
en Somand, og nu saa jeg tydeligt, at han gjorde
Tegn til mig om at komme ned for at lukke op.


78








GULDBILLERNE


Vent lidt! raabte jeg, saa skal jeg straks vare
der.
Jeg tog den Revolver, der altid laa paa mit Bord,
puttede den i Lommen og gik ned ad Trapperne.
Saa lukkede jeg op.
Manden, der var ifort blaat Toj, havde en stor,
bled Hat paa, den var trykket ned i Panden, som
om han ikke onskede, at jeg skulde se hans An-
sigt. Der var over hele hans Person noget for-
doegtigt, som gjorde mig mistenksom, og jeg be-
sluttede derfor at gaa frem med en vis Forsigtig-
hed, for ikke at falde i en eller anden Felde eller
Snare.
Hvad vil De? spurgte jeg.
Kan Doktoren ikke folge med! svarede han
med dyb Stemme.
Kom indenfor.
Manden syntes nasten at have ventet paa denne
Opfordring, thi han skod sig hurtigt gennem Doren,
men blev saa staaende ved Foden af Trappen. Jeg
saa, at han bar paa en stor Kurv, som aabenbart
vejede godt til.
Gaa foran! sagde jeg, da jeg ikke holdt af
at have den Fremmede i Ryggen, medens vi steg
op ad Trappen.
Da vi var kommet ind i Voerelset, betragtede
jeg Somanden naermere, og jeg kunde ikke lade
voere at smile af min egen Frygt. Den Mand, som


79








GULDBILLERNE


nu sad der i Sofaen, var ikke farlig, og han tenkte
ikke paa Overfald eller Tyveri. Han havde et
jovialt, rundt Ansigt, der lyste af Godmodighed,
men han vedblev at vaere underlig febrilsk og
genert, medens han uafbrudt lod Blikket gaa spej-
dende rundt i Vserelset.
Er der noget, De soger? spurgte jeg.
Nej, svarede han hurtigt og tilfojede: jeg
taenker blot paa, hvor hyggeligt De har det her.
Det er rigtignok noget andet end at sidde i sit
lille Lukaf og kukkelure.
Aah ja! Men hvad er der saa i Vejen? Er
der nogen, der er syg?
Ja, min Kaptajn.
-Har han faaet Feber?
Nej, det er voerre end det, den kan vi jo
nesten kurere selv, uden at vi behover Doktor.
Hvad er det da?
Maerkeligt nok kom Svaret ikke straks. Jeg fik
uvilkaarlig det Indtryk, at Manden var i Ferd med
at lave en Usandhed. Efter en lille Pause sagde
han:
Kaptajnen faldt, da han skulde gaa ombord.
Vi maatte baere ham ned i hans Kahyt. Han gay
sig saa ynkeligt, at jeg er bange for, at han har
braekket Benet.
Sagde han da ikke noget?
Ne-eh! led det langtrukne Svar. Han
kunde ikke sige noget!


80








GULDBILLERNE


Kunde han ikke sige noget?
Nej, Hr. Doktoren forstaar. Kaptajnen havde
jo voeret lidt i Land for at more sig, og naar
Kaptajnen more sig, saa gaar det haardt til med
dette her!
Med disse Ord lavede Somanden en Art Boeger
af den hule Haand og lod, som om han drak et
Par Gange.
Jeg kom atter til at smile af min tidligere Frygt.
Nu forstod jeg, hvorfor Somanden havde generet
sig ved straks at fortelle, hvad hans Kaptajn fej-
lede. Han havde ikke villet robe, at han havde
vaeret beruset, da Ulykken skete.
Ja, ja, sagde jeg, lad os saa komme hen og
se til ham. Det er maaske ikke saa slemt, som
De tror.
Lad os haabe det! sagde Somanden, for en
Kaptajn med et brnekket Ben, han er ikke meget
verd ombord.
Jeg gik ind i Sidevaerelset, medens jeg lod Do-
ren staa paa Klem, og jeg samlede i en Fart alt,
hvad der var nodvendigt til Behandlingen af et
Benbrud. Da jeg kom tilbage, sad Somanden paa
den samme Plads som for, men det forekom mig,
at der var noget tvungent ved hans Stilling, som
om han pludselig havde ladet sig falde ned, da
han horte mig komme.
Aah Snak! det var stadig min game Mistsenk-
somhed, der spilled mig i Hovedet. 6


81








GULDBILLERNE


Lad os saa komme afsted! sagde jeg. Gaa
hen til Doren, for nu slukker jeg Lampen.
Manden begyndte at gaa ned ad Trapperne, der
svagt oplystes af Maanen.
Jeg fulgte langsomt efter.
Da vi var naaet en Afsats ned, udbrod han
med horlig Forskrxekkelse i Stemmen:
Kurven! Jeg glemte Kurven deroppe, Hr.
Doktor.
Jeg blev ergerlig. Skulde vi nu tilbage igen,
og skulde jeg atter txende Lampen, mens den
endnu var ganske varm. Det havde jeg ikke stor
Lyst til. Men det blev heller ikke nodvendigt.
Somanden kom mig i Forkobet, idet han udbrod:
Doktoren maa endelig ikke gore sig Ulejlig-
hed for min Skyld. Jeg kan saa godt finde tilbage
i Morke, og jeg ved bestemt, hvor jeg stillede
Kurven.
Den var da ellers temmelig stor til at glemme!
sagde jeg og blev staaende, medens Somanden gik
tilbage. Jeg horte ham rumstere omkring inde i
Verelset, og det passed mig ikke rigtigt. Men der
var jo morkt, saa der kunde antagelig ikke ske
noget i Retning af Tyveri.
Er De ikke snart faerdig? spurgte jeg, me-
dens jeg var i Ferd med at gaa tilbage for at
tende Lampen.
Jo, nu kommer jeg! led det med en Stemme,


82








GULDBILLERNE


som om den, der talte, var beskeftiget med
noget.
Atter voksede min Mistaenksomhed frem, men
i det samme kom Somanden asende paa sin Kurv.
Han var aabenbart saa optaget af sin Byrde og
Forskrekkelsen over ner at have glemt den, at
han slet ikke havde Tanke for andre Ting.
Hvad er der i Kurven? spurgte jeg.
I Stedet for Svar udbrod Semanden:
Jeg havde faaet et Helvede med Kaptajnen,
dersom jeg var kommet hjem uden den Kurv,
som han havde paalagt mig at passe saa godt paa,
og han er vist ond nok i Forvejen over, at det
har varet saa lenge, inden jeg fik fat i Doktoren.
Jeg folte disse Ord som en Bebrejdelse. Hvad
der var i Kurven, kunde jo vare mig ret ligegyl-
digt, men Somandens hele Optraeden havde ganske
vist medfort, at jeg havde gjort flere Omstandig-
heder, end jeg ellers plejede, naar det gjaldt om
at folge med til en Patient.
Nu maatte det forsemte altsaa indhentes:
Lad os saa komme afsted saa hurtigt som
muligt! sagde jeg og aabnede Doren ud til det
Frie.
I hurtigt Tempo begav vi os ad Vejen ned mod
Havnen. Der var ikke et Menneske at opdage.
Alt hvilede i tryg Ro, og Stilheden var saa
absolut, at den nesten virkede uhyggeligt, me-
6*


83








GULDBILLERNE


dens jeg gik der Side om Side med den fremmede
Mand.
Han asede paa Kurven, saa at jeg nesten havde
ondt af ham, men nu gjaldt det forst og fremmest
om, saa hurtigt som muligt at faa Patienten under
Behandling.
Er der langt endnu? spurgte jeg.
Nej, Hr. Doktor! Skibet ligger omtrent der
henne, hvor De ser Lyset skinne.
Lad os saa smtte det lange Ben foran. De
kan vel nok folge med, selv om De har Kurven
paa Armen.
Aa ja, det gaar jo, svarede Somanden og
humpede videre.
Saadan gik vi et Stykke, indtil vi naaede hen i
Nerheden af et lille Krat, der horte til det be-
romte ,,Anleg", hvor Negrene morede sig om
Sondagen, naar der var offentlig Musik.
Pludselig blev Somandens Skridt saa underlig
spmnstige, som om han slet ikke havde noget at
baere paa. Jeg saa forbavset til Siden, idet jeg
sagde:
Jeg synes, Kurven er bleven saa let!
Ja, det er den, Doktor, og De vil ogsaa snart
faa at vide hvorfor. Godnat!
Med disse Ord kastede han Kurven paa Jorden,
sprang ind i Krattet og forsvandt.
Jeg blev staaende ganske forvirret. Saa havde


84








GULDBILLERNE


min oprindelige Mistanke altsaa vaeret begrundet.
Man skal altid felge sit forste Indtryk, og det burde
jeg ogsaa have gjort. Nu sad jeg i Saksen. Om et
0jeblik vilde der lyde et Signal, og Somanden
vilde vende tilbage med sine Kammerater i en
eller anden ond Hensigt, som jeg endnu ikke
kendte. Jeg besluttede imidlertid, at jeg vilde
seette mig kraftigt til Modverge, og jeg tog min
Revolver frem, medens jeg lyttede. Men alt var
still. Nu syntes jeg langt borte at here hastige
Fodtrin, der fjernede sig!
Det var altsaa ikke derfra, at Faren truede.
Pludselig slog den Tanke mig: Det Hele har
veret Komediespil! Somanden er bleven sendt op
til min Bolig for at lokke mig bort, og medens
jeg har veret vsek, er min Lejlighed bleven ryd-
det.
Jeg bojede mig ned og kiggede i Kurven. Den
var tom! At den havde spillet en Rolle med i
Komedien var sikkert. Men hvilken? Hvorfor
havde han glemt den, og hvordan var det gaaet
til, at den nu var torn. Af den Maade, paa hvilken
han havde baaret paa sin Byrde i det forste 0je-
blik, havde jeg det bestemte Indtryk, at den virke-
lig havde veret tung.
Her var en Hemmelighed, hvis Opklaring jeg
sikkert maatte soge hjemme.
Hurtigt begav jeg mig derfor tilbage, opfyldt af
mange Slags bange Anelser.


85








GULDBILLERNE


Maaske var der Tale om en Hevnakt! Men
hvem skulde have noget at hevne sig for over for
mig. Jeg havde jo kun lidt at gore med de Ind-
fedte, og hvad jeg gjorde for dem, var jo kun til
deres Bedste. Semanden havde jo ogsaa vaeret en
hvid Mand, som allermindst kunde tankes at ville
mig noget ondt.
I det samme forsvandt Maanen i en truende
Uvejrssky.
Det blev belgmorkt og ud af Morket lyste det
af Smerte forvredne Ansigt paa Soldaten, der den
Formiddag var bleven pryglet.
Som et Lyn slog det ned i mig: Her er For-
klaringen. Somanden har vaeret en Ven af Sol-
daten; det er ham, der har vveret ham behjaelpelig
med at iverksaette hans mislykkede Flugt, han er
nu bleven oprort over den Mishandling, som hans
stakkels Ven er bleven Genstand for, og man har
fortalt ham, at denne Mishandling kun har kunnet
finde Sted med Legens Billigelse. Saa har han
villet hevne sig paa Lagen, da det var for farligt
at vove sig i Lag med Militaeret.
Hevnen havde ligget i den Kurv, som han fyldt
havde faaet Lejlighed til at fore ind i mit Hus, og
som han nu havde kastet fra sig, efterat hans
Hevnakt var bragt til Udforelse! Men hvori havde
denne Hyevnakt bestaaet?
Doktoren tav. Han havde talt med et vist dra-


86








GULDBILLERNE


matisk Sving. Han var aabenbart selv meget op-
taget af Erindringen om det natlige Eventyr, der
ogsaa syntes at interessere det lille Selskab staerkt.
Nej, hvor det er spendende! udbred Hus-
holdersken. Det er ligesom man var i et Biograf-
teater. Jeg tror godt, at jeg kan taenke mig, hvad
der var i Kurven, for jeg har set en Film, der
begyndte paa samme Maade.
Saa-aa? sagde Grossereren, medens de an-
dre sporgende rettede Blikket mod den verdige
Matrone, som man ikke skulde tro i Besiddelse
af saa stor Blodterst, som den hun altid udfoldede,
naar det drejede sig om levende Billeder. Lad os
saa here, hvad ,Frokenen" mener, at der var i
Kurven.
,Frekenen" var den Betegnelse, som Grosserer
Holm i Reglen anvendte overfor sin Husholderske,
naar han vilde anvende den spydige Taleform.
Da Somanden gik tilbage for at hente den
Kurv, som han havde glemt, har han anbragt det,
der var i Kurven i Doktorens Lejlighed for at
hevne sig.
Ja, tak! Froken, det har Doktoren jo alle-
rede saa omtrent fortalt os. Men hvad var det,
der var i Kurven, det var jo det, vi skulde ha'e
at vide.
Der var to Giftslanger! svarede Husholder-
sken med Overbevisning.


87








GULDBILLERNE


Checking! udbrod Miss Edwards forfaerdet,
medens Grossereren tilfejede:
Det er dog en skraekkelig Fantasi, De er i
Besiddelse af, Froken.
Er det rigtigt eller ikke? spurgte Husholder-
sken hoverende. Kom der ikke to Giftslanger
hvislende ned over Trapperne, da De naaede
hjem og aabnede Doren, Doktor?
Nej, det gjorde der nu for Resten ikke, sva-
rede Doktor Graa.
Naa ikke! ja, saa er det en anden Film, end
den, jeg har set! svarede Husholdersken nesten
fornaermet, medens Grossereren rystede paa Ho-
vedet og sagde:
Jeg tror alle de Biografteatre gor Folk lidt
skore.
Fortael nu videre, Doktor. De har gjort os helt
spaendte.
Ja, videre, videre, Doktor! gentog Miss Ed-
wards med den lette, engelske Akcent, som Dok-
toren syntes klsedte hende saa henrivende, og
som fremkaldte saa mange Minder hos ham ude
fra Vestindien.
Hvis det kan more Dem, sagde Doktoren
ligesom lidt drillende, saa skal jeg forttelle Dem
Resten, skont jeg noesten er bange for, at Slutnin-
gen vil blive lidt af en Skuffelse ovenpaa Gift-
slangerne.


88








GULDBILLERNE


Efterat have nippet til Romglasset fortsatte Dok-
toren, medens Husholdersken satte en fornaermet
Mine op:
Saa tager vi altsaa fat paa anden Akt af Filmen.


IV
Da jeg kom tilbage til Huset, hvor alt stadig
var morkt og slukket, fandt jeg Doren laaset, som
da jeg var gaaet ud.
Der havde altsaa i hvert Fald ikke vseret Ind-
brud. Jeg lukkede op og listed mig sagte op ad
Trapperne, medens jeg lyttede til enhver Lyd.
Men alt var stadig still. Hurtigt aabnede jeg
Doren til mit Arbejdsveerelse og traadte ind. Heller
ikke der syntes der at vere noget mistaenkeligt
paa FRerde.
Pludselig standsede jeg imidlertid. Hvad var
det? Jeg havde veret forberedt paa alt andet.
Det var nogle ganske smaa, klagende Lyde, som
mere stemte til Medlidenhed end til Frygt. I en
Fart fik jeg famlet mig hen til Taendstikkerne.
Jeg rev en af og tsendte Lampen. Henne i Sofa-
hjornet sad et lille morkejet Barn paa ca. 6 Aar
indhyllet i Taepper og Shawler. Det grsed ynkeligt
som et sygt Dyr, men i det Ojeblik Lyset be-
gyndte at skinne, lyste det ogsaa op i det lille An-
sigt, som nu straalede helt muntert og tillidsfuldt.


89








GULDBILLERNE


Jeg naermede mig til Barnet, som betragtede mig
med store, sporgende, forundrede 0jne, men som
ikke robede nogen Angst.
Jeg fjernede det Torklede, der var viklet om
dets Hals, og til min Forbavselse opdagede jeg,
at det i et kulort Baand bar en Guldbille i Solv-
indfatning.
Og det er den, De nu har ved Urkmeden,
Doktor, spurgte Miss Edwards.
Ja, det er det!
Men Barnet, Barnet? spurgte Husholdersken,
der nu helt havde glemt sine Giftslanger, og som
var staerkt optaget af den nye Film.
Ja, Barnet var jo altsaa ikke en lille, fattig
Stakkel, der var sat ud. Der maatte voere ganske
sxerlig Grund til, at man havde anbragt det her
hos mig. Men maaske vilde en naermere Under-
segelse give Forklaringen.
Jeg gav mig til at lede mellem Tapperne, og
efter nogen Sogen fandt jeg ganske rigtigt en lille
rod AEske. Da jeg aabnede den, laa der nogle
Guldmonter og en Seddel, paa hvilken der stod:

Kere Doktor!
Jeg kender Dem ikke, men jeg har hort saa
meget om Deres Elskvaerdighed og Tjenstvillighed,
at jeg over at falde paa denne Maade med Doren
ind i Huset til Dem. Jeg er pludselig bleven nodt


90








GULDBILLERNE


til at sejle i Nat. Jeg ved ikke levende Raad med
dette Barn, som jeg derfor betror til Deres Om-
sorg, Doktor. Saasnart jeg igen anleber St. Tho-
mas, sender jeg Bud efter det, da jeg til den Tid
har Lofte om et passende Opholdssted for det.
Jeg beder Dem imidlertid, kere Doktor, om kun
at udlevere Barnet til den, der bringer Dem en
Guldbille Mage til den, som det berer om Hal-
sen.

Nedenunder stod et Navn, der var ganske ulese-
ligt. Om det var med Vilje eller ikke var vanske-
ligt at sige. Dets Streger lignede naermest et Stil-
lads, der var blest over Ende i Storm,
Jeg var fuldstaendig overrasket af Situationen.
Jeg havde varet forberedt paa at mode en Fare,
og saa fandt jeg det lille, hjoelpelose Va=sen, der
blev overgivet til min Varetaegt. Jeg folte mig glad
og engstelig paa en Gang, men jeg tror dog, at
Glmden var den overvejende Folelse.
I en Fart fik jeg allarmeret ,,gamle Jonny".
Hvem var det? spurgte Husholdersken.
Det var en eldre Negerinde, som styrede
Huset for mig. Hun saa op til mig som til et
hejere Vaesen, og hun betragtede sig nermest som
min Slavinde. Hun kunde aldrig blive tret af at
forsikre mig om, at hun ingen Steder i Verden
kunde faa det saa godt som hos mig. Hendes


91








GULDBILLERNE


eneste Klage var, at hun ofte folte sig saa en-
som.
Nu maatte den Klage altsaa ogsaa forstumme.
,Gamle Jonny" blev meget forskrekket ved at
blive vsekket paa den Tid af Degnet. Hun kom
ind i en meget mangelfuld Paaklsedning, og jeg
pegede paa den Lille og sagde:
Hun skal fremtidig vere hos os, Jonny, Du
vil jo nok vere god ved hende.
Er det Doktorens? spurgte hun forbavset.
Nej, det er det ikke. Det er et Plejebarn, som
jeg har lovet at tage mig af. Dets Fader vil snart
igen sende Bud efter det. Skulde jeg vere borte,
naar det sker, saa maa Du kun udlevere Barnet
til den, der viser Dig saadan en Guldbille. Har
Du forstaaet det, Jonny?
Jonny stirred paa Smykket, saa sagde hun, idet
hun nikkede:
Det skal jeg nok huske, Massa, naar man
har set det en Gang, saa glemmer man det ikke
mere i sit Liv.
Og det havde hun Ret i! udbred Miss Ed-
wards.
Kom de saa og hentede Barnet? spurgte
Husholdersken.
Nej ikke straks, og det var jeg glad ved. I
Begyndelsen var den Lille bange for den game
Negerinde, der overveldede hende med Kaertegn.


92








GULDBILLERNE


Jonny tog sig det meget naer, og hun greed ofte;
men det varede ikke lenge, inden Barnet ikke
kunde undvaere den game Negerinde, med hvem
hun legede nesten, som var det en Hund. Paa
den anden Side behandlede Jonny det lille Nor
med en AErbodighed og Hensynsfuldhed, som var
det en Prinsesse. For Barnets Skyld kunde hun
gore alt. Tilsidst lerte hun sig endogsaa igen at
spille paa Banjo blot for at fremkalde et Smil paa
det lille Barneansigt, der undertiden kunde vere
saa maerkelig alvorligt og voksent.
Men smukt var Barnet, ualmindelig smukt, og
jeg kunde ofte timevis sidde og betragte det.
Tilsidst kunde jeg slet ikke undvoere det. Bar-
net, som vi havde debt ,little Mary", havde
helt forandret mit Liv. Jeg gik nu nsesten aldrig
mere ud om Aftenen, hvad der i Forbindelse med
det Barn vistnok gav Anledning til allehaande
Rygter med Hensyn til min Person. Men hvad
bred jeg mig om det! Jeg var saa lykkelig som
en Fader over min lille Pige. Altid skulde jeg have
hendes Vugge inde hos mig i mit Arbejdsverelse,
og det gik nu godt fremad med Studierne. Thi
samtidig med, at der var kommet Liv i Huset,
havde jeg ogsaa faaet min game Arbejdsevne igen,
og de melankolske Timers Tid var forbi. ,Little
Mary" var bleven vor store Glede, men ogsaa
vor store AEngstelse.


93








GULDBILLERNE


Saasnart der var det mindste i Vejen med hende,
blev der straks Uro i Huset, indtil den lille Pa-
tient atter var fuldstsendig rask.
Saa skete det en Dag, da jeg havde vxeret ude
i Praksis, at Jonny ved min Hjemkomst ilede mig
ganske aandelos i Mode:
Det var godt, De kom, Doktor. Mary har
faaet saadan en skreekkelig Forkolelse, at den har
gjort mig ganske ude af mig selv.
Jeg skyndte mig op i det lille Barneverelse,
som vi havde indrettet til ,little Mary", og jeg
konstaterede straks, at hun havde faaet Strube-
hoste. Skont jeg selv er Laege, eller maaske netop
derfor, blev jeg grebet af en heftig Skraek, ikke
blot fordi jeg var kommen til at holde saa meget
af den Lille, som om det var min egen, men og-
saa fordi jeg straks tmenkte paa, hvilken pinlig Si-
tuation, jeg vilde komme i, dersom dette Barn,
som jeg havde faaet paa en saa mystisk Maade,
skulde do, mens hun var i min Varetoegt.
Hele Natten sad jeg ved ,little Marys" Seng og
lyttede xengsteligt til Hosteanfaldene, der blev steer-
kere og stoerkere, og som tilsidst blev saa vold-
somme og uhyggelige, at jeg indsaa, at der ikke
var andet at gore, end at foretage en Operation,
hvis Barnet ikke skulde kveeles.
Kun en Gang tidligere havde jeg foretaget en
saadan. Jeg turde ikke nu skride til den alene,


94








GULDBILLERNE


og jeg skyndte mig derfor at opsoge en Kollega,
med hvem jeg oftere stod i Forbindelse. Ogsaa
han var straks klar over, at det var absolut nod-
vendigt at gribe operativt ind, dersom Barnet
skulde leve Natten over.
Vi gjorde saa alt i Stand, men jeg var saa nerve-
oprevet, at jeg var lige ved at anmode min Kol-
lega om at tage Affere.
Imidlertid bestemte jeg mig dog til selv at fore-
tage Operationen. Skulde den mislykkes, maatte
det vere mig, der tog Ansvaret, men gik det godt,
skulde det ogsaa vwere mig, hvem ,little Mary"
skyldte Livet.
Gamle Jonny var saa vild, at vi ikke turde have
hende i Verelset; hun vilde ikke kunne vere til
nogen Nytte, men tvertimod til stor Gene i det
kritiske Ojeblik, da det gjaldt om at bevare fuld
Ro.
Da jeg tog Kniven, maerkede jeg, at min Haand
rystede, men i samme Nu, jeg skulde til at gore
Udsnittet, fik jeg hele min Koldblodighed tilbage.
Jeg foretog Operationen med en saadan Sikkerhed,
at ingen kobenhavnsk Professor havde behovet
at skamme sig derover. Min Kollega betragtede
mig ikke uden Beundring, idet han sagde:
De er jo fodt Operator. Det er et nydeligt
Stykke Arbejde.
Skont jeg i game Dage havde veret vant til


95








GULDBILLERNE


den Art professionelle Hospitalsudtryk, stodte dette
mig alligevel i Ojeblikket, thi jeg havde folt det,
som var det mit eget Barn, jeg opererede.
Jeg skyndte mig ind i Varelset ved Siden af
for at vaske mig.
Da game Jonny saa Kniven og opdagede, at jeg
var blodig, lynede 0jnene uhyggeligt i hendes
sorte Ansigt, medens hun lidenskabeligt udbrod:
De har da ikke myrdet ,little Mary", Massa
Doktor.
Ti still! udbrod jeg heftigt, ved Tanken
om, hvad der vilde vere sket, hvis Barnet var
ded under Operationen, og hvad der endnu kunde
ske, hvis der stedte noget til. Da jeg kom tilbage
til Sygeverelset, konstaterede jeg imidlertid med
Tilfredshed, at der var indtraadt en betydelig Bed-
ring, og at der ikke lInger var Fare for Kvel-
ningsanfald.
,Little Mary" var frelst, og fra Dag til Dag gik
det fremad, medens game Jonny, der altid tidli-
gere havde haft en stor Respekt for mig, nu ne-
sten betragtede mig som en Halvgud, hvis Ry hun
udbredte rundt om paa 0en.
Medens dette noermest generede mig, saa fik jeg
til min Glade det Indtryk, at den lille Pige af sig
selv havde faaet den Opfattelse, at hun havde
svmvet i en stor Fare, og at det var mig, der
havde frelst hende. Jeg syntes, at jeg kunde Iese


96







GULDBILLERNE


det ud af hendes 0jne, naar jeg sad ved Siden
af hendes Seng med hendes lille Haand i min.
Af og til folte jeg et let Tryk, mens hun sendte
mig et taknemmeligt Blik. Men af og til blev hen-
des Ansigt ogsaa underligt melankolsk, mens hun
hviskede:
Kommer Far ikke snart tilbage?
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde svare. Jeg nik-
kede blot trostende til hende, men ogsaa jeg stil-
lede mig af og til det samme Sporgsmaal, men
med helt andre Folelser.
Jeg maerkede tydeligt, at jeg havde bundet mig
saa staerkt til mit Plejebarn, at det vilde vere mig
naesten umuligt at skille mig fra det, og at Livet
paa den ensomme 0 vilde vere uudholdeligt for
mig den Dag, da jeg skulde miste hende.
Saa skete det, at jeg blev nodt til at tage en lille
Sviptur til St. Croix. Overfarten er i sig selv ikke
videre lang, men den var i hvert Fald den Gang
meget lunefuld, idet den foretoges med det game
Seroverskib ,Vigilant", der havde besorget Pas-
sagerfarten mellem Oerne fra Aarhundredets Be-
gyndelse.
Det var et Sejlskib, og naar Vejret var kontraert
kunde den forholdsvis lille Rejse godt komme til
at vare en Uges Tid.
Og saadan skulde det netop til alt Uheld treffe
denne Gang.


97







GULDBILLERNE


Da vi skulde hjem, blev det blikstille, og Dag
efter Dag hang Sejlene saa slappe, at der ikke var
Tale om at faa Skuden til at rore sig af Flekken.
Under andre Omstandigheder vilde jeg ikke
have haft noget imod at faa mig en lille ekstra
Ferie, men saadan som Forholdene var, voksede
min Utaalmodighed fra Time til Time.
Dagen lang var jeg i daarligt Humor, og om
Natten kunde jeg ikke falde i Sovn. lovrigt var jeg
legemlig rask, og jeg kunde derfor ikke forklare
mig min Depression paa anden Maade end som
Lengsel efter min lille Pige.
Og at det virkelig var saaledes, fik jeg det bed-
ste Bevis for, da det atter begyndte at lufte, og
,Vigilant" for fulde Sejl stod over mod St. Tho-
mas.
Alt, som jeg nermede mig Hjemmet, msrkede
jeg, at Humoret klarede op, og da vi sejlede ind
i Havnen folte jeg mig saa glad, at selv Kaptajnen
lagde Maerke til det og sagde:
Man skulde naesten tro, at De havde Hjemve,
Doktor; og De har dog ellers ingen Familie saa-
dan som en anden En.
Jeg svarede ham ikke, men jeg taenkte mit,
Ingen Familie! Nej, det havde jeg ganske vist
ikke i egentlig Forstand. Men jeg havde en lille
Pige, den sodeste lille Pige i hele Verden, og
hende skulde jeg nu gense.


98




University of Florida Home Page
© 2004 - 2010 University of Florida George A. Smathers Libraries.
All rights reserved.

Acceptable Use, Copyright, and Disclaimer Statement
Last updated October 10, 2010 - - mvs